Facebook har pustet videotal kunstigt op, har de et troværdighedsproblem?

Udgivet den Udgivet af Lars K Jensen
Det karakteristiske f.
Det karakteristiske f.

Det var ikke småting, The Wall Street Journal kunne rapportere her til morgen, dansk tid. Facebook har brugt en målemetode, der har presset den gennemsnitlige tid, en bruger bruger på at se en annonce-video, kunstigt op.

For the past two years Facebook only counted video views of more than three seconds when calculating its “Average Duration of Video Viewed” metric. Video views of under three seconds were not factored in, thereby inflating the average.

Læs artiklen →

Vis mig din Facebook-profil, og jeg skal sige dig, hvad du deler

Udgivet den Udgivet af Lars K Jensen

Information har en artikel (Vis mig din Facebook-profil, og jeg skal sige dig, hvem du er) om, at det vi deler/skriver/poster på Facebook siger ret meget om, hvem og hvordan vi er.

I artiklen siger Trine-Maria Kristensen (@trinemaria på Twitter) blandt andet:

Hvis man tager et samlet blik på, hvordan folk fremstår online, og hvordan de ser ud i virkeligheden, så vil online-personligheden, forudsat man har et vist aktivitetsniveau, vise et retvisende billede af, hvem man er. I de digitale netværk, hvor vi ikke er anonyme som for eksempel Facebook og Linkedin, er det svært at pynte på sandheden.

[…]

Det billede, der ligger af os på internettet, skaber vi, uden at vi ved af det. Vi skaber det, når vi trykker ’synes godt om’ på noget af det, vores venner har delt, eller når vi kommenterer en statusopdatering. Det er noget der bare sker, mens livet foregår.

Mjaeh. Det er vel til dels et filosofisk spørgsmål. Nogle vil måske fremføre det synspunkt, at eksempelvis Facebook udelukkende er pynt på sandheden, eller i hvert fald sandheden drejet i en retning, så det fremstår i en kontekst, som afsenderen selv er tilfreds med.

Det er en antagelse, at folk sanseløst klikker ‘Like’ og ‘Recommend’ og poster indhold og links på deres profiler – folk ved jo, at andre folk bruger disse informationer til at danne sig et billede af vedkommende.

Det er kort fortalt ‘iscenesættelse’, som samfundsforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, også påpeger i artiklen:

»Vi adskiller alle meget klart, hvad der er det private, og hvad der er det offentlige. Men vi bruger også meget energi på at udstille noget af det private i det offentlige og laver på den måde en slags mellemscener. Det er det, der for eksempel sker på Facebook,« siger han.

Ifølge Johannes Andersen foregår der det, han kalder et selektivt identitetsarbejde, hvor man ser sig selv udefra og udvælger det, man vil have andre skal lægge mærke til.

»Det er selvfølgelig ens sande personlighed, man viser, men der er også en form for iscenesættelse i det. Det er begge dele samtidig.«

I sin bog ‘The Filter Bubble’ (som jeg formentlig aldrig bliver træt af at snakke om) taler Eli Pariser, at Google og netop Facebook har forskellige måder hvormed de danner sig indtryk af os på baggrund af, hvordan vi bruger deres tjenester.

Facebook kigger på, hvad du deler (og det er det, der kan ses af andre), mens Google ved hvad du klikker på og bruger det i stedet. Facebook ved for eksempel at du har delt artiklen om, hvor episk Mozarts Requiem egentlig er, mens Google ved, at du også har søgt efter eksempelvis ‘nik og jay’ og fundet noget, du kunne bruge – du klikkede i hvert fald på det.

Nu kan jeg af gode grunde ikke vide det, jeg kan kun tale for mig selv, men jeg vil gætte, at der er forskel (gående fra ‘minimal’ i nogle tilfælde til ‘enorm’ i andre) på, hvad vi deler (blandt andet fordi vi gerne vil vise andre, at vi har spændende interesser og ved interessante ting) og hvad vi rent faktisk klikker os ind på.

Bevares, en persons Facebook-profil kan da sige meget om vedkommende, men det er næppe hele sandheden. Det er sandheden, som vedkommende selv kan styre efter sit eget behov for personlig branding. Der er private ting, der forbliver private, og der er ting under overfladen, som også er den, vi er, men som vi ikke deler. Og det er vel også okay. Det er bare ærgerligt, hvis vi glemmer resten af isbjerget.

Journalistforbundet må forstå, at alle er fotografer nu

Udgivet den Udgivet af Lars K Jensen

Vi har haft en artikel på ekstrabladet.dk, Roskilde Festival: Hegnet er væltet!, der indeholder et billede taget af Jacob Packert (@jacobpackert på Twitter).

Jacob skriver selv et tweet om det:

Det reagerer Journalistforbundet på:

Det fører til en kortere udveksling af tweets mellem Packert og forbundet, der blandt andet kommer med disse tweets, som bare taler for sig selv:

Altså er ekstrabladet.dk åbenbart ikke et ‘rigtigt medie’, hvis du spørger Journalistforbundet – eller vedkommende, der i skrivende stund passer Twitter-profilen. Man må antage, at vedkommende taler på forbundets vegne.

Det får mig (der elsker fri udveksling af information og selv lægger billeder op, som andre må bruge kvit og frit – hvilke nogle gør) til at reagere:

Forbundet melder ‘ikke forstået’ og jeg skriver følgende tre begrundende tweets for at forklare mit standpunkt:

Og her står vi så nu.

Jeg har oplevet, at et billede af en tiger i zoologisk have er blevet brugt hos et russisk netmedie (en historie om, at Putin havde overmandet en tiger af samme art), et billede af en svømmende isbjørn fra selvsamme zoologiske have er blandt andet brugt af en blogger hos The Guardian – og jeg har haft et billede af et apotek fra Kraków-ghettoen med i en bog om apoteker fra hele verden.

Og det synes jeg er fantastisk. For mig handler det ikke om at tjene penge. Det handler om en hobby, som til tider bliver en passion, og selvfølgelig at jeg kan hjælpe andre.

Men, er der så slet ikke plads til dygtige (og betalte) fotografer?
Jo, selvfølgelig er der det! Men de skal ikke tage ‘run-of-the-mill’-billeder. Eksempelvis kan man jo sagtens se forskel på, om det er undertegnede eller en fantastisk fotograf, der har taget et billede.

For os allesammen handler det om at have de bedste billeder. Der er sadig masser af plads til de dygtige fotografers fantastiske fotografier – et billede af et væltet hegn, kan de vel overlade til en ‘borger’, for nu at genbruge forbundets ordvalg.

Opdatering @ 15:25:
Journalistforbundet skriver i et tweet, at det er fint at Creative Commons virker for mig – men ikke for professionelle. Jeg vil dog nødig udelukke professionelle for frit at bruge Creative Commons-licenser, selvom eksempelvis KODA ikke er meget for at lade deres medlemmer gøre det (KODA tillader kun ikke-kommerciel brug).

Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet

Udgivet den Udgivet af Lars K Jensen

Forfatter Knud Romer er godt træt af Facebook og kalder det en kræftsvulst på internettet.

Her er et par uddrag fra artiklen:

»Det [Facebook] er et stort sort hul, der i dag sluger alt det indhold, som kunne være til glæde for resten af kloden. Alle dine links, tanker, opskrifter, musiknumre, projekter og viden er nu lukket inde, præcis som det var, før vi fik internettet, nemlig i din lille, rådne, sociale klub af venner, der alle er enige med dig. For mig er Facebook enden på internettet«.

[…]

»Du befinder dig i et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv. Det hele er en fuldstændig selvidentisk reproduktion i en evig gentagelse af det samme. Det, som var hele meningen med internettet, nemlig de andre, de nye ideer og de andre synsvinkler, forsvinder til fordel for en fuldstændig forblændet identifikatorisk tilgang til virkeligheden. Der er ikke længere nogen, der kan vende din verden på hovedet eller ruinere din livsopfattelse, så du udvikler dig«.

[…]

»Facebook er blevet en social psykose. Mennesket er et flokdyr, og hele vores selvoplevelse, vores adfærd og viden om, hvad der er rigtigt og forkert, er socialt kommunikeret. Facebook driver dette ønske om at blive korrigeret af omgivelserne ad absurdum. Du kan hvert fucking sekund i døgnet blive bekræftet i, om du er sindssyg eller normalt«.

Jeg er – for en gang skyld – enig med manden. Omend er jeg mindre bombastisk.

Læs artiklen og bliv bekræftet, provokeret eller noget tredje.

Facebook overvejer at tage penge for fremhævede opdateringer

Udgivet den Udgivet af Lars K Jensen

Facebook-logo

Det er næppe nogen hemmelighed, at Facebooks indtjening ligger et godt stykker under det beløb, som hjemmesiden er blevet vurderet til i forbindelse med den forestående børsnotering. Derfor skal der tjenes penge.

Et af dem kan være at lade Facebook-brugerne betale to amerikanske dollars for at få fremhævet en opdatering. Det skriver The Age.

Ifølge en talskvinde for Facebook er det en feature, som man er ved at teste af:

“We’re constantly testing new features across the site. This particular test is simply to gauge people’s interest in this method of sharing with their friends.

Disse betalte fremhævede opdateringer kendes allerede fra Twitter, hvor virksomheder kan betale for at få et ord eller en sætning blandt Twitters ‘trending topics’.

Spørgsmålet er så, om Facebook-brugerne (hvis det bliver implementeret på hele sitet), vil betale to dollars for at være sikre på, at deres venner og bekendte læser om deres nybagte boller eller irritation over bilkøer samt ser billederne af deres lille børn og alle de spændende steder, de tjekker ind.

Facebooks lille privacy-manøvre da Places blev til Location

Udgivet den Udgivet af Lars K Jensen

I weekenden fik jeg en mail fra Facebook om, at en af mine venner havde ‘checket’ mig ind på et sted, altså angivet at han og jeg var det sted. Det blev jeg lidt overrasket over.

Jeg var til stede, der hvor jeg blev checket ind – det blev jeg ikke overrasket over. Det, der overraskede mig, var, at det ikke burde kunne lade sig gøre. Da Facebook lancerede deres ‘Places’, var jeg hurtigt inde at slå det fra, således at ingen kan checke mig ind rundt omkring.

Så jeg var lidt forundret over, at det lykkedes for min ven. Først kiggede jeg i mine privacy-indstillinger men – surprise, surprise (eller, egentlig ikke den store surprise, når det er Facebook, vi har med at gøre – jeg kunne ikke finde indstillingen igen.

Jeg gravede rundt i Facebooks indstillinger (skønt jeg ikke bruger Facebook, jeg vil bare gerne have indstillet dette bras, som det engang var), ligesom når man leder efter en papkasse på loftet, som man er sikker på, må være her et eller andet sted. Men intet dukkede op.

Jeg har nu fået Googlet frem og tilbage, og jeg tror, jeg har fundet forklaringen. Da Facebook, i august 2011, ændrede ‘Places’ til at hedde ‘Location’ blev de checkins, folk lavede, ændret til at være mere som alle andre statusopdateringer på Facebook.

Det betyder, så vidt jeg kan regne ud, at tagging i checkins nu hører under den almindelige tagging på Facebook. Og det betyder: Det kan ikke slås fra.

Du kan sagtens sætte sine indstillinger således, at du skal kigge opdateringer/posts, man er tagget i, igennem (review) inden, de bliver lagt på din profil. Men de vil stadig eksistere på Facebook.

Så ved denne lille manøvre har Facebook gjort det umuligt at forhindre, at man bliver checket ind på Facebook. Og det er da irriterende. Derudover må det også betyde, at man kan checke alle sine venner ind lige der, hvor man har lyst.

Hvis jeg har overset noget, eller hvis nogen ved, hvordan man kan forhindre folk i at checke en ind (det vil sige, forhindre at tagge en i det hele tage), så læg gerne en kommentar herunder. Ellers vil jeg håbe på, det er en aprilsnar, som Facebook-folkene har glemt at fjerne igen.

Opdatering 30. april 2012 kl. 10:35:
TV 2’s ‘Bleep’ har nu også skrevet om præcis det samme.