Hvor får MSN.dk al sin trafik fra?

MSN logoI de seneste par dage har jeg skrevet en del omkring Microsofts indtog på FDIMs realtidsliste på realtime.fdim.dk.

Sagen er opsummeret indlægget ‘Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej‘.

Som du kan læse i det indlæg, er der tale om, at Microsofts applikationer (Messenger samt online-applikationerne under ‘Live-paraplyen’) får lov at optræde på FDIMs topliste. En liste, der ellers kun er for websites, men det vil man lave om på med en regelændring.

Alt dette besvarer dog ikke et spørgsmål, der har eksisteret i lang tid: Nemlig hvordan Microsofts msn.dk-site kan lægge så højt hos FDIM.

Jeg vil understrege, at dette ikke handler om, at jeg skyder efter alle websites, der ikke er ekstrabladet.dk (hvor jeg arbejder) eller en af de andre “store”, men at jeg mener, der er grund til at betvivle, at msn.dk reelt har så meget trafik.

Start med at kigge på tallene fra FDIM, msn.dk er den mørkegrønne, der ligger nummer 3:

Lad os kigge på tal fra andre end FDIM. Eksempelvis Google Trends for Danmark:

Og Alexa.com:

Her er msn.dk kun lige synlig i bunden.

Så det rejser lidt spørgsmål om, hvordan msn.dk kan ligge højt hos FDIM. En mulighed er, at Microsoft scorer lidt trafik til msn.dk hver gang, en person logger på Microsofts Messenger-applikation.

Hvis det passer, så giver det lidt bøvl, for Microsofts Messenger-applikation får sin egen plads på FDIMs liste (fra december, formentlig) – og skal et logon på Messenger have lov at generere trafik til både Windows Live Messenger (som den kommer til at hedde på FDIM-listen) og ‘msn.dk’ på toplisten?

Carsten Andreasen, formand for FDIMs metodeudvalg, har forklaret mig, at der skal være en “brugergenereret handling”, før et hit må tælle i forhold til FDIM. Hvis vi taler om et popup-vindue i Messenger er vi, i min optik, ude i en gradbøjning af det begreb.

En anden mulighed er selvfølgelig også at Google Trends og Alexa er møg-upræcise. Det undrer mig blot, at ‘msn.dk’ ligger så lavt begge steder, mens ‘ekstrabladet.dk’ og ‘tv2.dk’ mere ligner situationen fra FDIM-listen.

Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej

FDIM og Microsofts logoer

Faste læsere af denne blog har muligvis læst indlæggene ‘Microsoft overtager FDIMs liste‘ og ‘Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen‘ om, hvordan Microsoft pludselig indtog flere pladser i toppen af FDIMs realtids-tal på realtime.fdim.dk – og hvordan den ene pludselig forsvandt igen.

Jeg har for lidt siden talt med Carsten Andreasen, der sidder som formand for FDIMs metodeudvalg og til dagligt arbejder i Danmarks Radio, omkring situationen.

Årsagen er, først og fremmest, at Microsoft gerne ville have nogle bedre tal (FDIM-tal i stedet for egne tal, da FDIM-tallene er officielle) at give til mediebureauerne.

live.messenger.dk
Forklaringen er for det første, at den side (‘live.messenger.dk’) der var på listen, og så blev fjernet igen, er Microsofts Messenger-applikation. Altså tal for de bannere, der er i Messenger, og som alle, der bruger programmet sikkert kender til.

Dette betyder dog, at man introducerer et program/applikation i en liste, der ellers kun inkluderer websites, og det var her, jeg ikke forstod, hvad der foregik.

Der bliver imidlertid lavet om på dette ved en ændring i FDIMs regelsæt, således at Messenger-applikationen også kan tælle med på listen. Ændringen skal godkendes af bestyrelsen og herefter i høring hos medlemmerne. Ifølge Carsten Andreasen burde ændringen være på plads i næste måned, altså december.

I den forbindelse omdøbes tjenesten fra ‘live.messenger.dk’ til ‘Windows Live Messenger’.

windowslive.dk
Hvad angår ‘windowslive.dk’, som i øjeblikket ligger nummer 1 og viderestiller til en underside på ‘microsoft.com’, så dækker den over alle Microsofts online-tjenester under Live-parablyen. Det er blandt andet:

  • Web Messenger (den browser-baserede messenger)
  • Hotmail
  • Skydrive
  • Billeder

At der står ‘windowslive.dk’ betyder ikke, at dette site har al den trafik, det er blot den side, der nævnes, da den “samler op” på de forskellige tjenester i parablyen, så at sige.

Dette bliver, ifølge Carsten Andreasen, kommunikeret ud i morgen torsdag, således at det fremgår tydeligt, hvad der er tale om her.

Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen

FDIM logoI går skrev jeg om, at Microsoft havde overtaget FDIMs liste og sat sig på 3 placeringer i top 4 i realtids-listen på realtime.fdim.dk.

(Hvis du ikke er klar over det, så er FDIM-listen den officielle liste for websites popularitet i Danmark.)

Nu er et site, live.messenger.dk, så pludselig forsvundet fra listen. Hvilket egentlig giver meget god mening, eftersom Microsoft ikke ejer messenger.dk – det tilhører i stedet en englænder, der har sat sitet op med en række søgeordsbaserede annoncer, som han så tjener penge på, hvis nogen klikker.

Ikke desto mindre var det dette site, der i går aftes var det mest besøgte i Danmark ifølge FDIM. Men det er der altså ændret på nu, så sitet er pist væk fra listen.

På listen er stadig ‘windowslive.dk’, hvilket dog ikke giver meget mening, da det henviser til en side på microsoft.com. Som en kollega har forklaret mig, så er det formentlig ‘live.com’, der måles på (skønt, der altså står noget andet hos FDIM), hvilket også kan ses på Google Trends:

Tilbage står, stadig, spørgsmålet om, hvorvidt trafikken fra ‘live.com’ som site reelt trækker så meget trafik, eller om Microsoft-tjenester som Hotmail, Messenger (eksempelvis ‘MSN i dag’-vinduet, der popper op, når man logger på Messenger) etc. tæller med.

Microsoft overtager FDIMs liste

FDIM. Foreningen af Danske Interaktive Medier. Medier. Hvis man tjekker FDIM’s realtids-graf (realtime.fdim.dk) ser man, at Microsoft har overtaget listen – sådan så listen ud ved frokost-tid i dag:

Microsoft overtager FDIMs liste
Klik for at se billedet i original størrelse

I top 4 er Microsoft repræsenteret tre gange:

  • 1) windowslive.dk
  • 3) msn.dk
  • 4) live.messenger.dk

Det er jo helt skørt, hvis man spørger mig. FDIMs liste skal vise trafikken på mediesites. Spørger man mig, ved jeg ikke, hvad for eksempel krak.dk gør på den liste, men at Microsoft har sat sig på tre ud af de fire bedste placeringer – det er mig ubegribeligt.

Jeg nægter at tro, at den trafik er “reel”. Kunne det for eksempel være, at Microsoft scorer en sidevisning eller et besøg, hver gang en person logger på virksomhedens Messenger-klient og får vist “MSN i dag”-vinduet?

Jeg tager ikke dette op, fordi jeg har ondt et vist sted, og fordi jeg arbejder på ekstrabladet.dk, der ligger nummer 2 på billedet (nummer 4 i skrivende stund), men fordi jeg synes, Microsoft forplumrer listen. Hvad skal vi med den, hvis Microsoft kan snuppe de øverste placeringer ved blot at automatisere nogle popup-vinduer etc?

Listen sender et signal om, at det er en rigtig god idé at annoncere på Microsofts websites, hvis man vil have visninger. Et udsagn, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.

Er der en sammenhæng mellem mediemarkedet og browsermarkedet?

Her følger lidt historielæsning fra browsermarkedet. Se selv, om du kan se nogle paralleller til det online mediebillede herhjemme.

Der var engang, hvor en browser kostede penge. Til at starte med, var der en browser, der hed Netscape. Den kostede penge. Netscape sad solidt på browsermarkedet, nogle tal siger så meget som 80 procent. Men så tænkte Microsoft, at man også skulle have noget at have sagt.

Og da Redmond-virksomheden havde, og har, en kæmpe indtjening markedet for styresystemer og kontorprogrammer/-pakker, kunne man i 1995 gå ind på browsermarkedet og underbyde Netscape-folkene ved at tilbyde en gratis browser. Den browser hed, og hedder stadig, Internet Explorer.

Derudover kunne Microsoft gøre noget smart: De kunne udnytte det enorme marked, de allerede havde til at skabe opmærksomhed omkring deres nye produkt. Det gjorde man ved at pakke (“bundle”) Internet Explorer med firmaets styresystem, Windows. Jeg vil i dette indlæg ikke gå nærmere ind i dette og de retssager, som det har medført.

Det altafgørende blev, at Internet Explorer var nem at få fat på. Dels fulgte den med operativsystemet, og dels var den gratis.

Det kunne Netscape ikke hamle op med. Og samtidig med at Netscape sloges med at implementere nye features i stedet for at sørge for, at de eksisterende fungerede, kunne man se markedsandelen rasle ned.

Netscape goes free
Det uundgåelige sker: I januar 1998 beslutter Netscape-folkene sig for at gøre browseren gratis. De fremtidige udgivelser vil blive udgivet af open source-community’et Mozilla.

Netscapes tabte marked og Microsofts næsten-monopol (over 90 procent af markedet) er ikke uden konsekvenser. Udviklingen på browser-markedet går i stå.

Men der er ændringer på vej. For udover Netscape arbejder Mozilla Organization (som Netscape er med til at stifte og hjælper med penge) også med browseren Mozilla, som oprindelig kun er tænkt som en test-browser, og ikke til egentlig slutbrugere.

Nogle brugere tager dog Mozilla-browseren til sig, og Netscape-browseren udfases — for senere at vende tilbage og derefter dø endegyldigt, men det er en anden historie.

Og så sker der noget interessant: To udviklere, Dave Hyatt og Blake Ross, beslutter sig for at prøve kræfter med at bygge en nedbarberet udgave af Mozilla Suite. Væk er features som HTML-redigering og e-mails. Tilbage er kun den rene internet-browser.

Projektet døbes “Phoenix”, men på grund af trusler om sagsanlæg skifter den navn til Firebird, men også det navn er der problemer med og navnet bliver til slut Firefox.

En af de første browsere til at miste brugere til Firefox er Mozilla. Der sker intet mindre end en kannibalisering. Folk smutter fra Mozilla-pakken over til den rene, og hurtigere, Firefox. Den rene og enkle vare vinder over pakkeløsningen.

Firefox sætter jagten ind på Microsofts Internet Explorer-browser, der når at stå stille i mere end fem år mellem version 6 (2001) og version 7 (2006).

Markedet er nu i gang igen, og Microsoft samler Internet Explorer-holdet igen. Nu skal der atter udvikles nye features til dét stykke software, der måske bruges af flest mennesker verden over: Internetbrowseren.

Den sidste betalingsbrowser forsvinder
Den genoptrappede “krig” ført an af Firefox når også at få konsekvenser i vores del af verden. Den norske browser Opera har en klar forretningsmodel. Man tilbyder to browsere til hjemmecomputerne:

  • En gratis udgave, der indeholder annoncer
  • En udgave uden annoncer, som koster penge

Den model fungerer fint på et marked, hvor der er én kæmpe konkurrent, men som har opgivet videreudviklingen af sit produkt.

Men så kommer Firefox stormende, blandt andet med de mange Netscape-penge som brændstof, og snupper brugere og kunder fra Opera. Det er nu klart for nordmændene, at der skal ske ting, hvis de ikke skal glide helt ud af markedet eller blive isoleret i et hjørne.

I september 2005 kommer reaktionen: Opera bliver gratis. Modellen med at tage penge for en browser er endegyldigt død.

Planen virker for Opera, der holder sin markedsandel og øger den faktisk lidt. fra 0.51% i 2004 Q4 til 0.70% i 2009 Q2.

Så hvad er status på markedet nu? Microsoft har stadig den klart største markedsandel. Firefox har efterhånden indfundet sig på et leje omkring de nogle-og-tyve procent. Som en outsider har vi Apples Safari-browser, der kommer pakket med Apples MacOS-operativsystem. Så efterhånden som det (og den PC-baserede Safari) vinder frem, vil den markedsandel, formentlig, stige.

Så hvor er pengene så?

  • Internet Explorer og Safari siger sig selv. Deres “forældre” tjener penge på andre software-markeder.
  • Opera tjener penge på andre betalingsudgaver af deres browsere, eksempelvis en browser til håndholdte enheder.
  • Firefox har et stykke hen ad vejen kørt på Netscape-penge. Derudover har folkene bag lavet en aftale med Google, der betyder, at hver gang du søger på Google via Firefox’ søgefelt i browserens øverste højre hjørne, så giver Google penge til Mozilla. Samtidig har man startet Mozilla Corporation, der ikke er non-profit som Mozilla Organization, og investerer de penge, der tjenes, i Mozilla-projekterne

Puuuuuuha, sikken omgang! Hvad er pointen?
Og kan spillerne på mediemarkedet så lære noget af alt dette? Jo, som jeg ser det, er der en række ting, vi kan lære, og bør huske:

  • Når først en eller flere spillere på et marked lancerer en konkurrende produkt, som de tilbyder gratis og får succes med det, så er der ingen forretning i at sidde og forlange penge for sit eget produkt. Man kan ikke konkurrere med gratis, så længe man vil have penge for sit produkt. Slet ikke på et marked, hvor distributionsomkostningerne er, hvis ikke nul, så i hvert fald stærkt gående mod nul.
  • Sover man i timen, for eksempel hvis man sidder næsten totalt på markedet, så kommer der en eller flere outsidere og sætter gang i markedet igen, og har døsen været for dyb til at man kan sætte musklerne i gang igen hurtigt nok, så koster det.
  • Sidder man med et gratis produkt, der er finanseret via annoncer, og kommer i konkurrence med andre gratis produkter, uden annoncer, bør man overveje andre måder/markeder at tjene penge på. Når folk skal vælge mellem to gratis produkter, i dette tilfælde software, vil mange af dem formentlig vælge det uden annoncer — især når annoncerne er kendt for at være så påtrængende, som de er, når det drejer sig om digitale (banner)annoncer

Udover dette, så står medierne ved en skillevej. Indtil videre har man kørt efter en blanding af Microsoft/Apple-modellen og Opera-modellen.

Man har givet et produkt (internetavisen) væk gratis, og har dels finansieret det via et andet produkt i et andet marked, avisen, ligesom Microsoft og Apple, dels finansieret det via annoncer, ligesom Opera.

Skillevejen består i, at det grundlag, som den trykte avis har ydet, langsomt men sikkert skrider. Annoncørerne forlader avismediet, og det samme gør læserne. Annoncørerne fordi de ikke kan måle effektiviteten af udgifterne. Læserne formentlig fordi aviserne er langsomme, og at man ikke har tid.

Havde man, da netmediet/-markedet modnedes, hævet prisen for annoncerne drastisk (det kunne man have gjort i takt med, at eksponeringerne øgedes og måleteknikkerne blev forbedret), havde det ikke set så grelt ud. Faktum er nu, at grundlaget glider.

Nogle taler om betaling for indhold. Det tror jeg ikke på. Egentlig giver det mere mening at have prisen for internetannoncer, men det er også med risiko i disse finansielt pressede tider.

Spørgsmålet er så, om medierne kan finde andre markeder at tjene penge på. Den finansielle krise gør det svært at udforske indtjeningsmuligheder. Det eneste, der ikke må ske er, at vi falder i søvn, for så kommer der en ind-til-benet-ikke-så-meget-fis-Firefox og nupper markedsandele fra os.

Der skal, for at sige det lige ud, tænkes kreativt i den danske mediebranche. Faktisk i branchen over hele verden.

Men en ting er sikkert, som jeg ser det: Ligesom konceptet “browser” på intet tidspunkt har været truet under “browser-krigene” (faktisk er browserens indflydelse vokset), ligeså er journalistikken og konceptet “nyheder” heller ikke i fare. Det vil ændre sig, og der vil komme nye features. Men det vil være en udvikling.

Spammer Microsofts Windows Live Search med referrals til blogs? Eller tester de bare?

På det seneste er jeg i min statistik (via MyBlogLog) begyndt at se et antal referrals (altså henvisninger) fra Microsofts Windows Live Search.

Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, hvis ikke det var fordi, at jeg tidligere aldrig har fået henvisninger fra Windows Live Search. Det kunne selvfølgelig skyldes, at flere er begyndt at bruge søgemaskinen. Men henvisningerne kommer fra søgninger på generiske ord som “medier”, “december”, “boersen”, “soeren”, men også “medieblogger”, som dog synes mere reel.

Det pudsige er, at jeg ud fra min statistik kan se, at henvisningerne er kommet fra den første side i søgeresultaterne. Og det giver ingen mening, for hvis du søger efter fx “december” eller “boersen” på Windows Live Search, så dukker min blog slet ikke op.

Der fik mig til at skrive et tweet:

All of a sudden I’m getting a pretty amount of referrals from Microsoft’s Live Search. What’s up with that?

Inden længe var der svar fra Frank H Madsen:

@larskjensen Meget mærkeligt. Er det mon Live, der referal-spammer igen?

Frank gav mig også et link til denne Google-søgning, og på den første side, som søgningen returnerede, læser jeg noget, som jeg kan genkende:

I have been seeing referrers from search.live.com for some strange and very generic keywords, things like “article”, “design”, and “sites”. Visiting the referring URL returned no link back to any of my sites.

Altså præcis det samme som jeg har oplevet. Dengang i juli var det MSN Search, det drejede sig om. Den, som i dag hedder Windows Live Search.

Et andet sted står under overskriften “Yell if Microsoft’s Live.com Spammed You Too“:

These referer headers are spoofed as the keywords from these supposed searches are sometimes in no way related to the requested page. Additionally, for most of the other supposed searches, the requested pages do not rank in the top 10 (first page of results) in a way to send this traffic.

Et tredje sted står at læse, at der er tale om “officielle test” fra Microsofts side:

First, we appreciate the concerns and issues that have been raised and apologize for any inconvenience this might have caused.

Second, we want to explain what this is all about. The traffic you are seeing is part of a quality check we run on selected pages. While we work on addressing your concerns, we would request that you do not actively block the IP addresses used by this quality check; blocking these IP addresses could prevent your site from being included in the Live Search index.

Please keep the feedback and thoughts coming as we will use this to help improve this process and make sure that it impacts your sites as little as possible.

thanks
– msndude (msd)

Så er spørgsmålet så, om Microsoft kører disse test igen. Noget kan tyde på det. Men hvad er så meningen med disse “quality checks”? Hvordan kan man teste sine systemer ved at forfalske en henvisning fra side x til side y, skønt der ikke optræder et link til side y på side x? Det giver ingen mening for mig.

Irriterende er det i hvert fald, da det giver støj i min statistik — lige præcis den statistik, jeg bruger mest: Den hvor jeg kan se, hvordan folk lander her på denne blog.

Opdatering 21-05-2009 @ 09:51
Alene i dag har jeg fået 7 henvisninger fra Windows Live Search, hvoraf nogle være falske:

Tidspunkt Søgestreng
00:39 pressemeddelelser
02:46 youtube
04:02 economist
04:19 blogs
07:02 medieblogger
07:17 medier
09:42 forside

Er det virksomhederne, der hænger fast i Internet Explorer 6?

Som jeg skrev for nogle dage siden, har vi besluttet at implemenentere en boks til brugere af Internet Explorer 6-browseren, der besøger ekstrabladet.dk, der fortæller dem, at deres browser er forældet.

Det har fået mig til at kigge lidt nærmere på tallene for Internet Explorer 6 på ekstrabladet.dk – i Googles analyseværktøj Google Analytics. Et lidt pudsigt billede, tegner sig:

I hverdagene (altså mandag til fredag) ligger procentdelen af Internet Explorer 6 på hele ekstrabladet.dk på 16-18 procent. I weekenden daler denne andel til cirka 10 procent.

Forklaringen må være, at når folk går på weekend, så holder de enten fri fra internettet (og ekstrabladet.dk) eller bruger en anden browser, mens de på arbejder sidder på Internet Explorer 6-browseren. Det tyder altså på, at der er nogle virksomheder, der er sløve med at få opdateres deres Internet Explorer-installationer. Til trods for, at Internet Explorer 7 fylder to et halvt år her til april.

Godt nok udgiver Microsoft så vidt jeg ved stadig sikkerhedsopdateringer til Internet Explorer 6-browseren, men jeg må indrømme, at jeg til stadighed kan blive overrasket over hvor meget, en browserversion, som blev erstattet i oktober 2006, stadig kan fylde.

Derudover har Microsoft sikkert også holdt nogle folk fra at opgradere. Det drejer sig her om dem, der sidder på en knapt så lovlig version af Windows-styresystemet, og derfor ikke kan/tør installere den såkaldte Windows Genuine Advantage (WGA), som Microsoft indtil oktober 2007 krævede, at man installerede, hvis man ville have Internet Explorer 7.

Personligt så jeg gerne, at Internet Explorer 6 pakkede sammen og forsvandt ud af markedet. Den har blandt andet nogle dybt mærkelige måder at håndtere CSS-styling på, som gør, at designere og udviklere må lave undtagelser til den, og så fylder Internet Explorer 6 ej at forglemme otte år i år – meget er sket siden 2001.

Internet Explorer 6 logo

Hvad kan der gøres?
Hvad kan vi gøre for at få de eksisterende Internet Explorer 6-brugere over på Internet Explorer 7 eller et af alternativerne? Jeg synes Drop IE6-kampagnen er en god idé, men det er jo ikke sikkert, det er den endelige løsning. Eller skal vi bare leve med, at Internet Explorer 6 vil have en del af markedet?

Eller skal Microsoft gøre Internet Explorer 7 (eller Internet Explorer 8 når den kommer på gaden) til en tvungen opgradering og ophøre med at supportere Internet Explorer 6 og ældre?

Norge vil af med Internet Explorer 6

Via det norske Escenic-holds tweet er jeg blevet opmærksom på, at der i Norge nu er en dediceret kampagne mod Internet Explorer 6-browseren i Norge.

Og de store drenge er også med. VG har placeret en besked på forsiden, som bliver vist til brugere, der besøger websitet med Internet Explorer 6, der forklarer, at de sidder med en ældre version af Internet Explorer.

Det samme har TV 2 herhjemme gjort.

Jeg kender mangen en webdesigner/-udvikler, der ville blive glad, hvis Internet Explorer 6 (fra 2001!) forsvandt, men den tegner sig, så vidt jeg ved, stadig for en pæn del af browsermarkedet. Men godt at se, at der nu sker noget i Norge.

Søg på nettet – fra Facebook

I dag så jeg noget nyt: I Facebook er det nu muligt at vælge, om man vil foretage sin søgning i Facebook eller på nettet. Eksempel:

Ifølge ‘The Industry Standard’ er det Microsoft’s Live-søgemaskine, der står for resultaterne.

Her har man dog observeret, at der er forskel på resultaterne, alt efter om man søger på Facebook eller på Live. Og det har sat tankerne i gang:

This seems to mean that Facebook is using its own ranking methodology on top of Live — likely using information that it has about you and your friends?

Jeg skal ikke kunne sige det, og jeg tvivler på, hvor mange, der vil søge på nettet fra Facebook. Måden søgeresultaterne bliver præsenteret på får mig ikke revet ud af min Google-brug.

Ingen tvivl er der dog om, at dette er ment som en konkurrent til Google. Men om den kan konkurrere? Ja, det må tiden vise.

Opdatering @ 23:12:
Jeg har lige opdaget, at man ikke får muligheden for at søge på nettet, hvis man indtaster navnet på en af sine kontaktpersoner på Facebook. Det må være på vej, kan forestille mig mange, der vil søge efter, hvad der står om deres venner på nettet 🙂
Opdatering @ 23:17:
Benjamin Wendelboe fortæller mig via Twitter, at teknologibloggen TechCrunch også har skrevet som søgefunktionen.