Fejlbehæftet The Times historie citeret ukritisk i danske medier

Søren Storm Hansen (hvis blog jeg vil anbefale dig at følge) har skrevet et godt indlæg om en fejlbehæftet historie hos The Times.

Historien går på, hvor meget CO2, der bliver sluppet ud i atmosfæren, hver gang der bliver foretaget en Google-søgning.

Historien blev blandt andet citeret i Børsen og på Business.dk. Søren Storm Hansen skriver:

Chefredaktøren på et af ovenstående ekkomedier, Lisbeth Knudsen, sagde for ikke så længe siden:

Avisernes brand bliver mere afgørende, en enkelt journalistisk fejl kan give meget badwill for aviserne kan ikke regne med automatisk at være autoriteter, det er en position, der skal vindes. Endnu har ingen af nettets opkomlinge fundet metoden til at formidle nyheder med samme autoritet. Folk går stadig til de gamle medier på nettet, der ved de, at indholdet er i orden.

MediaWatch: Lisbeth Knudsen: ‘Mit Berlingske.dk’ er på vej’ (kræver abonnement).

Det er en af “nettets opkomlinge”, TechCrunch, der har stillet spørgsmål ved artiklen i Times, har kontaktet den fejlciterede forsker og efterfølgende blotlagt den elendige journalistik, der ligger til grund for artiklen – som Lisbeth Knudsens ekkomedie kopierede ukritisk.

Google har også dementeret historien med et blogindlæg.
Læs hele Søren Storm Hansens blogindlæg.

12,7 milliarder amerikanske videovisninger i november – 34 procent stigning

Takket være et tweet (et indlæg på Twitter) fra JournalismNews blev jeg opmærksom på CNET’s artikel “Online video viewing jumps 34 percent“:

Americans appear to be getting more comfortable watching videos online–and Google is the clear winner.

Internet users in the U.S. watched 12.7 billion online videos in November, an increase of 34 percent versus a year ago, according to numbers released Monday by market researcher ComScore.

Det er jo tæt på vanvittige tal, og endnu mere vildt bliver det, når man læser tabellen og ser, at Google-sites sidder på 5,1 milliarder af de videoklip — eller 40 procent. Imponerende:

Thanks to YouTube, Google Sites retained the crown as the top U.S. video property with nearly 5.1 billion videos viewed–or about 40 percent of all videos viewed online–with the video-sharing site accounting for more than 98 percent of Google’s traffic. Fox Interactive Media was a distant second with 439 million videos watched (or 3.5 percent), followed by Viacom Digital with 325 million videos watched (2.6 percent).

The data also showed that 77 percent of all U.S. Internet users had viewed online videos in 2008, and that the average online video viewer watched 273 minutes of video.

Læs CNET’s artikel og læs ComScores pressemeddelelse med tallene.

Gå på opdagelse i IT Factorys ufrivillige arkiver på nettet

I dag da jeg Google “IT Factory” opdagede jeg, at man stadig kan se, de sider fra deres hjemmeside, som Google har cachet (altså gemt), inden IT Factory lukkede hjemmesiden.

Der er blandt andet denne side, der indeholder nyheder om IT Factory fra 11. november 2008, blandt andet:

IT Factory udleverer fremover kun økonomiske- og regnskabsoplysninger såfremt disse er revideret af selskabets revisor.

Det kan man måske egentlig godt forstå.

Wayback Machine har gemte sider fra itfactory.com fra 6. december 1998 til 4. februar 2008.

Mens de formentlig bliver liggende, så rydder Google løbende op i cachen, så det skal være nu, inden det er for sent, hvis der skal findes noget der.

Skal du finde noget på politiken.dk? Så brug Google

Da jeg for et stykke tid siden var på besøg på Journalisthøjskolen for at tale om nye medier, skulle jeg vise et kort, som Politiken havde lavet.

Jeg kunne ikke finde kortet ved at søge på politiken.dk, og i stedet fandt jeg det ved at søge via Google.

Nu ville jeg lige teste, om søgefunktionen på Politikens netavis egentlig gør det, den skal. Prøv en søgning på “skyderier københavn” på politiken.dk:

Søgningen gav ingen resultater

Så prøver vi samme søgning på Google, denne gang med “site:politiken.dk” inkluderet for at indikere, at vi kun vil søge på politiken.dk:

Resultaterne 1 – 10 ud af ca. 1.230 fra politiken.dk for skyderier københavn.

Google er med andre ord langt bedre til at finde indhold på politiken.dk end Politikens egen søgemaskine. Det ville jeg måske lige notere mig, hvis jeg arbejdede med teknikken på politiken.dk.

DR’s Harddisken om Google News vs de danske dagblade

Hos Kim Elmose ser jeg, at DR’s Harddisken har taget fat på Google News.

Du kan blandt andet høre Googles danske chef, Peter Friis, tale om, at Google netop ikke kapitaliserer på de danske mediers indhold, men i stedet driver ny trafik til medierne, så de kan kapitalisere på det. Google tjener ikke penge på Google News, men det kan de danske medier komme til ved at få mere og bedre trafik.

Michael Arreboe fra politiken.dk medvirker også, hvor han siger, hvorfor Politiken ikke vil være med i en dansk Google News. Et argument er blandt andet, at Google skal bevise, at de kan drive trafik, og at Google skaber en platform, de kan kapitalisere på.

Lyt til udsendelsen her.

Afprøv Google Friend Connect her på Medieblogger


(Bemærk: Dette er en ældre artikel. Google FriendConnect eksisterer ikke længere. Læs mere på Wikipedia.)


Jeg har tidligere skrevet om Google Friend Connect, der (ikke ulig Facebook Connect) gør det muligt at tage sine relationer med rundt til forskellige sites.

Google beskriver selv Friend Connect med følgende ord:

Grow traffic by adding social features to your site

Google Friend Connect means more people engaging more deeply with your website — and with each other.

  • Enrich your site
    Choose engaging social features from a catalog of gadgets by Google and the OpenSocial developer community.
  • Attract more visitors
    Your users can easily invite friends from social networks and contact lists to visit and join your site.
  • No programming whatsoever
    Just copy and paste a few snippets of code into your site, and Friend Connect does the rest.

Google har en introduktionsvideo til Friend Connect:

Du kan også læse om Google Friend Connect på Wikipedia.

I dag kom så mailen fra Google om, at jeg er blevet “white listed” til at bruge Google Friend Connect, og det har jeg selvfølgelig implementeret her på Medieblogger.dk.

Du finder Google Friend Connect-widget’en i sidebaren (medmindre du læser dette indlæg direkte i RSS-feedet, så skal du lige et smut ind på medieblogger.dk), hvor du kan tilmelde dig Medieblogger som site.

Samtidig kan du også, når du er logget ind, kommentere på indlæg via Google Friend Connect. Du finder Google Friend Connect-kommentarfunktionen under den eksisterende kommentarfunktion.

Du kan logge ind med en af følgende konti:

  • Google
  • Yahoo
  • AIM
  • OpenID

Smart, smart!

Jeg har endnu ikke helt overblik over, hvad præcis Google Friend Connect kan gøre af ting (Google udvikler stadig funktioner og features), men det må komme hen ad vejen 🙂

Sergey Brin (Google) troede ikke på Wikipedia – hvad kan medier lære af det?

Via Wired-redaktøren Chris Andersons blog, The Long Tail (opkaldt efter hans bog) ser jeg, at Googles medstifter Sergey Brin slet ikke troede på Wikipedia.

Men han tog fejl, og det indrømmer han i et videoklip, som du kan se på Chris’ blog.

Klippet er godt nok fra 2005, men det gør det på ingen måde uddateret. For humlen gælder nemlig stadig:

The lesson is that more is different. The Internet, by giving everybody access to a market of hundreds of millions of people, can work at participation rates that would be a disaster in the traditional world of non-zero marginal costs. YouTube works with just 0.1% of users uploading their own videos. Spammers can make a fortune with response rates of 0.00001%. (To give you some context, in my business of magazines, response rates of less than 2% on direct-mail subscription offers are considered a failure.)

This is the underlying logic of the Freemium business model, which uses the near-zero marginal cost of online distribution to reach the maximum possible audience, converting just a tiny fraction of them to paid users.

Og det er jo interessant. Og som Chris Anderson så rigtigt skriver, så har internettet for alvor åbnet op, så alle personer og organisationer kan nå det enormt store publikum, som internettet udgør.

Og her tror jeg, at medierne kan lære noget. Nemlig, at det ikke nødvendigvis handler om at få mange betalende kunder i butikken, men at det kan være nok at have en mindre procentdel, som er betalende kunder, hvis man altså har et stort nok publikum.

Det helt store debatemne er fortsat hvad, medierne kan tage penge for. Jeg tror ikke på artikler, som kræver betalt abonnement. I stedet tror jeg, medierne bør kigge på et medie som for eksempel fotodelings-sitet Flickr, som jeg tidligere har skrevet om.

Her er det gratis at være med. Alle kan oprette en profil på Flickr og uploade billeder – godt nok med begrænsninger. Men det er gratis.

Hvis man derimod vil mere med Flickr end bare at uploade lidt billeder og have disse features:

  • Unlimited photo uploads (20MB per photo)
  • Unlimited video uploads (90 seconds max)
  • Unlimited storage
  • Unlimited bandwidth
  • Unlimited photosets
  • Archiving of high-resolution original images
  • The ability to replace a photo
  • Post any of your photos or videos in up to 60 group pools
  • Ad-free browsing and sharing
  • View count and referrer statistics

…ja, så koster det 25 amerikanske dollars om året. Ikke dyrt, men hvis en tilpas stor procentdel af Flickr-brugerne vælger at blive betalende brugere, så har man en forretning. Og jo flere, der bruger Flickr jo mere bliver en procentdel værd.

Logik, ja, men det er sådan, det skal bygges op, hvis der skal tjenes penge: Merværdi. Ikke ved at tage noget fra dem, der er gratis, men ved at give dem, der betaler mere indhold og andre features.

Jeg tror på Flickr-modellen med at “lokke” gratis kunder i butikken med en gratis basispakke af god kvalitet (det er her, medierne står i dag). Vil folk have mere avancerede features (og et lille “Pro” efter deres navn, når de skriver kommentarer) og den ekstra merværdi – ja, så er det frem med kreditkortet.

Den helt store udfordring er så nu at finde ud af, hvad den merværdi skal bestå af for medierne.

Oplæg og “hands on” om Google Maps

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival ’08 en “hands on” session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med ‘googlemaps181108’, hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.

Subscribe to this blog in YOUR language

Dette indlæg er på engelsk. Jeg skifter ikke sprog, men har valgt at skrive det på engelsk, da det har relevans for udenlandske læsere.

This blog is in Danish, but I’ve decided to write this post in English as it mentions a feature that foreign readers of my blog (if they do indeed exist) may find useful.

Google Reader has implemented Google Translate which means that you can make it translate feeds into the language you’re using in Google Reader.

Here’s what you need to do, if you want to subscribe to this blog in your language:

  1. Grab the feed by copying this URL:
    http://feeds.feedburner.com/medieblogger
  2. Open up Google Reader
  3. Click “Add subscription” above your subscriptions in the left sidebar
  4. Paste the URL above into the text field and click “Add”
  5. Wait for Google Reader to load the feed
  6. Click the “Feed settings”-button (it’s in the top right corner)
  7. Click on “Translate into my language”
  8. Watch the magic happen

There. You are now subscribed to this blog in your own language as Google Automatic translates it. Note that Google Translate isn’t a 100 percent accurate on the Danish languages so there might be some oopsies.

If you need to have something translated that Google messed up I’m happy to help — just email me at lars@larskjensen.dk and I’ll do my best to help.

<End transmission>

Information og Avisen.dk lune på Google News – det er jeg også

Hjemme igen efter en solid omgang FagFestival (som bare ikke er et godt ord, når man taler med gæster fra andre lande og slår over i det engelske sprog — ikke desto mindre stor tal til alle, der var der), ser jeg minsandten hos MediaWatch, at Avisen.dk og Information er klar til at sænke paraderne overfor en dansk Google News:

Dagbladet Informations chef for nye medier, Nikolai Thyssen, vil meget gerne byde Google News velkommen. Men tilnærmelserne er indtil videre strandet på de store mediers modstand eller nøl.

“Information er et af de medier, der har henvendt sig til Google og fra starten gerne ville være med. Jeg er ikke enig i Danske Dagblades Forenings (DDF) vurdering af, at det er problem i at Google News linker dybt (DDF har sagsøgt nyhedstjenesten Newsbooster for at linke ‘dybt’, altså direkte til artiklerne, frem for mediernes hovedsite, red.). Det er at have mistillid til internettet og at lukke sig uden for det og i stedet linke til hinanden.”

Det er efterhånden et stykke tid siden, Google News gik ind i Skandinavien – men altså ikke Danmark, formentlig på grund af modvilje fra mediehusene – hvilket jeg også har ytret skuffelse overStefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk var heller ikke vild med det.

Jeg er, nu kan jeg kun tale på vegne af mig selv som privatperson, klar fortaler for en dansk Google News. Det vil give danskerne en god indgang til nyhedsoversigten, og det vil kunne blive guld værd for de medier, der ligger der.

Jubii har prøvet noget lignende med deres News.dk, som jeg desværre ikke rigtig synes lykkes, blandt andet mangler jeg mere specifikke RSS-feeds, så jeg kan overvåge for eksempel søgeord.

Men det er svært at sige, om Google News i Danmark ville kunne blive en succes, mit indtryk er, at danskerne er ret konservative medieforbrugere — se blot hvor længe gratisaviserne kunne leve på forretningsmodeller, der var mere eller mindre tvivlsomme.

Døm selv: Besøg den svenske og norske udgave.

Men friskt af Thyssen fra Information at melde ud!

Show don’t tell: Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj

Dette er egentlig mest af alt en note til mig selv, men i tanken/håbet om, at andre måske også kan have gavn af den, deler jeg den her. 🙂

I går, søndag, havde jeg den fornøjelse af at holde et hands on event om Google DocsFagFestival.

Emnet var Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj.

Jeg viste de fremmødte, hvordan de kan oprette dokumenter (blandt andet tekst og regneark) direkte online eller vælge at uploade filer, som de har liggende på computeren (eller i Gmail) og arbejde videre med dem i Google Docs.

Det var ret interessant, nogle af de fremmødte viste ikke rigtig, hvad Google Docs går ud på, men var alligevel mødt op – respekt for det.

Surprise, surprise – det handler ikke om dig
Anyway, den pointe jeg gik derfra med var, at hele “hands on”-tilgangen, hvor tilhørerne sad med en computer foran sig og kunne arbejde/klikke med, fungerede ret godt. Jeg skunne sagtens have stået og holdt et oplæg på 45 minutter om, hvor fantastisk et samarbejds- og redigeringsværktøj, Google Docs er, men så ville tilhørerne aldrig få det prøvet selv, og dermed formentlig ikke turde tage “springet”.

Især det øjeblik, hvor jeg delte et dokument med en af deltagerne, og de andre kunne se, at de ændringer, han foretog i dokumentet kom frem oppe på lærredet, i mit dokument, med det samme, fik nogle anerkendende nik fra holdet.

En af deltagerne spurgte, om dette betød, at hun for eksempel kunne have en liste over oplysninger om og kontaktinformationer på kollegerne, som de så selv kunne opdatere og rette. Og ja, det gør det jo.

Sådan ville jeg måske ikke selv bruge Google Docs, men det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om, at deltagerne skal finde en plads til værktøjer i deres liv og/eller deres virksomhed.

Og det er en lektie, jeg kan tage med videre. At det er fint nok at stå og fortælle mere eller mindre teoretisk om, hvordan disse værktøjer fungerer og udvikler sig — men hvis du ikke viser det til folk, så de kan forstå og afprøve det, så opnår du intet.

Har Google dræbt Jaiku?

Er Jaiku død?

Jaiku er en mikroblogtjeneste, oprindelig finsk. I oktober 2007 blev Jaiku købt af Google — og siden er det sådan set gået ned ad bakke.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter. Det skyldes især Jaikus interface med kommentarer direkte under mikroblogindlægget. Der kan Twitter ikke være med.

Men det ændrer ikke på, at Jaiku er så godt som død. Det skyldes uden tvivl blandt andet en lang række af servernedbrud. Ironisk nok opstod de helt store udfald først efter, Google havde købt servicen. Nok noget de færreste ville have regnet med.

Men faktum er, at der er langt mindre trafik på Jaiku, end der var for bare fire uger siden, da vi diskuterede annoncer på blogs. Det gav en debat med 76 kommentarer. Mit spørgsmål om, hvorvidt Jaiku er død gav to.

Konkurrence fra Facebook og Twitter
Ingen tvivl om, at den store konkurrent er Twitter (der lader til at have fået styr på deres tekniske vanskeligheder efter at have ofret nogle features), men Facebooks statusopdateringer er også blevet en alvorlig trussel, og det bliver nok ikke bedre for Jaiku, nu hvor man også kan kommentere hinandens Facebook statusopdateringer på mobilen.

Samtidig er der andre mere eller mindre succesrige services, blandt andet ReportingOn, der bedst kan beskrives som mikroblogging for journalister, hvor journalister kan skrive små beskeder om, hvad de skriver om/arbejder på lige nu.

Jeg bruger Google Talk til at følge alt, hvad mine Jaiku-kontakter (42 stk.) skriver, og jeg har kunnet se en markant nedgang i aktiviteten. Jeg tror, at den større brugerbase og aktivitet på steder som Twitter og Facebook lokker. Det gør det i hvert fald hos mig.

Jeg er ikke typen, der går derhen, hvor de andre går hen, bare fordi, det er der, der er flest – men det er trods alt bedre at have et publikum end at skrive ud i det blå. Og så har både Twittter og Facebook platforme, der sagtens kan konkurrere med Jaiku.

Det ser med andre ord sort ud for Jaiku, hvis ikke Google har et eller andet oppe i ærmet. Måske kan man forestille sig, at Google vil integrere Jaiku i andre services, men så er det et spørgsmål, om det ikke er ved at være for sent.