Artikel om Google Buzz på Kommunikations Forum

Jeg har skrevet en længere artikel omkring Google Buzz på Kommunikations Forum. I artiklen lister jeg nogle af de, for mig, positive (såsom lækkert mobilt interface) og negative ting ved Google Buzz.

Læs min artikel om Google Buzz på KommunikationsForum.

Google lancerer Google Buzz – det handler om relevans

Google Buzz-logo

I løbet af de seneste dage har det svirret med rygter om, hvad det mon var, Google ville lancere i dag. Det hyppigste gæt lød på en Facebook-integration i Gmail.

Sådan gik det dog ikke helt, da Google i dag præsenterede Google Buzz.

Buzz går, kort fortalt ud på, at Google vil indsamle indhold, der er relevant for dig som bruger, og præsentere det for dig. Dette indhold er beskeder, du selv skriver, billeder fra Flickr eller Picasa eller tweets på Twitter.

Google Buzz vil kigge på dine relationer i Gmail (hvem du har e-mail’et og talt mest med via instant messaging (Google Talk)) og præsentere dig for indhold fra disse personer og indhold, som Buzz mener er interessant for dig, enten fordi det matcher dig, eller fordi flere af dine venner finder det interessant.

Samtidig kan du og andre Buzz-brugere selv skrive opdateringer, som foregår direkte i browseren på din computer eller telefon, indtil videre kun iPhone og Android-telefoner.

Nogle vil måske kalde dette en Twitter-konkurrent, men det er nok mere en tjeneste som FriendFeed, der aggregerer indhold fra brugernes diverse sites/tjenester, der får sig en stor konkurrent.

Indtil videre kan Google Buzz kun trække indhold fra Twitter og altså ikke poste til Twitter, hvilket er en skam. Der er, så vidt jeg kan forstå, heller ikke Facebook Connect-integration, hvilket betyder, at du ikke kan finde dine Facebook-venner (som for mit vedkommende er der, jeg nok har mest kontakt med mine venner) på Google Buzz.

Til gengæld har Google Buzz den klare fordel, at den viser dig indhold fra nettet, og ikke bare ét socialt netværk. Google vil gøre for sociale medier, hvad PageRank-algoritmen gjorde for hjemmesider. Det handler med andre ord om relevans.

Google Buzz er allerede nu tilgængeligt på buzz.google.com, så der er ingen grund til at lade være med at lege med det 🙂

Mere information:
Du kan se denne video (som jeg fandt på itworld.com), hvis du vil vide mere om Google Buzz:

Du bør også læse disse to indlæg om Google Buzz:

Opdatering @ 21:18:
Todd Jackson, Product Manager hos Google for Gmail og Google Buzz, har skrevet et indlæg om Google Buzz på den officielle Google-blog.
Opdatering @ 21:22:
Teknologi-bloggen TechCrunch har en række screenshots fra Google Buzz.
Opdatering @ 21:33:
På ReadWriteWeb skriver Frederic Lardinois om, hvorvidt Google Buzz kan klare sig, hvor FriendFeed ikke kunne. En okay analyse baseret på, hvad vi ved om Buzz indtil videre.
Opdatering @ 21:47:
Her kan du se den fulde udgave af videoen om Google Buzz:
Opdatering @ 23:05:
Og pludselig er “Google Buzz” ikke længere det mest populære “trending topic” (emne) på Twitter. Har Twitter fjernet det, fordi det er en potentiel konkurrent? (via @systemaddict)

Google varmer op til COP15 med Google Earth, YouTube-kanal og konkurrence

I december ligger København som bekendthus til klimatopmødet COP15, der forhåbentlig skal få vedtaget nogle ting omkring miljøet, så vi kan få nedsat CO2-udledningen.

Google melder sig nu ind med nye funktioner/lag til Google Earth og en COP15-YouTube-kanal i samarbejde med den danske regering, tilsyneladende. I den forbindelse udskrives der en konkurrence:

On the channel, you can submit your thoughts and questions on climate change to decision-makers and the world through an initiative called “Raise Your Voice.” These videos will be broadcast on screens around the conference in December and rated by viewers of the channel.

The top-rated contributions will be aired globally during the COP15 CNN/YouTube debate on December 15th, and the top two submissions will win a trip to Copenhagen. We look forward to seeing your videos.

Læs mere om Google og COP15 på den officielle Google-blog.

Google-boss Eric Schmidt tror ikke på betaling for generelle nyheder

Foto: Gisela GiardinoI øjeblikket er der en masse snak omkring betaling af indhold på nettet, som også har sendt et ekko her til landet.

Mediemogulen Rupert Murdoch (Wikipedia), der ejer News Corporation (Wikipedia) og dermed en lang række medier, er en af de helt store fanebærere i betaling-for-indhold-lejren.

Nu bliver han modsagt af Eric Schmidt, der er CEO for intet mindre end Google:

»In general these models have not worked for general public consumption because there are enough free sources that the marginal value of paying is not justified based on the incremental value of quantity.«

[…]

»So my guess is for niche and specialist markets … it will be possible to do it but I think it is unlikely that you will be able to do it for all news.«

Jeg tror, ligesom Schmidt og mange andre, heller ikke på, at man kan tage betaling for generelle “main stream”-nyheder, og det er der da heller ikke tale om herhjemme. Men jeg forholder mig samtidig også kritisk til, om man overhovedet kan få folk til at betale for journalistisk indhold, man sælger jo stort set varen ubeset.

Men interessant at se Google melde sig ind i snakken.

Foto: Gisela Giardino

Ejer Facebook den sociale graf? Og er Google på vej væk fra sociale tjenester?

Foto: CoopératiqueI 2008 var et af de store slag om hvem, der ville komme til at “eje” den sociale graf, på engelsk ‘the social graph’, Facebook eller Google.

Den sociale graf er kort fortalt det netværk, vi alle udgør via sociale sites på nettet, som for eksempel netop Facebook. Tesen var, at hvem der end ejede denne graf ville have en ufattelig magt, fordi det ville blive her, vores relationer ville eksistere.

Læs artiklen →

Kan netbooks erstatte e-books? Og kan Googles styresystem spille en rolle?

Der sker åbenbart en del indenfor netbooks, små bærbare computere, i øjeblikket. “Netbooks kan overhale e-readeren” skriver MediaWatch i dag:

Det bliver ikke nødvendigvis Amazons eller Murdocs e-readere, der kommer til at skabe gennembruddet for digitale medier på den mobile, håndholdt platform. Det mener adm. direktør Jens Funder Berg fra den danske softwarevirksomhed Visiolink.

“Netbooks kan være en mere farbar vej end de traditionelle e-readere, og iPhone er også relevant som læsemedie,” siger Jens Funder Berg til Dagbladet Børsen.

Derudover har Google nu annonceret, at man i halvdel nummer to i 2010 vil lancere et styresystem målrettet mod netop netbooks. Det kan du læse mere om her:

Det bliver i sandhed interessant at se, hvad der kommer til at ske på netbook-markedet. Jeg tror, personligt, at en dedikeret læser som for eksempel Amazon Kindle, vil være den bedst egnede til formålet, men det er jo langt fra det samme som, at den også vil blive den mest brugte.

Og spændende bliver det også at se, hvad Google kan gøre ved netbook-markedet. Der er ingen tvivl om, at Google ikke præsenterer en nyhed som dette, hvis ikke det er fordi man øjner et potentiale. Vi er forhåbentlig meget klogere om et år 🙂

Google og frygten for kinesere – et eksempel på, når sociale medier kan besvare en undren

Tilbage i februar måned læste jeg hos Silicon Alley Insider om nogle mærkelige autoforslag, Google kom med, når man skrev “I am extremely”. Det første forslag var nemlig “I am extremely terrified of Chinese people”.

I dag ville jeg så tjekke, om det stadig er sådan. Og ja, det er det.

Google autoforslag...
Klik for at se billedet på Flickr

Og så undrer man sig jo. For er det en joke (Google-folkene er mere eller mindre kendte for at lægge forskellige jokes og referencer ind hist og her), eller er der en fornuftig grund? Og jo, det er der.

Google autoforslag baseres på, hvad folk googler efter. Google skriver selv:

As you type, Google Suggest communicates with Google and comes back with the suggestions we show. If you’re signed in to your Google Account and have Web History enabled, suggestions are drawn from searches you’ve done, searches done by users all over the world, sites in our search index, and ads in our advertising network. If you’re not signed in to your Google Account, no history-based suggestions are displayed

Er der for eksempel lige pludselig mange, der Googler på “Hvor er Mogens Amdi?”, ja så vil den dukke op som autoforslag, når du skriver “Hvor er”. Altså må der være mange, der har googlet “I Am Extremely Terrified Of Chinese People”. Hvorfor?

Læser man i kommentarerne til indlægget på Silicon Ally Insider, falder man hurtigt over svaret; et link til denne artikel på Christwire.org, som bærer overskriften, ja rigtigt gættet, “I Am Extremely Terrified Of Chinese People”.

Så det er altså artiklen på det kristne Christwire.org, der har fået folk til at google den specifikke sætning. Det svar lå også i en af kommentarerne hos Silicon Alley insider:

To echo Bryant above, Google is displaying this suggestion because of the uproar this article http://christwire.org/2009/02/i-am-extremely-terrified-of-chinese-people/ is causing.

Blot endnu et eksempel, at vi hurtigt kan få en forklaring, hvis vi snakker sammen og bruger de muligheder, der ligger i tovejs-medierne.

Google lancerer relaterede søgninger

En ting, som en del Google-konkurrenter har spillet på er muligheden for at relaterer søgninger til hinanden. Altså “du har søgt på X – måske du også bør søge på Y”.

Nu har Google imidlertid lanceret sin egen feature med relatered søgninger, skriver australske The Age:

Google’s new search feature purports to “better understand associations and concepts related to your search”, and therefore to deliver a more meaningful search experience.

This is achieved by integrating a new technology into the Google search infrastructure that enables a better understanding of concepts and associations related to the search query.

All of it pocessed in real time and in any one of 37 different languages.

Blandt de 37 sprog finder vi dansk, en søgning på “ekstra bladet” giver for eksempel følgende:

Søgninger relateret til 'ekstra bladet'
Klik for at se billedet i fuld størrelse

Google Books – den trykte informations bedste ven?

I dag sad jeg med en kollega og talte omkring etniske udrensninger under Stalin – et ikke ualmindeligt samtaleemne, da han også er meget historieorienteret.

Det førte mig til Wikipedia-artiklen om Stalin, hvor der i en note henvises til J. Otto Pohls bog “Ethnic Cleansing in the USSR, 1937-1949“.

Så opdagede jeg, at jeg kan læse uddrag af bogen på både amazon.co.uk og Google Books. På Google Books har hver side i preview’et sågar sin egen URL, så man kan linke direkte ind i bog-preview’et. Spændende.

Det rejser nogle interessante spørgsmål, og Google Books har tidligere fået forlagene til at ryste i bukserne, da man gik i gang med at indeksere en lang række af bøger. Det grønne lys blev dog givet, da Google indgik en aftale, der giver dem lov at til reproducere bøgerne:

What do they get? Authors, publishers, and other copyright holders will get a one-time payment of $60 per scanned book (or $5 to $15 for partial works).

In return, Google will be able to index the books and display snippets in search results, as well as up to 20% of each book in preview mode. Google will also be able to show ads on these pages and make available for sale digital versions of each book.

Authors and copyright holders will receive 63 percent of all advertising and e-commerce revenues associated with their works.

Nu kender jeg ikke de nuværende procenter for fordelingen af bogindtjeningen mellem bogbutikker og forlag, så jeg skal ikke kunne vurdere, om 63 procent af annonceindtægter og salg er meget eller lidt.

Spændende er det dog at se, hvordan Google har bevæget sig ind på et marked, som nok de færreste havde forudset, da Google startede sin søgevirksomhed for cirka ti år siden. Men ikke desto mindre, tror jeg, at det er godt for bogmarkedet og -mediet, at Google tager fat og scanner bøger ind og gør dem tilgængelige for et større publikum — og løser “out of print”-problemet, noget som forfatterne ikke kan være 100 procent utilfredse med. Faktisk er flere af bøgerne i Googles bogindex netop udgået i trykt form.

Også bogbutikkerne på nettet har noget at hente her. Som man kan se til højre for bogpreview’et i Google Books er der til højre listet bogbutikker, der har bogen på lager. Hvis Google Books bliver en dunrende succes, bliver det guld værd at ligge her.

På sigt vil bøgerne i Google Books formentlig kunne købes i deres fulde længde som e-bøger til forskellige e-læsere, som fx Amazons “Kindle”.

Der er vist ingen tvivl om, at der sker noget med informationen, hvad enten den er digital eller analog, i disse år. Og Google understreger endnu engang, at det ikke nødvendigvis handler om at skabe nyt indhold, men at organisere den nuværende information og gøre den tilgængelig.

Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites

DR Medieforskning har lavet en undersøgelse af danskernes internetforbrug, og konklusionen er klar:

Danskerne tilbringer nu mere tid på internettet på sider med sociale netværk, dating og brugergeneret indhold, end de opholder sig på store mediesites med nyheder og baggrund.

[…]

Når danskerne er på nettet, er det kun 15 procent – eller knap en sjettedel af tiden, de tilbringer på mediesites som for eksempel dr.dk, tv2.dk eller de store danske avisers hjemmesider.

Derimod tilbringer de 17 procent af tiden på sider med sociale netværk, dating og brugergenereret indhold. Her taler vi for eksempel om sider som Facebook, Google, Youtube og MSN.

Nu er Google i den grad et vidt begreb, da de både leverer søgning, e-mail, dokumenter, nyheder, kort/geografi, website-analyse, feedlæser, oversættelser, dynamisk startside etc.

Men det er stadig en vigtig konklusion, som medierne ikke må sidde overhørig. Hvis man vil vokse i det “modne” (skriver DR i artiklen) webmarked, må man være tilstede der, hvor folk er, og det gælder steder som Facebook, YouTube og Arto.

Flere medier, min egen arbejdsplads inklusiv, har implementeret en “Bookmark”-feature, hvor læserne kan gemme/dele den pågældende historier på steder som Facebook og bogmærketjenesten delicious. Så noget sker der da. Men mere skal til for at sikre mediernes repræsentation på sociale websites. Det på tide for medierne at tænke indhold den anden vej.

Journalistik på Google News her på Medieblogger

Google gjorde det i går, den 3. februar 2009, muligt at tilføje en Google News-gadget til sin blog eller hjemmeside, som beskrevet på den officielle Google-blog.

Som en ren og skær test har jeg inkluderet en “Journalistik på Google News”-widget her på Medieblogger, som du kan se i sidebaren til højre for dette indlæg, hvis du altså læser med på selve bloggen — hvis du læser med via RSS-feedet, må du lige en tur forbi medieblogger.dk.

Og hvorfor er det nu smart? Fordi det er Google? Nej, det er smart, fordi gadget’en giver mulighed for at overvåge en bestemt søgeterm (i dette tilfælde “journalism”) på Google News og få resultaterne inkluderet direkte på sin blog.

Så selvom, det er andre indholdsleverandørers indhold, der distribueres ind på hjemmesider, så er det ikke dem, men ejerne af hjemmesiderne, der bestemmer, hvilket indhold det bliver vist.

Rigtig smart bliver det dog, i mine øjne, først, når Google får videreudviklet denne Google News-feature, så den (ligesom med Google-annoncer) automatisk scanner sidens indhold og præsenterer indhold fra Google News, der matcher sidens indhold.

Jaiku havde potentialet – men Google tabte det på gulvet

Den 15. januar blev det bekendtgjort, at mikroblogtjenesten Jaiku bliver frigivet fra Googles kontrol og bliver open source. Selvom der måske umiddelbart kan være grund til at juble, må man også spørge sig selv: Hvad skete der egentlig med Jaiku?

Jaiku blev lanceret i februar 2006 som en mikroblogtjeneste, ikke ulig Twitter, dog med den rare funktion, at man kunne lægge kommentarer til hver enkel Jaiku-besked — hvor man på Twitter skal skrive ‘@’ efterfulgt af brugernavnet på den, man vil skrive til og/eller svare.

Jaiku levede et nogenlunde stille liv, som en “Twitter egnet til samtale”, og vi var nogle danskere, der brugte Jaiku til forskellige ting: Løsning af problemer, idéudvikling, vidensdeling og ganske almindelig small talk.

Google overtager forretningen
Men så skete der noget. I oktober 2007 køber Google Jaiku.

“Hurra,” tænkte man. Nu skulle vi se Jaikus potentiale udfoldet i stor stil i diverse Google-tjenester. Hvem kunne ikke forestille sig, hvad Jaiku-konceptet kunne udrette i kombination med for eksempel Gmail, Google Docs (der oprindelig startede som tjenesten Writely, som Google købte) eller Blogger?

Der skete imidlertid intet. Jaiku fortsatte som altid — blot med flere nedbrud, enkelte af dem varede flere dage. En sikker måde at komme af med sine brugere på. Google introducerede også deres “Per invitation”-model, der betød, at hvis man ville have en profil på Jaiku, så skulle man have en invitation. En model, der fungerede fint med Googles gigabyte-email Gmail, der var den første af sin slags, men fungerede dårligt for en mikroblogtjeneste, der lige så stille blev løbet over af storebror Twitter.

For mens Google nølede med Jaiku, forsatte Twitter sin fremmarch. Twitter blev det mikroblogmedie, som journalister, rådgivere og sågar politikere begyndte at snakke om. Næsten ingen snakkede om Jaiku.

I juli 2008 slår Twitter så fast, at de sidder på mikroblog-markedet ved at købe søgetjenesten Summize (der indekserede Twitter realtime) og fik det, som Jaiku behøvede, men aldrig fik: En central søgemaskine, der indeskerede alt, hvad der blev sagt og skrevet og gjorde det muligt at abonnere på søgeord.

Lad os springe til nutiden og Jaiku, der bliver open source. Det betyder med andre ord, at Google åbner op for koden og lader andre spille ind med idéer til udvikling.

Open source og ny forretningsmodel
Selvom det er det bedste, der kunne ske Google, er det det endegyldige tegn på, at Google aldrig rigtig ville have produktet Jaiku, men mere folkene bag — som blandt andet folk som Mads Kristensen har pointeret flere gange.

I stedet for at være én tjeneste, lægger Google nu op til, at Jaiku skal være en tjeneste, der ligger på Google-motoren Google App Engine (det har Jaiku-folkene snakket om længe, men nu sker det åbenbart), og hvor man så kan oprette sit eget Jaiku-community. Man vil altså være et oplagt valg for virksomheder, der ser potentiale i mikroblogging som internt værktøj.

Selvom det betyder konsolidering på mikroblogmarkedet og en måske bare nogenlunde stabil fremtidsudsigt for Jaiku, kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, at Jaiku kunne være blevet så meget mere. Så meget mere end et open source-projekt, som Google formentlig ikke vil værdige den store opmærksomhed, men i stedet “crowdsource” til dem, der gider, og stadig signalere, at man er dedikeret til åbenhed og open source.

Ikke desto mindre betyder det, at Jaiku rent faktisk nu kan komme videre. Om det så sker, ja, det kan kun fremtiden fortælle os om.