Jordskælv: Twitter slår medierne på hurtighed

Jens Jørgen Madsen (der var så flink at nævne vores manifest på journalisten.dk) har tippet mig om historien om, at Twitter har slået de traditionelle medier i dækningen af jordskælvet i Kina. Slået på hastighed, forstås:

News of the deadly catastrophe reached Twitter devotees such as blogger Robert Scoble in San Francisco even before the massive temblor, which killed more than 12,000 people in Sichuan province, was reported by news organizations and the earthquake-tracking US Geological Survey.

“Several people in China reported to me they felt the quake while it was going on!,” Scoble wrote in his popular Scobleizer blog.

Twitters are abbreviated text messages that can be instantly posted on online bulletin boards and personal websites and sent to the mobile telephones of selected friends.

They were at the forefront of a gush of quake pictures and video swiftly posted online via services such as Yahoo’s Flickr, Google’s YouTube, and French entrepreneur Loic Le Meur’s fledgling Seesmic, which has been called the “Twitter of video.”

Twitter reportedly became a source of information for major news organizations covering the China earthquake.

“This event has the potential to bring mainstream media into the Twitter world,” Alec Saunders wrote in his Personal Soapbox blog.

Helt almindelige mennesker har altså skrevet på Twitter om jordskævlet, og der har de traditionelle medier slet ikke kunne følge med.

Hellere lille og rap end stor og…
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke synes, at Twitter er særlig velegnet til samtaler, men her ser vi Twitters styrke: Hurtighed og en stor skare af mennesker, som er på tjenesten, hvad enten de selv skriver på Twitter eller blot følger med i strømmen for at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mikrotjenesten Jaiku overhalede de traditionelle medier på hastighed, da der var bombealarm på Høje Taastrup station.

Kan jordskævlet i Kina være, som der står i artiklen hos Yahoo News, dén begivenhed, som får mikromedierne (som fx Twitter og Jaiku) ind på mainstreamscenen? Jeg tror i hvert fald, vi er ved at være der.

Twitter dur ikke til samtaler

Flere og flere taler om det, og flere og flere bruger det: Twitter.

De fleste beskriver Twitter som en mikroblogtjeneste, hvor man via sin mobiltelefon, browser eller instant messaging-klient (for eksempel Google Talk) for eksempel kan skrive, hvad man laver lige nu, eller hvilke tanker man gør sig, hvad enten det er om livet, sit arbejde, sin hobby eller noget helt fjerde.

Der er bare det ved det, at Twitter slet ikke er en mikroblogtjeneste. For en central del af begrebet “blog” er dialogen, og den har Twitter ikke.

Det har en tjeneste som Jaiku derimod. Her kan man kommentere på hinandens “mikroindlæg” (max. 140 tegn), og så kører samtalen. På Twitter kan man svare hinanden ved at skrive “@” efterfulgt af vedkommendesbrugernavn. Så hvis du for eksempel vil skrive et svar til mig, skal du skrive “@larskjensen: blah blah blah”.

Men den feature holder ikke. For hvis du nu vil svare på noget, jeg har skrevet, og jeg når et poste et nyt mikroindlæg, inden du får skrevet dit svar færdig, ja så tror Twitter, du henviser til mit seneste mikroindlæg, som i teorien kan omhandle noget helt andet. Og så går samtalen i stykker.

Jaiku har samtalen i centrum
På Jaiku er det mere logisk. Det fungerer fuldstændig som på en blog: Et indlæg øverst, og så kommer kommentarerne i kronologisk rækkefølge med de ældste først.

Jeg har hældt lidt af min frustration over Twitter ud på netop Jaiku (lige her), hvor du kan se, at der faktisk kører en samtale. Det ville aldrig kunne lade sig gøre på Twitter i en så overskuelig form.

Min ven og blogmakker på Online Minds, Kim Elmose skrev for noget tid siden en artikel om Jaiku og Twitter til “Magasin”-tillæget til Politiken. Og hvad gjorde Kim? Han efterlyste selvfølgelig pointer til sin artikel på Jaiku. Også det, kom der en snak ud af.

Heller ikke det ville kunne lade sig gøre. Kim ville have haft svært ved at samle op på alle svarene og det ville blive et virvar af mikroindlæg. På Jaiku ligger de pænt i rækkefølge efter hinanden.

Dit liv i ét feed
En anden ting Jaiku har er muligheden for at tilføje RSS-feeds. Det vil sige, at du automatisk kan tilføje feeds med for eksempel dine Flickr-billeder, dine del.icio.us-bogmærker, den musik du hører på last.fm, indlæg fra din(e) blog(s) og så videre og så videre. Kort sagt kandu tiføje alt, der har et RSS-feed.

Med andre ord kan din Jaiku-profil altså blive en form for “life feed”, som en anden Jaiku-bruger (navnet er desværre væk lige nu, sorry!) kaldte det. For eksempel har du et RSS-feed på Kims online liv her.

Hvad er det så, Twitter har, som gør, at det er det, de fleste snakker om og bruger? Publikum. Kvantitet. Og så at de var først.

Derudover hjælper det heller ikke Jaiku, at man stadig er på invitations-basis (det vil sige, man skal have en invitationskode for at kunne oprette sig (jeg har nogen, hvis det er)). Invitationerne blev introduceret da Jaiku blev købt af Google tilbage i oktober 2007.

Men hvor længe kan Twitter holde positionen som den største spiller på det marked? Der mangler i hvert fald et interface, der gør det nemmere og mere overskueligt at snakke med hinanden via Twitter.

For det er jo det, vi i bund og grund vil. Snakke.

Downing Street #10 er på Twitter

En kommunikationsform, der vokser mere og mere frem er mikroblogging. En af de helt store spillere her er Twitter — som man endelig ikke kan kalde mikroblogging, da man ikke kan kommentere på hinandens beskeder. Det kan man derimod på mikroblogtjenesten Jaiku.

Og nu har Downing Street nummer 10 åbenbart også set lyset ved mikrotjenester. I hvert fald er den engelske premierministers kontor nu repræsenteret på Twitter på twitter.com/DowningStreet, ser jeg hos Phil Bradley.

Jeg har siddet og kigget beskederne lidt igennem, og det virker rent autentisk. Det er jo næppe Gordon Brown, der er aktiv, men det er heller ikke det indtryk, man forsøger at skabe. For eksempel skriver man:

The official twitter channel for the Prime Minister’s Office based at 10 Downing Street.

Tør Statsministeriet noget lignende?