Det sker virkelig – annoncerne flytter på nettet

Der har i lang tid været snak om, at det kun var et spørgsmål om tid, før annoncørerne (eller i hvert fald langt størstedelen af dem) ville flytte deres fokus til nettet og flytte annoncerne med.

Nu lader det til, at det er ved at ske. I hvert fald skriver Business.dk, at avisernes annonceindtjening ikke har det så godt længere.

Modsat artiklens overskrift (“Netavisers indtjening bremser op”) lader det nu til, at netmedierne stadig klarer sig udemærket:

I USA har aviserne, ganske som i Danmark, for længst set skriften på væggen og er begyndt på en digitaliseringsproces, hvor de digitale medier får en større og større rolle i den daglige nyhedsproduktion.

Mens aviserne døjer med skrantende læsertal, får de digitale medier stadigt flere brugere, hvilket ikke kun skyldes, at folk bruger nettet mere – men også, at enheder som eksempelvist mobiltelefoner med store skærme i stigende grad kan bruges til at surfe rundt på nyhedssites.

Det har fået de stagnerende aviser til at håbe på, at annoncer på nettet med tiden vil kompensere for tabet af avislæsere og avisannoncører.

Og ifølge en artikel på MediaWatch, boomer onlineannoncerne i 2008.

Nu bliver det interessant at se, om Bjørn Karsholt, direktør for reklamebureauernes brancheforening, får ret i sin spådom om et forfærdeligt 2009.

Vil ingen betale for noget på nettet? Jo, de vil da!

Hos ComON læser jeg en klumme med titlen "Læs at elske reklamer" af vores IT-direktør (i JP/Politikens Hus), Per Palmkvist Knudsen:

Der er én forretningsmodel, der dominerer internettet: Næsten alt skal finansieres vha annonce-indtægter. Årsag: Ingen vil betale for adgang til noget som helst på internettet. Uanset hvor høj kvaliteten er. Medmindre udbyderen har noget, ingen andre har, eller branchen er enige om at opkræve penge for adgang.

Korrekt, det er meget almindeligt at sige, at ingen vil betale for noget på internettet? Nej med et "hvis". Vil de så gerne betale for indhold?? Ja med et "men".

  1. Nej, folk vil ikke betale for indhold, hvis de kan få det andre steder.
  2. Ja, folk vil betale for indhold, hvis det er unikt indhold af høj kvalitet

Eksempler på steder, hvor folk gerne vil betale er for eksempel online spil (som jeg tidligere har skrevet om), og det går tilsyneladende også godt for The Economist.

Men hvad er det så, der gør, at folk ikke vil betale for noget på nogle af de sider, som Per (og jeg) arbejder med? Fordi de ikke er unikke nok. Fordi folk kan få det samme indhold andre steder, gratis. Hvor? På de andre omnibusmedier på nettet.

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Jeg er overbevist om, at folk gerne vil betale for indhold på nettet, hvis det er unikt og tilhører sin egen niche, og selvfølgelig har den rette kvalitet. Det samme gælder aviserne. Groft sagt (jeg har ikke tallene lige ved hånden) så rasler omnibus-aviserne ned, mens nichemedierne enten har nogenlunde samme oplag eller kun et svagt fald. Derfor går det så godt for The Economist.

Og jeg kan da sagtens følge folks ræsonnement. »Hvorfor skal jeg betale for adgang til at læse de samme Ritzau-telegrammer, som de andre onlinemedier også bringer?« Det spørgsmål har vores online omnibusmedier stadig til gode at svare på.

MediaWatch: Analyserne koster
Jeg forestiller mig for eksempel, at bestemt artikler kræver betaling. Artikler, som er unikke og tilhører den niche, eller en af de nicher, som mediet opererer i. På MediaWatch kræver man betalt adgang for at læse analyser. Ifølge MediaWatch selv er det en »en positiv forretning«.

Hvad enten man kalder det niche eller »branding«, så er det det samme, der siges:

Find noget, som dit/jeres medie kan, som enten ingen andre gør, eller ingen andre gør bedre. Det kan man tage penge for – selvfølgelig forudsat at prisen står mål med produktet. Alt det andet må fortsat finansieres via annoncer – indtil en bedre forretningsplan (måske!) dukker op.

Foto: Lisa Risager (licens)

Spådom: Mainstream-sites vil miste annoncører til niche-sites

Managementkonsulentvirksomheden Mediaid spår i en artikel på MediaWatch, at sites’ne på FDIM‘s top 10-liste ikke kan score alle annonceindtægterne.

Annoncørerne vil nemlig i stigende grad gå mod nichesites for at få den præcise målgruppe, forudser Mediaid – det, ifølge eJour, kun er 5 af 11 nicher hos netaviserne kan vise stigende trafik.

Med til forudsigelsen hører, at det ikke påvirker de absolutte top-sites:

Sites som Eb.dk og tv2.dks er så store på dækning, også på deres undersites, at de flyder ovenpå. Det er laget lige under, der vil skulle aflevere penge til specialsites.

Se hele FDIM’s topliste.

Internettet presser telefonbogens gule sider

De gule sider i telefonbøgerne, hvor man hurtigt kan finde en håndværker eller andet, man lige står og mangler har været en rigtig god forretning hvad angår annoncekroner.

Men det er ved at ændre sig, skriver The Economist.

Omend at det vil komme til at tage et godt stykke tid, står det klart: Internettet lægger solidt pres på de gule sider.

Hovedkonklusionerne i artiklen er:

  • I 2005 sagde 57 procent af europæerne i en undersøgelse, at de ville kigge i de gule sider, når de skulle have “goods and services”. I 2005 var det tal 51 procent, mens 24 procent sagde, at de ville gå på nettet. I 2005 var det tal 20 procent.
  • Et af de få gule sider-firmaer, der klarer sig godt på nettet er franske PagesJaunes. Her har man arbejdet aktivt med en internetstrategi – det har de andre ikke, siger PagesJaunes’ chef.
  • Folk vil have anmeldelser og høre om andres oplevelser. Det kan man ikke på de gule sider på grund af annoncekronerne, men på nettet ligger det derude og venter på at blive fundet.
  • Virksomheder kan til en vis grad slippe for at betale annoncekroner ved selv at have en god hjemmeside, som er nem at finde i søgemaskinerne.
  • De gule sider er dog stadig mere troværdige end det, Google tilbyder, og mange små firmaer vælger stadig at være tilstede i de trykte sider af frygt for at potentielle kunder ikke ser dem.

Det mest interessante her er, skønt konklusionen langt fra er ny, nummer tre og fire – nemlig at folk gerne vil høre om andres oplevelser med for eksempel en tømrer (det kan de gøre ved at snakke med deres venner og bekendte eller søge på nettet) – og at det gælder for virksomhederne om at gøre sig godt i søgeresultaterne.

Robert Scoble og Shel Israel tog dette op tilbage i 2006 i bogen “Naked Conversations (findes også hos Saxo), hvor deres klare anbefaling er, at virksomheder blogger. Argumenterne er simple:

  • Hvis du skriver en blog om dit fag, så vil folk lægge mærke til, at du har kompetence og viden indenfor dit fag
  • På en blog kan dine potentielle kunder komme i samtale med dig
  • Googles søgealgoritme elsker blogs – især fordi de opdateres hyppigt

Selvfølgelig kan man ikke direkte aflive de gule sider, men trenden er tydelig. Det er i hvert fald lang tid siden, jeg har søgt efter “goods and services” på De Gule Sider eller Krak – de har tabt til dem her, i hvert fald i forhold til mine behov.

Har superbloggeren Scoble solgt ud?

Robert Scoble (blogpioner, især indenfor corporate blogging, og tidligere Microsoft-ansat) er en af mine helte, da han har gjort et utroligt stykke arbejde for at få virksomheder til at blogge.

Men nu begynder der at ske underlige ting omkring ham. Hvis du, som jeg, læser TechCrunch-bloggen, så har du formentlig set indlægget om, at Scoble nu har annoncer på sin blog, skønt han tidligere har sagt, at annoncer på blogs går ud over troværdigheden.

For nogle dage siden, kunne TechCrunch så berette, hvordan Scoble nu eksperimenterer med annoncer på Twitter som er en form for statusopdateringsservice, der har vundet stor udbredelse i især USA.

Jeg synes, at der som udgangspunkt ikke er noget galt i, at en blogger har annoncer på sin blogs, så længe det ikke har indflydelse på indholdet. Men anderledes er det, når en fyr som Scoble (der tidligere har banlyst annoncer) nu pludselig har annoncer på sin blog og grisser sin Twitter-kanal til med reklamer – noget som jeg ikke kan forestille mig, at dem der følger ham på Twitter synes er særlig fedt.

Hvad mener du? Har du mindre troværdighed til Scoble nu? Og hvordan har du det med annoncer på blogs?

Netannoncer gik 39 procent frem i 2007

Annoncering på nettet, som indtil videre er det bedste bud på en forretningsmodel der virker for medierne, vokser hastigt. Sidste år gik det 39 procent, svarende til 2,5 milliarder kroner, skriver MediaWatch:

“En samlet omsætning på 2,5 mia. kr. viser, at nettet nu er blevet fast inventar på alle virksomheders mediaplaner – og den meget kraftige vækst viser den stadig større betydning som internettet bliver tillagt.

Det, der før var en lille å, har nu udviklet sig til en kæmpe flod med voldsom strøm i netmediernes sejlretning,” siger Christian Peytz, formand for FDIM, i en pressemeddelelse.

Google på vej med magasinteknologi til dig og mig?

Mads Kristensen har en blogpost om et nyt patent, der er blevet tildelt Google. Det kan du også læse mere om hos TechCrunch.

Kort fortalt går det ud på, at Google — tilsyneladende — har fået patent på noget, der tillader brugeren at trække indhold fra nettet, inklusiv annoncer, og selv sætte det sammen i et print-medie, som vedkommende udskriver.

Kim Elmose har også blogget lidt om det på Netaviser Nu-bloggen.

Som jeg også skriver i en kommentar der, kunne det måske være interessant i forbindelse med den blogavis, som Jeppe Kabell har startet og som så vidt vides stadig lever lystigt.

Som Michal Arrington fra TechCrunch dog også skriver, går der jo nok et rum tid, inden vi ser et reelt produkt baseret på dette patent. Og ja, måske vil Google helst licensere skidtet ud, så de kan levere annoncerne. Det kunne være en god forretning for dem i hvert fald.

Blogget med den sociale browser Flock