Gammeldags fotografer tvinger Google til at spørge først

Lidt over 100 pixels i bredden. Det lyder ikke af meget, for et billede, men det er blevet for meget for et par tyske fotografer.

Vi har jo haft diskussionen før. Så er det medierne, der er sure på Google News, og nu er fotograferne altså blevet sure på Googles billedsøgning, Google Image Search.

Der er nemlig nogle fotografer, der er sure over, at Google gemmer thumbnails-versioner (meget små billeder) af deres billeder på Google-servere, som så vises i søgeresultaterne.

Brud på copyright, kaldes det.

Og så vil man åbenbart hellere ekskluderes fra Googles resultater end at se sit billede omsat til en lille version og derimod få den så givende trafik fra Google.

Hvis jeg for eksempel vil finde billeder af Brandenburger Tor, og valget står mellem et billede, der er der og et, der ikke er der — ja, hvad vælger jeg mon så at klikke mig ind på?

Som Chris Hansen (der ovenikøbet kommer med et eksempel på, hvordan man kan nægte søgemaskiner adgang) skriver i en kommentar til artiklen:

Medier bør efterhånden lære, at internettet fungerer fundamentalt anderledes end et trykt medie eller et gammeldags bibliotek. Dels kan man tilgå elementer på et website på en anden måde end i en avis, og dels er der søgemaskiner, der er nødt til at have noget frirum for at kunne fungere.

[…]

Vågn nu op, netmedier, og forstå, at internettet ikke er et trykt medie. Eller lad være med at lægge indhold ud på nettet, som I ikke ønsker andre skal kunne søge i.

Jeg er så rørende enig.

Søg på nettet – fra Facebook

I dag så jeg noget nyt: I Facebook er det nu muligt at vælge, om man vil foretage sin søgning i Facebook eller på nettet. Eksempel:

Ifølge ‘The Industry Standard’ er det Microsoft’s Live-søgemaskine, der står for resultaterne.

Her har man dog observeret, at der er forskel på resultaterne, alt efter om man søger på Facebook eller på Live. Og det har sat tankerne i gang:

This seems to mean that Facebook is using its own ranking methodology on top of Live — likely using information that it has about you and your friends?

Jeg skal ikke kunne sige det, og jeg tvivler på, hvor mange, der vil søge på nettet fra Facebook. Måden søgeresultaterne bliver præsenteret på får mig ikke revet ud af min Google-brug.

Ingen tvivl er der dog om, at dette er ment som en konkurrent til Google. Men om den kan konkurrere? Ja, det må tiden vise.

Opdatering @ 23:12:
Jeg har lige opdaget, at man ikke får muligheden for at søge på nettet, hvis man indtaster navnet på en af sine kontaktpersoner på Facebook. Det må være på vej, kan forestille mig mange, der vil søge efter, hvad der står om deres venner på nettet 🙂
Opdatering @ 23:17:
Benjamin Wendelboe fortæller mig via Twitter, at teknologibloggen TechCrunch også har skrevet som søgefunktionen.

Google trækker blogsøgemaskinen i retningen af Google News

Hvis du er en fast læser af den officielle Google-blog ved ud allerede, at Google har relanceret deres Google Blog Search, ellers ved du det nu 🙂

Det er faktisk rigtig interessant og viser, at Google i den grad tager blogmediet seriøst. Ud over en emneinddeling af blogindlæggene (det er formentlig en Google-hemmelighed, hvordan det foregår) er de også begyndt at “pakke” blogindlæg sammen, efter emne:

Adapting some of the technology pioneered by Google News, we’re now showing categories on the left side of the website and organizing the blog posts within those categories into clusters, which are groupings of posts about the same story or event.

Grouping them in clusters lets you see the best posts on a story or get a variety of perspectives. When you look within a cluster, you’ll find a collection of the most interesting and recent posts on the topic, along with a timeline graph that shows you how the story is gaining momentum in the blogosphere.

Det betyder altså, at flere blogindlæg om det samme emne vil blive grupperet i samme “cluster”. Ret genialt, egentlig.

Det er helt sikkert en interessant vej at gå som (blog)søgemaskine, men jeg er desværre ret sikker på, at det spiller bedst (eller måske kun) med engelsksprogede blogindlæg. Det kunne være interessant, hvis den bedste danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk (hvis blog du også bør følge), gik i den retning.

God artikel om Peter Brodersen (findvej.dk) på ComON

Kasper Villum Jensen fra ComON har skrevet en god (og dejlig lang) artikel om Peter Brodersen fra findvej.dk.

Jeg mødte engang Peter til et WordPress meetup, og han er en interessant fætter, der længe har gået rundt med historier, som medierne burde fortælle, blandt andet hans smiley-kort, som blandt andet vi omtalte.

Nu har ComON givet sig tid til at snakke med Peter, og det er der kommet en god artikel ud af, hvor han får lov at snakke om det han laver, og det, der driver ham.

Herr Brodersen er interessant for os journalister, fordi han faktisk gør noget, som journalister (også) burde gøre: At researche og strukturere data i en ny og brugervenlig fortælleform. Det er en kerneværdierne i journalistik tilsat et brud med den traditionelle medie-tankegang, og derfor synes jeg, at de ting, som Peter laver bør inspirere mange — især journalister.

Blandt andet derfor har jeg bedt Peter om at komme og snakke om sit arbejde med Google Maps på årets FagFestival, hvor han holder et oplæg sammen med Jesper Ishøj.

Mit yndlingscitat fra Peter er faktisk i artiklens slutning:

»Det, jeg er mest stolt over, er, at jeg har lavet noget, som alle andre også kunne have lavet. Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken. Det er ganske almindelig web-teknik.«

Du kan følge Peter i Findvej-bloggen (hvor han blandt andet foreslår nye idéer og præsenterer eksperimenter fra laboratoriet) og hans firma lever på korruption.dk.

Som set på Journalisthøjskolen: Eksempler på nye medier

Jeg var i dag på besøg på Journalisthøjskolen, hvor jeg skulle fortælle lidt om nye medier, og hvordan vi bruger dem.

Da jeg går ind for vidensdeling, vil jeg da lige dele de vigtigste i mit oplæg med mine læsere her, plus at så har de studerende et sted at finde links til de eksempler, jeg viste 🙂

Jeg startede med at snakke lidt om, de værktøjer der er tilgængelige nu, og hvad de betyder – blandt andet at forskellige ting (for eksempel at de er gratis og ikke længere kræver teknisk snilde) gør, at de er blevet hvermandseje.

Jeg understregede også for de Journaliststuderende (som meget snart bliver færdige på Journalisthøjskolen, de går på 8. semester nu), at det er vigtigt ikke at lukke sig inde og tænke, at man kun er ansat til at skrive artikler. Man skal være “open minded” og gentænke formen, altså ikke blot skrive artikler til nettet. Der skal ændres noget fundamentalt, ellers bliver det meget snart svært at sælge sig selv.

Jeg har tidligere berørt dette emne her på bloggen (for eksempel her og her), så det vil jeg ikke skrive mere om her. I stedet vil jeg blot liste de eksempler, jeg viste frem:

Derudover viste jeg hurtigt Google Reader (som jeg bruger til at abonnere på RSS-feeds fra nyhedssider, blogs etc.), Jaiku og Twitter.

Som et eksempel på, at det ikke handler om værktøjet, men om den, der bruger værktøjer, viste jeg denne video.

Udover mig selv bød nye medier-temadagen (som Ditte skal have stor ros for at arrangere for de studerende!) var der rigtig gode oplæg fra René Westendahl fra Saatchi & Saatchi (om viral markedsføring) og Mikkel Westerkam (om podcasting – især om KommunikationsCast).

Video publiceret direkte fra mobilen
PS: Mikkel er også en af folkene bag Slikleksikon, så der var dømt smagsprøver på vej hjem i toget. Videoen er i øvrigt uploadet med Shozu (en applikation til mobiltelefonen, som kan uploade billeder og video til blandt andet Flickr, YouTube og Facebook — og som jeg ganske kort nævnte for de studerende.

Videoen kan også ses herunder (egentlig bare fordi, jeg vil vise hvor god videokvalitet, Flickr præsterer i forhold til YouTube (se videoen på YouTube) — det blev jeg i hvert fald lidt overrasket over!)

Så det er ikke stor kunst, men et eksempel på, hvor nemt det er at uploade video. Jeg lagde videoen op på både Flickr og YouTube lige efter, jeg havde optaget den. Jeg har flatrate på dataoverførsel på mobilen, så det ikke kommer til at koste kassen at uploade sådan en video.

Vil man tage skridtet videre og streame direkte video fra telefonen, så er Qik et besøg værd. Jeg bruger det selv i ny og næ, og det er fantastisk. Enhver journalist burde have det på telefonen 🙂

Politiken laver kort over skyderierne…i Flash?

De seneste dages skyderier i København skriger næsten på at blive visualiseret som et kort. Det har Politiken nu gjort, man af ukendte årsager har man valgt et kort i Flash-formatet.

Det kan virke mærkeligt, for Flash-kortet har sine klare mangler:

  • Der kan ikke zoomes
  • Man kan ikke trække (flytte rundt) i kortet
  • Man kan ikke skifte imellem visninger, fx kort og satellitbilleder
  • Der kan på ingen måde viderearbejdes med dataene
  • Et Google-kort kan nemt indlejres (som Søren gør her)

Det mest oplagte ville være at lave kortet som et Google Maps-kort. Så det har jeg gjort. Se kortet som Google Maps-kort.

Som en smart ting, kan man få kortet som KML-output på følgende URL:

http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=114199286714567398605.00045716d39d2fe8cd51d&t=h&output=nl

KML-formatet er et dataformat for Google Maps og Google Earth. Det vil sige, at du kan få kortet over skyderierne ind som et lag i dit eget kort ved blot at tilføje den URL som ‘overlay’ i JavaScript-koden til kortet.

KML-outputtet kan også bruges til Google Maps Mobile, så du kan se kortet på din mobiltelefon. Du skal blot lave en søgning på ovenstående URL i Google Maps Mobile, og så har du kortet på din mobil. Har du en telefon med GPS indbygget, kan du kombinere de to.

For nemhedens skyld, kan du jo køre URL’en igennem fx kortlink.dk og få en kortere URL at søge på. I dette tilfælde bliver den kortlink.dk/5say.

Politiken må selvfølgelig gerne bruge mit Google Maps-kort, hvis de har lyst.

Opdatering @ 18:37
Sådan ser det ud på en N95 mobiltelefon:

Dagens overdrevne overskrift: Afløseren for Facebook er klar

I noget, der ligner et rekordforsøg i at stramme overskrifter skriver journalisten.dk, at afløseren for Facebook er klar.

Say what?
Say what?

Facebook har noget nær kritisk masse, også her i Danmark (hvilket MySpace ikke fik, derfor forlod mange det igen), og derfor virker det mærkeligt at udråbe en afløser.

I artiklen citerer man Lisbeth Klastrup fra ITU, som jeg har den største respekt for – derfor undrede jeg mig over, at hun udråber en afløser for Facebook. Det gør hun nu heller ikke:

I dag klikker brugerne sig måske ind på både Facebook.com, Linkedin.com og Myspace for at opdatere deres profil. Fremover vil det sandsynligvis kun være nødvendigt at gå ind et enkelt sted for at sende og modtage informationer om sit netværk.

Skal vi blive enige om, at der er langt fra “afløseren for Facebook er klar” til “fremover vil det sandsynligvis kun være nødvendigt…”?

“Afløseren”, som artiklen handler om, er Googles Open Social, som er et fedt initiativ, som journalisten.dk skal have ros for at skrive om. Men nyt er det ikke. Googles blogindlæg, hvor man annoncerer Open Social er fra november 2007, altså for syv måneder siden. Derfor virker det mærkeligt at skrive, at afløseren “er klar”.

Seneste nyt er, at AOL som de seneste er gået med i samarbejdet (for noget tid siden gik Yahoo! med), men der bør stilles store spørgsmålstegn ved, om dette retfærdiggør begrebet “afløser”.

Jeg synes, det er ærgerligt, at Journalisten.dk i stedet for at skrive en grundig artikel om OpenSocial forsøger at sælge OpenSocial som en afløser for en megapopulær tjeneste.

De sociale netværk flytter, og vi er flyttemændene

Det især geniale ved OpenSocial er, at man kan trække data ud på mange sider – det sker ved hjælp af Google Friend Connect, som desværre ikke er i luften endnu, men som du kan læse mere om hos TechCrunch.

Det vil for eksempel sige, at folk kan relatere til hinanden og bruge deres personlige informationer etc. etc. på denne blog. Men her er Facebook også godt med. Facebook Connect, som heller ikke er gået i luften nu, er bestemt værd at holde øje med.

Men måske er det bare svært at få folk til at klikke ind på en artikel, der handler om, at de sociale netværk flytter ud på mange forskellige sider ved hjælp af API’er. Så er det trods alt nemmere at sige, at “her er noget, der afløser det, som i alle sammen bruger nu”.

Foto: AJU_photography / Flickr Creative Commons

Bliver vi aldrig klogere? Belgisk sagsanlæg mod Google News *suk*

Jeg var lige nødt til at tjekke kalenderen for at være sikker på, at vi stadig skriver 2008:

Via journalisten.dk ser jeg, at belgiske Copiepresse sagsøger Google News for brug af …trommehvirvel… dybe links:

A group of Belgian newspapers are seeking as much as 49.1 million euros ($77 million) from Google Inc. in a lawsuit over the right to feature links to the publishers’ content on the Internet.

Copiepresse, a copyright group for newspapers in Belgium, is asking a Brussels court to award between 32.8 and 49.1 million euros, Margaret Boribon, the group’s secretary-general, said today. A court last year ruled Google violated Belgian copyright laws by publishing links to articles on Google News without permission.

Jeg kan, som jeg tidligere har argumenteret for, ikke forstå, at medier aktivt forsøger at blive fri for Google News. Her har brugeren en mulighed for at sammensætte et nyhedsflow, som er vedkommende og derigennem komme direkte til mediernes artikler (det er den bedste trafik, der findes!) – heriblandt også til Copiepresse. Og skal man nu bede om tilladelse, for at man kan linke?

Der må sidde nogle advokater i Belgien og kede sig – mon de er klar over, hvor meget trafik de egentlig flytter væk fra Copiepresses publikationer i fremtiden, hvis de holder fast i deres anti-dybe-links-politik.

Internettet presser telefonbogens gule sider

De gule sider i telefonbøgerne, hvor man hurtigt kan finde en håndværker eller andet, man lige står og mangler har været en rigtig god forretning hvad angår annoncekroner.

Men det er ved at ændre sig, skriver The Economist.

Omend at det vil komme til at tage et godt stykke tid, står det klart: Internettet lægger solidt pres på de gule sider.

Hovedkonklusionerne i artiklen er:

  • I 2005 sagde 57 procent af europæerne i en undersøgelse, at de ville kigge i de gule sider, når de skulle have “goods and services”. I 2005 var det tal 51 procent, mens 24 procent sagde, at de ville gå på nettet. I 2005 var det tal 20 procent.
  • Et af de få gule sider-firmaer, der klarer sig godt på nettet er franske PagesJaunes. Her har man arbejdet aktivt med en internetstrategi – det har de andre ikke, siger PagesJaunes’ chef.
  • Folk vil have anmeldelser og høre om andres oplevelser. Det kan man ikke på de gule sider på grund af annoncekronerne, men på nettet ligger det derude og venter på at blive fundet.
  • Virksomheder kan til en vis grad slippe for at betale annoncekroner ved selv at have en god hjemmeside, som er nem at finde i søgemaskinerne.
  • De gule sider er dog stadig mere troværdige end det, Google tilbyder, og mange små firmaer vælger stadig at være tilstede i de trykte sider af frygt for at potentielle kunder ikke ser dem.

Det mest interessante her er, skønt konklusionen langt fra er ny, nummer tre og fire – nemlig at folk gerne vil høre om andres oplevelser med for eksempel en tømrer (det kan de gøre ved at snakke med deres venner og bekendte eller søge på nettet) – og at det gælder for virksomhederne om at gøre sig godt i søgeresultaterne.

Robert Scoble og Shel Israel tog dette op tilbage i 2006 i bogen “Naked Conversations (findes også hos Saxo), hvor deres klare anbefaling er, at virksomheder blogger. Argumenterne er simple:

  • Hvis du skriver en blog om dit fag, så vil folk lægge mærke til, at du har kompetence og viden indenfor dit fag
  • På en blog kan dine potentielle kunder komme i samtale med dig
  • Googles søgealgoritme elsker blogs – især fordi de opdateres hyppigt

Selvfølgelig kan man ikke direkte aflive de gule sider, men trenden er tydelig. Det er i hvert fald lang tid siden, jeg har søgt efter “goods and services” på De Gule Sider eller Krak – de har tabt til dem her, i hvert fald i forhold til mine behov.

Google geokoder nyhederne

En fed måde, synes jeg, at servere sit indhold er på geografi. Vi har tidligere gjort det med blandt andet rygning og brande.

Nu går Google så hele vejen og geokoder indholdet på Google News, det vil sige tilknytter nogle koordinater til historierne, som så automatisk placerer dem på et kort. Det skriver Lifehacker, som så det på Googles LatLong-blog.

Du finder “Google News on Google Earth” i Google Earth under Layer –> Gallery –> Google News.

Deværre vil Danmark formentlig blive tyndt repræsenteret, da danske medier tidligere har været afvisende overfor at deltage i et dansk Google News-projekt. Det ville man imidlertid gerne i Norge og Sverige.

Men det er en god, overskuelig og brugervenlig måde at servere nyhederne på, gad vide om de danske medier lader sig inspirere.

Er medierne klar til Facebook Connect?

Som du måske ved, har Facebook annonceret Facebook Connect. Kort fortalt:

Facebook Connect is the next iteration of Facebook Platform that allows users to “connect” their Facebook identity, friends and privacy to any site. This will now enable third party websites to implement and offer even more features of Facebook Platform off of Facebook – similar to features available to third party applications today on Facebook.

Google har også annonceret deres “Google Friend Connect” [pressemeddelelse | mere info på TechCrunch], som ikke er ulig Facebook Connect.

Facebook har indtil videre nægtet Google adgang til Facebook-brugernes data (men det er en anden historie), så jeg vil i dette indlæg kun fokusere på Facebook Connect, da det trods alt er der, den største brugerbase eksisterer pt.

Facebook skaber forbindelsen
Det som Facebook vil med Facebook Connect (og Google med Google Friend Connect) er jo vanvittigt interessant. De vil gøre det muligt at gøre hjemmesider sociale ved at tilføje en stump kode.

I Facebook Connects tilfælde vil det for eksempel kunne betyde, at folk ville kunne logge ind og agere her på Medieblogger med deres Facebook-data. Det i sig selv er smart, men rigtig spændende bliver det først, hvis man forestiller sig et scenarie, hvor Facebook bruger sin viden om, hvem der nu for eksempel har kommenteret et indlæg her på Medieblogger og så skaber relationer mellem de mennesker på Facebook.

Det vil sige, at person X kan få en besked om, at person Y har ageret det og det sted, hvor person X også har været aktiv. Derfor er der en god chance for at, at de deler interesse og måske kan få gavn af at have en forbindelse.

Når forbindelsen så er skabt, kan man forestille sig, at man vil kunne følge sine netværkskontakter i deres gøren og laden, når de skriver blogindlæg, kommentarer eller deltager i debatfora. Her skal brugeren selvfølgelig have mulighed for at vælge, hvor meget der “feedes” over i Facebook.

Vil medierne slå til?
Facebook Connect er oplagt for onlinemedierne at kaste sig over. Dels fordi de, hvis ikke de allerede er det, bliver halvdesperate efter at få deres indhold på en platform som Facebook og eksponeret for et sådan publikum, som Facebook kan præsentere.

Edward O’Hara fra Jupiter Research (som jeg hørte tale fornylig – det må jeg lige lave et indlæg om på et andet tidspunkt 😉 ) taler om, at hjemmesider, som vi kender dem nu, vil blive opløst, og indholdet vil blive skræddersyet og sammensat i forhold til, hvad folk efterspørger.

Det kan jo for eksempel være, at mediernes artikler også bliver distribueret ind i Facebook, da massepublikummerne er ved at forsvinde og blive erstattet af en masse publikummer, som selv skræddersyer deres mediedagsorden.

Der hvor man kunne forestille sig, at medierne vil være stejle er, at dataene ligger hos Facebook, og at de vil være skeptiske overfor at lægge Facebook-kode på deres hjemmeside(r).

Det, mener jeg, er dog relative peanuts i forhold til, hvad Facebook Connect har at tilbyde, så jeg håber, at medierne tager fat og tør eksperimentere.

Google på vej i Metro Internationals bestyrelse

MediaWatch har en interessant historie om, at Google er på vej ind i Metro Internationals bestyrelse.

Det er næppe uventet, at Google engagerer sig i et mediehus, men det overrasker mig lidt, at det er Metro, der ikke – i hvert fald ikke på vore breddegrader – er kendt for en stor tilstedeværelse på nettet.

I samme åndedrag kan nævnes, at MediaWatch også skriver, at Metro Internationals administrerende direktør Per Mikael Jensen forudser en massiv bladdød i Danmark:

“I gamle dage kunne dagbladene bare afskærme og forsvare deres marked, men du kan ikke bare ringe til Facebook og bede dem om at holde sig væk,” siger han. Han mener bestemt ikke, at avisbranchen har set det værste endnu, men er dog samtidig af den opfattelse, at der er for tidligt at skrive avisernes gravskrift.

Han mener, at der kun er én landsdækkende avis tilbage her i landet om 20 år. Spændende bud.