Journalistforbundet må forstå, at alle er fotografer nu

Vi har haft en artikel på ekstrabladet.dk, Roskilde Festival: Hegnet er væltet!, der indeholder et billede taget af Jacob Packert (@jacobpackert på Twitter).

Jacob skriver selv et tweet om det:

Det reagerer Journalistforbundet på:

Det fører til en kortere udveksling af tweets mellem Packert og forbundet, der blandt andet kommer med disse tweets, som bare taler for sig selv:

Altså er ekstrabladet.dk åbenbart ikke et ‘rigtigt medie’, hvis du spørger Journalistforbundet – eller vedkommende, der i skrivende stund passer Twitter-profilen. Man må antage, at vedkommende taler på forbundets vegne.

Det får mig (der elsker fri udveksling af information og selv lægger billeder op, som andre må bruge kvit og frit – hvilke nogle gør) til at reagere:

Forbundet melder ‘ikke forstået’ og jeg skriver følgende tre begrundende tweets for at forklare mit standpunkt:

Og her står vi så nu.

Jeg har oplevet, at et billede af en tiger i zoologisk have er blevet brugt hos et russisk netmedie (en historie om, at Putin havde overmandet en tiger af samme art), et billede af en svømmende isbjørn fra selvsamme zoologiske have er blandt andet brugt af en blogger hos The Guardian – og jeg har haft et billede af et apotek fra Kraków-ghettoen med i en bog om apoteker fra hele verden.

Og det synes jeg er fantastisk. For mig handler det ikke om at tjene penge. Det handler om en hobby, som til tider bliver en passion, og selvfølgelig at jeg kan hjælpe andre.

Men, er der så slet ikke plads til dygtige (og betalte) fotografer?
Jo, selvfølgelig er der det! Men de skal ikke tage ‘run-of-the-mill’-billeder. Eksempelvis kan man jo sagtens se forskel på, om det er undertegnede eller en fantastisk fotograf, der har taget et billede.

For os allesammen handler det om at have de bedste billeder. Der er sadig masser af plads til de dygtige fotografers fantastiske fotografier – et billede af et væltet hegn, kan de vel overlade til en ‘borger’, for nu at genbruge forbundets ordvalg.

Opdatering @ 15:25:
Journalistforbundet skriver i et tweet, at det er fint at Creative Commons virker for mig – men ikke for professionelle. Jeg vil dog nødig udelukke professionelle for frit at bruge Creative Commons-licenser, selvom eksempelvis KODA ikke er meget for at lade deres medlemmer gøre det (KODA tillader kun ikke-kommerciel brug).

Har Dansk Journalistforbund gjort i nælderne med ACTA?

I øjeblikket kører der en diskussion på journalisten.dk omkring Dansk Journalistforbunds opbakning til ACTA (Wikipedia: dansk / engelsk), hvor flere af indlæggene bestemt er værd at læse.

Årsagen til debatten er, at Dansk Journalistforbund har meldt ud, at man støtter ACTA – men uden at drøfte det med medlemmerne, eller i de relevante udvalg. Ups.

Blandt andet skriver formanden for forbundet, Mogens Blicher Bjerregård:

Når det drejer sig om ophavsret er der ingen tvivl om, at vi skal bakke op.

…som ikke overraskende har trukket nogle reaktioner.

Hvis du har noget at sige i debatten, så deltag på journalisten.dk.

Facebook “framer” sider – må de det?

Hvis man bruger Facebook (og hvem gør efterhånden ikke det?) og klikker på nogle af de links, som ens venner poster, som peger på andre sider, så vil man opdage, at Facebook er begyndt at “frame” de sider, der bliver linket til. Det kan se således ud.

Det vil sige, at der er en Facebook-bar/-ramme øverst, og så vises originalsiden under denne bar. Det er formentlig ment som en service for brugeren (selvom jeg kan have svært ved at se argumentet), men det er et problem: Det er dårlig netikette, og man må ikke – i hvert fald ikke, hvad angår danske netmedier. Her er nogle uddrag:

Der må heller ikke linkes på en måde, så ekstrabladet.dk eller ekstrabladet.tv kommer til at se ud, som om det er en del af en anden hjemmeside (såkaldt “framing”), medmindre du har indgået en aftale med Ekstra Bladet.
–> ekstrabladet.dk

Det er ikke tilladt at etablere links til Berlingske.dk på en sådan måde, at Berlingske.dk fremtræder i det fremmede websites frame.
–> berlingske.dk

Det er ikke tilladt at etablere links til Berlingske.dk på en sådan måde, at Berlingske.dk fremtræder i det fremmede websites frame.
–> bt.dk

Der må heller ikke linkes på en måde, så Jyllands-Postens website kommer til at se ud, som om den er en del af en anden hjemmeside, medmindre du har indgået aftale med os.
–> jp.dk

Faktisk var det netop framing, der fik Danske Dagblades Forening til at gå efter Gulex.dk, som vi var nogle stykker, der snakkede om på Jaiku. For eksempel skrev Mads Kristensen følgende:

Jeg har aldrig helt forstået argumentet mod at linke dybt. Men jeg kan godt se, hvis man kan have noget imod framingen. For hvordan tæller trafikken i systemer som f.eks. Gemius, som mediabureauerne bl.a. bruger til at planlægge annoncekøb ud fra? Og noget helt andet er, at det virker en anelse smart at hijacke andres content på denne måde.

Det er jeg meget enig i. Hvis jeg skulle linke til et andet blogindlæg,, kunne jeg da aldrig drømme om at pakke det ind i en Medieblogger-ramme, for måske at score nogle ekstra sidevisninger. Men Facebook gør det altså rask væk.

Spørgsmålet er så, om Danske Dagblades Forening skal gå ind i sagen, eller hvordan den skal gribes an? Eller skal Facebook bare have lov?

FDIM-møde om ophavsret på nettet

Jeg har just tilmeldt mig FDIM’s gå-hjem-møde om ophavsret på internettet tirsdag den 2. december. FDIM skriver selv om arrangementet:

Det fyger med anklager om ansvar for indhold på internettet. Musik og filmindustrien har længe været efter ISP’er og private brugere, og nu retter andre rettighedshavere deres skyts mod communities med brugergenereret indhold. Kom og hør om de væsentligste domme, der er afsagt de seneste år om ansvaret for andres brug af nettet og ikke mindst en verserende sag, hvor et dansk community er blevet sagsøgt for indhold, som en bruger har uploadet. Kom og hør mere om rettigheder og riscisi på nettet.

Pris?

Det koster ikke noget at deltage, men der opkræves et no-show-fee på 250 kr. ex. moms.

Mødet finder sted hos FDIM, Højbro Plads 10, 1200 København K. Sidste frist for tilmelding er på lørdag, den 29. november.

Bemærk: Arrangementet er kun for folk, der er ansat hos FDIM’s medlemmer.