Computerworld samler 10 gode danske it-blogs

Jeg skriver ikke dette, fordi jeg er i blandt, men fordi der er ni andre gode blogs, som du også bør følge, hvis du ikke allerede gør det.

Se de 10 danske it-blogs, som Computerworld har samlet.

Computerworld åbner op for, at man kan foreslå endnu flere blogs, hvilket jeg kun kan anbefale.

Flere Medieblogger-visninger i feedet end på medieblogger.dk

Så kom vi ud af oktober måned og jeg tænkte, at jeg for første gang lige ville lave lidt statistisk sammenligning mellem medieblogger.dk (i dette tilfælde beregnet med MyBlogLog og brugen af mit RSS-feed, som jeg bruger Feedburner til at få statistik på.

Anyways, her er tallene:

medieblogger.dk: 2.122 visninger
RSS-feedet: 2.531 visninger

Jamen hov, hvad var det? RSS-feedet har 400 flere visninger end selve siden. Det overraskede også mig, da folk, der klikker på links til bloggen i søgeresultater og andre blogindlæg lander på medieblogger.dk og ikke i mit RSS-feed.

Men det lader altså til, at hvis jeg vil forsøge at konkludere noget som helst på, hvordan I derude læser/bruger min blog, er jeg nødt til også at inddrage tallene for RSS-feedet. Hvilket er en god ting 🙂

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan distribueret indhold bliver en udfordring for statistikken — og dette understreger blot dette.

For det er fint at have stærke statistikværktøjer som Google Analytics, men hvis flertallet af dine læsere følger dig med RSS, så får du ikke de tal med. Der skal du bruge FeedBurner — som Google har købt, så måske en integration er på vej?

Jeg blev i hvert fald overrasket at se fordelingen af sidevisninger.

Jeg skal for god ordens skyld lige påpege, at jeg har kodet denne blog således, at jeg ikke selv optræder i statistikken, når jeg klikker rundt på min egen blog. Det kan du også gøre, se her hvordan.

Servicebesked: OpenID deaktiveret på Medieblogger

Ernst Poulsen har været så venlig at skrive til mig, at han har haft problemer med at kommentere her på Medieblogger.

Ernst forklarede, at han strandede i en form for OpenID-videredelegering (hvad er OpenID?). Jeg forsøgte at logge ind med mit OpenID og fik samme fejlbesked.

Problemet er opstået efter jeg har opgraderet et OpenID-plugin til WordPress (som er den motor, Medieblogger kører på) til version 3.0.

Derfor har jeg nu afinstalleret plugin’et, indtil der kommer en form for afklaring/løsning.

Om problemet ligger i plugin’et eller min udbyder, kan jeg ikke sige. Men nu skulle alle altså gerne kunne kommentere igen 🙂

Bemærk: Problemet opstod kun, hvis du oplyste din OpenID-adresse som din URL-adresse, når du lagde en kommentar.

Velkommen til medieblogger.dk

Ohøj! Ja, det første indlæg skal vel være en introduktion.

Men i stedet for at gentage mig selv her, vil jeg hellere guide dig i retning af Om-siden, hvor du kan læse mere om denne blog og om mig.

Jeg håber, du vil følge med.

HUSK: Det er meget nemmere at følge med i, hvad der sker her på Medieblogger, hvis du snupper RSS-feedet og tilføjer det til din RSS-læser, fx Google Reader.

Du er selvfølgelig mere end velkommen til at lægge kommentarer til indlæggene her på bloggen, hvad enten du har spørgsmål eller blot en kommentar.

Jeg glæder mig til at snakke og diskutere med dig 😉