Spørgeskema om corporate weblogs

Jeg er blevet kontaktet af to studerende ved Handelshøjskolen i København, Trine Mark Foged og Line Gaarde, der er ved at skrive opgave om corporate weblogs, altså virksomheders brug af blogs.

Line beskriver opgaven således:

Vi har valgt at skrive om hvordan virksomheder kan benytte corporate weblogs afsætningsmæssigt. Vi har fundet en del specialer vedrørende corporate weblogs, men har erfaret at størstedelen tager et kommunikationsmæssigt perspektiv, hvorfor vi synes det er interessant at tage et mere økonomisk.

Det som specialet gerne skulle ende som, er en konkret analyse af hvorfor det er relevant for virksomhederne at blogge samt hvorledes disse kan benyttes. Derudover har vi valgt også at se på forbrugersiden, for at se på hvilke motiver de har for at læse eller kommentere på virksomhedernes blogs.

Lyder det ikke interessant? Du kan hjælpe de to studerende ved at udfylde deres spørgeskema, der løber frem til den 11. april 2008.

Det minder mig om noget af den forskning, Charlene Li, har kigget på i forbindelse med Return On Blogging — som en pendant til Return On Investment.

Du kan følge Line og Trines opgave på www.FremMedBloggen.dk. Her kan du også læse mere om spørgeskemaet.

Jeg kan huske fra dengang jeg lavede opgave om corporate weblogs, hvor vigtigt det er, at få folk til at udfylde spørgeskemaet. Så giv lige en hånd med, ik? 🙂