Google lader dig søge i din “sociale omgangskreds”

Kampen om “det sociale internet”, altså hvor vi levende mennesker kommunikerer med hinanden, fortsætter. De to store i arenaen hedder Facebook og Google.

Google lancerer Google Buzz, Facebook lancerer Open Graph og Social Plugins.

Nu ser det ud til, at Google har lanceret endnu en tjeneste. Det er muligt, den ikke er ny, men jeg har ikke set den før.

Det går i al sin enkelthed ud på, at der i bunden af søgeresultaterne er nogle resultater på samme søgning, men hvor der i stedet er søgt i din “social circle”, altså sociale omgangskreds på nettet.

Et eksempel er en søgning på “Further”. En ret generel søgning. Her får jeg en række resultater, blandt andet definitioner på ordet – men min sociale omgangskreds ved, hvad det er jeg søger:


Klik på billedet for at se det i original størrelse

“Further” er nemlig også titlen på det kommende album med The Chemical Brothers. Hemmeligheden er, at Google her søger på indhold fra de mennesker, jeg er forbundet med på nettet.

Klikker jeg på “My social circle”-linket, lander jeg på denne Google-side (kræver at du er logget ind), hvor jeg kan se en alfabetisk liste over de personer, der er i min sociale omgangskreds – samt hvilke websites, den søger på indhold fra, eksempelvis Facebook, Twitter, Google Reader, Flickr etc., men også personlige websites tages med i søgningen.

Interessant 🙂

Blogsøgemaskinen Technorati lancerer Twitter-søgemaskinen Twittorati

Jeg har tidligere (her og her) brokket mig over Twitter og Twitter Search angående, at de er for kronologiske og uden mulighed for at filtrere efter andet end tid.

Det lader til, at der nu er en service på vej, der kan hjælpe mig og andre med samme problem. Blogsøgemaskinen Technorati lancerer nemlig en Twitter-søgemaskine kaldet “Twittorati“, skriver TechCrunch-bloggen.

Og det lader til, at der her er noget at komme efter:

The blogs that are ranked vary by subject, with The Huffington Post taking the top spot, TechCrunch as no. 2 and Engadget in the no. 3.

Twittorati pulls Tweets into a real-time stream (though not fully real-time; like Twitter, you still need to refresh the page to get real-time results) where you can organize Tweets by Authority Ranking or by latest Tweet. (min fremhævning)

Indtil videre lader dog dog til, at man kun kan se, hvad folkene bag de blogs, der befinder sig i Technoratis top 100 skriver om på Twitter.

Læs mere hos TechCrunch:

Google lancerer relaterede søgninger

En ting, som en del Google-konkurrenter har spillet på er muligheden for at relaterer søgninger til hinanden. Altså “du har søgt på X – måske du også bør søge på Y”.

Nu har Google imidlertid lanceret sin egen feature med relatered søgninger, skriver australske The Age:

Google’s new search feature purports to “better understand associations and concepts related to your search”, and therefore to deliver a more meaningful search experience.

This is achieved by integrating a new technology into the Google search infrastructure that enables a better understanding of concepts and associations related to the search query.

All of it pocessed in real time and in any one of 37 different languages.

Blandt de 37 sprog finder vi dansk, en søgning på “ekstra bladet” giver for eksempel følgende:

Søgninger relateret til 'ekstra bladet'
Klik for at se billedet i fuld størrelse

Svensk blogsøgemaskine lancerer mikroblogsøgemaskine

I dag fik jeg mail fra holdet bag den svenske blogsøgemaskine Twingly om, at de har lanceret en mikroblogsøgning.

Søgetjenesten indekserer blandt andet Twitter (hvor man i forvejen kan søge via Twitter Search, tidligere Summize), Jaiku (som har manglet en feature som denne), identi.ca.

Da jeg den 18. januar skrev om Jaikus tabte potentiale, efterlyste jeg blandt andet en søgemaskine til Jaiku, og den har vi altså fået nu. Desværre for sent.

Hvis Googles plan er, at Jaiku bliver en service, man skal kunne bruge i sin organisation/virksomhed, så bliver det interessant at se, hvordan Twingly mikroblogsøgemaskinen vil håndtere det?

Gå på opdagelse i IT Factorys ufrivillige arkiver på nettet

I dag da jeg Google “IT Factory” opdagede jeg, at man stadig kan se, de sider fra deres hjemmeside, som Google har cachet (altså gemt), inden IT Factory lukkede hjemmesiden.

Der er blandt andet denne side, der indeholder nyheder om IT Factory fra 11. november 2008, blandt andet:

IT Factory udleverer fremover kun økonomiske- og regnskabsoplysninger såfremt disse er revideret af selskabets revisor.

Det kan man måske egentlig godt forstå.

Wayback Machine har gemte sider fra itfactory.com fra 6. december 1998 til 4. februar 2008.

Mens de formentlig bliver liggende, så rydder Google løbende op i cachen, så det skal være nu, inden det er for sent, hvis der skal findes noget der.