Derfor læser jeg Kindle-bøger på iPad Mini

Jeg har altid holdt meget af papirbøger. Men kombinationen af Apple og Amazon har vundet mig over til den digitale boglæsning.

📖

Hjemmetid er også læsetid. Tiden derhjemme under coronakrisen betyder, at det er lettere at sætte sig til at læse – for eksempel den der fagbog, man gerne har villet læse de seneste tre måneder.

Jeg har altid været glad for – og foretrukket – papirbøger, fordi jeg synes, læseoplevelsen var bedre, og fordi der er et eller andet ved følelsen af at sidde med selve værket i hænderne.

Men… nu er man jo ikke mere hellig end den seneste bog, man har læst, og for mig er de seneste bøger altså blevet læst digitalt. Jeg har bl.a. læst ‘How Charts Lie’ (min anmeldelse) og ‘Non-Bullshit Innovation’ (min anmeldelse), og det har været en fornøjelse at læse, selvom det ikke er på papir.

Når jeg læser, er det Kindle-bøger, men i stedet for at læse på en af Amazons enheder, læser jeg bøgerne på Apples iPad Mini.

Det er der et par grunde til, men først skal vi lige bruge nogle sekunder på lidt baggrund:

Min lange kamp med digitale bøger

I 2009 fik jeg fingrene i en Kindle, fordi en daværende kollega (Søren Pedersen aka. @systemaddict) havde været i USA, hvilket så vidt jeg husker dengang var et krav, hvis man ville have fingrene i en af Amazon-enhederne.

Jeg læste aviser og bøger på den og delte nogle af mine oplevelser her på Medieblogger. Jeg tog blandt den blandt andet med på en togrejse og var meget imponeret over det lave batteriforbrug.

Generelt var jeg ekstrem positiv, men… Kindlen fik aldrig rigtig den plads i mit forbrug, som den fortjente. Jeg købte og læste stadig papirbøger – mest af romantiske årsager såsom det at have en bogreol.

Året efter var det så Apples nylancerede iPad, jeg kastede mig over. Derfor skal jeg have en iPad (3G), skrev jeg den 28. januar:

“For det første fordi jeg ikke ser iPad’en som en direkte erstatning for min iPhone eller min bærbare computer, som nogen nok gerne vil gøre iPad’en til. Der, hvor iPad’en kan overtage rollen fra både min iPhone og computer er om aftenen eller morgenen, når jeg sidder og læser nyheder og andre artikler. Her kan jeg slippe for enten at skulle starte en computer op eller at skulle sidde og kigge på min iPhone-skærm, som alt andet lige er noget mindre end de 9.7″, som iPad kan præstere.”

Nå, Lars. Hvordan gik det så? Tjoooeehhh…

Den første iPad, jeg ejede var en første generation og uden 3G (det var en gave, så jeg valgte ikke selv). Ligesom med Kindlen brugte jeg den meget i starten, og så klingede det af.

Den næste iPad havde så rent faktisk 3G – det var en iPad Air fra december 2013, hvis jeg husker korrekt. Den købte jeg et cover til, og jeg ved ikke, om det var fordi, coveret gjorde iPad’en tykkere og mindre nice, at jeg aldrig rigtig fik taget den til mig.

I 2015 købte jeg igen en Kindle (på 6 tommer), og den fik jeg da læst et par bøger på… Men igen: Den endte i en skuffe et eller andet sted.

Nå, men da den seneste udgave (5. generation) af iPad Mini blev annonceret i 2019, slog jeg til.

I mellemtiden havde jeg nemlig givet mine forældre en i gave, og den mindre størrelse var virkelig appellerende. Det betyder dels, at iPad’en er lettere at holde og dels, at læsespalten på skærmen bliver smallere og derved at lettere at læse.

Efter noget tid installerede jeg Kindle-app’en, som jeg også havde installeret (men aldrig brugt) på min telefon, og nu faldt tingene i hak. Alle de Kindle-bøger, jeg tidligere havde hentet/købt, blev loadet ind i app’en og var klar.

Så gik jeg rent faktisk i gang med at læse – og jeg har holdt det ved lige lige siden. Hvorfor så det? Der er jo nærmest intet ved Kindle-oplevelsen på iPad, jeg ikke også kan få på min Kindle fra 2015?

Nej, det er måske sandt – og så alligevel. Lad mig lige gennemgå fordelene:

iPad + Kindle vs. Kindle

For det første synes jeg, det er lettere at købe nye bøger. Godt nok har Amazon valgt ikke at sælge Kindle-bøger i Kindle-app’en. Det kan lyde skørt, men det har de gjort for ikke at skulle betale penge til Apple for hvert salg.

Men mine Kindle-køb foregik alligevel i browseren på min computer eller telefon, så jeg skulle ud i et device-skift imellem købe-device og læse-device. På iPad’en kan jeg klare det hele.

Der er også et andet device-skift, jeg slipper for. Det er, når jeg liiige skal undersøge noget, jeg læser om – især hvis det er faglitteratur. Her bruger jeg også browseren på computeren eller (oftere) telefonen. På iPad’en er Safari og Google altid blot få tryk væk, og så er jeg hurtigere tilbage i læseoplevelsen.

Tidligere måtte jeg lægge Kindlen fra mig og finde min telefon frem for at Google og læse op på det emne, det nu lige drejede sig om. Når man er i den situation, risikerer man at blive fanget af et eller andet på telefonen, og så er det sværere at skifte tilbage igen til Kindle-enheden.

“Men,” vil nogle måske mene, “læseoplevelsen må da være bedre på et Kindle-display end på en iPad, hvor du sidder og glor ind i en lysende pære?”

Tjoeh, tjaeh… Det er faktisk ikke noget problem. Og Apple introducerede Night Shift i iOS 9.3, som ifølge de kloge fjerner det lys, der holder os vågne/friske. Nogle stiller spørgsmålstegn ved effekten (læs mere hos CNET), men jeg oplever, at det gør displayet mere behagelig at kigge på.

En af styrkerne ved Kindle er det lave batteriforbrug. Det skyldes blandt andet display-teknologien (elektroforetisk, hvor der kun bruges strøm, når du bladrer – læs mere hos The Economist), men selvom det ikke er det samme på iPad, så er jeg godt tilfreds.

Kindle vs. fysiske bøger

Nå… dette er jo det store spørgsmål, når man som jeg holder meget af papirbøger: Hvorfor læse bøger digitalt i det hele taget?

Det er der naturligvis flere grunde til. For det første er de hurtigere at få fat i, nogle gange billigere (andre gange dyrere, faktisk), og så kan man have masser af bøger med i tasken, uden at ødelægge sig selv eller tasken.

Men en anden grund skyldes softwaren – nemlig de funktioner, Amazon har lagt ind. Jeg har gemt dem lidt, fordi de også findes på Kindle-enhederne.

Markér og gem

For det første er det muligheden for at markere tekst. Man holder blot fingeren inde og bevæger den hen over den tekst, man gerne vil markere. Easy-peasy:

Så snart teksten er markeret, bliver den gemt i listen over noter fra den bog. Se blot, hvor hurtigt det er at navigere:

Det hele bliver selvfølgelig synkroniseret på tværs af dine Kindle-enheder og apps. For mig betyder det, at jeg har noterne lige ved hånden, når jeg skal citere noget fra en bog i for eksempel en artikel:

…og når jeg indsætter citatet, sætter Kindle information om forfatter og boget bagpå:

“Correlations can also be negative; for instance, the more educated countries are, the smaller the percentage of poor people they usually have.

Cairo, Alberto. How Charts Lie: Getting Smarter about Visual Information (pp. 14-15). W. W. Norton & Company. Kindle Edition.”

Det er altså smart. På computeren er det selvfølgelig også let at søge fritekst, men ofte bruger jeg de noter/markeringer, jeg har foretaget under læsningen.

Opslag og ordforklaringer

En anden smart funktion er muligheden for at slå ord op. Første gang, du gør det, skal du lige hente en ordbog ned, men derfra går det også tjept. For så er det nemlig bare at markere det ord, du vil have forklaret, og så får du forklaringen øverst i displayet:

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Bemærk i øvrigt tidsangivelsen nede i venstre hjørne. Det er genialt, og den tager udgangspunkt i din læsehastighed. Igen: Den funktion finder du også på Kindle-enhederne og ikke kun i app’en.)

Jeg forsøgte at lave en videooptagelse af ordopslag på min iPad, men af en eller anden grund hoppede Kindle-app’en rundt, og noget af skærmen blev sort, så du må nøjes med denne video af funktionen optaget på min iPhone:

Det er simpelthen så lækkert – og fordi iPads har bedre touch-interface, end jeg nogensinde har oplevet på en Kindle, er det en funktion jeg er meget mere tilbøjelig til at bruge her.

Det er især markeringer/noter og opslag, der gør, at jeg kommer til at købe mange af mine kommende bøger (nok næsten alle de engelsksprogede) til min Kindle-app.

Jeg bruger naturligvis opslagsfunktionen meget i faglitteratur, men også i det skønlitterære er den god at have ved hånden. Jeg kan eksempelvis godt lide at læse science fiction, og her er der nogle forfattere, der nærmest gør det unødvendigt svært at læse (Richard K. Morgan, jeg kigger på dig…).

Page Flip: Hurtigt frem og tilbage

Derudover har Kindle-app’en også funktionen ‘Page Flip’, som kun findes på nogle af Kindle-enhederne. Funktionen er guld værd, for den gør det let at gøre det, vi altid gør i papirbøger; at bladre nogle sider frem og tilbage, mens vi lige holder en finger på den side, vi er kommet til.

Sådan ser det ud:

Det kan være, vi lige skal nogle sider tilbage for at blive mindet om, hvem den og den person nu er, og jeg gør ofte det, at jeg bruger Page Flip til lige hurtigt at se, hvor meget tekst, der er tilbage i kapitlet.

Afslutning

Det var nogle af de funktioner og årsager, der gør, at jeg omsider er kommet i gang med at læse digitale bøger. Hvis du står et lignende sted, hvor du gerne vil læse mere, kan det være, Kindle-app’en var interessant for dig.

Om ikke andet er den et gratis alternativ (indtil du køber noget, selvfølgelig), du kan prøve, inden du eventuelt køber en af Amazons enheder.

Det er selvsagt, at det ikke er på Amazons egen app, du finder det største udvalg af danske bøger. Det gør du til gengæld hos Saxo (eller et af dem i hvert fald), og de har lavet en guide til, hvordan du kan få bøgerne til din Kindle.

God læselyst.◾

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

 
Hver uge samler jeg op på nyhederne og tendenserne i den digitale mediebranche. Det hedder Digital Ugerevy, og i mailen får du også nye artikler her fra Medieblogger.
 
Tilmeld dig nu - så går du ikke glip af noget:

Lars K Jensen er uddannet journalist og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i mere end 10 år. Han rådgiver medier og organisationer og udgiver opsamlingen Digital Ugerevy. Læs mere på larskjensen.dk.

Lokalmediernes paywall-udfordringer forstærker nyhedsørkener

Den digitale udvikling er hård ved lokalmedierne. Skiftet til abonnementer er en dødsspiral, når folk ikke vil betale og annoncørerne flygter. Lokalmedierne skal interessere sig for lokalmiljøet – og forstå deres borgere, hvis de vil leve af dem.

Læs artiklen →

Endnu et forsøg på auto-tagging i #dkmedier

Ritzau er i gang med at bygge den robot, der skal løse et stort problem i den danske mediebranche. Når det er løst, venter de næste opgaver for medierne.

Hos MediaWatch kan vi læse, at Ritzau i samarbejde med en række danske mediehuse (se listen nederst) arbejder på en robot, der automatisk skal tagge indhold.

“Medierne får mulighed for at personificere brugerfladen (eksempelvis forsider og nyhedsbreve, red.), så artiklerne rammer de rigtige brugere på det rigtige tidspunkt. Dertil kommer, at systemet kan gøre medierne klogere på, hvilke journalistiske mønstre der trækker brugerne om bag betalingsvæggene. Kan vi nå det, så er det et digitalt kvantespring i medieverdenen,” siger Lars Versterløkke [adm. direktør i Ritzau].

Kort fortalt går tagging ud på, at man tilføjer nøgle- eller emneord til sit indhold. Det gør det lettere at relatere forskellige stykker indhold (for eksempel artikel) sammen, så man kan linke imellem dem — samt blive klogere på sine brugeres adfærd.

Vil du have styr på automatisering i mediebranchen?
Tag med til vores Automation Day

Det er altså en rigtig god idé. Problemet er, at tagging er en ekstra proces, som bliver gjort allerbedst, hvis det bliver gjort konsistent af dem, der producerer indholdet. Men det er urealistisk, fordi journalister har en travl hverdag og let glemmer at tagge indholdet – og det er ikke muligt at gøre tagging påkrævet, fordi det vil ramme den journalistiske proces og hastighed.

Derfor forsøger Ritzau sammen med mediehusene derfor at gøre det automatisk. Det går i al sin enkelthed ud på at fodre en maskine med en masse tekst, og MediaWatch fortæller, at robotten skal til eksamen i marts. Her skal den automatisk tagge 5.000 en artikler, som et menneske inden da har tagget manuelt.

Informations projekt

Tanken om autotagging er ikke ny. Tilbage i 2011-2012 turnerede Infomedia med deres Tagger.dk-projekt, der gik ud på automatisk at tagge indhold med relevante tags indenfor overordnede kategorier som personer, organisationer etc. Hovedpersonerne bag Tagger.dk var Nikolai Thyssen og Johannes Wehner, der begger arbejder for DR den dag i dag. (DR er med i Ritzaus projekt.)

(Se i øvrigt tweets om Ritzaus projekt fra Johannes Wehner nederst i artiklen)

Computerworld skrev om Tagger.dk-projektet i juni 2011:

“På Tagger.dk kan man hente de datasæt, som Information har opbygget og bruger. Det er dog primært knyttet til personer, organisationer og firmaer. Tanken er, at Tagger-projektet skal skabe et open source-miljø omkring datasæt, så det bliver let at dele og opdatere. Lige nu er den automatiske opmarkering af ord tilgængeligt i en webservice, men der arbejdes netop nu på at gøre Tagger til et bibliotek, som kan bruges enten i en webservice eller i fx et Drupalmodul.”

Tagger.dk sprang ud af Informations eget arbejde med tagging, og de mente – fornuftigt nok – at det var noget, der måske kunne gavne branchen.

Min hukommelse om, hvordan det gik Tagger.dk er lidt tåget (måske Nikolai eller Johannes kan hjælpe os?), men jeg mindes, at det desværre var småt med tilslutningen, og derfor fik projektet aldrig det afsæt, det nok reelt fortjente.

God opbakning

Anderledes ser det umiddelbart ud med Ritzau-projektet, der har opbakning fra en række mediehuse:

  • Børsen
  • Kristeligt Dagblad
  • A4 Medier
  • Nordjyske Medier
  • Mediehusene Nordjylland
  • DR
  • TV 2
  • Dagbladet Børsen
  • TV 2 Regionerne
  • Berlingske Media
  • DKNyt
  • Sjællandske Medier
  • Jysk Fynske Medier

Og det kræver den opbakning for at kunne lykkes.

I listen mangler JP/Politikens Hus. MediaWatch har talt med Troels Jørgensen, der er digital direktør hos Politiken. Han forklarer fraværet med, at de allerede er godt i gang med et lignende projekt. Han udelukker dog ikke et eventuelt samarbejde eller berigelse.

Mediernes opgaver

Ved at få indholdet tagget, har mediehusene dog kun overstået den første hurdle. Den næste er, at gøre taggingen konsekvent og hurtig.

Det vil sige, at artiklerne naturligvis skal tagges sammenhængende (her er robotter bedre end mennesker), og det skal helst ske hurtigt efter publicering.

Ofte har en online-artikel de fleste sidevisninger og besøg umiddelbart efter publicering. Derfor er det vigtigt, at robotten får tagget artiklen så hurtigt som muligt, så mediet kan lede brugeren i retning af relaterede historier.

Mediehusene skal selvfølgelig også gøre op med sig selv, hvad de vil med tagging. Vil de pege brugerne videre til selve tag-siderne (“Læs flere artikler om FC Barcelona her”), eller vil de vise andre artikler med samme tag(s) direkte på artiklen — og skal det i så fald være de seneste, mest læste eller på anden måde mest populære af de artikler?

Medierne kan selvfølgelig også smide taggingen ind i et system, der så beregner hvilke artikler, der har størst lighed med hinanden og derfor bør være hinandens relaterede.

Endnu en udfordring er tilføjelsen af nye tags. Når der sker en nyhed, vil det være vigtigt for et medie at kunne kæde den sammen på et tag. Derfor skal medierne hurtigt kunne oprette et ny tag, og systemet skal hurtigt kunne opdage dette og tagge de nye artikler hurtigt, således at dækningen af nyheden også hænger sammen for brugeren.

Det arbejde, som Ritzau og svenske Imatrics (der ifølge MediaWatch udvikler robotten) er et stort skridt i den rigtige retning. Jeg håber, at systemet lever op til mediernes krav og har det rette snit i forhold til tilretning.

For den danske mediebranche har manglet et system som dette i 10 år. ◾

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

 
Hver uge samler jeg op på nyhederne og tendenserne i den digitale mediebranche. Det hedder Digital Ugerevy, og i mailen får du også nye artikler her fra Medieblogger.
 
Tilmeld dig nu - så går du ikke glip af noget:

Få styr på automatisering i mediebranchen:

Opdatering:

Johannes Wehner (Senior Editorial Developer hos DR, der var med til at udvikle Tagger.dk, da han var på Information) skriver på Twitter:

Lars K Jensen

Lars er journalist af baggrund og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i mere end 10 år, bl.a. som leder af Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam og chef for produktudvikling hos Infomedia.

Han hjælper medier og virksomheder med at forstå deres brugere og udvikle deres digitale produkter. Lars udgiver også Digital Ugerevy.

Kontakt Lars på lars@larskjensen.dk