Pepsi bruger Twitter – det gør Politiken og Forbrugerrådet til et alvorligt problem

Twitter logoDet er ikke nemt at være virksomhed og agere på og i forhold til de sociale medier.

Gør man intet, så har man kommunikationsfolk og brugere, der er sure over det. Og går man aktivt ud og bruger de sociale medier og integrerer sit website med disse services, så er det også et problem. Det i hvert fald det indtyk, man sidder med efter at have læst Politikens artikel ‘Twitter gør dig til en reklamesøjle‘.

Her føler man tilsyneladende, at man er kommet på sporet af en god historie: Mikroblogtjenesten Twitter er gratis, men men men, de beskeder (“tweets”), man skriver på Twitter kan bruges af andre på deres websites, for eksempel virksomheder:

Der er fri adgang for firmaer til at bruge hvad du skriver på Twitter til reklameformål, og det kan blive dyrt for brugeren, mener Forbrugerrådet.

[…]

Som så mange andre sociale medier koster det ikke penge at oprette en profil på Twitter. Men gratis er det alligevel ikke, og prisen kan være høj på det personlige plan.

Hallo, hvad sker der? I artiklen er eksemplet Pepsi, der trækker tweets ind, der indeholder “Pepsi”. Slikproducenten Skittles har gjort det samme på deres website. Med andre ord så tager virksomheden den snak der er om produkterne og placerer den på selve websitet. Det må beskrives som gennemskuelighed og, synes jeg, god stil.

Men nej. For i Politiken-artiklen er det blevet lavet om til, at dine tweets kan bruges som reklamer. Vrøvl. For skriver du for eksempel “Pepsi sucks – give me a coke!”, så bliver det også vist. Klik på billedet i artiklen og læg mærke til det tweet, hvor en bruger faktisk skriver, og jeg citerer: “I love coke”.

Jeg kan slet ikke forstå, at Forbrugerrådet har behov for at gå ud og markere sig her, hvor man med alt synlighed ikke føler sig hjemme. Det er en integreret del af Twitter, at tweets kan trækkes ud. Vil man ikke spille med der, kan man under indstillinger sætte hak i “Protect my tweets” – en knap der har beskrivelsen:

Only let people whom I approve follow my tweets. If this is checked, you WILL NOT be on the public timeline. Tweets posted previously may still be publicly visible in some places.

Dette skriver man ikke noget om i artiklen.

Reklamesøjle?
Til gengæld bruger man ordet “reklamesøjle”. Er der overhovedet dækning for det? For betyder reklamesøjle ikke, at eksempelvis Pepsi ville skrive på DIN Twitter-profil med reklamer for dem selv? Og det er jo ikke det, der er tale om her.

Pepsi gør derimod folk fortalere for produktet Pepsi – forudsat at det, de har skrevet er positivt. Har de skrevet noget negativt om Pepsi, så har det den modsatte virkning. Det er reglerne i det spil, som Pepsi er trådt ind i.

Om artiklens vinkel skyldes en manglende viden om Twitter eller en modvilje mod tjenesten, skal jeg ikke kunne sige. Jeg vil blot håbe, at interesserede også ser dette indlæg og får hele historien med.

PS: Da jeg postede linket til Politiken-artiklen på Facebook, fik jeg følgende kommentarer:

Klassisk udslag af, at det som bekendt er meget nemmere at kritisere end at forstå? 🙂
Trine-Maria Kristensen

Jeg tror der er en jurist i forbrugerrådet og en journalist på Politiken, der godt kunne bruge en krammer. Mon ikke det kunne få dem til at sige ‘EJ, hvor er det fedt at Twitter kan [indsæt hvadsomhelst fra de seneste 5 artikler om Twitter]!’
Asbjørn Poulsen

Forbrugerrådet om Facebook: Brug ikke applikationerne

Via artiklen “Sådan bliver du sikker på Facebook” på ekstrabladet.dk fandt jeg Forbrugerrådets “15 gode råd til facebookbrugerne“.

Her anbefales det, at brugerne holder sig fra applikationer:

Brug ikke applikationerne (fx elektroniske spil gimmicks), da det er svært at gennemskue, hvem der står bag og dermed får adgang til dine og dine venners oplysninger.

Det er måske lidt af en stramning, der er jo masser af uskyldige applikationer derude, for slet ikke at nævne de brugbare. Jeg ville måske have skrevet:

Overvej din brug af applikationer (fx elektroniske spil og diverse gimmicks), da ikke alle applikationer er til at stole på. Kig derfor på, hvem der står bag applikationen og hvem af dine venner, der har tilføjet applikationen — og hør dem eventuelt om deres erfaringer. Er du i tvivl, er det mest sikkert at lade være med at installere applikationen.

Selvfølgelig skal der udvises forsigtighed (og jeg er enig med mange af Forbrugerrådets punkter, og det er vigtigt at folk får denne form for invitation), men det er samtidig også ærgerligt, at de brodne kar ødelægger det for dem, der har rent mel i posen, så at sige.

Og så skal Forbrugerrådet have ros for at linke til Lars Damgaard Nielsen guide til privatliv på Facebook.