Linktip: Kronik om Twitters rolle i forhold til eksempelvis Iran

På denne blog er der blevet skrevet en del om Twitter, også i forbindelse med mediets rolle i forbindelse med urolighederne i Iran. Prøv blot en søgning på “twitter”.

Via Facebook er jeg blevet gjort opmærksom på, at Kim Elmose (som også er formand i DONA, hvor jeg er bestyrelsemedlem) sammen med Peter Mose (der er journalist og medforfatter til ‘Håndbog for Statsministre’) skrevet en klumme om Twitter og den udvikling, det har været udefor.

Du kan læse kronikken på information.dk, men den er bag en betalingsvæg de første 48 timer, så hvis du ikke kan vente, kan du læse den på DONA-bloggen.

Bemærk: Når du læser klummen, bliver der præsenteret nogle tal for, hvor mange “tweets” (beskeder på Twitter) der blev skrevet om valget i Iran. Disse tal skal tages med en vis usikkerhed, da populære emner på Twitter hurtigt bliver offer for spam – det samme gælder for Iran.

Har de sociale medier mistet interessen for valget i Iran?

Hjemmesiden hashtags.org holder øje med de “hashtags”, der bliver brugt på Twitter, altså de ord, som Twitter-brugere tilknytter til deres “tweets” (beskeder på Twitter) for at vise, at de tilhører et bestemt emne.

For eksempel har de fleste tweets hashtagget “#iranelection“. Og aktiviteten for netop dette hashtag, var jeg lige inde og kigge på, og her kan man tydeligt se, at det går en vej, nedad:


Klik for at se billedet i original størrelse

#iranelection er stadig nummer seks under “trending topics” (listen over mest brugte udtryk på Twitter), men det er altså gået klart ned, efter et peak den 16. juni og et “efterskælv” den 23. juni.

Det er meget naturligt at se, at et emne mister interesse, og hashtags.org er blot endnu et værktøj til at bekræfte dette.

Via Google Trends, kan man også se, at søgninger på “Iran” bliver færre og færre:

google_trends_iran
Klik for at se Google Trends for "Iran"

Også på den danske blogsøgemaskine overskrift.dk kan man se, at Iran lige stå stille er ved at glide ud:

Alle tre grafer falder mere eller mindre sammen med, at en af de mest læste Twitterer fra Iran, “persiankiwi”, skrev sit pt. sidste tweet den 24. juni. Hans forsvinden fra Twitter har i alt fald ikke hjulpet iranerne med at få opmærksomhed på nettet.

Interessant er det her at se, at efterskælvet omkring den 23. juni var der, hvor der var højest aktivitet omkring Iran i den danske del af blogosfæren, vi var med andre ord lidt bagefter.

Men betyder det, at de sociale medier (og måske os alle generelt?) er ved at miste interessen for det, der foregår i Iran? #iranelection er stadig nummer seks på Twitter-listen, men har haft problemer med at få plads (også i de traditionelle medier) efter Michael Jacksons død, læs for eksempel dette tweet fra den 29. juni:

Mourn your Michael Jackson & stars, but return to us. We are still alive in Iran. #iranelection Have to go. #

Det lader dog ikke til, at folk er vendt tilbage, “Michael Jackson” er stadig trending topic nummer to på Twitter Search. Og på de danske medie-websites, min arbejdsplads inklusiv, er Iran gledet ud af forsiderne, formentlig efter samme mønster, som de tre grafer ovenfor tegner.

Og at se, hvordan de to landsdækkende TV-stationer herhjemme svælgede i Michael Jacksons begravelse med live-transmission begge steder, mens alle medier har ledt efter en “indgang” til at skrive flere og flere artikler om Michael Jackson i den tro, at det var det, der optog folk.

Jeg er stadig spændt på, hvad der foregår i Iran. Og så er det jo heldigt, at man kan omgå den journalistiske prioritering i fx vores Iran-tema 🙂

Linktip: Journalisthøjskolens rektor, Anne-Marie Dohm, taler om Twitter og Iran i dimissionstalen

Alt hvad der er sket i forbindelse med de sociale medier vedrører i højeste grad journalister, også herhjemme. Derfor glæder dig mig at se, at Journalisthøjskolens rektor, Anne-Marie Dohm, taler om den rolle, som medier som Twitter og YouTube spiller under styreformer som den i Iran.

Læs hele Dohms tale på journalisthojskolen.dk.

The Economist: Twitter slog CNN, men “old media” kom godt igen. Gik Twitter i selvsving?

Da urolighederne gik i gang i Iran efter valget, så sov store medier som CNN i timen. På Twitter blev alle tweets om CNN’s sløvhed døbt “#cnnfail”. Hvis du ikke er helt med på, hvad “cnnfail” betyder, kan du læse mere hos CNET.

Som jeg tidligere har skrevet, bragte Ingeniøren en leder om, hvordan Twitter har overhalet traditionelle medier.

Nu har The Economist også skrevet om sagen. Under overskriften “Twitter 1, CNN 0” skriver man om, hvordan store medier som CNN slet ikke formåede at følge med, da urolighederne i Iran brød ud:

ON SATURDAY June 13th, as protests began to flare on streets across Iran, 10.5m American TV-viewers naturally turned to CNN, a cable news channel founded in 1980. It was a vote of confidence in the traditional news media. Unfortunately, instead of protests many of them saw CNN’s veteran, Larry King, interviewing burly motorcycle-builders. The programme was a repeat.

Men som overskriften på dette indlæg afslører, så kom de gamle medier godt igen.

For a while it looked like a clear-cut victory of new media over old. Cable news channels, which had supplied wall-to-wall coverage of the disappearance of John F. Kennedy junior on another Saturday ten years ago, had neglected a big story. Yet old media recovered. Responding to what Tony Maddox, head of CNN International, delicately calls “real-time audience response”, the network ramped up its coverage of Iran. By June 16th Americans were getting decent reports, and even Mr King was paying attention to the story. In a back-handed compliment, the Iranian authorities cracked down harder on journalists.

Og så noget, som nogle Twitter-brugere måske vil blive provokeret af, men som jeg er enig med The Economist i:

Meanwhile the much-ballyhooed Twitter swiftly degraded into pointlessness. By deluging threads like Iranelection with cries of support for the protesters, Americans and Britons rendered the site almost useless as a source of information—something that Iran’s government had tried and failed to do. Even at its best the site gave a partial, one-sided view of events. Both Twitter and YouTube are hobbled as sources of news by their clumsy search engines.

For selvom Twitter fortsatte med at have de vigtige budskaber og billeder fra Iran, blev det sværere at følge med, da hele verden pludselig skulle skrive “#iranelection” (det hashtag, som alle fra Iran brugte) så snart deres tweet bare lugtede lidt af Iran eller uroligheder.

Kvalt i sin egen opmærksomhed
En af opfordringerne til Twitter-brugere lød, at man skulle ændre sit hjemland på Twitter-profilen til Iran og sætte sin tidszone til Teherans. Derved bliver det sværere for dem, der blokerer Twitter-brugere, der er “uheldige for regimet” at sortere igennem de mange tusinde tweets.

Ironisk nok er det det samme, der sker, når hele verden pludselig begynder at skrive “#iranelection”. Det bliver meget sværere for dem, der rent faktisk vil følge med i situationen at danne sig et overblik. Begivenheden blev så at sige kvalt i den opmærksomhed, der var blevet skabt.

Jeg er glad for søgemaskinen Twitter Search (som jeg kalder “hjertet i Twitter”), men jeg deler til dels The Economists kritik af søgemaskinen. For det er meget nemt at miste overblikket.

Samme mønster som i sagen om TV 2 og Wikipedia?
I et tidligere indlæg, “Hvad kan bloggere og twittere lære af TV2 Wikigate?” observerede jeg et scenarie indenfor “borgerindhold” og “de gamle medier”:

Er det en konsolidering i mediebilledet, vi ser nu? At sociale medier og græsrødder finder historierne, mens medierne kører den sikkert hjem og bringer os og selve historien videre. Jeg tror det, og det er ikke nødvendigvis noget dårligt.

Det er ikke lige så klart, som det var i eksemplet med sagen om TV 2 og Wikipedia, og hvad angår situationen i Iran kan “old media” ikke klare sig uden informationerne, der kommer ind via Twitter (da alle udenlandske journalister i Iran er smidt ud), men lidt det samme billede tegner sig:

De sociale medier og borgermedierne opdager en sag. De store, “gammaldaws” medier tager så sagen op, og borgermedierne, i dette tilfælde Twitter, bliver fanget i et ekkokammer, der ikke bringer sagen meget videre.

Jo, de vigtige mennesker var der stadig, men pludselig flød det med information, som egentlig var lige gyldig. Og så mister Twitter en del af sin styrke. Twitter Search er et stærkt værktøj, men det er ikke nogen Google.

Ingeniøren: CNN slået af Twitter i Iran-dækning

Ingeniørens Rolf Ask Clausen har i dag offentliggjort en leder med titlen “Leder: Iranoprør viser, hvordan teknologi åbner grænser“, hvor han skriver om nogle af de forandringer, der sker i mediebilledet på baggrund af Twitter og urolighederne i Iran.

Jeg er meget enig i lederen, hvor Rolf blandt andet skriver:

På den måde anviser Twitter en ny virkelighed. CNN er ikke først længere. Nettet kommunikerer nu så hurtigt og intenst, at de gamle kanaler som CNN fremstår som søndagsaviser. De danske redaktioner på de store medier er derved rykket helt ned i tredje geled. Man kan ikke kalde sig velorienteret om en sag som denne, hvis man alene lytter til og læser de traditionelle danske medier.

Læs lederen i Ingeniøren.

Uroligheder i Iran udskyder opgradering af Twitter

“With great power must come great responsibility”, hedder det i Spiderman. Og det lærer mikroblogtjenesten Twitter i øjeblikket.

En “kritisk netværksopdatering” skal udrulles på Twitter-netværket, men den nuværende situation i Iran betyder, at dette er blevet udskudt:

In coordination with Twitter, our network host had planned this upgrade for tonight. However, our network partners at NTT America recognize the role Twitter is currently playing as an important communication tool in Iran. Tonight’s planned maintenance has been rescheduled to tomorrow between 2-3p PST (1:30a in Iran).

Læs beskeden fra Twitter omkring opgraderingen.

Spændende hvor informationerne fra Iran så lander, og hvilken betydning nedetiden får. Mon ikke Twitter gerne vil holde nedetiden på et minimum?

Urolighederne i Iran gør Twitter hyperrelevant

Jeg har egentlig holdt lidt igen med dette indlæg, da jeg egentlig ikke føler, at der er behov for endnu en tekst om, hvad Twitter kan, og hvordan urolighederne i Iran sætter en stor fed tyk streg under medier som Twitters muligheder.

Men så så jeg dette billede, og blev alligevel nødt til at sætte ord på 🙂

For hvad pokker er det lige, der sker? Udenlandske tv-journalister bliver sendt ud af Iran, Al Arabiyas kontorer i Teheran bliver lukket, og man prøver at forhindre iranerne i at uploade videoer og billeder, der om noget kan få os udenfor Iran til at forstå situationen.

Men ligemeget hjælper det. Folk fra Iran uploader i læssevis af billeder via Twitter og TwitPic, prøv blot at følge denne Twitter-søgning.

Så får du besked, så snart en uploader et billede til Flickr eller TwitPic (og skriver om det på Twitter) og inkluderer Twitter-tagget “#iranelection”, som er det mest udbredt tag, når valget i Iran skal dækkes.

Det er skisme interessant og viser med al tydelighed nogle af de forandringer, der er sket i mediebilledet. Og hvor meget, der er sket bare alene i 2009. Javist, værktøjerne har været der i et stykke tid, men pludselig er de blevet relevante og markedsført ud i det store.

Både herhjemme (med eksempelvis Stein Bagger-sagen) og altså nu også for alvor med Iran, noget der især bliver synligt, fordi det Iranske valg er blevet dækket rimelig tæt af de danske medier — især da urolighederne brød ud.

Twitter i sit es
Og hvorfor er det så lige, at Twitter er så oplagt her? Jo, det giver sig selv. Twitter er ikke oplagt til lange stemningsbeskrivelser med sansninger og smukke ordekvilibrismer, som vi journalister bliver uddannet til. Nej, her er det bare at tage et billede eller skrive maximum 140 tegn og så afsted.

Det er præcist, hvad iraneren med mobiltelefonen på gaden, selvom han ikke må, har tid til at få afsted. Twitters stærkt begrænsede funktionalitet passer altså ekstremt godt til brugerens stærkt begrænsede tid. Man kunne tale om, at værktøjet er hyperrelevant. Faktisk er det hurtigere at tage et billede end at skrive 140 tegn, og siden et billede nu engang siger mere end 1000 ord, giver det sig selv. Og det fungerer maksimalt.

Det er fint nok, at folk skriver på Twitter, når det regner, eller når der er tilbud på æg og smør i Irma. Men det flytter ikke noget. Det her, derimod, er en medierevolution. Og der er to tabere: Dem, der klamrer sig til gamle medier og så ham her.

Opdatering @ 18:50
Der kommer stadig en hel del billeder på Twitter, fx dette:
Holy s***.... #IranElection on Twitpic
Opdatering @ 19:10
Og dette:
Share photos on twitter with Twitpic