Stor forskel i brugen af Google+ og Facebook

The Wall Street Journal har i går (28. februar) skrevet artiklen ‘The Mounting Minuses at Google+‘, der handler om det, som de fleste – interesserede – nok godt vidste; at Google+ i faktisk forbrug er langt bagefter Facebook.

I artiklen står der:

Visitors using personal computers spent an average of about three minutes a month on Google+ between September and January, versus six to seven hours on Facebook each month over the same period, according to comScore, which didn’t have data on mobile usage.

Tallene fra comScore plejer at være ret troværdige, skønt de selvfølgelig hverken kommer fra Facebook eller Google sev. Skønt mobil-tallene ikke er med, er der ingen grund til at tro, at det vil ændre noget som helst til Google+’s fordel.

Sat på grafik ser det således ud (klik på billedet for større version):

Google+  vs Facebook

(Jeg har skrevet ekstrabladet.dk på, fordi jeg har lavet den i min arbejdstid 🙂

Facebooks pludselige privacy-ændringer kan snart være fortid

Facebook er næsten blevet kendt for, at når der relanceres eller lanceres et nyt design, så skal man som bruger lige huske at tjekke sine privacy-/privatlivs-indstillinger. Årsagen er, at Facebook har en grim vane med at ændre dem, så ens profil – eller dele af den – bliver offentlige, hvor det før var skjult.

Men det er ved at være slut nu, skriver The Wall Street Journal:

Facebook Inc. is close to a settlement with the U.S. government over charges that it misled users about its use of their personal information, the latest sign of widening public concern over privacy in the digital age.

According to people familiar with the talks, the settlement would require Facebook to obtain users’ consent before making “material retroactive changes” to its privacy policies. That means that Facebook must get consent to share data in a way that is different from how the user originally agreed the data could be used.

Kort fortalt: Facebook skal have din tilladelse, før de gør indhold (såsom opdateringer) tilgængelige for et større publikum. Det er i den grad et skridt i den rigtige retning.

Angiveligt er Facebook gået med til, at en tredjepart holde øje med privacy-indstillingerne i 20 år. Facebook ville oprindeligt kun have 5 år, men det blev de 20, skriver The Wall Street Journal. Twitter og Google har allerede lignende aftaler, på henholdsvis 10 og 20 år.

Om utroværdigheden af Facebooks Like/anbefal-tal

Jeg har tidligere skrevet om, at de tal, man kan se på Facebook-knapper etc. ikke er de reelle tal. Årsagen er, at det tal, brugeren ser, er en sum af

  1. antal gange, artiklen er delt
  2. antal gange, artiklen er kommenteret på Facebook
  3. antal likes/anbefalinger til artiklen på websitet og på facebook.com

Især punkt nummer tre er relevant, når man læser Filip Wallbergs udmærkede gennemgang af brugernes brug af ‘Like’ på danske websites i artiklen ‘Anbefaling af historier i netmedierne: Hvad liker vi?‘ på Kommunikationsforum.

For der er den fejlkilde, at ‘likes’ foretaget på facebook.com tæller med i tallene. Altså, hvis en person deler en artikel på Facebook og eksempelvis 34 af vedkommendes venner klikker ‘Like’ til den delte artikel på facebook.com, så tæller det med i statistikken.

Eksempel, lad os tage ekstrabladet.dk-artiklen ‘AGK med gigantunderskud‘. Hvis man trækker Facebook-statistikken for den artikel (direkte fra Facebook’s API), ser det således ud:

<like_count>11</like_count>
<total_count>47</total_count>
<comment_count>15</comment_count>
<share_count>21</share_count>

Altså et, beskedent, ‘like’-tal på 11. Problemet er bare, at vi – ikke længere – har Facebooks Like/Recommend/Anbefal-knap på ekstrabladet.dk. Det tal er udelukkende for aktivitet på facebook.com, og siger altså ikke noget om, hvordan folk bruger vores indhold, men hvordan de reagerer på det i en kontekst, som vi ikke er herre over. Og en kontekst som afhænger af en lang række faktorer, blandt andet hvem der har delt artiklen på Facebook, hvilken kommentar, der er knyttet til den delte artikel, hvem der ellers har klikket ‘Like’ etc.

Eksempelvis kan en bruger (det kunne være mig) godt klikke ‘Like’ til en artikel, som vedkommende er direkte uenig i eller utilfreds med, blot fordi, vedkommende der har delt den har knyttet en passende eller sjov (eller begge) kommentar til den delte artikel.

Dette ikke for at tage noget fra Filips arbejde, som jeg synes er imponerende og vigtigt. Det er blot vigtigt at være opmærksom på denne fejlkilde, inden vi kaster os ud i ‘de opadvendte tommelfingre’.

Og hvis man tager Filips konklusion, at brugerne sjældent klikker Like/anbefal, og tager ovenstående fejlkilde med i ligningen, må konklusionen være, at brugerne klikker endnu mindre på ‘Like’/anbefal – så det styrker blot pointen fra Kommunikationsforum-artiklen.

Se de reelle Facebook-tal, nu med knap til din browser

Tilbage i maj måned skrev jeg indlægget ‘Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler‘, der gik ud på, hvordan man kan slå en URL op i Facebooks database/API, og se de korrekte tal for deling etc. på Facebook:

[…] det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

I det indlæg forklarede jeg, hvordan du kan lave en søgemaskine i Googles Chrome-browser, der giver dig hurtig adgang til tallene. Nu fik jeg taget mig sammen og lavet en browser-knap (‘bookmarklet’), der gør det samme.

Det fungerer ganske enkelt på den måde, at du trækker et link op på din browsers værktøjslinje, og så har du nem adgang (et klik) til Facebook-tallene for den side/artikel, du har åben i browseren.

Som udgangspunkt virker bookmarklet’en kun i Chrome- og Firefox-browserne. Du kan også få den til at virke i Internet Explorer og andre browsere, så skal du blot fjerne ‘view-source’ fra koden til bookmarklet’en, når du har tilføjet den til din browser.

Hent bookmarklet’en »

Facebook i (medie)modvind

Facebook logo

Facebook fylder, som altid, en del i medierne i øjeblikket. Men det er, som altid, langt fra positivt. Som du måske har læst, loggede jeg af Facebook for snart to uger siden i protest mod det nye News Feed.

Også Mashable har taget fat på Facebook og skriver, at Facebook er ‘becoming too damn complicated‘. Man er blevet offer for ‘the feature creep‘, der er kort sagt for mange indstillinger at tage stilling til.

Bjarne Tveskov (@tveskov på Twitter) skriver (som svar til mig på Twitter), at Facebook er “et studie i Dark Patterns“.

“Facebooks privacy-løgn”
I dag skriver australske The Age så om ‘Facebook’s privacy lie’. Historien tager udgangspunkt i, at Facebook havde en cookie, der sporede dig, selvom du var logget ud af Facebook.

En Facebook-ansat har meldt ud, at Facebook har “no interest in tracking people“. Dette holder The Age op imod, at Facebook nu har søgt om et patent på at, med The Ages ord, spore/tracke “information about the activities of users of a social networking system while on another domain”.

Patentet dækker formentlig blot det, man allerede gør med Facebook Platform, som Facebook også siger i artiklen, men det bliver slet ikke kommunikeret tydeligt nok. Derved kommer Facebook til at fremstå endnu mere som ‘the bad guy’.

Facebook har altså en lang række problemer: a) En uigennemskuelig forside/News Feed, b) Alt for mange features, der ikke er til at finde ud af, c) Seriøse udfordringer på privacy området (som altid, fristes man til at sige) samt d) Alvorlige kommunikationsproblemer/-mangler.

Noget er lettere at rette op på end andet, men Facebook skal nu vise, at man er opgaven (at opbevare masser af informationer om masser af mennesker) voksen.

Et andet spørgsmål er, om det er realistisk at andre services/websites som Google+ og Twitter kan nuppe brugere fra Facebook-festen.

Twitter og privacy – torden i paradis?
Netop Twitter har indtil videre ikke haft den samme storm om sig, blandt andet fordi der er langt mere simple privacy-settings (du har enten en offentlig eller privat profil) – men også fordi, der er langt færre, der bruger Twitter.

Men også her er der potentielle problemer under opsejling, eksempelvis skriver The Economist, at store mængder af Twitter-informationer vil blive sat i system og brugt til betalingsprodukter. Så også her lurer der muligvis et privacy-opgør/-oprør.

Facebook er blevet endnu mere navlepillende med det nye News Feed

Facebook logo

I disse dage ruller Facebook en opdatering af News Feed’et (det du ser på forsiden) ud. Facebook vil nu i endnu højere grad forsøge at vise dig det, du vil se – baseret på, hvad du tidligere har set.

Det er en herlig redundans og et farligt loop, man kan blive fanget i.

Tidligere satte jeg altid Facebook over til ‘Most recent’, både på facebook.com og i deres iPhone-app. Det er blevet sværere nu, fordi Facebook blander kronologien sammen med deres eget rankeringsystem.

Facebook har lavet en spørgsmål-svar-side til det nye News Feed.

Her er Facebooks egen forklaring af, hvordan den udvælger de posts, den mener er vigtige for dig:

We determine whether something is a top story based on lots of factors, including your relationship to the person who posted the story, how many comments and likes it got, what type of story it is, etc. For example, a friend’s status update that might not normally be a top story may become a top story after many other friends comment on it.

Altså; de folk, du kommunikerer meget med på Facebook, kommer du nu til at se mere til. The circle is complete.

Efter hvad jeg kan se, betyder det meget, at man alene har været inde på vedkommendes profil, der behøver ikke være en to-vejs-interaktion (kort fortalt vil ‘stalkere’ se meget mere til dem, de stalker – og det må jo være meget rart for dem. Stalkerne, altså).

Og her er så svaret på mit spørgsmål om, hvor den kronologiske liste er blevet af:

What happened to Most Recent?
We’ve combined the Top News and Most Recent stories together in a single News Feed view.

If you see top stories first when you load your News Feed, simply scroll down to see the recent stories.

Hvis bare det var således. Hos mig er News feed’et på forsiden et misk-mask af kronologi og Facebooks udvalgte ‘top stories’ (i denne kontekst hedder de ‘Earlier today’. Endnu værre er det på iPhone-app’en, hvor disse ‘Earlier today’-posts kommer ind endnu tidligere.

Årsagen til, at Facebook gerne vil pushe deres rankeringsystem er naturligvis, at de ønsker, du skal se færre ting, du ikke vil se – og at de rigtig gerne vil sælge nogle annoncer, du gerne vil klikke på – og det er lettere, når de kender den kontekst du agerer i og de mennesker, du agerer mest med på Facebook.

Jeg kan egentlig godt forstå, at Facebook har en rankering (så jeg slipper for de ligegyldige posts), men jeg vil have muligheden for at vælge det fra og se den rene kronologi. For mig er det ideelle setup kombinationen af de to. Jeg kan bruge ‘top stories’ til at få et hurtigt overblik over, hvad der er lagt ud siden sidst – og så ellers skifte til den kronologiske visning.

Hvis du vi læse mere, vil jeg anbefale, at du læser The Filter Bubble af Eli Pariser. Nu vil jeg demonstrativt logge af Facebook og forblive logget af, indtil jeg atter selv kan blive herre over, hvordan jeg vil have opdateringerne vist.

Lad os da prøve: Farvel Facebook, hej Google+ (for en periode)

Som du måske ved, lancerede Google i sidste uge deres Google Plus (eller Google+ eller G+), og som du ved, hvis du læser denne blog, kan jeg rigtig godt lide Circles-tanken i Google+.

Derudover er notifications-delen og genvejstasterne også gode features – som jeg skrev på Twitter i går.

Hvis du ikke er helt opdateret på Google+ og mulighederne, synes jeg du skal læse dette indlæg af Rene Clausen Nielsen aka. @shevy. Renés indlæg ‘Strategi for Google+ Circles‘ bør du også læse.

Well, nu er der gået nogle dage, og jeg er faktisk blevet ret glad for Google+. Måske skyldes det, at der endnu ikke er mange brugere på (så der er mindre indhold at filtrere), men jeg har et bedre overblik – og så synes jeg, der er flere ting, som Google+ gør rigtigt fra start af.

Det skyldes nok også, at det er en af de oprindelige Macintosh-gutter, der har stået bag interaktions-designet.

For at teste Google+ og få det bedste indtryk af servicen og de forskellige features, synes jeg, man bør gøre som Cortés gjorde, da han erobrede Mexico:

In July 1519, his men took over Veracruz: by this act, Cortés dismissed the authority of the Governor of Cuba to place himself directly under the orders of Charles V. In order to eliminate any ideas of retreat, Cortés scuttled his ships.

Derfor besluttede jeg i fredags at tage “ferie” fra Facebook og i stedet bruge Google+, hvor jeg før brugte Facebook (okay, der har været små svipsere, fx når jeg skulle besvare folk og få dem inviteret til Google+). Den forsøgsperiode har jeg besluttet mig for at forlænge og se, hvordan det går.

Indtil videre har jeg ikke sat nogen deadline (dårlig idé, I know), men senere i forløbet vil jeg overveje, om jeg vil bruge Facebook igen. Det vil jeg jo nok, da jeg stadig har mange relationer og muligheder på/med Facebook, som Google+ endnu er uden.

Jeg er klar over, at hvis jeg virkelig ville brænde mine skibe for at forhindre en retræte (som Cortés gjorde det), skulle jeg helt slette min Facebook-profil. Men dels har jeg stadig meget på Facebook, og dels er der sites, hvor jeg kun logger ind via Facebook Connect.

Faktisk var Facebook Connect en af mine begrundelser for, at vi ikke flytter fra Facebook, da jeg skrev indlægget ‘Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke‘ tilbage i november 2008. Nu må vi se, om den forudsigelse holder stik 🙂

Hvad angår en iPhone- og iPad-app (Android-app’en er allerede ude), må vi vente på, at Apple vender tommeltotten opad. Når den kommer, vil Google+ være en endnu bedre oplevelse – i hvert fald for mig.

Jeg er i hvert fald parat til at give Google+ et ordentligt spin. Allerede nu kan jeg dog med stor sikkerhed konkludere, at jeg ikke orker at holde tre (store) sociale sites ved lige: Facebook, Google+ og Twitter. Én af dem må enten ud eller gå på deltid. Og Twitter bliver det ikke.

Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler

Facebook logo

Via Facebooks egne ‘plugins’ er det muligt at vise ens brugere, hvor mange der har klikket ‘Like’ (‘Synes godt om’) eller ‘Recommend’ (‘Anbefal’) til forskellige sider på ens website. Vi bruger blandt andet funktionen på ekstrabladet.dk.

Det er en fin ting at have (da det gør det let for ens brugere at poste indholdet videre på Facebook), men det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

Men kan man så se de enkelte tal? Ja, det kan man. Men det kræver et opslag i en Facebook-database via Facebook-API’et. Den gode nyhed er, at det heldigvis ikke er særligt svært og kan gøres ved at paste URL’en for den artikel, man vil se tal for, ind i en URL.

URL’en du skal have fat i hedder (og hold nu fast):

https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20like_count,%20total_
count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count%20from%20link_stat%
20where%20url=”DIN URL HER”

Teksten DIN URL HER skal erstattes af URL-adressen (http://…) på den artikel, som du vil se tallene for.

Lad os tage et eksempel: Peter og Amalie går fra hinanden

Pt. står der på artiklen ‘5327’ ved Facebook Share-knappen og ‘5k’ ud for ‘Recommend’/’Anbefal’-knappen i bunden af brødteksten. Altså det samme.

Tag nu den URL og sæt den ind i den laaaaange URL ovenfor. Så ender du med denne URL.

Nu har du noget XML-data foran dig, som ser forskelligt ud, alt efter hvilken browser, du bruger. For at være sikker på, at du ser den bedste version bør du højreklikke og vælge ‘Vis kilde’, ‘View source’ – eller hvad det nu hedder i din browser.

Så vil du kunne se, hvad de forskellige tal repræsenterer. For eksemplet ovenfor ser det således ud:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<fql_query_response xmlns="http://api.facebook.com/1.0/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" list="true">
<link_stat>
<like_count>1602</like_count>
<total_count>5327</total_count>
<comment_count>2780</comment_count>
<share_count>945</share_count>
<click_count>0</click_count>
</link_stat>
</fql_query_response>

Det er kun det, der står imellem ‘<link_stat>’ og ‘</link_stat>’, som du skal interessere dig for.

Det første tal (‘like_count’) er, ikke overraskende, hvor mange ‘likes’ artiklen/URL’en har fået. Jeg er ikke klar over, om dette både inkluderer hvor mange, der har klikket ‘Like’/’Recommend’ på selve siden og på facebook.com (hvor man kan klikke ‘Like’/’Synes godt om’ det link, som en ven har postet/delt), eller om det kun er ‘Like’/’Recommend’-klik på selve websitet. Det er formentlig begge dele. Dem har der været 1602 af.

Tal nummer to (‘total_count’) er summen af alle tallene. Det er dette tal, der vises på frontend’en, hvor brugeren kan se det. I dette tilflælde altså på ekstrabladet.dk, og tallet er 5327.

Det tredje tal (‘comment_count’) fortæller os, hvor mange kommentarer, artiklen har fået på Facebook. Altså: Hvor mange kommentarer er der kommet til de posts på Facebook, hvor folk har delt linket? Her er jeg ikke sikker på, om det vil puste tallet ekstra op, hvis man samtidig bruger Facebooks eget kommentarsystem (hvilket vi ikke gør). Tallet her er 2780.

Tal nummer fire (‘share_count’) er udtryk for, hvor mange der har delt artiklen på Facebook, altså på den gamle måde, hvor man enten klikker ‘Share on Facebook’ eller manuelt kopierer linket ind på facebook.com. Tallet for denne artikel er 945.

Hvad angår ‘click_count’, må jeg blive dig svar skyldig, så måske kan du slette den fra URL’en, som laver databasekaldet.

Kort fortalt kan man se udfra de ovenstående tal, at det er ‘comment_count’, der trækker tallet godt opad. Man kan dog godt argumentere for, at sumtallet stadig er validt, hvis man godtager at det siger noget om, hvor mange der har reageret på artiklen – altså ikke nødvendigvis hvor mange, der har delt den.

Tip: Nem adgang via browser-søgning i Chrome
Sidder du i Googles Chrome-browser (hvilket jeg synes, du burde), så kan du gøre det endnu nemmere at se de reelle Facebook-tal for en vilkårlig URL. Det gør du ved at lave en ny søgemaskine. Klik dig ind i Chromes indstillinger ved at klikke på svensknøglen i øverste højre hjørne og derefter ‘Options’.

Under ‘Search’ klikker du ‘Manage search engines…’.

Lav en ny søgemaskine med følgende info (Navn og keyword er vejledende):

Navn: Facebook statistik
Keyword: fbstat
URL: view-source:https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20
like_count,%20total_count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count
%20from%20link_stat%20where%20url=%22%s%22

Hvis du har problemer med at se den lange URL, kan du bare højreklikke her og vælge at kopiere URL’en.

(Bemærk, at der står ‘view-source:’ foran URL’en – det betyder blot, at du lander direkte i kildekoden, hvor du nemt kan aflæse tallene.)

Så har du en søgemaskine i Chrome, så du bare kan skrive ‘fbstat’ efterfulgt af et mellemrum, URL’en på den artikel/side, du vil se statistik for og et tryk på Enter-tasten for at få vist den mere detaljerede statistik.

Nej, Lionel Messi fik IKKE 7 millioner Facebook fans/likes på en dag/7 timer

Foto: Rafael Amado Deras

Nu er verdens bedste fodboldspiller (og det siger jeg ikke bare, fordi jeg er Barça-tilhænger) officielt på Facebook.

Det meldte FC Barcelona ud (på blandt andet Twitter) i går.

Du kan finde Messi på Facebook på facebook.com/leomessi.

Den ansete blog ‘Mashable’ opdager det og tæller hvor mange “fans”/”likes”, som Messi-siden har fået.

Derefter skriver man artiklen ‘7 Million Fans Like Leo Messi’s Facebook Page in 7 Hours‘. Det lyder jo helt utroligt. Problemet er bare, at det ikke passer.

Jeg ville nemlig fluks ind og markere min støtte (som det hører sig til), men opdagede, at jeg allerede var i blandt ‘likerne’. Altså må siden have eksisteret på forhånd, eller være et resultat af flere Messi-sider på Facebook, der er slået sammen.

Mashable deler historien på Facebook, og i kommentarerne der og på mashable.com begynder folk at melde ind, at siden allerede fandtes. Det får Mashable til at opdatere deres artikel med denne tekst:

Update: Some commenters have suggested that Messi may have automatically transferred fans from his unofficial pages to his official page. While Facebook allows businesses to merge place pages with fan pages and to turn personal profile pages into fan pages, there’s not a public option to merge multiple fan pages. We’ve reached out to Facebook about whether Messi’s page administrator negotiated a merge with a Facebook representative.

Men der var skaden sket. Adskillige medier og personer har opdaget historien og skrevet om, hvor utrolig mange fans, Lionel Messi fik på meget kort tid, spørg blot Google.

Bevares, nu kunne jeg vide det, fordi jeg allerede havde klikket ‘Like’ til Lionel Messi. Men man kunne også have åbnet profil-billedet til siden og set, at det er uploadet den 2. februar. Ergo har Lionel Messi ikke fået alle disse tilhængere på én dag.

Bevares, det er i småtingsafdelingen og ikke noget, der vælter regeringer – men det er faktatjek, og der skal være styr på fakta.

Foto: Rafael Amado Deras

Er Politikens Læs Også-links ved at tage overhånd?

Politiken.dk logo

Politiken.dk var et af de første (hvis ikke det første) medier herhjemme, der begyndte at linke systematisk til andre artikler om samme emne – hos dem selv. Min erfaring er, at Politiken.dk er langt dårligere til at linke, når det gælder om at linke til artikler hos andre onlinemedier, men det er en anden snak.

Jeg kan godt lide tanken om, at man binder sine artikler sammen via links og dermed gør det nemt for læseren at orientere sig om en sag og lignende. Men nu synes jeg, det er ved at tage overhånd for Politiken.dk.

Det er noget, jeg har observeret igennem det sidste stykke tid, og artiklen ‘Facebook-tjeneste kan afsløre om du pjækker‘ fik bægeret til at flyde over.

Artiklen handler om, at Facebooks nye ‘Facebook Places’-tjeneste (hvor man “checker ind” og dermed kan dele med sine venner hvor i den virkelige verden man er) kan misbruges. Det er, hvad det er.

Men lad os kigge på de links, som Politiken.dk mener er relevante i netop denne sammenhæng – for et krav til at have links, og så mange, midt inde i teksten må være, at de er relevante for netop det, læseren er i gang med at læse nu.

Her er, hvad der linkes til af relateret:

  • Data om hver femte Facebook-bruger lækket
  • Apple indrømmer overvågning af kunder
  • Facebook har rundet 500 millioner brugere
  • Facebook introducerer panikknap for unge
  • Hver tredje yngre kvinde tjekker Facebook når hun vågner

Med alt tydelighed er der bare blevet søgt på “Facebook” og “overvågning” (Apple-historien) og er der ellers blevet linket.

Men de historier, der linkes til, har jo intet andet at gøre med denne historie, end at de hander om Facebook. Faktisk synes jeg, den mest relevante historie er den om Apple, da han handler om samme emne som artiklen; overvågning.

Og helt ærligt, at Facebook har rundet 500 brugere, det er da ikke noget, man behøver score en ekstra sidevisning på, det skriver man da i en faktaboks!

I artiklen The Web Shatters Focus, Rewires Brains argumenterer Nicholas Carr for, at det forstyrrer vores læsning, og hjerne, når der er links inde i den tekst, vi skal læse.

Jeg er ikke helt enig med Carr, for jeg synes links inde i teksten kan gå an, hvis de er relevante. Men det er de ikke i ovennævnte tilfælde. Jeg bliver faktisk forstyrret i min læsning af Politiken.dk-artikler og er stort set holdt op med at læse artikler deres IT-artikler, fordi der står 5-10 andre artikler og råber efter min opmærksomhed i takt med, at jeg læser artiklen igennem.

Det er rigtig fint at linke, men det kan også tage overhånd. Måske er det på tide, Politiken.dk revurderer deres link-politik?

PS: Og læs lige denne underrubrik fra ovennævnte Politiken.dk-historie:

Facebook har i nat lanceret en ny service, Places, der via din mobiltelefon fortæller alle vennerne, hvor du befinder dig.

Og læs så artiklen, der netop siger at ens placering ikke bliver vist til alle vennerne. Og læs indlægget ‘The Facebook Places Privacy Settings You Need To Know‘ på AllFacebook-bloggen:

While you may be fine with Facebook’s existing Places privacy settings, I know there are plenty of friends on Facebook who I don’t want to track my location. As such, I’ll probably end up creating a “Close Friends” friends list to limit access to my location information.

Ergo: Du kan bestemme, hvem af dine venner, der må se, hvor du er. (Der er dog en risiko forbundet ved, at ens venner kan “tagge” en, så det ser ud som om, man er steder, hvor man ikke er.)

Måske Politiken også skulle revurdere deres anti-Facebook-holdning?

Opdatering @ 11:12:
The New York Times’ Gadgetwise-blog har et godt indlæg om Facebook Places, hvor der står lidt mere om den feature, der tillader, at man kan “checke” venner ind:

[…] if you are at a location but have not checked in, Facebook friends at the same location can check you in themselves, because Facebook shows your location to friends at the same location, whether or not you have actively checked in. Facebook will notify you that you have been checked in, but only after the fact. You can undo the check-in, but wouldn’t you rather be prompted to ask if they can check you in before, not after it happens?

For at gentage eksemplet ovenfor: Så skal du altså rent faktisk være på stripklubben (og have Places slået til på din Facebook-applikation), før andre kan tjekke dig ind.

Facebook har også selv skrevet om Facebook Places.

Opdatering @ 12:55:
Her er den gal igen i artiklen ‘TDC solgte telefon proppet med private fotos, video og sms’er‘, hvor der linkes til:

  • TDC meldt til politiet for fejlagtig annoncering
  • Skybrud giver stadig problemer for YouSee- og TDC-kunder
  • TDC har det dyreste bredbånd

De links er komplet irrelevante for den pågældende historie.

 

Google på vej med Facebook-konkurrent, men har “Google Me” en chance?

Google Me-logo taget fra 'Google Me - The Movie'

Google Me-logo taget fra ‘Google Me – The Movie’

I øjeblikket florerer der et rygte på nettet om, at Google er på vej med en konkurrent til Facebook. Dette indlæg på Inside Facebook er nok det nærmeste, vi kommer på en bekræftelse af, at det passer.

Det er jo interessant at se, at Google tilsyneladende langt fra har opgivet sine “sociale drømme”, til trods for at det ikke gik helt som ønsket med Wave,der skulle gøre kollaborativt arbejde nemmere og bedre, men gjorde ingen af delene, og Buzz, der var (og er, går jeg ud fra) Googles bud på et mikromedie a la Twitter.

Jeg har tidligere skrevet om, at Facebook sidder på det sociale, mens Googles styrke ligger andre steder: Blandt andet indenfor online services (eksempelvis mail, geografi/find-vej og samarbejde), styresystemer, arbejde med kolossale datasæt og selvfølgelig søgning. I denne artikel om Google Buzz fremfører jeg samme pointe.

Umiddelbart tror jeg, det bliver svært for Google at få succes med en “Facebook-konkurrent”, hvis det da er det, de går efter. Ja, mange har en Google-konto, men kan Google få os til at bruge den til ting, som vi i dag bruger Facebook til?

Og kan de overhovedet lave noget, som almindelige mennesker forstår? Chris Matyszczyks “Is Google far too much in love with engineering?” er værd at læse og læs derefter “Google’s mismanagement of the Android Market” af Jon Lech Johansen (nok bedre kendt som “DVD-Jon”).

Derudover har jeg fået følgende gode pointer som svar på følgende tweet:

So will Google’s new social thing (“Google Me”) be yet another service that we’ll talk about nonstop for 5 days and then never use again? (#)

daria: there is a chance for it but taking into consideration they are going against FB I assume they pull out some heavy guns (#)

[…]

there is a bit of difference between going against twitter and FB.but i agree google chances look rather slim.and even having kickass product will have a hard time to move people (#)

stefanvase: Well, they tried once with #Orkut: http://bit.ly/cwsR2A – without any success. #Google have reached its peak… (#)

boab: think google must launch with a more finished product than they normaly do, if they want to win the masses (#)

Og her er Googles nyelige flirt med sociale medier fint opsummeret 🙂

vesterby: Jamen jeg ælsker min wav… ehm buzz… ehm, ja, jo. Du har nok ret. (#)

That said, så bliver det da spændende at se Googles bud på det, der skal binde os alle sammen online. Men denne gang holder jeg mine forventinger nede.

Lidt mere om Facebook Open Graph-semantik på ekstrabladet.dk

Facebook logo

Ekstra Bladet Udvikling er ikke det værste sted at arbejde lige nu. I torsdags vandt Min Sag (som jeg har været projektleder på) Mediernes Internetpris i kategorien “Bedste brugerinddragelse” (det skrev Nationen-redaktionen en artikel om), og nu har vi lidt mere spændende at fortælle jer om 🙂

Du har muligvis opdaget, at det på ekstrabladet.dk (hvor jeg arbejder) er muligt at klikke “Like”/”Synes godt om” til fodboldspillere ved VM i fodbold eller til bands, der skal spille på årets Roskilde Festival.

En af vores dygtige udviklere, Michael Friis (@friism på Twitter, friism.com på web) har nu skrevet et rigtig godt indlæg på vores bits.ekstrabladet.dk-blog om, hvad denne Facebook-integration går ud på, hvilke muligheder den giver – samt lidt om de overvejelser, vi gør os omkring fremtiden indenfor dette enormt spændende felt.

Læs Michael Friis’ indlæg om vores Facebook-integration på ekstrabladet.dk »