COP15 er både på Twitter og Facebook

COP15-logoTil december lægger København hus til klimatopmødet COP15. Og arrangørerne har, selvfølgelig kan man sige, været opmærksomme med at komme ud og være der, hvor folk er.

Arrangørerne bag har således oprettet både en Twitter-konto (twitter.com/cop15) og Facebook-side (facebook.com/cop15), hvor du kan følge med.

En af de ting, jeg godt kan lide ved Twitter-profilen er, at det ikke kun er indlæg fra hjemmesiden, der trækkes ind via TwitterFeed, men at der også er mere “personlige” indlæg imellem, som eksempelvis dette:

100 days to go until the UN Climate Change Conference 2009 in Copenhagen – thanks for following and RT’ing! #cop15 #climate http://cop15.dk(#)

Bemærk i øvrigt også, at COP15-folkene bruger hashtags, så folk der sidder og følge med, hvad der bliver skrevet om klimaet på #climate-tagget også ser COP15’s egne tweets.

Der er også en YouTube-bruger på youtube.com/cop15, men om det også er topmødearrangørerne, der står bag den er nok mere tvivlsomt. Den indeholder i hvert fald ingen videoer og har blot YouTube-standardbilledet som avatar. Det ville ellers være oplagt.

Følg Medieblogger på Twitter

I disse tider med masser af kommunikationskanaler og værktøjer, kan det være svært at følge med, og det er vigtigt for udbydere af indhold at være så mange steder som muligt.

Derfor kan du nu også følge Medieblogger på Twitter på twitter.com/medieblogger.

Til at starte med bliver der kun postet de seneste indlæg her fra medieblogger.dk, men med tiden er det planen, at der også skal være tweets, som ikke nødvendigvis linker til et indlæg på bloggen.

Hvis du hellere vil følge med fra din e-mail, har vi også et nyhedsbrev.

Pepsi bruger Twitter – det gør Politiken og Forbrugerrådet til et alvorligt problem

Twitter logoDet er ikke nemt at være virksomhed og agere på og i forhold til de sociale medier.

Gør man intet, så har man kommunikationsfolk og brugere, der er sure over det. Og går man aktivt ud og bruger de sociale medier og integrerer sit website med disse services, så er det også et problem. Det i hvert fald det indtyk, man sidder med efter at have læst Politikens artikel ‘Twitter gør dig til en reklamesøjle‘.

Her føler man tilsyneladende, at man er kommet på sporet af en god historie: Mikroblogtjenesten Twitter er gratis, men men men, de beskeder (“tweets”), man skriver på Twitter kan bruges af andre på deres websites, for eksempel virksomheder:

Der er fri adgang for firmaer til at bruge hvad du skriver på Twitter til reklameformål, og det kan blive dyrt for brugeren, mener Forbrugerrådet.

[…]

Som så mange andre sociale medier koster det ikke penge at oprette en profil på Twitter. Men gratis er det alligevel ikke, og prisen kan være høj på det personlige plan.

Hallo, hvad sker der? I artiklen er eksemplet Pepsi, der trækker tweets ind, der indeholder “Pepsi”. Slikproducenten Skittles har gjort det samme på deres website. Med andre ord så tager virksomheden den snak der er om produkterne og placerer den på selve websitet. Det må beskrives som gennemskuelighed og, synes jeg, god stil.

Men nej. For i Politiken-artiklen er det blevet lavet om til, at dine tweets kan bruges som reklamer. Vrøvl. For skriver du for eksempel “Pepsi sucks – give me a coke!”, så bliver det også vist. Klik på billedet i artiklen og læg mærke til det tweet, hvor en bruger faktisk skriver, og jeg citerer: “I love coke”.

Jeg kan slet ikke forstå, at Forbrugerrådet har behov for at gå ud og markere sig her, hvor man med alt synlighed ikke føler sig hjemme. Det er en integreret del af Twitter, at tweets kan trækkes ud. Vil man ikke spille med der, kan man under indstillinger sætte hak i “Protect my tweets” – en knap der har beskrivelsen:

Only let people whom I approve follow my tweets. If this is checked, you WILL NOT be on the public timeline. Tweets posted previously may still be publicly visible in some places.

Dette skriver man ikke noget om i artiklen.

Reklamesøjle?
Til gengæld bruger man ordet “reklamesøjle”. Er der overhovedet dækning for det? For betyder reklamesøjle ikke, at eksempelvis Pepsi ville skrive på DIN Twitter-profil med reklamer for dem selv? Og det er jo ikke det, der er tale om her.

Pepsi gør derimod folk fortalere for produktet Pepsi – forudsat at det, de har skrevet er positivt. Har de skrevet noget negativt om Pepsi, så har det den modsatte virkning. Det er reglerne i det spil, som Pepsi er trådt ind i.

Om artiklens vinkel skyldes en manglende viden om Twitter eller en modvilje mod tjenesten, skal jeg ikke kunne sige. Jeg vil blot håbe, at interesserede også ser dette indlæg og får hele historien med.

PS: Da jeg postede linket til Politiken-artiklen på Facebook, fik jeg følgende kommentarer:

Klassisk udslag af, at det som bekendt er meget nemmere at kritisere end at forstå? 🙂
Trine-Maria Kristensen

Jeg tror der er en jurist i forbrugerrådet og en journalist på Politiken, der godt kunne bruge en krammer. Mon ikke det kunne få dem til at sige ‘EJ, hvor er det fedt at Twitter kan [indsæt hvadsomhelst fra de seneste 5 artikler om Twitter]!’
Asbjørn Poulsen

Bo Elkjær deler ud af sine Twitter-erfaringer fra Bagger-retssagen

Bo Elkjær, som jeg har den store fornøjelse af at være kollega med på Ekstra Bladet, dækkede som den første herhjemme en retssag via mikroblogtjenesten Twitter, nemlig retssagen mod Stein Bagger.

Nu har Bo lavet et skriv omkring sine erfaringer fra retssagen, samt nogle af de muligheder han ser med journalistik via Twitter.

Jeg har fået lov af Bo til at dele dette dokument med dem, som det måtte interessere. Så hvis du er intesseret: Hent Bos skriv her (PDF).

Jeg skal tale om Twitter med Poul Madsen – kom med dine forslag og råd

En gang i næste uge, er det planen, skal jeg tale Twitter med Poul Madsen, der er chefredaktør på Ekstra Bladet, da han gerne vil på Twitter og prøve kræfter med mediet.

I den forbindelse har jeg brug for al den input, jeg overhovedet kan få. Så derfor: Har du idéer, forslag, gode råd, do’s and don’ts etc omkring, hvordan han kan/skal bruge et medie som Twitter, så læg en kommentar herunder eller send en mail til lkj@eb.dk.

Jeg skal selvfølgelig nok lade være med at tage credit for jeres idéer, hvis nogen af jer skulle frygte det.

På forhånd tak 🙂

Ny feature: Opdatér Twitter – fra Facebook

I en indlæg på den officielle Facebook-blog, ‘Publishing to Twitter from Facebook Pages‘, løfter Facebook sløret for en ny feature, der gør det muligt at opdatere sin Facebook Page og en tilhørende Twitter-konto på en og samme gang.

If you manage a Facebook Page, you now will be able to decide whether to share updates with their Twitter followers, and you also will be able to control what type of updates to share: status updates, links, photos, notes, events or all of them. If you have multiple Pages, you will have the option to link each of those Pages to different Twitter accounts. This new feature will soon be available at http://www.facebook.com/twitter.

Det er skægt at dette kommer midt i en tid, hvor alle taler om Facebook vs. Twitter, især efter Facebook købte FriendFeed. Godt træk af Facebook.

Journalisthøjskolen slår til med seriøst program for online journalistik

Da jeg gik på Journalisthøjskolen (2003-2007), var mit bedste forløb multimedie på 7. semester, hvor vi blev undervist af Kristian Strøbech, som er den person på skolen, i hvert fald da jeg gik der, der er mest med på de nye medier.

Ved lidt af et tilfælde faldt jeg over programmet for undervisning i online-journalistik, og det ser anderledes ud, end da jeg gik der. På den gode måde.

Her er nogle udpluk fra programmet, som jeg finder interessante, og vigtige, for de journaliststuderende (fremhævningerne er mine og understreger ting, som jeg synes er især vigtige):

Start på workshop. Design og WordPress i uge 41 og 42. Vi gennemgår en række websider ud fra Krug’s trunktest (se side 85 i hans bog), skriv til Google search, er der linket ordentligt til egne/andre sider, samt en generel bedømmelse. Eb.dk, jp.dk, cnn, bbc, farmsubsidy, fishsubsidy, 3f.dk og en række mindre danske. Kom gerne med forslag til sider, vi skal se på. Vi besøger online-redaktion i Århus. Alle studerende anskaffer sig et domæne, vælger et tema og opretter egen hjemmeside med WordPress. Arbejde med portfolio. Diverse oplæg om netmedier.

[…]

Kristian Strøbech: Oplæg om godt webdesign og intro til WordPress.

[…]

Hjælp med WordPress ved Nils Mulvad, Kristian Strøbech og digitale livliner. Alle skal have oprettet deres WordPress-side mandag eftermiddag den 5. oktober. Feedback på analyseopgaven, der indgår i portfolio, der er det research-mæssige grundlag for det tema, som der skal laves hjemmesider om. Analyseopgave og andet indgår senere i en samlet aflevering af portfolio.

[…]

Alle afleverer en WordPress-hjemmeside med arkitektur og historier, hvor de har indtænkt søgemaskine-optimering og links.

[…]

Oplæg om crowdsourcing ved Mads Christensen. Alle er journalister i den nye verden. Og hvad er en professionel journalist så? Hvad er et medie og et massemedie på nettet? Vil denne form for nyhedsdækning udkonkurere traditionelle medier, simpelthen fordi den bygger på så mange flere mennesker og foregår hurtigere? Diskussion. Læs kapitel 3 i Shirky-bogen.

[…]

Oplæg ved Mads Christensen og diskussion om muligheder inden for nye medier i online landskabet – i konkurrence med de gamle. Når folk frivilligt og med de nye redskaber selv strukturerer oplysninger, hvad kan professionelle journalister og medier så tilføje. Vil der komme automatiserede tjenester til at skabe den struktur, som journalister/medier typisk har tilbudt tidligere? Vil en community hyre en journalist/redaktør? Hvordan skal nuværende medier ændre sig for at have en brugbar forretningsmodel? Læs kapitel 4 i Shirky-bogen.

[…]

Oplæg ved Mads Christensen og diskussion om nye sociale tjenester (især Twitter og det iranske valg). Er ubalancen i de enkelte brugeres adfærd et generelt fænomen/forudsætning for disse tjenester? Hvor opstår grænserne i den måde at samarbejde på (eller med andre ord, hvor er der brug for regler/redigering)? Hvad betyder de for hastighed og udbredelse af historier? Er der et mønster i, på hvilke sociale tjenester forskellige historier især vokser? Se artikel i Guardian. Læs kapitel 5 og 6 i Shirky-bogen.

[…]

Oplæg om datapræsentation ved Nils Mulvad. Diskussion.

[…]

Video, mapping, data og undersøgende journalistik på nettet i uge 45 og 46. Vi har teknisk hjælp og en række opgaver, der træner den praktiske brug af disse redskaber. Opgaverne skal afleveres som elementer i jeres tema-webside. Vejledere er Heine Jørgensen fra Ekstra-Bladet, Nils Mulvad, Kristian Strøbech og de digitale livliner. Der skal afleveres to videoer, og to kort.

[…]

Oplæg ved Heine Jørgensen om video på nettet. Hvordan indgår det som element på små og store netmedier. Hvad er den tekniske status? Hvor er vi på vej hen?

[…]

Fredag-lørdag den 6-7. november deltager de studerende i konferencen om undersøgende og car-journalistik i København. Hensigten er at se, hvordan undersøgende journalistik og data præsenteres på nettet – få de seneste input herfra.

[…]

Oplæg om mapping ved Nils Mulvad. x-point og Google-Maps.

[…]

Træning i mapping. Oplæg om interaktive grafikker (forsøg på at få amerikansk oplægsholder via skype).

Det er et aldeles seriøst program og det ser ud til, at man har fået samlet et godt hold af mennesker, jeg går ud fra, at der menes Mads Kristensen (og ikke Christensen), da Mads tidligere har undervist på skolen. De studerende, der har været igennem et, eller flere, forløb som dette og er hastigt på vej mod arbejdsmarkedet, bør få nogle journalister derude til at ryste bare en anelse i bukserne – ganske som det skal være.

Det kan kun være bedre (online)journalister, der kommer ud af forløb som disse! Ros til skolen for det!

Og så optræder ordet “Flash” ikke et eneste sted i programmet. Det giver et ekstra plus i min bog 🙂

God stil fra DR: Linker til et andet medie – i et tweet!

Dette indlæg skriver jeg ikke, fordi jeg er ansat på ekstrabladet.dk, men fordi jeg er en stor fan af god journalistik, og især onlinejournalistik på mediets præmisser.

Og det er det, DR har præsteret her. På deres Twitter-konto for breaking news, ‘drbreaking‘, har man udsendt følgende “tweet”:

En ældre kvinde er fundet død i Hornbæk skriver eb.dk. Hun er tilsyneladende dræbt af “stump vold”. Læs mere hos eb.dk http://korturl.dk/dhz (#)

Linket peger så på en artikel på ekstrabladet.dk, hvor man kan læse mere om historien. Det er hurtigt, enkelt og smukt, hvis jeg selv skal sige det.

Det lever 100 procent op til Jeff Jarvis’ regel, “cover what you do best. Link to the rest“.

For betyder det, at jeg så holder op med at abonnere på DR’s breaking news på Twitter, når de alligevel bare linker videre? Nej, tværtimod!

Det betyder nemlig, at jeg nu vil holde endnu mere øje med deres tweets, fordi jeg ved, at de også skriver breaking news og linker til de andre medier. Hvis de fører den taktik helt ud i livet, bliver det med meget stor sandsynlighed den danske breaking news-kanal på Twitter, jeg vil følge allertættest.

På Wikipedia står der følgende i definitionen af ordet ‘Hyperlink‘:

[A hyperlink] makes a logical connection between two places in the same or different documents.

Sæt lige to fede streger under “locigal connection”. For det er, hvad links er.

MediaWatch skriver, at få danskere bruger Twitter – men er tallene nu også korrekte?

Man kunne jo snart starte en blog, der udelukkende beskæftigede sig med at gå journalisters research efter i kortene.

Kun 4 procent bruger Twitter“, skriver MediaWatch:

I maj har knap fire procent, eller cirka 143.000 af den voksne befolkning har været på Twitter. Til sammenligning har 53 procent af personer 15 år eller derover besøgt deres profil på Facebook i samme periode.

Det lyder jo interessant, og man vil gerne læse mere. Undersøgelsen må jo findes et sted, og måske journalisten linker til den? Nej:

Det er mediabureauet Mindshare, der har behandlet maj-tallene fra analysebureauet Gemius.

MediaWatch – stedet hvor man spørger, og ingen svarer
Så jeg lægger en kommentar, hvor jeg spørger, om der måske findes et link til undersøgelsen. Intet svar.

Jeg er ikke den eneste, der ligger inde med spørgsmål. Ricki Mae Melchior spørger om, hvordan trafikken er målt. Et meget, meget relevant spørgsmål.

Twitter fungerer nemlig på den måde, at man kan bruge twitter.com, men mange bruger forskellige programmer og applikationer til at bruge Twitter, da Twitter har et åbent API. Det betyder, at man kan lave applikationer, hvorfra man kan skrive til og læse på Twitter. Det er i sin essens altså ikke nødvendigt at bruge twitter.com.

Det står der ikke noget om i artiklen.

Det får Mads Kristensen til i sin kommentar (nummer 3 uden svar fra journalisten) at stille spørgsmålet:

Kan det virkelig passe, at Mindshare ikke er klar over, hvordan Twitter reelt fungerer via API’er og 3. parts applikationer, før de går ud og kommenterer på deres egen undersøgelse? Virker ikke helt gennemtænkt.

Og det venter vi så pænt på at få svar på. Det havde nu været rart, hvis journalisten bag artiklen, havde tjekket de tal og sat sig ind i, hvordan Twitter som tjeneste fungerer, så vedkommende kunne have spurgt dem, der står bag undersøgelsen.

Tilbage står blot, at fire procent af danskerne bruger Twitter. Men vi aner ikke, om det tal passer.

Linktip: Kronik om Twitters rolle i forhold til eksempelvis Iran

På denne blog er der blevet skrevet en del om Twitter, også i forbindelse med mediets rolle i forbindelse med urolighederne i Iran. Prøv blot en søgning på “twitter”.

Via Facebook er jeg blevet gjort opmærksom på, at Kim Elmose (som også er formand i DONA, hvor jeg er bestyrelsemedlem) sammen med Peter Mose (der er journalist og medforfatter til ‘Håndbog for Statsministre’) skrevet en klumme om Twitter og den udvikling, det har været udefor.

Du kan læse kronikken på information.dk, men den er bag en betalingsvæg de første 48 timer, så hvis du ikke kan vente, kan du læse den på DONA-bloggen.

Bemærk: Når du læser klummen, bliver der præsenteret nogle tal for, hvor mange “tweets” (beskeder på Twitter) der blev skrevet om valget i Iran. Disse tal skal tages med en vis usikkerhed, da populære emner på Twitter hurtigt bliver offer for spam – det samme gælder for Iran.

Har de sociale medier mistet interessen for valget i Iran?

Hjemmesiden hashtags.org holder øje med de “hashtags”, der bliver brugt på Twitter, altså de ord, som Twitter-brugere tilknytter til deres “tweets” (beskeder på Twitter) for at vise, at de tilhører et bestemt emne.

For eksempel har de fleste tweets hashtagget “#iranelection“. Og aktiviteten for netop dette hashtag, var jeg lige inde og kigge på, og her kan man tydeligt se, at det går en vej, nedad:


Klik for at se billedet i original størrelse

#iranelection er stadig nummer seks under “trending topics” (listen over mest brugte udtryk på Twitter), men det er altså gået klart ned, efter et peak den 16. juni og et “efterskælv” den 23. juni.

Det er meget naturligt at se, at et emne mister interesse, og hashtags.org er blot endnu et værktøj til at bekræfte dette.

Via Google Trends, kan man også se, at søgninger på “Iran” bliver færre og færre:

google_trends_iran
Klik for at se Google Trends for "Iran"

Også på den danske blogsøgemaskine overskrift.dk kan man se, at Iran lige stå stille er ved at glide ud:

Alle tre grafer falder mere eller mindre sammen med, at en af de mest læste Twitterer fra Iran, “persiankiwi”, skrev sit pt. sidste tweet den 24. juni. Hans forsvinden fra Twitter har i alt fald ikke hjulpet iranerne med at få opmærksomhed på nettet.

Interessant er det her at se, at efterskælvet omkring den 23. juni var der, hvor der var højest aktivitet omkring Iran i den danske del af blogosfæren, vi var med andre ord lidt bagefter.

Men betyder det, at de sociale medier (og måske os alle generelt?) er ved at miste interessen for det, der foregår i Iran? #iranelection er stadig nummer seks på Twitter-listen, men har haft problemer med at få plads (også i de traditionelle medier) efter Michael Jacksons død, læs for eksempel dette tweet fra den 29. juni:

Mourn your Michael Jackson & stars, but return to us. We are still alive in Iran. #iranelection Have to go. #

Det lader dog ikke til, at folk er vendt tilbage, “Michael Jackson” er stadig trending topic nummer to på Twitter Search. Og på de danske medie-websites, min arbejdsplads inklusiv, er Iran gledet ud af forsiderne, formentlig efter samme mønster, som de tre grafer ovenfor tegner.

Og at se, hvordan de to landsdækkende TV-stationer herhjemme svælgede i Michael Jacksons begravelse med live-transmission begge steder, mens alle medier har ledt efter en “indgang” til at skrive flere og flere artikler om Michael Jackson i den tro, at det var det, der optog folk.

Jeg er stadig spændt på, hvad der foregår i Iran. Og så er det jo heldigt, at man kan omgå den journalistiske prioritering i fx vores Iran-tema 🙂