Programmet til New Media Days er klart

Så er programmet til New Media Days-konferencen klar. Der er også en liste over oplægsholdere.

Arrangørerne har blandt andet fået fat i Tariq Krim fra aggregeringstjenesten Netvibes. Så kan man næsten tilgive, at der er et arrangement om “web 3” – flosklerne længe leve 🙂

New Media Days finder sted den 8. og 9. oktober 2008 i Tappehallerne, Dessaus Boulevard 46, Hellerup.

Reboot10 er i gang

Jeg sidder i den store sal til Reboot-konferencen, version 10, hvor temaet er “Free”.

Du kan følge Reboot10 via Summize (der tracker Twitter), Google Blog Search og den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk – og se billeder på Flickr.

Det trådløse internet her er lidt so-so, så forvent ikke live-blogging fra mine hænder 🙂

Vinderne af Mediernes Internetpris

LIVE: (Dette indlæg opdateres løbende, efterhånden som Kim nævner vinderne)

# Podcasterprisen:
Claircast.dk

# Bedste mashup:
Boliga
Momondo
Ekstra Bladets Brandkort

# Bedste distribution:
Overskrift.dk’s BlogSynergi
Podhead
TV2 Breaking News på mobilen

# Bedste underholdning:
Yallahrup Færgeby
Drømmeholdet
Go Supermodel

# Bedste net-tv:
Gear-TV
Børsen TV
Forsvarskanalen

# Bedste sociale tjeneste:
Arto
Netdoktor Babyklub
Slankedoktor.dk

# Bedste brugerinddragelse
JydskeVestkysten
Backpackerplanet.dk
TV2 1234

# Bedste brugerinterface
Ikke uddelt – buddene var ikke gode nok (link)

# Bedste mediesamspil
TV2 – Tour de France-dækning
DR – X-Faktor
Anders And & Co + Andeby.dk – Stålanden-tema

# Bedste netjournalistik
Politiken – kampen om Ungdomshuset
DR.dk – Dækning af Folketingsvalget
Jesper Berg – Gentoftesagen

# Juryens særpris
DR Bonanza

# Kim har også et blogindlæg om prisuddelingen.

# Se de nominerede (med links)

Nomineringerne til Mediernes Internetpris er klar

Juryen til Mediernet Internetpris har nu været igennem de mange indstillinger og er kommet frem til nomineringerne. De er:

Producent Produktion
Bedste distribution Overskrift.dk BlogSynergi
Marc de Oliveira, Bo Koch-Christensen & Bossy Bo Podhead.dk
TV2 Net Breaking News på mobilen
Bedste mashup Boliga Boliga.dk
Thorvald Stigsen Momondo
Ekstra Bladet (nationen!) Brand-kort
Bedste sociale tjeneste Arto.dk Arto.dk
Netdoktor Media Netdoktor Babyklup
Slankedoktor.dk Slankedoktor.dk
Bedste web-tv Mediaprovider Gear-TV
Karsten Engmann Jensen, Børsen Digitale Medier Børsen TV
www.forsvarskanalen.dk Forsvarskanalen
Bedste netunderholdning Jesper Carstensen, Ole Christensen, Swush.com Drømmeholdet
www.gosupermodel.com www.gosupermodel.com
DR.dk Yallahrup Færgeby
Bedste brugerinddragelse BackpackerPlanet.dk BackpackerPlanet.dk
Mikael Kamber, Syddanske Medier/JydskeVestkysten jv.dk
TV2 Net og TV2 Nyhederne 1234
Bedste netjournalistik DR.dk DRs dækning af Folketingsvalg 2007
Jesper Berg Gentoftesagen
Politiken.dk Kampen om Ungdomshuset
Bedste mediesamspil DR X-Faktor
TV2 Net og TV2 Sporten tour.tv2.dk
Anders And & Co + Andeby.dk Stålanden-tema

Priserne overrækkes 12. juni.

FDIM vil præmiere indhold på internettet

Bedre sent end aldrig. Efter at have præmieret internetreklamer i de seneste fem år, vil Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM nu også til at præmiere godt indhold på netmedier med Mediernes Internet Pris, skriver MediaWatch:

»Nettet har fantastiske muligheder og giver, når det er bedst, brugerne dybde, dagsorden og nærvær. Der er i dag ingen prisuddelinger, der sætter fokus på indholdet på nettet, og det vil FDIM lave om på. FDIM vil gerne belønne de bedste tiltag på det redaktionelle og indholdsmæssige område, derfor introduceres Mediernes Internet Pris.

En pris, der skal belønne de bedste netsucceser på indholdssiden,« siger Christian Peytz, formand for FDIM.

Business.dk har en artikel, hvor du kan læse lidt mere om prisen. Der kan du også se kategorierne til prisen.

Fremtiden er åben

Indrømmet, jeg hører ikke meget radio. Jeg hører faktisk for lidt radio. Egentlig har jeg aldrig rigtig følt mig knyttet til radiomediet, og det har betydet, at podcasting aldrig rigtig har bidt sig fast på mig.

Det kan dog være, at jeg skal til at lave om på det. Dels understøtter min mobiltelefon podcasting og dels har jeg efterhånden flere gange taget mig selv i at sidde og høre DR’s Harddisken foran min computer.

Seneste, og nu kommer humlen med dette indlæg og årsagen til overskriften, indslaget “‘Open’ er den nye trend“, der handler om, at de åbne tiltag breder sig, blandt andet med Googles initiativ på tværs af flere platforme, OpenSocial og OpenID, der vil tilbyde én digital identitet på tværs af flere platforme.

I studiet kan du høre Jens Poder tale om sit, i mine øjne fornuftige, syn på tingene.

Dansk OpenID-arrangement
I forbindelse med OpenID kan det her nævnes, at WeMind (tidligere Connecta) arrangerer et arrangement for opstart af OpenID i Danmark. For at gøre det mest muligt overskueligt for arrangørerne, har de valgt at oprette arrangementet på Facebook (læs om det her), så hvis du skal tilmelde dig, er det en god idé at gøre det der.

Jeg dukker i hvert fald op til OpenID-arrangementet, da jeg mener at jo mere åbenhed og overskuelighed vi får på nettet, jo bedre.

Paneldebat med netchefer

Hvad kommer fremtiden til at bringe? Hvordan kan/skal medier bruge brugergenereret indhold? Og hvad med mashup?

De spørgsmål, og mange flere, har du mulighed for at få svar på, når Update — en sammenlægning af Center For Journalistik og Efteruddannelse og Den Journalistiske Efteruddannelse — sammen med DONA — foreningen for online journalister — afholder arrangementet “Fra pionerer til mediehelte“.

Her består panelet af:

  • Internetredaktør, redaktionschef Jørgen Schultz-Nielsen, Jyllands-Posten
  • Webredaktør, redaktionschef Michael Arreboe, Politiken
  • Redaktionschef Eva Rymann, TV2 Nyhederne
  • Redaktionschef online Troels B. Jørgensen, Berlingske Tidende
  • Internetredaktør Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet
  • Webredaktør Henrik Rewes, Nordjyske

Arrangementet afholdes på IT-Universitetet på Amager (se på kort), og det koster 375 kroner — eller 250 kroner, hvis du er medlem af DONA.

Læs mere om arrangementet hos Update og/eller DONA.

Kim Elmose og jeg vil liveblogge fra arrangementet på bloggen netavis.wordpress.com, hvor der allerede er godt i gang i skriblerierne. Her har jeg også selv skrevet et indlæg om noget, jeg gerne så diskuteret til paneldebatten: Brugerinddragelse kontra borgerjournalistik.

Jeg håber, at så mange af jer som muligt vil dukke op til dette spændende arrangement, som kommer i noget af et brydningstid for netmedierne, hvor der er mange veje at gå og flere penge at gøre det for end for ti år siden 🙂