Ny internetradiokanal skal udfylde DRs public service-hul

Morten Arnfred, Caroline Søeborg Ahlefeldt, Erik Aschengreen, Ida Auken, Bent Fabricius Bjerre og andre vil starte en ny internetradio per 1. maj, der skal udfylde det hul i den klassiske public service, som man ikke mener, DR udfylder. Det skriver MediaWatch.

Interessant.

Det minder ret meget om Radiofonisk Selskab, som jeg tidligere har skrevet om. Også det opstod i protest mod DR, der drejede det sig blot om montager.

Det lader til, at internettets muligheder først er ved at gribe rigtig fat i radiomediet. Selvfølgelig er podcasts nået langt, men nu lader det til, at utilfredse, og prominente, mennesker for alvor starter deres egne kanaler, som modsvar til det, de er så trætte af.

Er det papiret, der trækker JP/Politikens Hus ned?

Jeg sidder og læser MediaWatch-artiklen “JP/Politiken taber penge på minoritetsandele“, hvor man kan læse, at nogle af de 50 procent-ejerskaber, som JP/Politikens Hus (som jeg sidder og arbejder i) ikke har kunnet redde regnskabet.

Det er en ting. En anden ting er, at det tilsyneladende er papirforetagender, der trækker ned:

Blandt synderne er Trykkompagniet, som JP/Politiken ejer sammen med Det Berlingske Officin, og som de seneste fire år har tabt cirka 60 mio. kr.

Også Dansk Avisomdeling har trukket i den gale retning med et tab på 12 mio. kr. det sidste år.

Over de sidste fire år har de to altså kostet 72 millioner kroner. En pæn sjat.

Hopper vi tilbage til 5. marts og Business.dk-artiklen “JP/Politiken taber 134 millioner“, står følgende at læse:

Underskuddet før skat for 2007 lyder på 134 mio. kr., mod et overskud i 2006 på 112 mio. kr. Samtidig er omsætningen steget fra 3,5 til 3,7 mia. kr. Det fremgår af en kortfattet regnskabsmeddelelse.

[…]

”2007 var kendetegnet ved, at de digitale medier udviklede sig stærkt, vores lokalaviser klarede sig meget flot, og vi har overskud i vores svenske forretning. Vores forlagsaktiviteter havde til gengæld et hårdt år og kom kun ud med et lille overskud,” siger Lars Munch.

[…]

24timer har formentlig belastet regnskabet med i omegnen af 250 mio. kr. i 2007. JP/Politiken har gennem den seneste tid skruet kraftigt ned for oplaget på gratisavisen, for at gøre den mere rentabel, ligesom man har indstillet husstandsomdelingen. Avisen udkommer i dag i 260.000 eksemplarer – cirka halvdelen af da den var størst.

Jeg ved godt, at netforretningen stadig ikke giver et lige så stort overskud som papirforretningen for nogle af de danske medier (det gør den til gengæld hos eksempelvis VG – det var i hvert fald det sidste, jeg hørte), men alligevel er det påfaldende at se så store tal (især hvad angår 24 Timer), der relaterer til printbranchen. Det har stort set kun gået én vej. Ned.

Hvor længe kan det fortsætte?

Netannoncer gik 39 procent frem i 2007

Annoncering på nettet, som indtil videre er det bedste bud på en forretningsmodel der virker for medierne, vokser hastigt. Sidste år gik det 39 procent, svarende til 2,5 milliarder kroner, skriver MediaWatch:

“En samlet omsætning på 2,5 mia. kr. viser, at nettet nu er blevet fast inventar på alle virksomheders mediaplaner – og den meget kraftige vækst viser den stadig større betydning som internettet bliver tillagt.

Det, der før var en lille å, har nu udviklet sig til en kæmpe flod med voldsom strøm i netmediernes sejlretning,” siger Christian Peytz, formand for FDIM, i en pressemeddelelse.

Downing Street #10 er på Twitter

En kommunikationsform, der vokser mere og mere frem er mikroblogging. En af de helt store spillere her er Twitter — som man endelig ikke kan kalde mikroblogging, da man ikke kan kommentere på hinandens beskeder. Det kan man derimod på mikroblogtjenesten Jaiku.

Og nu har Downing Street nummer 10 åbenbart også set lyset ved mikrotjenester. I hvert fald er den engelske premierministers kontor nu repræsenteret på Twitter på twitter.com/DowningStreet, ser jeg hos Phil Bradley.

Jeg har siddet og kigget beskederne lidt igennem, og det virker rent autentisk. Det er jo næppe Gordon Brown, der er aktiv, men det er heller ikke det indtryk, man forsøger at skabe. For eksempel skriver man:

The official twitter channel for the Prime Minister’s Office based at 10 Downing Street.

Tør Statsministeriet noget lignende?

Hvad skal journalister kunne?

Kim Elmose er faldet over et interessant indlæg hos en af mine store helte, Mindy McAdams.

Det har fået Kim til at stille spørgsmålet: Hvilke færdigheder skal en journalist mestre?.

Et relevant spørgsmål. Så skynd dig over på Kims blog og læs.

Indtil videre ser listen således ud:

  • Viden om Content Management Systemer til publisering på nettet – herunder blogsystemer
  • Viden om mobile værktøjer og strategier for mobile medier
  • Viden om sociale medier – hvad kan de og hvilke er der?
  • Viden om økonomi og forretningsmodeller
  • Forretningsfærdigheder – hvordan starter du en virksomhed op
  • Viden om ledelse
  • Viden om marketing, salg og søgemaskineoptimering
  • Viden om at engagere sig i og drive communities

Lektor på Journalisthøjskolen: Vi skal bruge brugerne!

Normalt gør jeg det, når en sag, som jeg har skrevet om her udvikler sig, at jeg tilføjer det i “Opdatering”-feltet under artiklen.

Men i forbindelse med sagen om Journalisten, der gerne vil aflive testen om, at brugergenereret indhold kan have kvalitet kommer Kristian Strøbech der er lektor og leder af projektgruppen for Nye Medier på Journalisthøjskolen med en helt fantastisk kommentar.

Jeg var så heldig at blive undervist af Kristian Strøbech, da jeg havde multimedieforløbet på 7. semester på Journalisthøjskolen. Han er om nogen en mand, der har forstået, hvor medierne er på vej hen. Og den slags kan synes sjældne i uddannelsesmiljøet.

Du finder Strøbechs kommentar under lederen på Journalisten.dk. Læs den!

PS: Ole Nørskov, tidligere redaktør på Journalisten.dk (nu på MediaWatch), har også lagt en kommentar, som er en læsning værd. Den finder du på samme side.

Besøg BBC fra…din Wii?

Nintendo Wii i aktionNetdelen af engelske BBC er et af de netmedier, jeg ser allermest op til. De forstår om nogen, at lave sites, der er brugbare, overskuelige, kønne og indeholder læssevis af information.

Og så forstår de, at det gælder om at være repræsenteret på en masse platforme. Senest har de offentliggjort, at BBCs iPlayer nu kan tilgås fra Nintendos Wii-spillekonsol.

Forestil dig, at alverdens unge mennesker og andre Wii-spillere kan se BBCs programmer fra deres spillekonsol. En fantastisk måde at få fat i et brugersegment, som måske ellers ikke ser TV. Og BBC har jo det glimrende program Click, som måske kunne fænge blandt Wii-publikummet.

De danske medier bør snart lave en fælles udflugt til BBC. De har tilsyneladende fat i en ende af en vis længde.

Overskrift.dk’s index runder 100.000 blogs

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk skriver i et blogindlæg, at der nu er mere end 100.000 blogs indekseret.

Som Stefan også selv skriver, skal tallet nok tages med et vist forbehold. Dels fordi mange af de 100.000 blogs ligger bumstille, men også fordi undersøgelser tidligere har vist, at en stor del af engelsktalende blogs faktisk er spamblogs.

Jeg kender dog ikke nogen procentsats for spamblogs blandt danske blogs, som jo er dem, Overskrift.dk indekserer.

Freeway kommer ind i mediemarkedet med penge på lommen

Hos MediaWatch kan man læse, at Freeway har øget indtjeningen med 50 procent:

Hovedparten af indtægten stammer fra Dating.dk, men også Arto, Trendsales og danmarkbynight.dk.er gået frem i indtjening det seneste år. Det skriver Computerworld.

Indtjeningen før skat var på 30,6 millioner kroner, en smule mere end selskabet selv forventede. Efter skat er der tale om en stigning på 49 procent i indtjeningen efter skat.

Jeg tvivler på, at mange andre virksomheder, der er repræsenteret i mediemarkedet, kan prale med gode tal?

Journaliststuderende skal have mere business og færre dinosaurer

Rrrrrrraaaaaaaarrrrrr!!!Amerikaneren Paul Conley, der har et imponerende CV har været på tur rundt på nogle af de universiteter, der underviser i journalistik, og det har han skrevet et blogindlæg om. Han har to klare konklusioner:

1) Alt for mange af underviserne er gammeldags og agerer som dinosaurer.
2) Journaliststuderende ved slet ikke nok om business.

Løsningen på disse problemer, ifølge Conley: Penge.

Hvis vi starter med den første, så skriver Conley:

[…]many journalism programs are doing a tremendous disservice to their students. Too many teachers are stuck firmly in the past. And they seem determined to drag their students back in time to an era they understood.

For every gifted educator like Ralph Braseth at Ole Miss, Jacquie Lamer at Northwest Missouri State and Chris Carroll at Vanderbilt, there are at least two dinosaurs filling students’ heads with nonsense.

Jeg har allerede beskæftiget mig en del med journalistunderviserne på denne blog, så det vil jeg ikke gå mere ind i her. Kigger vi på Conleys konklusion nummer to, der omhandler de studerende, skriver han:

[…] many journalism students are woefully unprepared to enter our business. Too many of them are preparing for careers that just won’t exist in the near future.

These students are naive. They seem to have little interest in studying the industry they are about to enter. They don’t read the trade press. They don’t follow the debates about the future of journalism. They seem unaware of the tremendous difficulties faced by most traditional publishers.

Because they don’t follow developments in the business, they have no idea of what the business wants from them.

Jeg må tilstå, at jeg ikke har svært ved at genkende billedet:

  • Er det ikke de samme personer, herhjemme, der hele tiden diskuterer journalistikkens fremtid?
  • Hvor mange af de studerende på de danske journalistuddannelser gør sig egentlig tanker om fremtiden for deres branche…
  • …og hvor mange af dem deltager i snakken/debatten?

Mindy McAdams (hvor jeg læste om Conleys indlæg lægger vægt på 5 punkter, som Conley opsummerer ovenpå hans iagttagelser:

If you’re a teacher or college administrator who “gets it,” who understands the pressures upon the publishing world, sees the opportunities in digital media, and accepts that your students will work in a converged, new media world, this is what you should do:

  1. Give up on trying to convert your peers.
  2. Instead, push to give your students the tools that will allow them to see the world and the publishing industry clearly.
  3. Fight to have a business finance and/or accounting course as a requirement for graduation.
  4. Force every journalism student in your school to cover business. Invite business journalists to guest lecture on subjects like “reading an income statement” and “understanding SEC filings.” Don’t let anyone graduate who hasn’t produced at least five multimedia pieces that focus on the world of business, investments and/or personal finance.
  5. Distribute salary surveys whenever you can. Make sure your students know that new media pays more than old media.

Er det en god idé? Og er det danske mediebillede klar til en sådan forandring?

Jakob Nielsen: Jeg var for agressiv, men aviserne er ved at dø

Den danske usability-mand (“guru” siger nogle), Jakob Nielsen, skriver i sit netop udsendte nyhedsbrev omkring “Death of newspapers”.

Anledningen er en artikel hos The New Yorker med titlen “Out of print – The death and life of the American newspaper“, der får Nielsen til at mindes sin alertbox tilbage fra august 1998, hvor han afsagde dødsdommen over aviserne.

Most current media formats will die and be replaced with an integrated Web medium in five to ten years.

Som de fleste ved, er de fleste af medieformaterne fra 1998 i live endnu, så Nielsen var måske lige end tand for hurtigt ude. I sit nyhedsbrev erkender han, at han var for »agressiv«. Men dø, det vil aviserne:

As it’s often the case, I was too aggressive in my prediction. Newspapers aren’t dead yet, though they are sadly dying by the month. According to the New Yorker piece, American newspapers have lost 42% of their market value over the last 3 years alone.

I artiklen hos The New Yorker refererer man en bog fra 2004, der sætter et dødsår for aviserne:

Philip Meyer, in his book “The Vanishing Newspaper” (2004), predicts that the final copy of the final newspaper will appear on somebody’s doorstep one day in 2043.

It may be unkind to point out that all these parlous trends coincide with the opening, this spring, of the $450-million Newseum, in Washington, D.C., but, more and more, what Bill Keller calls “that lovable old-fashioned bundle of ink and cellulose” is starting to feel like an artifact ready for display under glass.

Personligt skal jeg ikke kunne sige, om aviserne ligefrem til dø og forsvinde — uanset hvad sker det formentlig ikke i den allernærmeste fremtid.

Jeg tror, at avisernes oplagsnedgang vil fortsætte, indtil de finder et leje af trofaste avislæsere. Men efterhånden som disse læsere bliver ældre og e-papiret vinder frem, tror jeg, at vi muligvis vil se en verden uden papiraviser.

Spørgeskema om corporate weblogs

Jeg er blevet kontaktet af to studerende ved Handelshøjskolen i København, Trine Mark Foged og Line Gaarde, der er ved at skrive opgave om corporate weblogs, altså virksomheders brug af blogs.

Line beskriver opgaven således:

Vi har valgt at skrive om hvordan virksomheder kan benytte corporate weblogs afsætningsmæssigt. Vi har fundet en del specialer vedrørende corporate weblogs, men har erfaret at størstedelen tager et kommunikationsmæssigt perspektiv, hvorfor vi synes det er interessant at tage et mere økonomisk.

Det som specialet gerne skulle ende som, er en konkret analyse af hvorfor det er relevant for virksomhederne at blogge samt hvorledes disse kan benyttes. Derudover har vi valgt også at se på forbrugersiden, for at se på hvilke motiver de har for at læse eller kommentere på virksomhedernes blogs.

Lyder det ikke interessant? Du kan hjælpe de to studerende ved at udfylde deres spørgeskema, der løber frem til den 11. april 2008.

Det minder mig om noget af den forskning, Charlene Li, har kigget på i forbindelse med Return On Blogging — som en pendant til Return On Investment.

Du kan følge Line og Trines opgave på www.FremMedBloggen.dk. Her kan du også læse mere om spørgeskemaet.

Jeg kan huske fra dengang jeg lavede opgave om corporate weblogs, hvor vigtigt det er, at få folk til at udfylde spørgeskemaet. Så giv lige en hånd med, ik? 🙂

Jeff Jarvis: Aviserne kommer ikke tilbage

Den respekterede amerikanske journalist, Jeff Jarvis, har på sin BuzzMachine-blog skrevet et indlæg på baggrund af nye tal fra Newspaper Association of America (bemærk altså, at der er tale om amerikanske tal).

Hans konklusion er klar: Det ser sort ud for aviserne.

Nettets del i indtjeningen vokser stadig, og den trykte andel falder. Jarvis er ikke i tvivl om, at aviserne ikke kommer tilbage:

Yes, some of this is as a result of the economic downturn, especially in real estate (and jobs will be next and cars after that and retail along for the ride down). But even when those segments rise again, newspapers will not — not — recover what they have lost. They lose doubly in a downturn: advertisers spend less because they have less and then they realize they can keep spending less. It’s a reverse plateau.

The situation is desperate.

Det er der meget rigtigt i, og jeg tror, at den amerikanske situation minder meget om den danske, måske i virkeligheden omvendt, at den danske situation ligner den amerikanske.

Jeg tror heller ikke, at aviserne vil rejse sig, lige meget hvor mange relanceringer, man foretager.

Vi må ikke glemme, at folk ikke har forladt den pågældende avis, fordi den er blevet dårlig. Nej, folk har forladt selve avismediet, fordi det ikke er tilstrækkeligt længere. Der er tale om en generel tendens i store dele af verden. Det kan en relancering næppe ændre på.

Eller hvad? Tror du, aviserne kommer tilbage?

Chippen bliver blød – et skridt nærere e-papiret?

Som læsere af denne blog (og folk, der kender mig) muligvis vil vide, så jeg er en fortaler for, at der kommer til at ske gevaldige ting, når e-papiret bliver endeligt lanceret.

E-papiret er, kort fortalt, et lidt tykkere stykke papir, der består af teknologi, der gør, at papiret egentlig er et display, der kan vise tekst og billeder. Det betyder, at du kan tage dagens avis med på stranden, og ikke skal bekymre dig, om der kommer saft eller sand på, det tørrer/børster du bare af.

Papiret rører på sig igen — det bøjer
Tilbage i september 2006 var jeg til konference, hvor vi fik den daværende status på e-papiret, og nu sker der tilsyneladende noget indenfor det felt igen.

Amerikanske forskere har nemlig skabt chips, der kan bøjes, skriver BBC News:

“Silicon microelectronics has been a spectacularly successful technology that has touched virtually every part of our lives,” said Professor John Rogers of the University of Illinois at Urbana-Champaign, one of the authors of the paper.

But, he said, the rigid and fragile nature of silicon made it very unattractive for many applications, such as biomedical implants.

“In many cases you’d like to integrate electronics conformably in a variety of ways in the human body – but the human body does not have the shape of a silicon wafer.”

Som BBC skriver, kan den nye form for chips blandt andet bruges til »advanced brain implants, health monitors or smart clothing«, men det kan formentlig også løse det problem, som e-papir-folkene slås med: At få teknologien pakket ned på et niveau, hvor den ikke er til gene for brugeren.

I 2006 tog jeg et billede af en af e-papir-prototyperne. Den kan du se her, og som du kan se, er der noget teknik, der skal mindskes i størrelse, før det bliver et reelt alternativ til papiret.


Se billedet i større format (i et nyt vindue)

Som teknologien har udviklet sig, er det blevet et must, at få e-papiret til at understøtte trådløst netværk, så den seneste avis, eller måske det nye Wired?, kan købes og erhverves uden at e-papiret skal tilsluttes computeren eller en eller anden klodset dockingstation. Og så begynder det for alvor at blive smart!

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad hele dette projekt ender med. Jeg tror på, at vi har et fungerende e-papir indenfor en overskuelig fremtid, selvom det var »lige om hjørnet« i 2003… 😉

En 15-årig tidsrejse i internettet

Kan du huske dengang, der ikke var noget internet? I onsdags blev vi i JP/Politikens hus i lidt over en time mindet om, hvordan det er uden internet og IP-telefoni.

Det fik mig til at tænke på et klip, jeg faldt over for nogle år siden. Klippet er et indslag fra et canadisk tv-program fra 1993, hvor man fortæller om “det såkaldte internet”, og hvad det helt præcist går ud på.

Du kan se klippet, som ikke er uden underholdningsværdi, herunder:

Især synes jeg forklaringen af emoticons er ret underholdende 🙂

Men selvom det er nemt at trække på smilebåndet over det 15 år gamle indslag, så er der alligevel nogle pointer fra klippet, som lever videre den dag i dag.

Det sociale element i internettet og samtalen mellem mennesker, som ellers aldrig ville have mødt hinanden og eksemplet med en fyr, der har lagt et domsudskrift ud på nettet — og at det derfor allerede er “derude” og spredt til andre, selvom retten forsøgte at stoppe det — er jo nogle af de ting, vi lovpriser ved internettet den dag i dag.

AT&T kigger i krystalkuglen
I denne forbindelse vil jeg lige dirigere dig i retning af denne AT&T-reklame fra 1993. AT&T har nok ikke haft voldsomt meget at gøre med udbredelsen af disse teknologier, men det er alligevel imponerende, hvor god forudsigelsen her:

Go’ weekend.