Adam Savage fra MythBusters vs AT&T på Twitter

Teknologibloggen TechCrunch har et indlæg om, hvordan Adam Savage, der er medvært på MythBusters, er gået i kampberedskab mod AT&T på grund af en ret stor regning.

Kampen tager Savage på Twitter, og det fører ting med sig:

Now Twitter is in revolt. With over 50,000 followers Savage has pretty loud voice, and his outraged tweets certainly resonate with a broad audience.

Læs mere hos TechCrunch.

En 15-årig tidsrejse i internettet

Kan du huske dengang, der ikke var noget internet? I onsdags blev vi i JP/Politikens hus i lidt over en time mindet om, hvordan det er uden internet og IP-telefoni.

Det fik mig til at tænke på et klip, jeg faldt over for nogle år siden. Klippet er et indslag fra et canadisk tv-program fra 1993, hvor man fortæller om “det såkaldte internet”, og hvad det helt præcist går ud på.

Du kan se klippet, som ikke er uden underholdningsværdi, herunder:

Især synes jeg forklaringen af emoticons er ret underholdende 🙂

Men selvom det er nemt at trække på smilebåndet over det 15 år gamle indslag, så er der alligevel nogle pointer fra klippet, som lever videre den dag i dag.

Det sociale element i internettet og samtalen mellem mennesker, som ellers aldrig ville have mødt hinanden og eksemplet med en fyr, der har lagt et domsudskrift ud på nettet — og at det derfor allerede er “derude” og spredt til andre, selvom retten forsøgte at stoppe det — er jo nogle af de ting, vi lovpriser ved internettet den dag i dag.

AT&T kigger i krystalkuglen
I denne forbindelse vil jeg lige dirigere dig i retning af denne AT&T-reklame fra 1993. AT&T har nok ikke haft voldsomt meget at gøre med udbredelsen af disse teknologier, men det er alligevel imponerende, hvor god forudsigelsen her:

Go’ weekend.