The Economist: Trængte lokalaviser skal blive mere “intenst lokale”

I artiklen “On the brink” (som du muligvis har set blandt mine tips, som jeg deler med jer via del.icio.us) tager The Economist fat på det faldende oplag på det amerikanske avismarked.

En af pointerne i artiklen er:

Industry experts such as Lauren Rich Fine of Kent State University do not think that the Times is responding forcefully enough.

“Now is the time to beef up its business section,” she says.

Ms Fine also points out that although all newspapers are being buffeted by the internet, their ability to respond will probably depend on whether their audiences are national, metropolitan or local. The first category can afford to invest in distinctive international or business coverage, while the last can prosper by becoming “more intensely local”.

But she fears for the big metropolitan newspapers, which may find themselves trapped in the middle.

“More intensely local” kan, mere eller mindre, oversættes til “hyperlokal”, som er et begreb, som Rob Curley arbejder meget med. Altså at lokalstoffet bliver endnu mere lokalt og giver borgerne i området et sted, hvor de kan finde en masse informationer om deres lokalområde.

Du kan læse mere om Rob Curley her, hvor jeg linker til Daniel Bergsagels blogindlæg fra hans besøg hos netop Rob Curley.

Borgerne skriver avisen – ja, avisen..en trykt avis!
Rob Curley arbejder hovedsagligt med online- og mobiltjenester. Et andet eksempel er Mary Lou Foulton fra Bakersfield Californian. Her gør man det, at man ugentligt trykker en avis, finansieret af annoncer, med borgernes blogindlæg og artikler. Og det fungerer godt og kører rundt økonomisk.

Noget af det mest interessante ved Bakersfield-projektet er jo netop, at borgerne deltager på et onlineplan, og deres indhold resulterer i en gammeldags trykt avis, som bliver delt rundt — gratis, så vidt jeg husker.

Så ingen tvivl om, at Lauren Rich Fine har fat i det rigtige i The Economist-artiklen. En satsning på at blive “endnu mere lokal” betyder, at borgerne i et samfund føler sig tættere knyttet til deres lokalblad/avis. Det, kombineret med at de selv og deres venner/familie nu er repræsenteret i mediet, giver dem større købelyst, og så kan oplaget gå op.

Det samme kan, som jeg ser det, til en vis grad lade sig gøre med landsdækkende aviser, blot er det sværere at skabe et “fællesskab” omkring et medie, som det kan lade sig gøre med lokalmedier, som kan tage emner fra lokalmiljøet op.

Selvfølgelig kan et landsdækkende medie også tage et emne op, og de gør det næsten hver dag, men det er nu engang sværere at samle hele landet, end det er med et lokalområde.

Samtalen med borgerne kan, som med Bakersfield-eksemplet, sagtens foregå på nettet og give bonus på printsiden.

YouTube på dansk 5. plads

Ifølge nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM), som denne gang også har inkluderet sites, der ikke er FDIM-medlemmer, kommer YouTube ind på en 5. plads på listen over antal brugere med 1,2 millioner brugere, skriver MediaWatch.

Dermed overhaler YouTube ekstrabladet.dk (hvor jeg sidder), som ellers normalt indtager 5. pladsen på FDIMs liste over deres medlemmer baseret på trafik.

Du kan se hele listen hos MediaWatch.

Tallene er en del af en undersøgelse, som du kan læse mere om hos FDIM. Derudover er min Jaiku-buddy Anders Bendix i skrivende stund tilstede til det arrangement, hvor FDIM præsenterer tallene, og du kan følge hans mikroreportage.

SDU-studerende har flair for teknikken

Via det seneste nyhedsbrev fra Danske Dagblades Forening finder jeg en historie på journalistforbundet.dk: “Odense-journalister er tossede med teknik“. Her står blandt andet at læse:

Næsten hver anden studerende, som afslutter journalistuddannelsen i Århus eller Roskilde ender på et af de danske dagblade. Hvis man består de afsluttende eksamener på Syddansk Universitet (SDU) i Odense, så ender man oftest med, at lave tv, radio eller videoproduktioner.

Det fremgår af en rundspørge, som DJ har foretaget blandt de studerende, der dimitterede i oktober 2006 fra de tre journalistuddannelser. Resultatet tyder på at SDU i højere grad end de andre uddannelsessteder målretter sine elever til en karriere med billeder og lyd i centrum.

Det undrer mig egentlig ikke. Også blandt de studerende, da jeg gik på Journalisthøjskolen, snakkede man om, at de journaliststuderende på Syddansk Universitet nok blev lidt mere forberedte på en flermediel hverdag end vi og de RUC-studerende gjorde.

Det fremgår dog ikke, hvor mange der kommer til at arbejde med nettet. Man kan jo sagtens få arbejde på et dagblads hjemmeside og samtidig have flair for teknikken og bruge den i sit arbejde med netavisen.

Vil du være journalist? Så fortæl mig, hvad web 2.0 er

Lasse Skjelmose har fortalt mig noget skægt: I optagelsesprøven til journaliststudiet på Syddansk Universitet var et af spørgsmålene:

Hvad er web 2.0?

Og svaret er:

Anden generation internet med sociale medier som wiki’er og netværk og andet brugergenereret indhold.

Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om den definition, men i stedet blot fortælle dig, at du kan se alle spørgsmålene på dr.dk.

Men godt at se, at de nye tendenser på nettet har fundet vej til journalistuddannelserne!

Ny internetradiokanal skal udfylde DRs public service-hul

Morten Arnfred, Caroline Søeborg Ahlefeldt, Erik Aschengreen, Ida Auken, Bent Fabricius Bjerre og andre vil starte en ny internetradio per 1. maj, der skal udfylde det hul i den klassiske public service, som man ikke mener, DR udfylder. Det skriver MediaWatch.

Interessant.

Det minder ret meget om Radiofonisk Selskab, som jeg tidligere har skrevet om. Også det opstod i protest mod DR, der drejede det sig blot om montager.

Det lader til, at internettets muligheder først er ved at gribe rigtig fat i radiomediet. Selvfølgelig er podcasts nået langt, men nu lader det til, at utilfredse, og prominente, mennesker for alvor starter deres egne kanaler, som modsvar til det, de er så trætte af.

Er det papiret, der trækker JP/Politikens Hus ned?

Jeg sidder og læser MediaWatch-artiklen “JP/Politiken taber penge på minoritetsandele“, hvor man kan læse, at nogle af de 50 procent-ejerskaber, som JP/Politikens Hus (som jeg sidder og arbejder i) ikke har kunnet redde regnskabet.

Det er en ting. En anden ting er, at det tilsyneladende er papirforetagender, der trækker ned:

Blandt synderne er Trykkompagniet, som JP/Politiken ejer sammen med Det Berlingske Officin, og som de seneste fire år har tabt cirka 60 mio. kr.

Også Dansk Avisomdeling har trukket i den gale retning med et tab på 12 mio. kr. det sidste år.

Over de sidste fire år har de to altså kostet 72 millioner kroner. En pæn sjat.

Hopper vi tilbage til 5. marts og Business.dk-artiklen “JP/Politiken taber 134 millioner“, står følgende at læse:

Underskuddet før skat for 2007 lyder på 134 mio. kr., mod et overskud i 2006 på 112 mio. kr. Samtidig er omsætningen steget fra 3,5 til 3,7 mia. kr. Det fremgår af en kortfattet regnskabsmeddelelse.

[…]

”2007 var kendetegnet ved, at de digitale medier udviklede sig stærkt, vores lokalaviser klarede sig meget flot, og vi har overskud i vores svenske forretning. Vores forlagsaktiviteter havde til gengæld et hårdt år og kom kun ud med et lille overskud,” siger Lars Munch.

[…]

24timer har formentlig belastet regnskabet med i omegnen af 250 mio. kr. i 2007. JP/Politiken har gennem den seneste tid skruet kraftigt ned for oplaget på gratisavisen, for at gøre den mere rentabel, ligesom man har indstillet husstandsomdelingen. Avisen udkommer i dag i 260.000 eksemplarer – cirka halvdelen af da den var størst.

Jeg ved godt, at netforretningen stadig ikke giver et lige så stort overskud som papirforretningen for nogle af de danske medier (det gør den til gengæld hos eksempelvis VG – det var i hvert fald det sidste, jeg hørte), men alligevel er det påfaldende at se så store tal (især hvad angår 24 Timer), der relaterer til printbranchen. Det har stort set kun gået én vej. Ned.

Hvor længe kan det fortsætte?

Netannoncer gik 39 procent frem i 2007

Annoncering på nettet, som indtil videre er det bedste bud på en forretningsmodel der virker for medierne, vokser hastigt. Sidste år gik det 39 procent, svarende til 2,5 milliarder kroner, skriver MediaWatch:

“En samlet omsætning på 2,5 mia. kr. viser, at nettet nu er blevet fast inventar på alle virksomheders mediaplaner – og den meget kraftige vækst viser den stadig større betydning som internettet bliver tillagt.

Det, der før var en lille å, har nu udviklet sig til en kæmpe flod med voldsom strøm i netmediernes sejlretning,” siger Christian Peytz, formand for FDIM, i en pressemeddelelse.

Downing Street #10 er på Twitter

En kommunikationsform, der vokser mere og mere frem er mikroblogging. En af de helt store spillere her er Twitter — som man endelig ikke kan kalde mikroblogging, da man ikke kan kommentere på hinandens beskeder. Det kan man derimod på mikroblogtjenesten Jaiku.

Og nu har Downing Street nummer 10 åbenbart også set lyset ved mikrotjenester. I hvert fald er den engelske premierministers kontor nu repræsenteret på Twitter på twitter.com/DowningStreet, ser jeg hos Phil Bradley.

Jeg har siddet og kigget beskederne lidt igennem, og det virker rent autentisk. Det er jo næppe Gordon Brown, der er aktiv, men det er heller ikke det indtryk, man forsøger at skabe. For eksempel skriver man:

The official twitter channel for the Prime Minister’s Office based at 10 Downing Street.

Tør Statsministeriet noget lignende?

Hvad skal journalister kunne?

Kim Elmose er faldet over et interessant indlæg hos en af mine store helte, Mindy McAdams.

Det har fået Kim til at stille spørgsmålet: Hvilke færdigheder skal en journalist mestre?.

Et relevant spørgsmål. Så skynd dig over på Kims blog og læs.

Indtil videre ser listen således ud:

  • Viden om Content Management Systemer til publisering på nettet – herunder blogsystemer
  • Viden om mobile værktøjer og strategier for mobile medier
  • Viden om sociale medier – hvad kan de og hvilke er der?
  • Viden om økonomi og forretningsmodeller
  • Forretningsfærdigheder – hvordan starter du en virksomhed op
  • Viden om ledelse
  • Viden om marketing, salg og søgemaskineoptimering
  • Viden om at engagere sig i og drive communities

Lektor på Journalisthøjskolen: Vi skal bruge brugerne!

Normalt gør jeg det, når en sag, som jeg har skrevet om her udvikler sig, at jeg tilføjer det i “Opdatering”-feltet under artiklen.

Men i forbindelse med sagen om Journalisten, der gerne vil aflive testen om, at brugergenereret indhold kan have kvalitet kommer Kristian Strøbech der er lektor og leder af projektgruppen for Nye Medier på Journalisthøjskolen med en helt fantastisk kommentar.

Jeg var så heldig at blive undervist af Kristian Strøbech, da jeg havde multimedieforløbet på 7. semester på Journalisthøjskolen. Han er om nogen en mand, der har forstået, hvor medierne er på vej hen. Og den slags kan synes sjældne i uddannelsesmiljøet.

Du finder Strøbechs kommentar under lederen på Journalisten.dk. Læs den!

PS: Ole Nørskov, tidligere redaktør på Journalisten.dk (nu på MediaWatch), har også lagt en kommentar, som er en læsning værd. Den finder du på samme side.

Besøg BBC fra…din Wii?

Nintendo Wii i aktionNetdelen af engelske BBC er et af de netmedier, jeg ser allermest op til. De forstår om nogen, at lave sites, der er brugbare, overskuelige, kønne og indeholder læssevis af information.

Og så forstår de, at det gælder om at være repræsenteret på en masse platforme. Senest har de offentliggjort, at BBCs iPlayer nu kan tilgås fra Nintendos Wii-spillekonsol.

Forestil dig, at alverdens unge mennesker og andre Wii-spillere kan se BBCs programmer fra deres spillekonsol. En fantastisk måde at få fat i et brugersegment, som måske ellers ikke ser TV. Og BBC har jo det glimrende program Click, som måske kunne fænge blandt Wii-publikummet.

De danske medier bør snart lave en fælles udflugt til BBC. De har tilsyneladende fat i en ende af en vis længde.

Overskrift.dk’s index runder 100.000 blogs

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk skriver i et blogindlæg, at der nu er mere end 100.000 blogs indekseret.

Som Stefan også selv skriver, skal tallet nok tages med et vist forbehold. Dels fordi mange af de 100.000 blogs ligger bumstille, men også fordi undersøgelser tidligere har vist, at en stor del af engelsktalende blogs faktisk er spamblogs.

Jeg kender dog ikke nogen procentsats for spamblogs blandt danske blogs, som jo er dem, Overskrift.dk indekserer.

Freeway kommer ind i mediemarkedet med penge på lommen

Hos MediaWatch kan man læse, at Freeway har øget indtjeningen med 50 procent:

Hovedparten af indtægten stammer fra Dating.dk, men også Arto, Trendsales og danmarkbynight.dk.er gået frem i indtjening det seneste år. Det skriver Computerworld.

Indtjeningen før skat var på 30,6 millioner kroner, en smule mere end selskabet selv forventede. Efter skat er der tale om en stigning på 49 procent i indtjeningen efter skat.

Jeg tvivler på, at mange andre virksomheder, der er repræsenteret i mediemarkedet, kan prale med gode tal?

Journaliststuderende skal have mere business og færre dinosaurer

Rrrrrrraaaaaaaarrrrrr!!!Amerikaneren Paul Conley, der har et imponerende CV har været på tur rundt på nogle af de universiteter, der underviser i journalistik, og det har han skrevet et blogindlæg om. Han har to klare konklusioner:

1) Alt for mange af underviserne er gammeldags og agerer som dinosaurer.
2) Journaliststuderende ved slet ikke nok om business.

Løsningen på disse problemer, ifølge Conley: Penge.

Hvis vi starter med den første, så skriver Conley:

[…]many journalism programs are doing a tremendous disservice to their students. Too many teachers are stuck firmly in the past. And they seem determined to drag their students back in time to an era they understood.

For every gifted educator like Ralph Braseth at Ole Miss, Jacquie Lamer at Northwest Missouri State and Chris Carroll at Vanderbilt, there are at least two dinosaurs filling students’ heads with nonsense.

Jeg har allerede beskæftiget mig en del med journalistunderviserne på denne blog, så det vil jeg ikke gå mere ind i her. Kigger vi på Conleys konklusion nummer to, der omhandler de studerende, skriver han:

[…] many journalism students are woefully unprepared to enter our business. Too many of them are preparing for careers that just won’t exist in the near future.

These students are naive. They seem to have little interest in studying the industry they are about to enter. They don’t read the trade press. They don’t follow the debates about the future of journalism. They seem unaware of the tremendous difficulties faced by most traditional publishers.

Because they don’t follow developments in the business, they have no idea of what the business wants from them.

Jeg må tilstå, at jeg ikke har svært ved at genkende billedet:

  • Er det ikke de samme personer, herhjemme, der hele tiden diskuterer journalistikkens fremtid?
  • Hvor mange af de studerende på de danske journalistuddannelser gør sig egentlig tanker om fremtiden for deres branche…
  • …og hvor mange af dem deltager i snakken/debatten?

Mindy McAdams (hvor jeg læste om Conleys indlæg lægger vægt på 5 punkter, som Conley opsummerer ovenpå hans iagttagelser:

If you’re a teacher or college administrator who “gets it,” who understands the pressures upon the publishing world, sees the opportunities in digital media, and accepts that your students will work in a converged, new media world, this is what you should do:

  1. Give up on trying to convert your peers.
  2. Instead, push to give your students the tools that will allow them to see the world and the publishing industry clearly.
  3. Fight to have a business finance and/or accounting course as a requirement for graduation.
  4. Force every journalism student in your school to cover business. Invite business journalists to guest lecture on subjects like “reading an income statement” and “understanding SEC filings.” Don’t let anyone graduate who hasn’t produced at least five multimedia pieces that focus on the world of business, investments and/or personal finance.
  5. Distribute salary surveys whenever you can. Make sure your students know that new media pays more than old media.

Er det en god idé? Og er det danske mediebillede klar til en sådan forandring?

Jakob Nielsen: Jeg var for agressiv, men aviserne er ved at dø

Den danske usability-mand (“guru” siger nogle), Jakob Nielsen, skriver i sit netop udsendte nyhedsbrev omkring “Death of newspapers”.

Anledningen er en artikel hos The New Yorker med titlen “Out of print – The death and life of the American newspaper“, der får Nielsen til at mindes sin alertbox tilbage fra august 1998, hvor han afsagde dødsdommen over aviserne.

Most current media formats will die and be replaced with an integrated Web medium in five to ten years.

Som de fleste ved, er de fleste af medieformaterne fra 1998 i live endnu, så Nielsen var måske lige end tand for hurtigt ude. I sit nyhedsbrev erkender han, at han var for »agressiv«. Men dø, det vil aviserne:

As it’s often the case, I was too aggressive in my prediction. Newspapers aren’t dead yet, though they are sadly dying by the month. According to the New Yorker piece, American newspapers have lost 42% of their market value over the last 3 years alone.

I artiklen hos The New Yorker refererer man en bog fra 2004, der sætter et dødsår for aviserne:

Philip Meyer, in his book “The Vanishing Newspaper” (2004), predicts that the final copy of the final newspaper will appear on somebody’s doorstep one day in 2043.

It may be unkind to point out that all these parlous trends coincide with the opening, this spring, of the $450-million Newseum, in Washington, D.C., but, more and more, what Bill Keller calls “that lovable old-fashioned bundle of ink and cellulose” is starting to feel like an artifact ready for display under glass.

Personligt skal jeg ikke kunne sige, om aviserne ligefrem til dø og forsvinde — uanset hvad sker det formentlig ikke i den allernærmeste fremtid.

Jeg tror, at avisernes oplagsnedgang vil fortsætte, indtil de finder et leje af trofaste avislæsere. Men efterhånden som disse læsere bliver ældre og e-papiret vinder frem, tror jeg, at vi muligvis vil se en verden uden papiraviser.