Opsamling: Dansk Journalistforbund har nu fået en Facebook-side

I tirsdags, den 9. marts, skrev jeg om, at Dansk Journalistforbund havde oprettet en personprofil på Facebook i stedet for en side (Page).

Det førte blandt andet til en kommentar fra Esben Ørberg, der er kommunikationschef i forbundet, på kommunikationsforum.dk-udgaven af mit indlæg:

DJ flytter fra gruppe til side
Kære Lars K. Jensen
Tak for skub. Vi er i gang. Med at flytte fra ‘Gruppe’ til ‘Side’. Gruppen giver forvirring og som professionel organisation skal vi naturligvis have en fanside med fans i stedet for en gruppe med medlemmer. Det får vi snart!

Efter noget tid blev jeg kontaktet af en fra forbundets kommunikationsgruppe og med lidt hjælp så gik det, så forbundet fik oprettet siden ‘Dansk Journalistforbund – medier & kommunikation‘.

Som du kan se på kommentarerne på Facebook-siden, er det ikke alle, der er enige med mig i, at en Facebook-side er det rigtige. Og det er en fin diskussion at få, for jeg kender en del, der har svært ved at skelne mellem forskelle og fordele ved sider kontra grupper på Facebook.

En dikussion om netop dette havde jeg også på kommunikationsforum-udgaven af indlægget.

Og, som det sidste, så gjorde en af mine venner mig opmærksom på (som kommentar til den Facebook-post, der linker til indlægget – ja, man skal tjekke over det hele), at det faktisk er imod Facebooks regler at bruge en personprofil til sin organisation. Og det er jo i sig selv et ret godt argument, for at oprette en gruppe eller, som i dette tilfælde, en side.

I mine kommentarer på kommunikationsforum kan du læse nogle af mine argumenter for at bruge en Facebook Page.

Dansk Journalistforbund er på Facebook – men med en personprofil?

Facebook er blevet the place to be, når det gælder om at være tilstede på de sociale medier. Det er der vist ingen tvivl om.

Facebook har blandt andet den fordel, at der er en profiltype til stort set alle, lige gyldig hvem man er, og hvilket formål man måtte have med at være på Facebook:

  1. Personprofiler til personer/mennesker
  2. Grupper til communities og lignende
  3. Pages/Sider til virksomheder og lignende

Derfor undrer det mig, at jeg fik en venne-invitation på Facebook fra Dansk Journalistforbund. Ja, forbundet har nemlig oprettet en personprofil (du kan se den her) i stedet for en gruppe eller, mere oplagt, oprettet en Facebook Page.

Jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages (jeg har galt dem “geniale”), og jeg kan faktisk ikke forstå, at forbundet ikke har gjort det. Der er nogle problematikker ved den løsning, som forbundet har valgt på Facebook:

  • Hvem står bag? Okay, man kan nok regne ud, hvis man læser opdateringerne, at det rent faktisk er en fra forbundet, der er involveret, men vi kan ikke være helt sikker.
  • Du giver adgang til din profil. I forlængelse af det forrige punkt, så giver vi vedkommende, der har oprettet denne profil til Dansk Journalistforbund adgang til de dele af en profil, som vi kun vil vise til vores venner — selvfølgelig forudsat vi bliver venner med forbundet. Dermed giver vi adgang til en person, vi basalt set ikke aner, hvem er. Her er “fan”-relationen til en Facebook Page meget bedre for os som privatpersoner.
  • Det virker uprofessionelt. Måske er dette det, som de fleste vil lægge mærke til: Det signal, det sender. I min bog giver det ikke plusser, at man opretter et forbund for “alle der som ansatte eller freelancere skaber indhold til medierne med en journalistisk og/eller kreativ indfaldsvinkel” (kilde) som en personprofil på verdens største sociale netværk. Det virker knapt så professionelt.

Skulle der være en fra Dansk Journalistforbund, der læser med her, så kan du læse her, hvordan du opretter en Facebook Page. Og her kan du læse om fordelene ved at have en Page.

Linktip-indlæg fremover kun på Facebook og Twitter

Medieblogger logoSom du måske ved, kan du også følge Medieblogger på Facebook og på Twitter. Indtil videre har Medieblogger-indholdet i disse kanaler blot bestået af en ny opdatering/tweet, når der var et nyt indlæg på Medieblogger samt et link til dette på medieblogger.dk.

Dette slutter nu. Fremover vil jeg kun poste “linktips” (altså et interessant link, jeg falder over og gerne vil dele med jer) på Facebook og Twitter. Det er der flere grunde til:

  1. Den vigtigste: Skabe mere værdi for dem, der følger Medieblogger på Facebook og Twitter
  2. Jeg skal nu bruge mindre tid på at lave disse “linktip”-opdateringer, det betyder, at der kommer flere
  3. Det er vigtigt for mig, at Medieblogger også eksisterer mere dedikeret i økomiljøer som disse mikroopdaterings-tjenester

Indtil videre vil jeg poste disse via Facebook – det vil sige, at der fra Twitter vil være et link til opdateringen på Facebook, hvor linket også kan findes. Det er ikke 100 procent optimalt, men det fungerer for mig indtil videre, blandt andet fordi det betyder, at jeg skal lave halvt så mange opdateringer 🙂

Samtidig er det mange gange lettere at dele et link på denne måde, end at jeg skal skrive et nyt indlæg, som linker til den interessante artikel, eller hvad det nu er, jeg vil dele med jer.

Bagsiden af dette er, at det ikke længere er nok at følge med her på medieblogger.dk, hvis man vil have “det hele” med. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er en kampagne for at få flere fans på Facebook eller followers på Facebook. Det handler simpelthen om at optimere udgivelsesprocessen på Medieblogger samt at give mere værdi til dem, der følger med via Facebook og Twitter. Og derfor synes jeg, det giver mening.

Samtidig er det dog muligt at følge aktiviteten på Facebook-siden ved hjælp af “Følg os på Facebook”-boksen, som findes i højrespalten her på medieblogger.dk.

Har du kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen i kommentarfeltet herunder.

Jeg, og mine medbloggere, ser frem til et spændende 2010 med masser af nyt indenfor nye medier og journalistik.

Hvor er overblikket, når vi mikroblogger på Twitter?

Der er blevet skrevet mangt og meget om det: Blogs er på vej ud, fordi vi i stedet skriver små beskeder på eksempelvis Twitter.

At blogging går ned ad — det er mit klare indtryk, at det er gør det — er formentlig en kombination af, at nogle er rykket videre til medier som Twitter og Facebook (af flere forskellige årsager) samt, at blogs har fundet et leje. Dem, der ville se, hvad det var for en størrelse, har måske indset, at det ikke var dem eller slet og ret opgivet.

Ikke desto mindre er der dog én ting, jeg savner i og med, at folk blogger mindre og tweeter og mikroblogger mere: Overblikket. Lad os tage sommerens Reboot-konference som eksempel.

Et mindre hav af dem, jeg følger på Twitter var til konferencen. Men det var umuligt for mig, og andre der ikke var på konferencen, at danne sig et overblik. Det skyldtes flere ting:

  • 140 tegn er ofte ikke nok til at opsummere pointer fra et foredrag
  • Beskederne indeholdt abrupte indslag fra oplæg, som var totalt indforståede og gav ingen mening for folk, der ikke var til foredraget. Et eksempel, jeg fandt via en Google-søgning på hashtag’et fra Reboot #reboot11:

    #reboot11 solar oven build kit available.. Who wants to build it??(#)

  • Vi druknede i “På vej til #reboot11. Glæder mig.”-tweets. En bøn: Det er fint, du skal på Reboot, men du støjer, når du skriver noget så intetsigende. Skriv i stedet, hvad du skal høre om i løbet af dagen, så vi ved, om vi skal holde øje med dine tweets.
  • Der blevet tweet’et så meget fra Reboot, at det blev et ‘trending topic’ på Twitter – det betyder kort fortalt, at “#reboot11”-tagget var et af de mest brugte ord/vendinger på Twitter i de timer. Det betød, at en mindre styrke af spam-Twitter-konti og andre irriterende mennesker opdagede dette og så det som en oplagt mulighed til at drive trafik til deres Twitter-profiler eller de reklame-sites, som de linkede til. Med andre ord: Støj på kanalen.
  • Mængden. Der var mere kvantitet end kvalitet. Det virkede næsten som om, mange tweetede mere fordi de kunne, end de følte, at de burde.

Jeg kan ikke selv sige mig helt fri for ovenstående. Jeg var på Reboot #10 i 2008, hvor jeg også skrev en masse tweets — men det er først, når man sidder udenfor konferencen og følger med i, hvad der bliver skrevet, at man opdager, hvor lidt overblik man har.

De bedste indlæg jeg læste fra Reboot, var faktisk Kim Elmoses indlæg på hans Mediehack-blog (Disclaimer: Kim er formand for DONA, hvor jeg sidder i bestyrelsen samt god ven og tidligere kollega). Her var en person, der havde taget sig tid til at skrive mere end 140 tegn og skrive noget sammenhængende og opsummerende omkring nogle af de ting, han havde hørt om på Reboot. Dét gav mening, når man ikke kunne være der.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det bedste sted at følge med i Reboot var på den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk (Disclaimer: Jeg sidder i bestyrelse med Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk i DONA). Jeg fik færre informationer, men de var langt bedre.

For mig beviste det, at selvom Twitter er et hurtigt og mobilt praktisk medie, så er det ikke uden problemer. Jeg vil ikke være foruden at læse blogindlæg, hvor folk skriver længere og reflekterer dybere over de ting, de oplever eller mener.

Jeg siger ikke, at Twitter ikke kan bruges som reporter-værktøj fra konferencer. Men det kræver, at dem der “tweeter” spørger sig selv: Ville jeg forstå det her, hvis jeg ikke var her, eller er det bare for internt? Så er vi allerede nået et stykke.

Twitter er fint, men det er langt fra en schweizerkniv indenfor nye medier.

Nu kan du tagge dine venner i Facebook-opdateringer

Den har været nogle dage undervejs til os danskere, siden den blev annonceret, men nu kan det lade sig gøre: At tagge sine venner i statusopdateringer.

Det fungerer på den måde, at du blot skriver et ‘@’ og begynder at skrive navnet på den, du vil tagge, så foreslår Facebook helt automatisk fra din venneliste.

Der bliver så sendt en mail til vennen om, at han/hun er blevet tagget, og samtidig bliver der postet en besked på vedkommendes wall om, at du har tagget vedkommende i din statusopdatering – samt din statusopdatering, så pas på, hvis du skriver noget…privat.

Denne feature er meget lig Twitters @-svarfunktion, hvor man henvender sig til en anden bruger ved at skrive ‘@[brugernavn]’, så Twitter-brugere er allerede bekendt med den. Lad os nu se i hvilken grad, featuren bliver brugt. Lige nu tagger alle alle, nok mest fordi featuren stadig er ny 🙂

Bemærk, som du kan se på billedet herover, at også Facebook Pages bliver vist i dropdown-boksen.

Jeg opdagede, at den var blevet introduceret, fordi Facebook var ustabil som bare pokker og tænkte, at det måske kunne skyldes en ny feature – sådan noget har det med at lave rod i det, og ganske rigtigt.

Happy tagging!

TV-Avisen mener, at Twitter og Facebook er færdige, fremtiden er videoblogging

Foto: Enrique DansJeg er altid nervøs, når et nyt medie bliver omtalt på landsdækkende TV-medier i deres bedste sendetid. Det bliver sjældent rigtig godt, fordi historien ofte er blevet strammet – måske for at Familien Danmark skal forstå, at her er virkelig noget interessant.

Det er muligt, at min frygt stammer tilbage fra 2006, hvor jeg så et indslag i en nyhedsudsendelse på landsdækkende tv om Second Life, som blev ophævet til noget af det bedste, der nogensinde var sket for firmaer på internettet.

Man havde et interview med en Grundfoss-ansat (mener jeg det var), der snakkede om, at man ville sælge pumper til nogle af de swimmingpools, der var i den virtuelle verden.

Det kræver ikke meget kritisk sans at regne ud, at det var ønsketænkning, men man bragte indslaget alligevel.

I forbindelse med urolighederne i Iran, var det mikroblogtjenesten Twitter, der var oppe at vende. Her havde man dog nogt af have det i, da man rent faktisk kunne vise, at dette værktøj blev brugt og gjorde en forskel.

Men i dag gik det så nedad igen. “Glem Facebook og Twitter”, lød budskabet i aftenens 21:00 TV-avis. Fremtiden hedder…trommehvirvel…videoblogging. Det “såkaldte vlogging”, som Kim Bildsøe Lassen forklarede de knapt så indviede.

Tilsæt til det et interview med en dansk kvinde videoblogger, der pralede af, at hun nogle gange havde over, og hold nu fast, 1.000 visninger. Mediet er YouTube, som vi ifølge TV-avisen nu skal til at fokusere på, glem Twitter og Facebook.

Nok referat, lad mig gennemgå, hvorfor jeg er uenig.

  1. Videoblogging er langt fra noget nyt. Fænomenet har eksisteret lige så længe som YouTube, og der har med garanti også været videblogs før det.
  2. 1.000 visninger på en YouTube-video er ikke imponerende. Jeg er ked af at sige det, men det er det bare ikke.
  3. Dårlig research. Indslaget sluttede af med, at Kim Bildsøe Lassen sagde, at antallet af videoblogs stiger for hver dag. Det lyder saftsuseme ikke særlig troværdigt. Vokser det med en om dagen? Vi ved det ikke, for DR vil ikke give os tallene. DR har formentlig ikke tallene. Og det er vel ikke noget nyt, at der bliver flere videoblogs? Er stigningstallet på grafen steget eksplositvt i den seneste tid? Heller ikke det ved vi.
  4. Mere dårlig research. Ifølge indslaget kan de bedste videobloggere (i USA) leve af det. Er vi sikre på det? Der er skrevet mange historier om en svensk blogger, der tjente masser af penge. Men ups! Det gjorde hun så ikke alligevel. Med det in mente, stiller jeg mig skeptisk overfor, hvorvidt man kan leve af videoblogging. Især når vi taler danske forhold. 1.000 visninger giver i hvert fald ikke smør på brøddet.
  5. Glem Twitter og Facebook? Jeg tror, at kvinden der blev interviewet til indslaget poster hver eneste video, hun laver på Facebook. Jeg kan ikke vide det, men det er vel en fair antagelse? “Hej venner, så er der nyt på min videoblog, se mere her”. Det ville jeg i hvert fald gøre. Det samme kan være tilfælde med Twitter. Hvorfor skal der vinkles så stramt?

Det er muligt, som en af mine kolleger skrev til mig på Facebook, at der kommer til at ske noget indenfor videoblogging, nu hvor iPod’en også har fået videokamera. Men det er for tidligt at sige noget om endnu.

Men et indslag om, at det kan ske havde haft mere substans end TV-avisens antagelser (sådan fremstår det) om, at videoblogging er noget nyt og smart.

Foto: Enrique Dans

COP15 er både på Twitter og Facebook

COP15-logoTil december lægger København hus til klimatopmødet COP15. Og arrangørerne har, selvfølgelig kan man sige, været opmærksomme med at komme ud og være der, hvor folk er.

Arrangørerne bag har således oprettet både en Twitter-konto (twitter.com/cop15) og Facebook-side (facebook.com/cop15), hvor du kan følge med.

En af de ting, jeg godt kan lide ved Twitter-profilen er, at det ikke kun er indlæg fra hjemmesiden, der trækkes ind via TwitterFeed, men at der også er mere “personlige” indlæg imellem, som eksempelvis dette:

100 days to go until the UN Climate Change Conference 2009 in Copenhagen – thanks for following and RT’ing! #cop15 #climate http://cop15.dk(#)

Bemærk i øvrigt også, at COP15-folkene bruger hashtags, så folk der sidder og følge med, hvad der bliver skrevet om klimaet på #climate-tagget også ser COP15’s egne tweets.

Der er også en YouTube-bruger på youtube.com/cop15, men om det også er topmødearrangørerne, der står bag den er nok mere tvivlsomt. Den indeholder i hvert fald ingen videoer og har blot YouTube-standardbilledet som avatar. Det ville ellers være oplagt.

Ny feature: Opdatér Twitter – fra Facebook

I en indlæg på den officielle Facebook-blog, ‘Publishing to Twitter from Facebook Pages‘, løfter Facebook sløret for en ny feature, der gør det muligt at opdatere sin Facebook Page og en tilhørende Twitter-konto på en og samme gang.

If you manage a Facebook Page, you now will be able to decide whether to share updates with their Twitter followers, and you also will be able to control what type of updates to share: status updates, links, photos, notes, events or all of them. If you have multiple Pages, you will have the option to link each of those Pages to different Twitter accounts. This new feature will soon be available at http://www.facebook.com/twitter.

Det er skægt at dette kommer midt i en tid, hvor alle taler om Facebook vs. Twitter, især efter Facebook købte FriendFeed. Godt træk af Facebook.

Ejer Facebook den sociale graf? Og er Google på vej væk fra sociale tjenester?

Foto: CoopératiqueI 2008 var et af de store slag om hvem, der ville komme til at “eje” den sociale graf, på engelsk ‘the social graph’, Facebook eller Google.

Den sociale graf er kort fortalt det netværk, vi alle udgør via sociale sites på nettet, som for eksempel netop Facebook. Tesen var, at hvem der end ejede denne graf ville have en ufattelig magt, fordi det ville blive her, vores relationer ville eksistere.

Læs artiklen →

Facebook køber FriendFeed

Via et tweet fra Kim Elmose ser jeg, at Facebook har købt aggregeringstjenesten FriendFeed. Teknologibloggen TechCrunch har også et indlæg om det. The New York Times har også en artikel om købet. Facebook har udsendt en pressemeddelelse. Og FriendFeed-folkene har selv skrevet et indlæg.

Jeg kan ikke umiddelbart overskue, hvilke muligheder dette giver. FriendFeed er, som jeg ser det, en passiv aggregeringstjeneste, hvor man kan samle sine tweets på Twitter, billeder på Flickr, videoer fra YouTube og derved være opdateret på, hvad ens venner laver – og ikke så meget mere. Alt dette kan jeg også bruge Facebook til.

Dog har FriendFeed en smart liste-feature, som blandt andet kan bruges til at skabe overblik over ens venners Twitter-strøm.

Men ikke desto mindre bliver det interessant at se, hvad der kommer ud af det, måske er det ligesom Googles køb af mikroblogtjenesten Jaiku, der tilsyneladende handlede mere om at få fat i folkene bag end teknologien. Fakta er i hvert fald, at Jaiku-projektet er dødt og Google har smidt håndklædet i ringen ved at lancere det som et open source-projekt.

Men som sagt, det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i spændingsfeltet mellem Facebook og FriendFeed.

Opdatering @ 23:27:
TechCrunch har et interview med folkene bag, hvor man blandt andet kan læse lidt om fremtidsplanerne:

Taylor and Cox say that the Friendfeed product will live on independently, and eventually Friendfeed will be merged into Facebook. But the Friendfeed team is not being kept whole. Some employees will now report to Cox, others to engineering head Mike Schroepfer. In my opinion that means, long term, the Friendfeed product itself is unlikely to be a big priority.

But Facebook is clearly excited about Friendfeed’s ability to innovate and launch new products. Taylor said “The basic idea is that Facebook doesn’t want to disrupt the product…they’ll take a lot of ideas that work well on Friendfeed and see how they apply to Facebook, and over time they’ll look at how to integrate the products.”

Abelone Glahn fremhæver mangler ved en MediaWatch-artikel om Facebook – men Politiken hopper direkte på limpinden

Jeg glæder mig til den dag, hvor alle journalister læser med de steder, hvor vi andre diskuterer journalistik og taler om (nye) medier. Men der går åbenbart lidt endnu.

Facebook taber opbakning” skrev MediaWatch den 30. juli (man skal være betalende abonnent for at kunne logge ind og læse den).

Artiklen handler om, at Facebook, ifølge Gemius-tal, som Mindshare har behandlet, siger, at de unge bruger Facebook mindre, muligvis i takt med, at forældre etc. er begyndt at komme på Facebook.

Det ved vi ikke, for MediaWatch linker (igen!) ikke til nogle tal eller til undersøgelsen.

Det får Abelone Glahn til at skrive indlægget “Facebook fjer bliver til fem høns, hvor hun blandt andet skriver:

Det virker lidt sært, at man (Mediawatch eller Gemius eller Mindshare – det fremgår ikke lige) ligefrem gisner om, hvorfor facebook bruget er faldet blandt de unge. Det ville være rigtig dejligt, hvis Mediawatch linkede til selve undersøgelsen, så man kunne læse belægget for udsagnet.

Især virker det langt ude, at man gisner om, at det skulle skyldes bedsteforældrens fremmarch. Så vidt jeg ved, er det stadig sådan på facebook, at man ikke kan tvinges til at være venner med hverken forældre eller bedsteforældre. Man skal aktivt connecte sig med dem, og det kan man jo bare lade være med, hvis man ikke vil være “venner med dem”!

[…]

Jeg ville jo tillade mig at gisne i en helt anden retning – maj måned er eksamensmåned, så mon ikke mange unge har været helt fornuftige og skåret facebookbrugen ned …

Iøvrigt vil jeg gerne gentage, hvad jeg tidligere har skrevet her:
Det viser sig, at rigtig mange af de helt unge er glade for, at deres forældre er med på facebook, for så føler de sig lidt sikrere end på ungdomsportaler, hvor der er risiko for falske profiler/pædofile mm. Sådanne er jo mere gennemskuelige på facebook, hvor flere kan få indblik i whereabouts.

Jeg er meget enig med Abelone, også i, at eksamenerne kan spille ind, men ikke desto mindre bliver MediaWatch-artiklen ukritisk citeret i Politiken under den lidt bombastiske overskrift “Unge vender Facebook ryggen“. Vi taler altså kun om en tilbagegang blandt de 15-24-årige på 5 procent, så dækningen nu ligger på 70 procent, folkens.

I Politiken-artiklen bliver der ikke sat mange spørgsmålstegn ved tallene og årsagerne, faktisk ikke et eneste, så nu er der blot at vente og se, om andre “bider på”. Det ville ellers klæde en avis som Politiken at gå bare lidt mere kritisk til tal som disse.

Især når der i en kommentar fra Morten Bay til MediaWatch-artiklen står:

Jeg vil gerne lige se tallene for de unge igen for oktober. 5 procentpoint passer ret fint med det antal af unge, der måske ikke lige bruger så meget tid på Facebook, som de plejer på grund af noget, der hedder eksamen.

Derudover har Abelone Glahn og Mads Kristensen også lagt kommentarer, hvor de forklarer, at de hælder til eksamen som årsag.

Faktisk gør hverken MediaWatch eller Politiken en dyd ud af at forklare, hvordan tallene er beregnet. Det samme galdt, da MediaWatch skrev om tal for danskernes brug af Twitter. Her måtte Paw Saxgren fra Mindshare gøre det i en kommentar til MediaWatch-historien “Kun 4 procent bruger Twitter:

Netop mulighederne for feeds/ API’er og vel også framing af indhold giver os selvfølgelig nogle generelle metodemæssige udfordringer (og særligt på sigt, hvor indhold vil blive tilgået fra endnu flere platforme).

Twitters trafik opgøres i Gemius software panel. Gemius oplyser at den installerede software måler kald fra brugerens computer til et givent domæne. Jeg må dog være svar skyldig på hvorvidt dette inkluderer de ovenfor beskrevne scenarier.

I Mindshares optik handler det dog om eksponeringsmuligheder. Med mindre at annoncer kan placeres direkte i feed’et/ indholdet, er det derfor besøg på domænet, der er interessant.

Sidst er det vigtigt at bemærke at de fire procent vedrører brugere, der overhovedet har besøgt domænet twitter.com indenfor en måned. Selv hvis halvdelen af brugerne aldrig besøgte Twitter.com domænet (og Twitter dermed ville have 280.000 danske brugere), vil det stadig ikke ændre ved, at det fra et markedsføringsmæssigt perspektiv, vil være et nichemedie, og at medieomtalen i den kontekst har været uforholdsmæssig stor.

Det havde klædt MediaWatch-journalisten til den historie at få den forklaring med i artiklen.