David Trads vil kun have læserbreve på sin blog

Slut med anonyme kommentarer på min blog‘ skriver David Trads på sin blog hos Berlingske Tidende.

Årsagen er, at han er træt af at læse, eller slette, uintelligente kommentarer fra folk, der opererer under et dæknavn.

Trads’ løsning er at gå et par årtier tilbage i debathistorien:

Frem over godkender jeg kun kommentarer, der er underskrevet med fuldt navn og adresse på præcist samme måde, som når et læserindlæg optages i en avis.

Det er håbløst. Hvorfor skal jeg oplyse min fysiske adresse for at skrive en kommentar til et indlæg, David Trads har skrevet på nettet? En kommentar til et blogindlæg er ikke nødvendigvis et ‘læserbrev’, men noget, der gerne skulle berige det oprindelige indlæg eller læseren.

Jeg tvivler på, man får gode kommentarer ved at bede folk om deres navn og adresse. Jeg kan forstå, at man vil have folk til at lægge kommentarer i deres rigtige navn, men så gør dog et teknisk tiltag og brug et 3. part-kommentarsystem, såsom Facebooks eller Disqus.

Eller få dog som udgangspunkt et system, hvor folk skal logge ind (og angive deres adresse) før, de kan lægge kommentarer til blogindlæggene. Men den løsning, Trads har valgt, er naturligvis lettere for Trads og Berlingske.

Og så vil David Trads stadig skulle sidde og læse kommentarerne igennem i sin blog-administration, selvom folk så kalder jeg ‘George Washington’ eller et andet dæknavn.

Og som en lille morsomhed kan det nævnes, at Trads ikke selv underskriver korrekt, når han lægger en kommentar:

Præcisering

Alle skal – uanset at I allerede har opgivet navn og adresse i systemet – selv underskrive indlæg med navn og fuld adresse. Som eksempelvis Jan Petersen har gjort ovenfor:

Jan Petersen
Teglgårdsvej 507 st tv
3050 Humlebæk

Kun indlæg, som er underskrevet på denne måde, vil blive offentliggjort.

vh

David Trads

Og herudover har Trads og Berlingske vel ikke en reel mulighed for at verificere folks adresser? Så tiltaget er potentielt ligegyldigt, vil jeg mene.

Virkeligheden 2.0

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Michael Winther-Rasmussen.

*

Har du fået dig en Twitter-profil? Nå, men du er da på Facebook, ik’?

Nej. Det er faktisk ikke alle, der ude blandt journalister og mediefolk, der netværker online eller mikroblogger. Og det bør få alarmklokkerne til at ringe.

Ikke fordi Twitter eller Facebook er lyksaligheder i sig selv, men fordi det er der læserne/brugerne er, og derfor bør alle journalister naturligvis også være der. Skal medierne overleve, så kræver det, at de er vedkommende og nærværende. Og så bør man respektere, at en stor del af læserne/brugerne faktisk bruger en stigende del af deres dag på Facebook.

Giver Facebook bedre journalistik? Ikke nødvendigvis. Er Twitter afgørende for nyhedsformidlingen? Det kan den være.

Det er for så vidt heller ikke grunden til dette indlæg.

Det handler primært om at sikre, at man som journalist eller kommunikatør er opdateret. Ikke blot på begivenheder, men også på den virkelighed, som man skal agere i.

Det er faktisk ikke alle mediefolk, der er hoppet med på Facebook-bølgen. Endnu færre er på Twitter.

Forklaringerne er mange. Nogle vil pege på en generationskløft, andre på den kendsgerning, at man dårligt kan nå at sætte sig ind i et nyt internetfænomen, før det afløses af noget andet.

Begge dele er ikke gangbare undskyldninger. De er faglige selvmord.

Ja, Facebook og Twitter bliver helt sikkert afløst af noget nyt, der igen forsvinder til fordel for noget endnu mere smart. Men der er ofte tale om en evolutionær udvikling. Der bliver sjældent lavet revolutioner. Dermed er det langt nemmere at forstå de nye fænomener, hvis man allerede har været en del af forgængeren. Det er en betydeligt større omvæltning, hvis man vælger at springe mellemregningerne over.

Jeg har flere gange hørt beklagelsen om, at der bliver stillet for mange og nye krav til journalister. Til det må svaret lyde: Forestil dig det modsatte.

Og prøv så at overvej, hvorfor det egentligt var, at du blev journalist i første omgang.

Handlede det om at være en del af virkeligheden, nuet, skabe forståelse af den virkelighed, som læserne befandt sig i eller …?

Som en sidebemærkning skal nævnes Danmarks Journalisthøjskoles minimumkrav til studerende på grunduddannelsen. Det er et fingerpeg om de helt grundlæggende ting, der skal være på plads i værktøjskassen, hvis man skal kunne fungere som journalist i virkeligheden 2.0. Det er ikke nok at mestre det skrivetekniske, og det bør måske give grund til lidt selvransagelse rundt om blandt de rutinerede “skriverene” i de danske mediehuse…

Der var hold i rygterne: JP/Politikens Hus lukker tre community-sites

Der var noget om snakken, da Kenneth Ley Milling den 2. februar her på Medieblogger skrev, at han havde hørt rygter om, at JP/Politikens Hus ville lukke community-sites’ne Ask Alex, Navlestreng.dk og Decorate.dk.

Journalisten skriver nu: JP/Politikens Hus lukker tre internet-sites:

JP/Politikens Hus lukker sine tre internet-sites decorate.dk, navlestreng.dk og ask-alex.dk som selvstændige sites og forretningsområder og lægger dem i stedet ind under andre af mediehusets hjemmesider. Det fortæller Jyllands-Postens bladdirektør Klaus Høeg-Hagensen til Journalisten.dk.
(Opdateret)

»Det gør vi fordi, der er meget langt til, at vi får en ordentlig indtjening på de tre sites,« siger Klaus Høeg-Hagensen.

Som konsekvens af beslutningen er en del af medarbejderne blevet afskediget, mens andre er blevet tilbudt job andre steder i JP/Politikens Hus.

Facebook: You don’t know what you’ve got till it’s gone

En af mine kolleger oplevede forleden at blive låst ude af Facebook, som jeg også skrev om på Twitter.

Han er nu blevet aktiveret igen, efter at han skrev til Facebook.

Det, der irriterede ham mest var imidlertid ikke, at han ikke havde adgang til Facebook — men at han var irriteret over at være irriteret over ikke at have adgang. Altså at han opdagede, hvor meget Facebook fyldte i hans liv.

Det kan jeg sagtens følge ham i. Facebook er det sted, hvor jeg har den meste kontakt med mine venner, hvad enten det er privat eller offentlig (som kommentarer på billeder, statusopdateringer etc.). Hvis jeg ikke kunne være på Facebook, ville jeg have mange venner, som jeg ikke kunne komme i kontakt med, da jeg enten ikke har deres e-mail-adresse eller telefonnummer.

Og det er på en gang interessant og skræmmende. For jeg, og formentlig også andre, stoler åbenbart så meget på Facebook, at vi ikke behøver folks e-mail-adresse. I stedet siger vi bare “kan du ikke bare sende mig en besked på Facebook?” — så får man jo alligevel en mail om, at man har fået en besked.

En anden spøjs ting er den mail, min kollega modtog fra Facebook:

Facebook has limits in place to prevent users from abusing specific features on the site. These limits restrict the rate at which you can use specific features. Unfortunately, we cannot provide you with the specific rates that have been deemed abusive.

Your account was disabled because you exceeded Facebook’s limits on multiple occasions when using our Search features, despite having been warned to slow down.

However, after reviewing your situation, we have reactivated your account, and you should now be able to log in. Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it. Once logged in, please slow down the rate at which you perform searches on the site. We appreciate your cooperation going forward.

Thanks for your understanding.

Det forstå min kollega ganske enkelt intet af, da han ikke har brugt søgefunktionen på Facebook i en grad, der overhovedet burde komme i nærheden af en udvisning fra sitet.

Og bemærk lige formuleringen:

Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it.

Det er måske lige voldsomt nok, når man nu blev udelukket den første gang uden grund?

Drøje hug til Berlingskes dinby.dk

I et blogindlæg hos MediaWatch retter Mads Kristensen en skarp kritik mod Berlingskes lokalsatsning.

Dinby.dk, som stedet hedder, får især kritik forlanceringen:

Udfordringerne er mange: Ganske lidt og meget sporadisk indhold rundt omkring. Indhold der er placeret forkert (forklar mig lige, hvorfor en daginstitutionsproblematik i Struer kvalificerer som en lokalnyhed i Herning?). Et uoverskueligt brugerinterface. Intet tegn på brugeraktivitet. Ingen ekstern synlighed. For bare at nævne nogen.

Jeg vil, uden at have kigget indgående på dinby.dk, erklære mig delvist enig i Mads’ argumenter.

Satsningen handler formentlig om, at Berlingske nu vil konkurrere med lokalmedierne på det brugergenererede indhold (rigtigt set – brugergenereret indhold fungerer som tommelfinger bedst på lokal- eller nichesites), men nu skal der til at ske noget, hvis det ikke skal visne hen.

Men læs Mads’ indlæg og tjek derefter dinby.dk og se, hvad du synes.

Fotograf slæber Connery.dk i retten på grund af brugerne

Hos ComON læser jeg, med lidt undren, at en fotograf trækker drengerøvs-sitet Connery.dk i retten. Årsagen: Nogle brugere af sitet har lagt fotografens billeder på forummet.

Det skal folkene bag Connery.dk, DotGEIL, nu bøde for, mener fotografen. Pris: 65.000 kroner.

Jeg kan godt forstå, at fotografen er utilfreds over at se sine billeder florere på internettet, men Connery.dk er altså ikke dem, man skal gå efter.

Andre sager har tidligere skabt præcedens for, at site-indehavere ikke kan dømmes for, hvad andre publicerer på deres side, blandt andet Craigslist, som jeg tidligere har skrevet om.

Connery.dk får opbakning af FDIM, mens fotografen får opbakning af Dansk Journalistforbund, der fører sagen. Så det er altså ikke småting vi har med at gøre her.

Men hvordan man kan få den idé, at Connery.dk skal holdes til ansvar, forstår jeg ikke. Som jeg læser artiklen, har man fjernet billederne, så snart man blev opmærksomme på det:

»Vi mente, at når vi har fjernet billedet og oplyst om brugerens ip-adresse, så kunne de sagtens finde frem til brugere præcis som musikindustrien har for vane at gøre, og så var sagen ude af vores hænder. Men modparten mener, at sagen er principiel, så nu vil de have os for retten,« siger Jakob Nørgaard, der er medejer af Dotgeil.

Sagen ville være en helt anden, hvis Connery.dk sad og forhåndsgodkendte alle indlæg på foraene. Men det gør man ikke. Man giver faktisk sågar IP-adressen på den bruger, der har uploadet billederne ulovligt, så ser er noget at gå videre med i jagten på synderen.

Jon Lund, fra FDIM, og DotGEIL frygter, at det kan betyde, at udenlandske fora vinder frem:

FDIM frygter, at udenlandske fora vil vinde frem, hvis sagen bliver tabt. For så vil den danske lovgivning virke hæmmende. Det mener man også hos Dotgeil.

»Der vil måske ske det, at mange danske firmaer flytter deres aktiviteter til udlandet, så de ikke ligger under for dansk lovgivning. Vi flytter i hvert faldt til udlandet, hvis vi taber sagen,« siger Jakob Nørgaard, der kan forestille sig, at Dotgeils servere havner i USA.

Selvfølgelig. Og man må jo også begynde at overveje, om man ønsker medlemsskab af et forbund, der lever i en pre-web verden.

Jeg glæder mig til at følge sagen, som ifølge ComON starter 6. januar næste år.

kbh.dk åbner for testsluserne

kbh.dk, som finansieres af Københavns Kommune og forsøger at skabe »en socialt sammenhængende storby« og »københavnernes mødested – skabt af københavnerne selv« (og som jeg desværre ikke fik blogget om, da det gik i luften) åbner nu så småt op for at man kan begynde at teste det nye site. Det skriver kbh.dk-folkene i en mail:

Nu er den grundlæggende arkitektur for kbh.dk på plads, og vi begynder nu at brugerteste. I de kommende 14 dage vil vi i etaper invitere flere og flere af vores nysgerrige testbrugere til at flytte ind på kbh.dk. Du får direkte besked, når det bliver din tur.

I testperioden vil vi rette fejl og tilpasse brugergrænsefladen hurtigst muligt, men vi beder om overbærenhed, hvis vi ikke når det hele med det samme.

Du kan melde dig til beta-testen på (surprise-surprise) kbh.dk. Imidlertid kan alle (testere og ikke-testere) følge udviklingen på blog.kbh.dk.

Brugergenereret eller brugergenererende?

For nogle dage siden sad jeg og læste et tekst omkring brugergenereret indhold. Et sted i teksten var der en slåfejl, således at der stod »det brugergenererende indhold« i stedet for »det brugergenerede indhold«.

Det var jo selvfølgelig en fejl, men det fik mig alligevel til at tænke over noget. For hvad er det egentlig, medierne helst vil have, når de arbejder med brugerinddragelse? Alt for tit hører jeg sætningen »det kunne også give mange brugere«, når der diskuteres hvilke tiltag der skal sættes i værk eller hvilke artikler, der skal skrives for at bringe brugerne i spil.

Men det er jo at anskue det helt forkert.

Jeg kan forstå, at man i starten vil have mange brugere for at nå kritisk masse. Men hvornår har man nok? Hvornår stopper man med at sige »det kunne også give mange brugere« for i stedet at sige »det kunne også bringe nogle gode vinkler i spil fra brugerne og gøre det fedt for dem at være med i netop dette community«?

I sidste ende handler det jo om kvalitet. Ikke kvantitet.

Kvinder strømmer til sociale netværk

Australske The Age har i dag en historie om, hvordan kvinder flokkes om sociale netværks-sites:

The past three months have seen an explosion in the use of social networking sites by Australians as more women join them, a new report from Nielsen Online has found.

Herhjemme kan man måske komme til at se samme tendens. I hvert fald vil Freeway have fat i kvinderne, og JP/Politikens Hus har lavet et communitysite for mødre, det såkaldte navlestreng.dk.

Måske er kvinderne i målgruppen for (danske) communitysites i fremtiden? I USA har man længe haft sites som navlestreng.dk, men nu er det måske ved at vinde indpas herhjemme.