Verve Wireless vil redde aviserne ved at putte dem på mobilen

Oplagstallene for papiraviser har det seneste stykke tid kun gået én vej: Ned. Et firma ved navnet Verve Wireless (der netop har hentet 3 millioner dollars – svarende til lidt over 14 millioner kroner – fra The Associated Press) vil redde avishusene ved at få dem på mobiltelefonen, skriver New York Times.

Systemet er enkelt. Avisproducenter kan oprette sider til mobiltelefoner og vælge selv at lægge lokale annoncer på eller lade Verve Wireless ligger landsdækkende annoncer på.

Verve Wireless udgiver pt. 4.000 aviser fra 140 udgivere. Kundekredsen huser blandt andet »Freedom Communications, the McClatchy Company and The New York Times Company’s Regional Media Group« og altså The Associated Press.

Håbet er, at annoncører vil betale mere for annoncer på mobilen end på nettet, men det ønske ser ikke ud til at blive opfyldt foreløbig. Ifølge eMarketer, der beskæftiger sig med forskning indenfor markedsføring, vil annoncører bruge 1,6 milliarder dollars (ca. 7,5 milliarder kroner) på mobilannoncer, mens der bruges 26 milliarder dollars (123,3 milliarder kroner), mere end 16 gange så meget, på nettet.

Aviserne skal med nu
Greg Sterling, der studerer det mobile internet for Opus Research, forklarer i artiklen, at det er vigtigt, at avishusene kommer med på det mobile internet nu:

It’s important and smart for newspapers to get out in front on the mobile phenomenon and not make the mistake they made in waiting too long to embrace the Internet.

Det er jo svært at være uenig med ham i. Heldigvis tyder mange ting jo på, at vi er forholdsvis godt med herhjemme, i hvert fald på det landsdækkende plan. Hvor godt lokalaviserne er repræsenteret på den mobile platform, har jeg umiddelbart ikke noget overblik over eller nogle tal for.

(Foto: Adrianna Calvo / Pexels)

Internettets far taler om nettets fremtid

Hos JD Lasica er jeg blevet opmærksom på et kort interview med Vint Cerf (cirka 8 minutter) — manden, der er kendt som “internettets fader”.

I interviewet taler han blandt andet om internettets fremtid, blandt andet omkring videodistribution. Du kan se interviewet ved at klikke på det ovenstående link eller lige her:

Vi ser et skift mellem medieplatforme, ikke medieudbydere

(Bemærk: Hvis du i forvejen følger nyheder mere på nettet end i avisen og følger medieudviklingen, vil der ikke stå noget nyt i dette indlæg for dig.)

“Hvis vi bare laver en bedre avis, så kommer folk tilbage og begynder at købe aviser igen, og faldet i oplaget vil blive standset.”

Det er ud fra den slutning, at danske aviser i øjeblikket går og grubler og grubler over, hvordan de atter kan få gang i oplaget og – i sidste ende – tjene flere penge.

Den antagelse indeholder dog en fatal fejl. At man tilsyneladende tror, at det er de andre aviser (især gratisaviserne) der har snuppet læserne. Altså at de er flyttet til andre udbydere af samme form for indhold på samme platform, papiret.

Men sådan er det ikke. Folk skifter ikke fra avis til avis, men fra avis til nettet. De skifter platform, ikke udbyder. At nogle så formentlig skifter udbyder, mens de skifter platform (for eksempel fra Berlingske-aivsen til Politiken.dk) kan jo ikke udelukkes.

Indser man dette, er konklusionen klar:
Folk kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi vi laver bedre aviser. Det er muligt, at man kan trække gode læsertal ved at have gode historier at slå på, men det er kortvarigt.

Avisen får baghjul
Internettet er avisen langt overlegen på flere punkter, og det er folk ved at indse. Det er for eksempel muligheden for at sende links til artikler, at en artikel bliver liggende på samme adresse, at man kan komme direkte fra sin yndlingsblog til de artikler, der linkes til.

Nettet giver avisen endefuld på især to punkter: Hypertekst og hastighed.

Dette er langt fra nyt, men det er nu, det rammer bredt. De danske netaviser har oprustet så længe og er nået så langt, at de faktisk, i læsernes øjne, er fuldbyrdede konkurrenter til deres trykte kolleger. Og læserne vælger nettet, blandt andet på grund af hypertekst og hastighed:

“Jeg kan læse artiklen lige nu i denne fem minutter lange pause, og jeg kan på få sekunder sende den videre til dem, jeg tror, vil være interesserede”.

Med papiravisen skal du enten overrække artiklen fysisk eller scanne artiklen ind, hvis du vil dele den. Og det er for besværligt.

På ekstrabladet.dk har du måske opdaget en “Bookmark”-knap. Her kan folk tilføje den pågældende artikel til for eksempel Facebook og del.icio.us.

Her viser statistikken, at der i gennemsnit hver dag i måneden bliver bookmark’et cirka 100 ekstrabladet.dk-artikler på de tjenester, primært Facebook og MSN Live. Det synes jeg er ret pænt, når man tager i betragtning, at funktionen aldrig er blevet beskrevet og ikke ligger det bedste sted i artikelskabelonen.

Så folk vil altså gerne enten dele artiklerne med deres venner eller have dem gemt som favoritter, de gerne vil kunne finde tilbage til.

Og på nettet er det nemt. Det kan gøres med få klik.

Samtidig er det også nemmere for journalister at binde en bestemt artikel sammen med ældre/samtidige artikler om samme emne, så læseren får et bedre overblik. På papir er man nødt til at referere tidligere artikler, som for eksempel “Som X skrev i sidste uge…”. På nettet er der kun et klik mellem de nuværende og den artiklen fra sidste uge.

På grund af alt det ovenstående og mange andre grunde, er netartikler mere indbydende og nemmere at have med at gøre end avisartikler. Og derfor fravælger folk papiravisen til fordel for netavisen.

Og derfor må man spørge sig selv, om folk overhovedet vil, eller kan, vende tilbage til avisen, når de har lavet skiftet til nettet. Jeg tvivler.

Nomineringerne til Mediernes Internetpris er klar

Juryen til Mediernet Internetpris har nu været igennem de mange indstillinger og er kommet frem til nomineringerne. De er:

Producent Produktion
Bedste distribution Overskrift.dk BlogSynergi
Marc de Oliveira, Bo Koch-Christensen & Bossy Bo Podhead.dk
TV2 Net Breaking News på mobilen
Bedste mashup Boliga Boliga.dk
Thorvald Stigsen Momondo
Ekstra Bladet (nationen!) Brand-kort
Bedste sociale tjeneste Arto.dk Arto.dk
Netdoktor Media Netdoktor Babyklup
Slankedoktor.dk Slankedoktor.dk
Bedste web-tv Mediaprovider Gear-TV
Karsten Engmann Jensen, Børsen Digitale Medier Børsen TV
www.forsvarskanalen.dk Forsvarskanalen
Bedste netunderholdning Jesper Carstensen, Ole Christensen, Swush.com Drømmeholdet
www.gosupermodel.com www.gosupermodel.com
DR.dk Yallahrup Færgeby
Bedste brugerinddragelse BackpackerPlanet.dk BackpackerPlanet.dk
Mikael Kamber, Syddanske Medier/JydskeVestkysten jv.dk
TV2 Net og TV2 Nyhederne 1234
Bedste netjournalistik DR.dk DRs dækning af Folketingsvalg 2007
Jesper Berg Gentoftesagen
Politiken.dk Kampen om Ungdomshuset
Bedste mediesamspil DR X-Faktor
TV2 Net og TV2 Sporten tour.tv2.dk
Anders And & Co + Andeby.dk Stålanden-tema

Priserne overrækkes 12. juni.

Dagens overdrevne overskrift: Afløseren for Facebook er klar

I noget, der ligner et rekordforsøg i at stramme overskrifter skriver journalisten.dk, at afløseren for Facebook er klar.

Say what?
Say what?

Facebook har noget nær kritisk masse, også her i Danmark (hvilket MySpace ikke fik, derfor forlod mange det igen), og derfor virker det mærkeligt at udråbe en afløser.

I artiklen citerer man Lisbeth Klastrup fra ITU, som jeg har den største respekt for – derfor undrede jeg mig over, at hun udråber en afløser for Facebook. Det gør hun nu heller ikke:

I dag klikker brugerne sig måske ind på både Facebook.com, Linkedin.com og Myspace for at opdatere deres profil. Fremover vil det sandsynligvis kun være nødvendigt at gå ind et enkelt sted for at sende og modtage informationer om sit netværk.

Skal vi blive enige om, at der er langt fra “afløseren for Facebook er klar” til “fremover vil det sandsynligvis kun være nødvendigt…”?

“Afløseren”, som artiklen handler om, er Googles Open Social, som er et fedt initiativ, som journalisten.dk skal have ros for at skrive om. Men nyt er det ikke. Googles blogindlæg, hvor man annoncerer Open Social er fra november 2007, altså for syv måneder siden. Derfor virker det mærkeligt at skrive, at afløseren “er klar”.

Seneste nyt er, at AOL som de seneste er gået med i samarbejdet (for noget tid siden gik Yahoo! med), men der bør stilles store spørgsmålstegn ved, om dette retfærdiggør begrebet “afløser”.

Jeg synes, det er ærgerligt, at Journalisten.dk i stedet for at skrive en grundig artikel om OpenSocial forsøger at sælge OpenSocial som en afløser for en megapopulær tjeneste.

De sociale netværk flytter, og vi er flyttemændene

Det især geniale ved OpenSocial er, at man kan trække data ud på mange sider – det sker ved hjælp af Google Friend Connect, som desværre ikke er i luften endnu, men som du kan læse mere om hos TechCrunch.

Det vil for eksempel sige, at folk kan relatere til hinanden og bruge deres personlige informationer etc. etc. på denne blog. Men her er Facebook også godt med. Facebook Connect, som heller ikke er gået i luften nu, er bestemt værd at holde øje med.

Men måske er det bare svært at få folk til at klikke ind på en artikel, der handler om, at de sociale netværk flytter ud på mange forskellige sider ved hjælp af API’er. Så er det trods alt nemmere at sige, at “her er noget, der afløser det, som i alle sammen bruger nu”.

Foto: AJU_photography / Flickr Creative Commons

Debat: Hvordan kan medierne bruge Twitter?

Kim Elmose har skrevet et godt blogindlæg om, at Politiken nu vil i gang med at bruge Twitter. Det sker på twitter.com/politiken.

Kims indlæg er rigtig godt timet med en artikel hos eJour, der handler om, at journalister skal til at bruge Twitter, som mere eller mindre er en sammenskrivning af, hvad der allerede har været skrevet om Twitter som journalistisk redskab.

Kim lægger op til en interessant snak: Hvordan skal vi som medier bruge Twitter? Kim nævner tjenesten Twitterfeed (hvor du kan trække RSS-feeds ind på Twitter, akkurat som du kan på mikroblogtjenesten Jaiku), men som Kim også selv skriver, så er det næppe en holdbar løsning.

Vi beder om hjælp
Hos os ved vi endnu ikke helt, hvordan vi skal få placeret Twitter for at få det brugt rigtigt, så vi har gjort det, at vi beder om forslag. Det har resulteret i to forslag fra Morten Just og Christian Bogh.

Som jeg også har skrevet i en kommentar til Kims indlæg, så er jeg mere tilhænger af en multi-kanal approach, hvor vi har forskellige kanaler, for eksempel en til Ekstra Bladet generelt (twitter.com/ekstrabladet) og en til vores breaking news (twitter.com/ebbreaking).

Men lad os tage snakken. Hvordan kan medie bruge Twitter på den bedste måde, så det ikke bare bliver endnu en kanal, hvor vi serverer det samme indhold som på hjemmesiden?

Er DAB død?

DR savner konkurrence på DAB-radio, skriver Berlingske.dk:

Hvis DAB radioen skal ramme bredt blandt danske radiolyttere, så skal konkurrencen øges, mener DRs mediedirektør.

DR sendte sidste år 16.478 færre timers DAB-radio end året før, alligevel mener DRs mediedirektør, Lars Grarup, at de kan hive tallet op igen.

”Det er vores intention, at tallet skal vendes igen. Jeg mener, at DAB er fremtidens radio, så derfor kommer vi også til at satse mere der,” siger han til Business.dk

Det tror jeg, han er relativ alene om at mene.

For hvorfor skal man kaste sig over DAB-radio, når alle kan lave radio på internettet. Vi har på det seneste set to nye tiltag med radio på internettet – dels en flok, der vil udfylde hullet i DRs public service og en gruppe tidligere DR-ansatte har startet deres egen internetradio for at forny og bevare radiomontagen.

På internettet er der noget nær fri båndbredde, og det er nemt at få fat i lyttere, enten ved at lave en hjemmeside eller tilmelde sig Apples iTunes – begge steder kan folk vælge om de vil høre udsendelsen nu, eller om de vil vente til et mere passende tidspunkt.

DAB tilbyder intet af det. DAB fungerer som almindelig radio, det er bare digitalt. Det er stadig broadcasteren, der bestemmer, hvornår du skal være hvor, hvis du vil lytte med.

Og det tror jeg personligt ikke, at der er den store fremtid i.

Opdatering:

  • MediaWatch har også en artikel, hvor afgående sekretariatsleder Christian Kjeldsen fra DAB Digital Radio Danmark har lagt en kommentar som svar til mig

Jordskælv: Twitter slår medierne på hurtighed

Jens Jørgen Madsen (der var så flink at nævne vores manifest på journalisten.dk) har tippet mig om historien om, at Twitter har slået de traditionelle medier i dækningen af jordskælvet i Kina. Slået på hastighed, forstås:

News of the deadly catastrophe reached Twitter devotees such as blogger Robert Scoble in San Francisco even before the massive temblor, which killed more than 12,000 people in Sichuan province, was reported by news organizations and the earthquake-tracking US Geological Survey.

“Several people in China reported to me they felt the quake while it was going on!,” Scoble wrote in his popular Scobleizer blog.

Twitters are abbreviated text messages that can be instantly posted on online bulletin boards and personal websites and sent to the mobile telephones of selected friends.

They were at the forefront of a gush of quake pictures and video swiftly posted online via services such as Yahoo’s Flickr, Google’s YouTube, and French entrepreneur Loic Le Meur’s fledgling Seesmic, which has been called the “Twitter of video.”

Twitter reportedly became a source of information for major news organizations covering the China earthquake.

“This event has the potential to bring mainstream media into the Twitter world,” Alec Saunders wrote in his Personal Soapbox blog.

Helt almindelige mennesker har altså skrevet på Twitter om jordskævlet, og der har de traditionelle medier slet ikke kunne følge med.

Hellere lille og rap end stor og…
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke synes, at Twitter er særlig velegnet til samtaler, men her ser vi Twitters styrke: Hurtighed og en stor skare af mennesker, som er på tjenesten, hvad enten de selv skriver på Twitter eller blot følger med i strømmen for at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mikrotjenesten Jaiku overhalede de traditionelle medier på hastighed, da der var bombealarm på Høje Taastrup station.

Kan jordskævlet i Kina være, som der står i artiklen hos Yahoo News, dén begivenhed, som får mikromedierne (som fx Twitter og Jaiku) ind på mainstreamscenen? Jeg tror i hvert fald, vi er ved at være der.

FDIM snart klar med nyhedsbrev-statistik – men kan vi bruge det til noget?

FDIM logo

Hos MediaWatch ser jeg, at FDIM er på vej med statistik for nyhedsbreve, altså dem, der bliver leveret per e-mail:

Nyhedsbreve er – med en daglig “reach” på omkring 50 % af den danske befolkning – en interessant medietype. Nyhedsbreve anvendes af næsten alle etablerede medier og fungerer både som trafikgeneratorer og som selvstændige annoncemedier.

Det lyder jo meget godt. Men kan vi bruge de tal til noget? Og vil de blive præcise nok? Jeg har hørt, at det er blevet alt for svært at lave statistik, efter de fleste mailprogrammer (og webmail-applikationer som Gmail og Hotmail) automatisk blokerer billeder – tidligere var det tricket, at man så kunne gøre statistik på hvor mange gange, det billede blev vist.

Jeg tænkte lidt, at nu har FDIM fundet en ny måde at gøre det på. Men det, lyder det ikke til, man har:

Det centrale begreb i den nye måling bliver antallet af aktive modtagere – dvs. det antal emailadresser som et givent nyhedsbrev rent faktisk bliver leveret til.

Antallet af aktive modtagere vil på denne måde dokumentere hvor mange der har haft “opportunity to see”. Ligesom gratisaviser kan fortælle hvor mange aviser der er lagt i fysiske postkasser, vil nyhedsbrevsudgivere kunne fortælle hvor mange nyhedsbreve der er leveret til mail-inboxe.

Sensationen er til at overse. Det eneste, den nye statistik gør er, hvad der varer til at tage antallet af udsendte nyhedsbrevet og fra det tal trække antallet af bounces – altså hvor der bliver svaret, at mailadressen ikke eksisterer.

Det er selvfølgelig muligt, at det viser sig, der er mere nyt under solen, når den nye statistik bliver præsenteret og taget i brug, men indtil nu lyder det ikke af så meget.