Rapport: Aviser bør skæve til The Economist

Jeg har tidligere skrevet om The Economists succes, og nu konkluderer en ny rapport, at også aviserne kan lære af det ugentlige tidsskrift. Det skriver MediaWatch:

“Når The Economist er interessant for avisbranchen, er det fordi det ugentlige oplag på ti år er fordoblet til ca. 1,3 mio. eksemplarer, indtægterne er øget og fokus har været på konsistent produktudvikling. “Economist-ånden” er med på alle platforme. Alene på Facebook har de en brugergruppe med 14.000 aktive debattører, mens economist.com har 2,6 mio. besøgende pr. måned. Gennemsnitslæseren har været abonnent i 8,5 år.”

Af samme årsager er det ikke underligt, at aviserne har Economist som forbillede.

“Selvfølgelig skal en avis ikke være et magasin, men de kan lære af den konsistent fokus på marketing, at få de bedste medarbejdere, management, innovation og at samtænke kommerciel og redaktionel ledelse. Og ikke mindst den stærke redaktionelle platform, som hele tiden fornyes ”

Læs mere hos MediaWatch (kræver abonnement).

The Economist har succes – på papiret og på nettet

Som mere eller mindre fast læser af The Economist glæder det mig at læse, at de har succes – en succes, som aviserne skal til at lære af.

Ifølge Danske Dagblades Forening skyldes det branding:

Begrebet branding er kommet for at blive – også når det gælder aviser. Branding af et produkt eller en virksomhed skaber nemlig genkendelig, tryghed og troværdighed hos brugerne, og det øger samtidig identiteten hos medarbejder. Og det har ugemagasinet Economist forstået og taget til sig.

I løbet af de seneste ti år er The Economist blevet et af verdens få virkeligt globale mærker. Det har opnået loyalitet, indflydelse og respekt og omsætningen blev fordoblet fra 600.000 eksemplarer om ugen til mere end 1.3 millioner, alt imens economist.com har 2.6 millioner besøgende pr. måned. Driftsoverskuddet i 2007 var på 27 millioner pund (52,6 millioner dollars) på et salg på 205,5 millioner (400,7 millioner dollars).

Ingen tvivl om, at The Economist-folkene har været gode til at brande sig overfor læserne, men jeg tror i høj grad også, det har noget at gøre med, at The Economist befinder sig i en niche: Baggrundshistorier om store emner indenfor blandt andet politik, økonomi, erhvervslivet og teknologi. Og at være pokkers god til det.

Og nichemedier vil alt andet lige have lettere ved at brande sig overfor sine læsere end aviser/medier, der fungerer som mainstream/omnibus-medier, der forsøger at dække et hav af emner – et marked, der ikke mangler spillere i Danmark og ej heller på internettet.

Faktisk tror jeg fint, at der er plads til en The Economist i Danmark, der med en eller to udgivelser om ugen går bagom nyhederne og de store emner, der har været oppe at vende. Måske et marked, der kunne have interesse for Politiken?

Ingen tvivl om, at The Economist viser vejen, hvad angår succes som trykt medie. Og ja, det skal aviserne lære af.

Mit bud: Mere baggrund. Færre udgivelser. Bedre journalistik.

Men er det for tidligt for det danske marked?

Vi ser et skift mellem medieplatforme, ikke medieudbydere

(Bemærk: Hvis du i forvejen følger nyheder mere på nettet end i avisen og følger medieudviklingen, vil der ikke stå noget nyt i dette indlæg for dig.)

“Hvis vi bare laver en bedre avis, så kommer folk tilbage og begynder at købe aviser igen, og faldet i oplaget vil blive standset.”

Det er ud fra den slutning, at danske aviser i øjeblikket går og grubler og grubler over, hvordan de atter kan få gang i oplaget og – i sidste ende – tjene flere penge.

Den antagelse indeholder dog en fatal fejl. At man tilsyneladende tror, at det er de andre aviser (især gratisaviserne) der har snuppet læserne. Altså at de er flyttet til andre udbydere af samme form for indhold på samme platform, papiret.

Men sådan er det ikke. Folk skifter ikke fra avis til avis, men fra avis til nettet. De skifter platform, ikke udbyder. At nogle så formentlig skifter udbyder, mens de skifter platform (for eksempel fra Berlingske-aivsen til Politiken.dk) kan jo ikke udelukkes.

Indser man dette, er konklusionen klar:
Folk kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi vi laver bedre aviser. Det er muligt, at man kan trække gode læsertal ved at have gode historier at slå på, men det er kortvarigt.

Avisen får baghjul
Internettet er avisen langt overlegen på flere punkter, og det er folk ved at indse. Det er for eksempel muligheden for at sende links til artikler, at en artikel bliver liggende på samme adresse, at man kan komme direkte fra sin yndlingsblog til de artikler, der linkes til.

Nettet giver avisen endefuld på især to punkter: Hypertekst og hastighed.

Dette er langt fra nyt, men det er nu, det rammer bredt. De danske netaviser har oprustet så længe og er nået så langt, at de faktisk, i læsernes øjne, er fuldbyrdede konkurrenter til deres trykte kolleger. Og læserne vælger nettet, blandt andet på grund af hypertekst og hastighed:

“Jeg kan læse artiklen lige nu i denne fem minutter lange pause, og jeg kan på få sekunder sende den videre til dem, jeg tror, vil være interesserede”.

Med papiravisen skal du enten overrække artiklen fysisk eller scanne artiklen ind, hvis du vil dele den. Og det er for besværligt.

På ekstrabladet.dk har du måske opdaget en “Bookmark”-knap. Her kan folk tilføje den pågældende artikel til for eksempel Facebook og del.icio.us.

Her viser statistikken, at der i gennemsnit hver dag i måneden bliver bookmark’et cirka 100 ekstrabladet.dk-artikler på de tjenester, primært Facebook og MSN Live. Det synes jeg er ret pænt, når man tager i betragtning, at funktionen aldrig er blevet beskrevet og ikke ligger det bedste sted i artikelskabelonen.

Så folk vil altså gerne enten dele artiklerne med deres venner eller have dem gemt som favoritter, de gerne vil kunne finde tilbage til.

Og på nettet er det nemt. Det kan gøres med få klik.

Samtidig er det også nemmere for journalister at binde en bestemt artikel sammen med ældre/samtidige artikler om samme emne, så læseren får et bedre overblik. På papir er man nødt til at referere tidligere artikler, som for eksempel “Som X skrev i sidste uge…”. På nettet er der kun et klik mellem de nuværende og den artiklen fra sidste uge.

På grund af alt det ovenstående og mange andre grunde, er netartikler mere indbydende og nemmere at have med at gøre end avisartikler. Og derfor fravælger folk papiravisen til fordel for netavisen.

Og derfor må man spørge sig selv, om folk overhovedet vil, eller kan, vende tilbage til avisen, når de har lavet skiftet til nettet. Jeg tvivler.

Nyhedsavisen vil stadig bringe os revolutionen

Et godt eksempel på, at man skal vælge sine ord med omhu.

Først blev vi lovet en revolution, så blev den forsinket.

Okay, så en lancering af en ny version af en hjemmeside blev forsinket, det er der ikke noget nyt i. Det jeg studser over er, at nyhedsavisen, og journalisten.dk, bruger ordet “revolution”, som jo i den grad lægger i ovnen til store ting. Læs blot hvor mange gange ordet optræder, også i dette citat:

»Vi trækker revolutionen ud, lad mig sige det sådan. Da Freeway kom ind over i februar, var vi nødt til at rulle tingene lidt tilbage, så de kunne lave en platform, der ligner deres andre hjemmesider,« forklarer Ole Wejse Svarrer over for Journalisten.dk.

Revolution? Hvad ligger der præcis i den revolution, som Nyhedsavisen (og journalisten.dk ved at bruge ordet så flittigt) har stillet os i udsigt? Det nærmeste vi kommer det, er disse to afsnit:

Morten Wagner har understreget, at brugerne skal have det, de klikker på, og han afslørede over for Journalisten.dk, at han har en personlig vision om, at nyhederne skal være cirka halvanden gang længere, så de kan nå mere i dybden.

Ole Wejse Svarrer har blandt andet lovet brugerne en personlig forside, hvor de selv kan vælge, hvad der er på siden, når de åbner den. Han har også varslet, at det vil være slut med anonyme kommentarer, der er blevet alt for grove.

Så lad os opsummere, hvad revolutionen går ud på:

  1. Brugerne skal have det, de klikker på
  2. Artiklerne skal være længere (en personlig vision, vel at mærke)
  3. Brugerne skal kunne lave deres egen forside

Punkt 3 blev vi også serveret, da vi på 7. semester på Journalisthøjskolen i 2006 var på besøg hos Nyhedsavisen. Men det er altså ikke blevet til noget endnu.

Ikke nok med, at det er blevet forsinket – så lyder det hele i mine ører altså ikke særlig revolutionært. Kan brugerne bidrage med deres egne billeder til historierne, så de kommer ind i artiklen? Bliver hele avisen.dk nu publiceret under en Creative Commons-licens? Eller kan Nyhedsavisen nu læses på e-papir?

Viva la revolution.

Google på vej i Metro Internationals bestyrelse

MediaWatch har en interessant historie om, at Google er på vej ind i Metro Internationals bestyrelse.

Det er næppe uventet, at Google engagerer sig i et mediehus, men det overrasker mig lidt, at det er Metro, der ikke – i hvert fald ikke på vore breddegrader – er kendt for en stor tilstedeværelse på nettet.

I samme åndedrag kan nævnes, at MediaWatch også skriver, at Metro Internationals administrerende direktør Per Mikael Jensen forudser en massiv bladdød i Danmark:

“I gamle dage kunne dagbladene bare afskærme og forsvare deres marked, men du kan ikke bare ringe til Facebook og bede dem om at holde sig væk,” siger han. Han mener bestemt ikke, at avisbranchen har set det værste endnu, men er dog samtidig af den opfattelse, at der er for tidligt at skrive avisernes gravskrift.

Han mener, at der kun er én landsdækkende avis tilbage her i landet om 20 år. Spændende bud.

Er det papiret, der trækker JP/Politikens Hus ned?

Jeg sidder og læser MediaWatch-artiklen “JP/Politiken taber penge på minoritetsandele“, hvor man kan læse, at nogle af de 50 procent-ejerskaber, som JP/Politikens Hus (som jeg sidder og arbejder i) ikke har kunnet redde regnskabet.

Det er en ting. En anden ting er, at det tilsyneladende er papirforetagender, der trækker ned:

Blandt synderne er Trykkompagniet, som JP/Politiken ejer sammen med Det Berlingske Officin, og som de seneste fire år har tabt cirka 60 mio. kr.

Også Dansk Avisomdeling har trukket i den gale retning med et tab på 12 mio. kr. det sidste år.

Over de sidste fire år har de to altså kostet 72 millioner kroner. En pæn sjat.

Hopper vi tilbage til 5. marts og Business.dk-artiklen “JP/Politiken taber 134 millioner“, står følgende at læse:

Underskuddet før skat for 2007 lyder på 134 mio. kr., mod et overskud i 2006 på 112 mio. kr. Samtidig er omsætningen steget fra 3,5 til 3,7 mia. kr. Det fremgår af en kortfattet regnskabsmeddelelse.

[…]

”2007 var kendetegnet ved, at de digitale medier udviklede sig stærkt, vores lokalaviser klarede sig meget flot, og vi har overskud i vores svenske forretning. Vores forlagsaktiviteter havde til gengæld et hårdt år og kom kun ud med et lille overskud,” siger Lars Munch.

[…]

24timer har formentlig belastet regnskabet med i omegnen af 250 mio. kr. i 2007. JP/Politiken har gennem den seneste tid skruet kraftigt ned for oplaget på gratisavisen, for at gøre den mere rentabel, ligesom man har indstillet husstandsomdelingen. Avisen udkommer i dag i 260.000 eksemplarer – cirka halvdelen af da den var størst.

Jeg ved godt, at netforretningen stadig ikke giver et lige så stort overskud som papirforretningen for nogle af de danske medier (det gør den til gengæld hos eksempelvis VG – det var i hvert fald det sidste, jeg hørte), men alligevel er det påfaldende at se så store tal (især hvad angår 24 Timer), der relaterer til printbranchen. Det har stort set kun gået én vej. Ned.

Hvor længe kan det fortsætte?

Jakob Nielsen: Jeg var for agressiv, men aviserne er ved at dø

Den danske usability-mand (“guru” siger nogle), Jakob Nielsen, skriver i sit netop udsendte nyhedsbrev omkring “Death of newspapers”.

Anledningen er en artikel hos The New Yorker med titlen “Out of print – The death and life of the American newspaper“, der får Nielsen til at mindes sin alertbox tilbage fra august 1998, hvor han afsagde dødsdommen over aviserne.

Most current media formats will die and be replaced with an integrated Web medium in five to ten years.

Som de fleste ved, er de fleste af medieformaterne fra 1998 i live endnu, så Nielsen var måske lige end tand for hurtigt ude. I sit nyhedsbrev erkender han, at han var for »agressiv«. Men dø, det vil aviserne:

As it’s often the case, I was too aggressive in my prediction. Newspapers aren’t dead yet, though they are sadly dying by the month. According to the New Yorker piece, American newspapers have lost 42% of their market value over the last 3 years alone.

I artiklen hos The New Yorker refererer man en bog fra 2004, der sætter et dødsår for aviserne:

Philip Meyer, in his book “The Vanishing Newspaper” (2004), predicts that the final copy of the final newspaper will appear on somebody’s doorstep one day in 2043.

It may be unkind to point out that all these parlous trends coincide with the opening, this spring, of the $450-million Newseum, in Washington, D.C., but, more and more, what Bill Keller calls “that lovable old-fashioned bundle of ink and cellulose” is starting to feel like an artifact ready for display under glass.

Personligt skal jeg ikke kunne sige, om aviserne ligefrem til dø og forsvinde — uanset hvad sker det formentlig ikke i den allernærmeste fremtid.

Jeg tror, at avisernes oplagsnedgang vil fortsætte, indtil de finder et leje af trofaste avislæsere. Men efterhånden som disse læsere bliver ældre og e-papiret vinder frem, tror jeg, at vi muligvis vil se en verden uden papiraviser.

Afskaf telefonbøger – og aviser?

MediaWatchs chefredaktør, Ole Nørskov, leger et blogindlæg med tanken om at afskaffe avisen.

Baggrunden er en artikel i Politiken, hvor »fagfolk og grønne organisationer vil skåne miljøet« ved at fjerne telefonbøger. En af begrundelserne er, at telefonbøger er »et levn fra fortiden, der skader miljø og klima«.

Som Ole så rigtigt skriver, kunne man her også kigge i retning af aviserne, som også koster miljøet og samfundet hvert år, og som faktisk får politisk støtte:

På et punkt passer ovenstående jo ikke på aviser. De trykkes nemlig i langt, langt, langt flere eksemplarer end telefonbøger, men borstet fra det er der vel ikke mange ord, der kan siges om det utrolige telefonbogsspild, der ikke også passer på aviser.

Mon ikke det på et tidspunkt går op for miljøfolkene – og måske også for politikerne, som jo ikke alene tillader spildet, men også opfordrer til det ved at støtte distributionen af papiraviser, mens der ikke er støtte at hente til mere tidssvarende distributionsformer.

Jeff Jarvis: Aviserne kommer ikke tilbage

Den respekterede amerikanske journalist, Jeff Jarvis, har på sin BuzzMachine-blog skrevet et indlæg på baggrund af nye tal fra Newspaper Association of America (bemærk altså, at der er tale om amerikanske tal).

Hans konklusion er klar: Det ser sort ud for aviserne.

Nettets del i indtjeningen vokser stadig, og den trykte andel falder. Jarvis er ikke i tvivl om, at aviserne ikke kommer tilbage:

Yes, some of this is as a result of the economic downturn, especially in real estate (and jobs will be next and cars after that and retail along for the ride down). But even when those segments rise again, newspapers will not — not — recover what they have lost. They lose doubly in a downturn: advertisers spend less because they have less and then they realize they can keep spending less. It’s a reverse plateau.

The situation is desperate.

Det er der meget rigtigt i, og jeg tror, at den amerikanske situation minder meget om den danske, måske i virkeligheden omvendt, at den danske situation ligner den amerikanske.

Jeg tror heller ikke, at aviserne vil rejse sig, lige meget hvor mange relanceringer, man foretager.

Vi må ikke glemme, at folk ikke har forladt den pågældende avis, fordi den er blevet dårlig. Nej, folk har forladt selve avismediet, fordi det ikke er tilstrækkeligt længere. Der er tale om en generel tendens i store dele af verden. Det kan en relancering næppe ændre på.

Eller hvad? Tror du, aviserne kommer tilbage?

Papiroplagstal: Det ser ikke godt ud

Som man kan læse hos MediaWatch, så bløder avisbranchen og starten på 2008 har været forfærdelig, i hvert fald hvad angår oplagstal — især for JP/Politikens Hus. Det viser seneste opgørelse fra Dansk Oplagskontrol.

MediaWatch har en liste over de aviser, der er gået mest tilbage i dagligt oplag:

  1. Politiken: -10.543 eksemplarer
  2. Jyllands-Posten: -9.070
  3. Ekstra Bladet: -8.024
  4. Nordjyske Stiftstidende: -6.725
  5. Berlingske Tidende: -5.743
  6. B.T.: -5.366
  7. Dagbladet: -4.286
  8. JydskeVestkysten: -3.578
  9. Sjællandske: -2.851
  10. Århus Stiftstidende: -2.776

Altså en samlet tilbagegang for JP/Politikens Hus på 27.637 aviser. Av.

I et interview med MediaWatch forklarer Ekstra Bladets (hvor jeg arbejder) chefredaktør Poul Madsen, at faldet især skyldes gratisaviser:

“Der er sket det, at gratisaviserne har flyttet sig mere og mere væk fra at være husstandsomdelte, så der nu reelt er fire stærke trafikaviser. Og vi kan se, at vi slet ikke er ramt i de områder, hvor gratisaviserne ikke udkommer.”

Interessant er det i denne sammenhæng, at JP/Politikens Hus selv er repræsenteret i gravisaviskrigen, med 24 Timer, som har kostet mere end 300 millioner kroner indtil videre. Er JP/Politikens Hus så med til at grave graven for koncernens betalte medier? Det er én udlægning.

Uanset hvad, så er faktum, at gratisaviskrigen har kostet den danske dagbladsbranche 12 års overskud — og tilsyneladende en hulens masse læsere.

Så hvem står bedst i gratisaviskrigen?

24 Timer, hvis koncern mister oplag blandt andet på grund af gratisaviserne? Nyhedsavisen, der har fyret halvdelen af sin journalistiske stab? Eller Urban (som er blevet relanceret og har “problemer“) eller MetroXpress (som kom ud med “et flot overskud“)?