Dagblade vil ikke lade DR lave nyheder på nettet

Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med Danske Dagblades Forening, men hvis du er imod dybe links direkte til artikler på nettet og nu også DR Nyheder på nettet, så lader det til, at du er helt på linie med foreningen.

Via en mail på DONA-listen er jeg blevet opmærksom på DR Nyheder-artiklen “Dagblade vil forbyde DR-nyheder på nettet. I den står der:

DR skal holde sig langt væk fra nyheder på nettet, hvis ikke de er i direkte relation til programproduktion på enten tv eller i radioen, mener Danske Dagblades Forening (DDF).

Står det derfor til DDF skal dr.dk droppe den daglige nyhedsopdatering på nettet og spare historier og penge til radio og tv.

MediaWatch har også en artikel om sagen. Argumenterne bliver fremført i en bog fra Danske Dagblades Forening, som ingen af de to dog har linket til.

Årsagen er, at DR med sine licenskroner i ryggen udgør en unfair konkurrent for aviserne på nettet, der ikke får licenskroner. Og når avisernes oplag falder, betyder det, at avisernes penge skal hentes på — ja, rigtig gættet — nettet.

DR skal med andre ord betale en høj pris for, at folk ikke køber aviser, og ikke lægger penge hos avisudgiverne. Det kan lyde absurd, og det synes jeg egentlig også, det er.

Det kan jo tyde på, at internettet i DDF’s øjne bør være et aggregatmedie, hvor udbyderne stiller indhold til rådighed magen til det, de laver på deres andre, mere gammeldags, platforme: Aviserne skal lave artikler med billeder og DR skal lave TV og radio.

Nu begynder medierne jo også at lave web-tv, skal de så holde op med det, fordi de med tiden måske får større budgetter qua annoncer, som DR ikke har mulighed for?

Jeg kan godt se, at det er et problem, at DR Nyheder har sakset artikler fra Lolland-Falsters Folketidende, som er et af argumenterne, men er løsningen så at forbyde DR at lave nyheder på nettet?

Opdatering 7/12 2008 @ 23:33

Kenneth Ley Milling, der er webredaktør på Update, har skrevet et indlæg, hvor han også berører emnet. Han skriver blandt andet:

Hvorfor skal statens public service forpligtelse ikke gælde over for os, der modtager 95% af vores nyheder på nettet?

God pointe.

Der skal laves et linkmanifest – hjælp os!

Du har måske læst Kim Elmoses artikel “Lær linkjournalistik“, hvor han forklarer hvilken gavn medierne har af at linke, og linke godt.

Efter artiklen er Kim blevet spurgt, om han ville lave et manifest for linkjournalistik. Kim har spurgt, om jeg ville være med, og det ville jeg selvfølgelig.

Derfor har vi lagt seks punkter fra manifestet på onlineminds.dk, og vi vil gerne have din hjælp.

Så hvis du har kommentarer, tilføjelser eller andre former for input, så hop over på indlægget på Online Minds og kommentér derovre.

Hvad er et illoyalt link?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme 🙂

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.

Ode til gamle medier: Bogsalget boomer

Hos metroXpress læser jeg om, at bogsalget boomer:

Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for tre måneder. Det er aldrig set før.

Det er jo interessant. Mens aviserne har det hårdt, så sælger bøgerne bedre end nogensinde — i hvert fald siden 2000, hvor man begyndte at måle. Men (og det kender jeg fra mig selv) vi gider ikke låne bøgerne, vi køber dem.

Det, som aviserne har så svært ved gør bøgerne.

Og det giver jo et eller andet sted god mening. Vi læser ikke aviser, for de giver os ikke noget, vi ikke kan få andetsteds, især hvis vi snakker internettet.

Bøger derimod har stadig markedet for sig selv, så at sige. E-læsere som for eksempel Amazons Kindle er på vej frem, men har endnu ikke vundet indpas, og næsten ingen gider sidde og læse en bog foran computerskærmen.

Sådan har jeg det også. Jeg har masser af bøger stående og køber løbende flere. Både fordi jeg elsker at læse bøger, men også fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den viden, som bøgerne indeholder.

Flickr: Skoleeksemplet på det globaliserede medie

I dag tikkede der en mail ind om, at jeg havde fået en ny besked på min Flickr-konto. Det var en besked fra en, jeg aldrig har hørt om før, som ville høre, om han måtte bruge et af mine billeder til en bog.

Vedkommende, som er fra Holland (eller Nederlandende, som det jo hedder), er ved at lave en bog og ville gerne bruge mit billede af “Under The Eagle”-apoteket i Krakow, som har sin helt egen historie.

Jeg publicerer mine billeder på Flickr under en Creative Commons-licens, der gør, at netop denne brug er helt fin med mig. Så egentlig havde den gode herre slet ikke behøvet spørge, men det var pænt af ham — og jeg sagde selvfølgelig ja.

Faktisk er det ikke første gang, at mine billeder på Flickr bliver brugt andre steder. Tidligere har folk, der har skrevet på det amerikanske verdensdækkende borgermedie NowPublic tidligere brugt mine billeder — blandt andet nogle af dem, jeg tog i Auschwitz-Birkenau.

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om dette?

Jo, for at understrege, at Flickr (i hvert fald for mig) er et af de bedste eksempler på, hvordan internettet fuldstændig har ændret, og stadig ændrer, den måde, medier fungerer på. “Et billede siger mere end tusind ord,” siger man — og Flickr er beviset på, at det er sandt.

Flickr er et globaliseret tovejsmedie
For når en person, der lever i Indien skriver en historie om noget, der er foregået i Rusland, bruger et billede, jeg har taget i Københavns zoologiske have og publiceret det på et amerikansk medie, så er globaliseringen af medierne en realitet. (Jeg kan desværre ikke finde historien, men den handlede om, at Putin havde frelst et tv-hold fra en tiger af den art, som de har i Zoo.)

Og Flickr er i den grad et tovejs-medie. Man bidrager med indhold i form af billeder og kommentarer, og man bruger billeder til at illustrere for eksempel historier eller blogindlæg. Jeg bruge for eksempel af og til billeder fra Flickr i mine blogindlæg.

Det gør jeg via en søgemaskine, jeg har lavet, som søger i Flickr-billeder, der er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug. Husk dog, at nævne at billedet er fra Flickr — og link gerne til siden på Flickr, det er god skik.

Hvorfor sværge til genrebilleder?
Men selvom Flickr er kæmpestort, så er der mange medier, der tilsyneladende hellere vil bruge mere eller mindre tamme genrebilleder fra steder som for eksempel Colourbox, som ligefrem koster penge. Især genrebillederne af business-personer, der står med deres mobiltelefon eller bærbare computere i en super renskuret miljø giver mig næsten røde knopper — her er et godt eksempel.

Spørger man mig, hvilket medie der er det mest oplagt til brugerinddragelse, så vil jeg sige fotografiet. Hvor tit er det ikke, at her-og-nu-billederne er taget af folk, der tilfældigvis var på det rette sted på det rette tidspunkt. Og forbedrede kameratelefoner har gjort, at disse billeder er i langt højere kvalitet end for bare to år siden.

Så hvorfor er så mange medier så dårlige til det? Folketidende.dk har en fast placering på forsiden, kaldet “Snapshot”, hvor man præsenterer et læserbillede ad gangen, og ved at klikke på billedet, kan man se tidligere billeder.

Indrømmet, det er ikke altid stor kunst, men det er et indblik ind i folks liv/hverdag, og netop Folketidende har tidligere haft et godt billede taget af en læser. Og det skader ikke at vænne “borgerne” til, at de meget gerne må dele deres billeder med os andre, og at det naturligvis kan ske via medierne.

Jeg tror, vi skal tænke mindre i nyheder og mere i features og stemningsbilleder, når vi taler brugerbilleder.

The Christian Science Monitor styrker fokus på nettet…meget!

Billede: 'believekevin' (Flickr)Min online-ven Jacob Christensen har tippet mig om historien om, at The Christian Science Monitor skifter fra papir til online i april 2009. The New York Times har også en artikel om det.

Kort fortalt handler det om, at The Christian Science Monitor har læst skriften på væggen — og forstået den. Læserne bruger internettet mere og mere, og køber færre og færre aviser. Og det kan mærkes på bundlinjen i regnskaberne. Det kan det især i krisetider, som den, den amerikanske økonomi befinder sig i lige nu.

Helt 100 procent online bliver The Christian Monitor nu ikke, da man fortsat vil udgive en søndagspublikation. Men det er interessant at læse de tanker, man har gjort sit:

This new, multiplatform strategy for the Monitor will “secure and enlarge the Monitor’s role in its second century,” said Mary Trammell, editor in chief of The Christian Science Publishing Society and a member of the Christian Science Board of Directors. Mrs. Trammell said that “journalism that seeks to bless humanity, not injure, and that shines light on the world’s challenges in an effort to seek solutions, is at the center of Mary Baker Eddy’s vision for the Monitor. The method of delivery and format are secondary” and need to be adjusted, given Mrs. Eddy’s call to keep the Monitor “abreast of the times.”

Det er en ret inspirerende måde at se det på: “The method of delivery is secondary”. Hvor er det dog rigtigt set!

Der er tre overordnede mål bag den nye, offensive webstrategi:

  1. En hjemmeside, der kan blive opdateret hele døgnet rundt, hele ugen, og leveret øjeblikkeligt, der vil fungere bedre end en udgivelse fem dage om ugen per post med forsinkelser.
  2. Fokus på det hurtigt voksende internet for nyheder i stedet for på de økonomisk ramte aviser.
  3. Fjernelsen af de store produktions- og distributionsomkostninger ved en daglig avis, vil gøre det muligt for The Christian Science Monitor at gå imod finansiel bæredygtighed, som understøtter avisens globale nyhedsressourcer.

Det er godt nok interessante tanker og mål, som lige er et stykke mere fremme i skoene, end de fleste andre aviser med en onlinestrategi.

Rigtig spændende bliver det for mig især, da jeg læser, at man vil linke til andre på nettet, der laver et lignende arbejde:

In addition to frequent updating with the latest news seven days a week, the plan is for the site to become a portal where editors will point visitors to other areas on the Web that are attempting journalism in the same spirit as the Monitor.

For nej, et medie har ikke sine læsere for sig selv. De surfer rundt på hele internettet, og så vil de udvise troværdighed overfor de sider, der viser dem de interessante steder — og vil, formentlig, vende tilbage dertil.

Derudover vil man også i en bedre dialog med læserne, men det kan næppe overraske nogen, at et medie kommer med den udmelding.

The Christian Science Monitor får de bedste ønsker herfra, det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at spænde af.

Facebook-annoncer: Har Venstre i grunden gjort noget forkert?

Der har været en del skriverier om Venstres brug af Facebooks “social ads”-feature, blandt andet hos MediaWatch.

Social ads, sociale annoncer, fungerer på den måde, at indehaveren af en side/page (jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages) kan lave annoncer for den side. Vælger man at bruge Facebooks social ads feature så vil dem, der ser annoncen blive præsenteret for en annonce for siden OG hvis en i deres vennekreds på Facebook er “fan” af siden, vil der være et billede af vedkommende og stå, at vedkommende er fan af siden.

Det er en feature, som andre annoncører også bruger på Facebook, blandt andet har jeg set social ads for “Blå Mænd“.

Venstre selv siger følgende:

“Vi har udnyttet den mulighed, som facebook har for at lave sociale annoncer. Jeg vil dog gerne slå fast, at vi ikke ønsker at hænge nogen ud eller vil udstille nogen for en forbindelse til Venstre eller Anders Fogh mod deres vilje,” siger Claus Horsted, der er politisk sekretær i Venstres Landsorganisation. (#)

Og det har de ganske ret i. Social ads er en feature i Facebook, som alle, der har en side/page kan bruge.

Uden tilladelse?
MediaWatch skriver:

Partiet Venstre bruger med billede og navns nævnelse danskere i sin markedsføring – men de har ikke givet deres tilladelse til det. (#)

Nu har jeg ikke været hele Facebook-regelbogen igennem, men jeg er ret sikker på, at Facebook har sørget for rykdækning til social ads. Det betyder (formentlig) at hvis folk føler, at de pludselig optræder i en annonce uden at vide det, så er det altså fordi, de ikke har læst regelsættet (godt nok).

Samtidig er Facebook ikke en dansk enhed (det eneste danske er den dansksprogede version), så derfor tvivler jeg på, hvor meget man får ud af det. Selvom nogle danskere, i dette tilfælde Venstre, bruger det til at markedsføre sig overfor andre danskere.

Set fra annoncørernes synspunkt er social ads en sand perle. Ikke nok med, at man får annonceret for sit produkt, så får man også målgruppens venner (såfremt de er fans af siden) til at give deres anbefaling med.

Og det er noget, der betyder noget for brugeren i sidste ende: At en i deres vennekreds er fan af noget, og dermed indirekte anbefaler det.

Betydningen af ordet “fan”
Et andet spørgsmål er også, om folk som David Trads ikke burde tænke sig lidt bedre om, når de agerer i den nye medieverden, som Facebook er med til at skabe:

“Jeg er også fan af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal på nettet, så jeg dækker bredt. Årsagen er simpelthen, at jeg professionelt har ønsket at følge med i, hvordan partilederne bruger Facebook, siger David Trads. (#)

Nu kan man jo godt følge politikerne på Facebook uden at blive fan af dem (man kan jo for eksempel blot føje Facebook-siden til sine favoritter), og samtidig fremgår det også ret tydeligt, at man kommer til at figurere blandt de andre fans af et produkt, person eller noget helt tredje, når man klikker “Become a fan”.

Samtidig ligger der også noget i ordet fan, som jo betyder, at man bakker op om noget, som må få en til at tænke, om det nu også er det rigtige. For eksempel følger jeg da også politikernes brug af Facebook, men jeg ville aldrig blive fan af en politiker, hvis politik jeg ikke støtter op om.

Annoncer jeg kan bruge til noget
Personligt kan jeg faktisk godt lide Facebooks social ads, fordi de er det, som så mange andre annoncer ikke forstår at være: Vedkommende og relevante.

Hvis nu en rock-musiker beslutter at køre social ads for sig selv, og jeg kan se, at en af mine venner, som jeg synes hører god rockmusik, er fan af vedkommende – ja, så er der en fair chance for, at det også er noget for mig.

Det formår bannerannoncer, som de eksisterer på forsiden af for eksempelvis forsiden af nyhedssites nu, ikke. Faktisk irriterer de mig bare. De blinker, spiller lyd og har som regel ingen eller meget lidt relation for mig.

Så vil jeg da hellere have annoncer, som jeg kan relatere til. Og hvis man er fan er noget på Facebook, er det vel ikke noget, man vil skjule for vennerne?

Opdatering @ 18-10-2008 19:01:
Det er muligt at vælge, at man ikke vil optræde i de social ads, som ens Facebook-venner ser. Se i kommentarerne til dette indlæg hvordan.

Distribueret indhold – statistikerens udfordring

Internettet er et fantastisk sted. Mange hjemmesider, mange mennesker — og masser af informationer.

Og den stadig stigende mængde af informationer betyder, at hvert eneste individ på nettet har mindre tid til hver enkel bid af information. Derfor kan det være svært at finde læsere/mennesker til lige præcis det, som man selv publicerer på nettet, måske på sin blog.

Derfor er man nødt til at repræsentere sit indhold der, hvor folk er. Altså at distribuere det ud. Lige for tiden er det sted sted uden tvivl Facebook.

Faktisk er Facebook så flinke ved os, at de har inkluderet en “Import”-feature, hvor man kan få Facebook til automatisk at trække for eksempel billeder (Flickr, Picasa), video (YouTube), favoritter/anbefalinger (delicious, Google Reader) og blogindlæg via RSS (hvad er RSS?).

Det betyder, at man kan få sine blogindlæg vist som “noter” på Facebook med alt inkluderet: links, billeder etc. Her kan man så oven i købet “tagge” personer, hvis nogle af ens venner er nævnt i indlægget/noten.

Hjælp, hvordan måler vi det?
Men der er en ulempe her. For som det er nu, så bliver mediernes (kvantitative) succes målt på brugertal og sidevisninger. Især brugertal. Efterhånden som distribueret indhold vinder frem, bliver det sværere og sværere for publicisterne/udgiverne at få indblik i, hvor mange personer, der læser/ser deres indhold på andre internetsider end deres egen.

Edward O’Hara fra Jupiter Research, som jeg hørte give et meget interessant oplæg til en konference for noget tid siden, taler om, at massepublikummet langsomt forsvinder, og at store dele af indholdet på internettet vil blive “desintegreret”, altså blive spredt ud over nettets forskellige kanaler.

Jeg er meget enig med ham, og her møder vi udfordringen: Hvordan får man statistik og indsigt i brugen af ens indhold andre steder? Jeg har ikke noget svar, men glæder mig til at følge udviklingen.

Kan en IT-afdeling mikroblogge?

I morges da jeg ville tjekke arbejdsmailen fra mobilen, kunne jeg ikke logge ind. Jeg kunne godt se forsiden, men logge ind – nej.

Jeg prøvede senere fra min bærbare via vores web-interface til Exchange-serveren (Outlook Web Access kaldes det), men samme resultat.

Jeg stod nu med to problemer:

1) Jeg kunne (og kan) ikke logge på min arbejdsmail
2) Jeg anede ikke, hvad det skyldtes, og hvornår det ville komme til at køre igen

Jeg måtte skrive til Kim (som jo arbejder i samme hus) og spørge, om der var problemer. Han måtte så kigge på intranettet (som det kræver en særlig VPN-klient at få adgang til udefra) og kunne så fortælle mig, at der var problemer.

Men havde det ikke været nemmere, at vores IT-afdeling havde en lettilgængelig kommunikationskanal, hvor vi medarbejdere kan følge med og få besked, når der opstår problemer, og når de bliver rettet?

Navnet er blog. Mikroblog
Et godt medie kunne være en blog, men Twitter eller Jaiku synes perfekt. Begge er mikroblogmedier, hvor man har 140 tegn per besked. Tilpas til at fortælle, at der er problemer med mailsystemet.

Det rejser selvfølgelig et oplagt spørgsmål: Twitter er en åben kanal, er det smart at andre kan læse med? Hvis man ikke mener, det er det (selvom jeg nu tvivler på, at statusbeskeder er statshemmeligheder), kan man jo passende lave en blog.

I hvert fald noget, der kan tilgås udefra uden en særlig klient, som jeg ikke kan installere på min telefon. En stor del af de gange, jeg lige skal tjekke min mail hurtigt, sker det faktisk fra mobilen. Derfor ville det også være logisk, at jeg kunne få en systemstatus via mobilen – her har Twitter en særlig mobil udgave.

Jeg ved, at vores IT-direktør blogger, og tidligere har udtrykt interesse i mikroblogging, så mediet ligger ikke så fjernt 🙂

Men hvad mener du? Kan en IT-afdeling mikroblogge? Bør den?

Her er mine værktøjer – hvad bruger du?

Som jeg skrev her for noget tid siden, har jeg været på Journalisthøjskolen for at fortælle om nye medier.

Hvad jeg havde tænkt mig at gøre i den forbindelse, men som jeg ikke fik gjort var at vise en side fra min præsentation. Der er ikke noget særligt over den, det er blot logoerne for de værktøjer, jeg bruger i mit arbejde som blogger, semi-journalist og interesseret i nye medier.

Jeg har valgt at publicere den her af to årsager. Dels fordi jeg af og til bliver spurgt om, hvilke værktøjer, jeg bruger (og umuligt kan nævne dem alle), og fordi jeg faktisk selv kan bruge sådan en oversigt til noget 🙂

Du kan klikke på billedet for at få en større version. Billedet inkluderer både software, webtjenester og hardware (mobil og kamera). Du kan også Se billedet med noter (med links til de forskellige services/ting).

Hvilke værktøjer bruger du som blogger/journalist?

Journalisthøjskolen og Update får nyt design – og hvilket design!

Sammenlægning af Journalisthøjskolen og den grafiske højskole er nu en realitet. Derfor skal skolerne også have samme grafiske identitet.

Derfor har update.dk (tidligere CFJE – Center For Journalistik og Efteruddanelse) og journalisthojskolen.dk nu fået et ansigtsløft.

“Det har været vigtigt for os at skabe en fælles visuel identitet, som kan binde hele organisationen sammen”, udtaler kommunikationschef Frank Christensen, og han fortsætter: “samtidig er det vigtigt, at de enkelte uddannelsesenheder fortsat har mulighed for at profilere deres uddannelsestilbud på deres egne selvstændige sites.”

Opdateringen af update.dk var tiltrængt, det forrige design var mildest talt kaotisk og bar præg af at være kommet til verden i en tidligere internet-æra.

Men her stopper roserne også. For det nye design er så ustruktureret og uudholdeligt at se på, at man håber, det er lavet gratis af nogle af de studerende.

XXX
For det første er der alle X’erne. X’et er en vigtig del af den nye identitet for den samlede uddannelsesinstitution. I en videopræsentation præsenteres X blandt andet som alfabetets joker.

Se videoen og bedøm selv,hvad du mener. Som udgangspunkt kunne X have været et fint tegn at bruge, men jeg ville nok ikke overplastre navigationen i min hjemmeside (som skal holdes ren for overskuelighedens skyld) med X’er.

Hjemmeside (unavngiven formular)
Vi vender vores øjne med update.dk, og allerede fra sidens start, går det galt. I stedet for en ordentlig titel, der beskriver sidens indhold, står der “Hjemmeside (unavngiven formular)”.

Det er simpelthen så pinligt, at det skal give afslag i prisen.

Folk, der vil bogmærke update.dk, vil få den tekst som standard (det kan selvfølgelig ændres af brugeren), og hvis man deler siden på Facebook, vil den trække det ud. Det kan brugeren ikke ændre.

Så når man forsøger at dele update.dk på Facebook, får man dette resultat:

Bemærk, hvordan titlen bliver ført automatisk over, og at der ikke er knyttet nogen beskrivelse.

Jeg vil råde det firma, der har kodet update.dk til at kigge på “Share Partners“-siden på Facebook. Der kan man læse, hvilke meta-linjer i kildekoden, som Facebook gerne vil have.

Alle nyheder på én og samme URL
Nu vil vi gerne læse nogle af nyhederne på update.dk og journalisthojskolen.dk. Jeg hæfter mig ved, at alle nyhedsartiklerne for de to sites fører til samme side på det respektive site. Altså:

Alle links til nyhedsartikler på update.dk fører til:
http://www.dmjx.dk/nyheder/nyheder.html

Alle links til nyhedsartikler på journalisthojskolen.dk fører til:
http://journalisthojskolen.dk/nyheder/nyheder.html

Altså har hver enkel nyhed ikke sin egen URL, eller “permalink”. Det vil sige, at det ikke er muligt at linke direkte til en specifik nyhed fra Journalisthøjskolen eller Update!

Jeg har også forgæves lidt efter en søgefunktion, så jeg kan finde ældre nyheder frem. Den har jeg ikke kunnet finde.

Jeg har til gengæld fundet en navigationsmenu, der af uransaglige årsager er lavet i Flash-formatet. Hvorfor? Hvorfor ikke lave en menu, der er kodet som ren tekst. De fine funktioner, man har med, kan man sagtens kode sig til. Det behøver ikke være i Flash.

Designet, åh designet
Jeg skal nok lade være med at gå videre ind i designet, da jeg ikke har en designeruddannelse. Men umiddelbart giver det ikke det professionelle indtryk, som man forhåbentlig har sigtet efter.

For eksempel har man som baggrund på update.dk valgt et billede af nogle mennesker, der formentlig sidder og lytter på en underviser.

Udover, at det ser mærkeligt ud, så gentager billedet sig, når man scroller ned ad siden. Om det er en hyldest til webdesign anno 1995 eller en fejl, skal jeg af gode grunde ikke kunne sige. Men det burde blive fikset.

Da det er mandag, og jeg er i det gavmilde hjørne, vil jeg da gerne løfte sløret for hvordan det gøres. Det er simpel CSS.

I kildekoden findes linjen:

<body style='background-image:url(/CFJE/VidBase.nsf/cb_bg.jpg?OpenImageResource)'>

Den omskrives til:

<body style="background-image: url(/CFJE/VidBase.nsf/cb_bg.jpg?OpenImageResource); background-attachment: fixed;">

Og vupti! Så står baggrundsbilledet stille. Læs mere om background-attachment.

Jeg vil som nævnt ikke gå mere ind i designet, men i stedet opfordre dig til selv at klikke rundt på siden. Dem, jeg har vist siden til, er ikke begejstrerede.

Jeg vil råde de gode folk på Update, Journalisthøjskolen og Den Grafisk Højskole til at gribe knoglen og ringe til Børge Kristensen, der er en af pionererne inden for det danske hjørne af World Wide Web og som kan få noget usability indover update.dk.

Eller tilkald Jakob Nielsen. Bare gør et eller andet.

Opdatering @ 12:46
Update.dk’s titel er nu blevet sat til “UPDATE.DK (hjemmeside)”.
Opdatering @ 20:38
På Journalisthojskolen.dk’s side for nyheder, kan man læse følgende om det nye webdesign:

Kontrapunkt, som står bag udviklingen af den nye identitet, er kommet frem til en løsning hvor Mediehøjskolen, Journalisthøjskolen og UPDATE fremstår som de primære brands, men samtidig fremgår det tydeligt at disse brands hører under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Dette er løst ved at lade tre forskellige signaturfarver repræsentere de tre enheder, og lade en grå farve repræsentere den samlede organisation.

Fleksibilitet er et nøgleord for den nye visuelle identitet. Den kan ændres, tilpasses og varieres alt efter den platform, som den bruges på. Samtidig er den udviklet med særlig fokus på at fungere på digital kommunikation.

Jeg hæfter mig især ved formuleringen »udviklet med særlig fokus på at fungere på digital kommunikation«.

Nyhedsavisen lukker og slukker

Gravsten for Nyhedsavisen

I skrivende stund er det sparsomt med informationen, men Nyhedsavisen lukker.

Det kommer kort efter, at Morten Lund bød på metroXpress.

Der vil formentlig komme mere om sagen de kommende dage, i takt med at de andre medier, for travlt med at fortælle deres læsere, at Nyhedsavisen er væk.

Opdatering @ 23:31:
I en mail til medarbejderne, skriver hovedaktionær Morten Lund (#):

Jeg er uendeligt ked af at måtte meddele at vi I dag har stoppet udgivelsen af Nyhedsavisen. Jeg har sammen med resten af bestyrelsen, ledelsen og chefredaktionen kæmpet til sidste bloddråbe for at redde projektet, som vi alle har troet på, men henset til lavkonjunktur og den generelt finansielle afmatning ser vi det desværre ikke længere muligt at fortsætte.

Af hele mit hjerte vil jeg takke alle partnere, medarbejderne og alle andre, der har arbejdet og kæmpet for Nyhedsavisen.

Opdatering: @ 23:36
»Avisens ejer Morten Lund vil uddybe beslutningen over for medarbejderne mandag formiddag klokken 10.« (#)
Opdatering @ 23:42:
»For det første er det bare dybt sørgeligt og lige nu meget uoverskueligt. Det er noget, vi har frygtet, siden vi startede den 6. oktober 2006. Vi har alle vidst, at vi løb en risiko. Det er også blevet sagt blandt medarbejderne, at vi startede med et brag, og at vi går ned med et brag. Det skal jeg lige love for, at vi gør.« (#)

Koncernchef i Berlingske Media betegner lukningn af Nyhedsavisen som ‘en god nyhed’. »Det er naturligvis beklageligt for medarbejderne. Men det ville være uholdtbart for det danske gratis-avismarked, med fortsat store tab,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk. (#)

Opdatering @ 23:48
Seneste blogindlæg er stadig indlægget om Berlingskes økonomiske tab, der slutter med ordene »LONG LIVE NYHEDSAVISEN !!« (#)
Opdatering @ 00:22
Adm. direktør i MetroXpress Søren Riis vurderer, at lukningen af Nyhedsavisen skaber basis for sund økonomi i de resterende gratisaviser. (#)
Opdatering @ 00:29
Nyhedsavisen var et fantasiprojekt, der har ødelagt konkurrenternes sunde forretninger. Sådan lyder reaktionen fra koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knuden. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 10:24
Morten Lund: »Fuck – I had to stop my paper – I hate Hate HATE to loose« (#)
Opdatering @ 01-09-2008 12:36:
Nyhedsavisens administrerende direktør, Morten Nissen Nielsen, måtte tage flugten, da han mandag formiddag blev passet op af vrede og frustrerede polske avisbude foran gratisavisens hovedkvarter på Holmen i København. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 13:01
Freeway har overtaget Avisen.dk og vil ikke udelukke et samarbejde med Berlingske (#)

Du kan følge med i sagen på…