Om forskellen på community og publikum

Mindy McAdams (hvis blog jeg følger i tykt og tyndt) har skrevet et blogindlæg om en ny bog, “Here Comes Everybody“, der med undertitlen “The Power of Organizing Without Organizations” blandt andet handler om virkningerne omkring sociale netværk.

I et blogindlæg kommer forfatteren, Clay Shirky, med nogle interessante pointer:

A good deal of user-generated content isn’t actually “content” at all, at least not in the sense of material designed for an audience. Instead, a lot of it is just part of a conversation.

Mainstream media has often missed this, because they are used to thinking of any group of people as an audience. Audience, though, is just one pattern a group can exist in; another is community.

Most amateur media unfolds in a community setting, and a community isn’t just a small audience; it has a social density, a pattern of users talking to one another, that audiences lack. An audience isn’t just a big community either; it’s more anonymous, with many fewer ties between users.

Blogindlægget tager også fat i en anden vigtig ting: Nemlig om noget rent faktisk kan kategoriseres som “brugergeneret indhold”, eller om det blot er del af en samtale. Kommentarer til artikler og blogindlæg vil jeg for eksempel ikke vurdere som brugergenereret indhold, medmindre en kommentar i sandhed berige artiklen/indlægget i en høj grad.

Én ting er i hvert fald sikker. Så snart jeg får mit nye VISA-Dankort (det nuværende er knækket, gyldigt til 2012 min bare!), bestiller jeg den bog.

Ny blog om skrivebordsløs journalistik

Update er i fuld gang med at indtage blogosfæren. I forvejen står de blandt andet bag Journalist 2.0 (som jeg ofte bruger til at holde mig opdateret på tensender indenfor journalistikken) og ProfFotograf.dk, og nu udvider de netrepertoiret med mobiljournalistik.dk.

Med taglinen “blog om skrivebordsløs journalistik” vil man tage fat på journalistik fra mobiltelefonen.

Og det synes jeg er en vigtig måde at anskue det på. I stedet for at starte med “mobil 1.0” og bruge en-vejs kommunikation, kan vi lige så godt allerede nu kaste os ud i “mobil 2.0” (normalt er jeg ikke meget for versionering af medier, men lige gør jeg en hurtig undtagelse) og lade indholdet komme fra de mobile enheder.

Et værktøj, der kan få en central rolle i dette nye mediebillede er ShoZu (som jeg skylder René stor ros og tak for at have tippet mig om). Via ShoZu-applikationen, som du installerer på din mobiltelefon, kan du blandt andet uploade billeder til Flickr, videoer til YouTube og sågar også sende historier til BBC News.

Interessant kunne det jo derfor være, hvis danske medier gik med i ShoZu eller startede en dansk pendant. Altså en service, hvor folk ikke skal MMS’e billeder ind, men simpelthen uploader dem fra deres mobiltelefon, hvilket således vil blive gratis, hvis deres mobiltelefon understøtter trådløst netværk — og der er trådløst netværk i nærheden.

Men det er lidt en anden snak end det, som dette indlæg skulle handle om — mobiljournalistik, som jeg glæder mig til at følge.

I samme åndedrag kan det nævnes, at Google har lanceret en dansk mobilsøgeside. Spændende tider.

Bold.dk må ikke bruge brugernes dækning

Jeg har skrevet om det tidligere: Bold.dk ville bruge brugernes videoklip til at dække fodboldkampe.

Jeg skrev, at jeg var i tvivl om, at Bold.dk måtte gøre sådan. Og det må de heller ikke: Det er nemlig lovligt at dække kommercielle begivenheder gratis, skriver MediaWatch. Det samme siger Divisionsforeningen:

“Det går ikke. Det vil jo svare til, at man går i biografen med et kamera og lægger filmen gratis ud på nettet bagefter, siger Divisionsforeningen direktør Claus Thomsen til MediaWatch.

Bold.dk har herefter sagt, at man ikke vil omgå rettighederne.

Bold.dk: Undgå rettighedsproblemer, brug brugerne

Det er er interessant.

MediaWatch har en artikel om, at fodbold-sitet bold.dk vil til at lave et brugerunivers.

Og her ser bold.dk‘s direktør Denis Larsen en smart fidus. I stedet for at købe dyre rettigheder til at vise videoklip fra kampene, vil man i stedet lade brugerne uploade videoklip fra kampene.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er problemer med det, svarer han:

“Nej, for det er jo folk selv der har lavet og uploadet det”.

Det bliver spændende at se, om den holder “i retten”. For eksempel er det jo forbudt at filme til koncerter (selvom The Chemical Brothers er foregangsmænd på dette område og opfordrer deres koncertgængere til at uploade videoklip og billeder), men jeg skal ikke kunne sige, om dette også gælder for fodbold.

Måske er der forskel på, om der er fri eller betalt adgang til kampen?

Sikkert er det dog, at det er godt at se bold.dk tage brugerne seriøst og tænke over, hvordan man kan bruge dem mere aktivt.

Hvor er borgermediet, der dækker urolighederne?

Der sker ting og sager i København og andre byer lige nu. Biler og containere sættes i brand, kan man læse hos internetmedierne.

Men hvor er det borgerjournalistiske medie, som bruger den enorme ressource, som indbyggerne i de berørte byer udgør? Nogle personer fra Ekstra Bladets Nationen (hvor jeg også sidder) har fremstillet et Google Maps-kort over de steder, hvor der har været brande — men kortet er afhængig af politiets døgnrapporter og vil således altid være “bagefter”.

Jeg efterspørger et medie, der minut for minut følger urolighederne. Det sted, hvor jeg kan gå hen for at se, hvor der nu er ballade/uroligheder/brand. Hvor indbyggerne rapporterer ind med historier om, hvordan situationen løbende udarter sig, hvor journalisterne ikke venter på, at politiet bekræfter optøjerne.

Det kunne jeg godt tænke mig at se, og urolighederne kunne være et oplagt emne for et borgermedie. Det overrasker vel få, at der nu er ballade fjerde nat i træk…

CNN: Nu med borgerjournalistik

Endnu et indlæg om CNN her på medieblogger. For ikke så forfærdelig langt tid siden fyrede de en medarbejder for at blogge og nu vil de prøve kræfter med borgerjournalistik skriver Stefan fra Overskrift.dk.

Det nye borgermedie hedder iReport og praler i øjeblikket af 89.944 iReports på verdensplan, heraf 915 styks den sidste måned.

Kim Elmose går mere i dybden med iReport ovre på Mediehack.

TV2’s 1234 får eJour-prisen

Det er både med glæde og lidt ærgerlighed at jeg læser, at TV2’s 1234 har fået eJour-prisen indenfor journalistik på nettet.

Glædeligt fordi TV2’s 1234 tager læserne alvorligt. Ærgerligt, fordi jeg mener, at der var en meget mere oplagt vinder blandt de nominerede.

Hvis vi kigger på en del af begrundelsen:

Stedets originale koncept giver løfte om en netjournalistisk fremtid, der går ny veje i forhold til den klassiske model a la “vi fortæller, du lytter”. Endnu er konceptet ikke fuldt udfoldet, men det er lovende. Så stedet fortjener prisen mere for det løfte, der kigger i konceptet, end for løftets indfrielse.

1234 repræsenterer allerede nu noget af det mest spændende, der er sket i dansk netjournalistik de seneste år, og det bør følges aktivt med råd og dåd af nysgerrige journalister engageret i fagets og branchens fremtid.

Jeg er egentlig enig, og jeg ville nok også have peget på 1234 som vinder, hvis ikke det var fordi Århus Vest-portalen var blandt de 27 nominerede. Her er, hvad eJour selv skriver om Århus Vest:

Portalen er banebrydende borgerjournalistik, idet redaktionen består af Danmarks første ‘uddannede’ borgerjournalister på nettet. De er gennem fire måneders kursus trænet til at tænke journalistisk og vinkle nyheder og reportager, så portalen er læseværdig, aktuel og grundig. Initiativet er taget af foreninger i Århus Vest, der var trætte af fordomsfyldt omtale af bydelen — og som nu sætter ind med borgernes egne nyhedsformidling. Journalisterne skriver, redigerer og fotograferer under supervision af uddannet journalist og projektleder.

Der er flere grunde til, jeg synes, at Århus Vest er en mere oplagt vinder:

  • Det er opstået som et mindre “oprør”, fordi nogle beboere i et lokalområde ikke følte, at deres lokalavis dækkede godt nok (efter hvad jeg har hørt)
  • Århus Vest uddanner selv borgerjournalister, så de er klædt på
  • På Århus Vest er det 100 procent borgerne i Århus Vest, der sætter dagsordenen

Århus Vest-portalen er kort fortalt et vaskeægte græsrodsmedie, der er startet fra bunden. Og jeg synes sgu det er federe, end at et etalberet lader deres brugere indsende materiale, som TV2 så kan bruge, hvis det passer ind i deres nyhedsdækning.

Det ville også sende et signal til andre lokale græsrodsmennesker, der går med de samme tanker, hvis man belønnede Århus Vest med eJour-prisen. Så ville redaktørerne på de store og mellemstore medier måske have tænkt “hov, hvad er nu det her for noget?” og opdaget, den mindre medierevolution, der starter nedefra. I stedet sidder redaktørerne nu og tænker: “Hold da fast! Sådan noget skal vi da også have!”

Og vi ved vidst alle, hvordan det ender.

Når det så er sagt, er der stor ros og tillykke til 1234 herfra.

Lad bidragyderne få del i overskuddet

Politikens blogredaktør, Kim Elmose har en interessant klumme i MediaWatch med titlen “Del overskuddet med læserne” (klummen er udtryk for hans personlige holdning):

– De [brugerne] bør jo være glade for at vi publiserer deres produkt og giver dem tilskuere, lyder argumentet

Men bør læserne egentlig være det ? De har produceret indhold – og det ekstraordinært finurlige billede, den medrivende video eller den velskrevende blogindlæg kan forøge trafikken på et site med adskillige brugere. Og det helt gratis.

Det må slutte.

Det er en utrolig interessant og relevant diskussion, han tager fat på her. For hvor længe gider folk bidrage med indhold til de steder, der ikke betaler dem, hvis andre gør det? Kan et stort antal visninger og besøgende opveje det?

Kim har tidligere blogget om, hvordan MetroXpress i Sverige vil give deres bloggere penge per sidevisning, udfra en model, der giver bloggeren andel i annonceindtægterne på netop hans/hendes blog.

Jeg er meget enig med Kim i hans klumme, men jeg mener, at vi stadig har til gode at se den forretningsmodel, der passer på denne nye aflønning og brug af indhold fra eksterne bidragydere.

Borgerjournalistik: Et lokalt fænomen?

Der sker rigtig spændende ting i det danske og udenlandske mediebillede for tiden: Århus Vest har uddannet 12 borgerjournalister, JyskeVestkystens borgerjournalistik-projekt har fået kanon opbakning og OhMyNews vil starte en skole, der uddanner borgerjournalister (tak til Lasse Skjelmose for tippet!).

Ser man bort fra OhMyNews og fokuserer på det danske mediemarked lige nu, tegner der sig et billede, mere eller mindre klart. De steder, der for alvor rykker på borgerjournalistikken (med brugergenereret indhold, that is) er lokalaviser.

Grunden til, at der sker så meget og er så stor opbakning på lokalplan er uden tvivl, at lokalaviserne har sovet i timen i takt med, at der er opstået monopoler på de forskellige markeder for lokalnyheder landet over. Folk føler derfor ikke, at deres lokalavis er god nok, og nu står de pludselig med værktøjerne til selv at starte noget.

Men betyder det også, at borgerjournalistikken bedst egner sig til det lokale stof? Vil folk hellere bidrage med indhold (det være sig tekst, billeder, video, …), hvis det drejer sig om deres nærområde? Og er det i det hele taget ikke også lettere at administrere for dem, der sidder styrer/redigerer/prioriterer det indhold, som borgerjournalisterne leverer?

Jeg hælder personligt til et ja. Og jeg tror også, at indholdet vil blive bedre, hvis borgerjournalistikken foregår på lokalt plan, i stedet for nationalt.

Holdning kontra erfaring og ekspert på eget liv
Lad os tage Ekstra Bladets nationen!-projekt, hvor jeg er ansat (pt. som journalistisk projektleder) som eksempel:

Når vi spørger medlemmerne af nationen!-communitiet om noget (big media-versionen af borgerjournalistik 😉 ), så kommer folk med deres holdninger til dit og dat, der nu er oppe i tiden og skaber debat. Selvfølgelig gør de det, fordi det er det, de bliver bedt om, men også fordi det alt andet lige er lettere end noget andet at have en holdning til noget, og så aflevere den.

Men ville det ikke være federe, hvis folk i stedet fortalte om deres oplevelser, og hvad der rører sig i deres lokalområde, i stedet for at kommentere på (stor)politiske emner, som de måske ikke er i nær så tæt kontakt med? Jo, det mener jeg. Og alt andet lige passer disse fortællinger jo bedst ind i et lokalt borgermedie end et landsdækkende medie, hvor et kriterium gerne er, at historien skal vedrøre så mange danskere som muligt.

Det betyder ikke, at borgerjournalister ikke kan skrive landsdækkende historier, men som Marianne Hansen fra Update sagde til mødet om borgerjournalistik, så kan vi kun gøre folk til eksperter på deres eget liv — på det, de har oplevet og det, de beskæftiger sig med. Hvis vi prøver at gøre dem eksperter indenfor noget, de ikke ved noget om, så gør vi dem faktisk en bjørnetjeneste.

Jeg er så rørende enig. Spørgsmålet er så, om det netop er det, man forsøger med “de almindelige danskere”, når man beder om deres holdning til begivenheder/sager/tendenser, der er oppe i tiden.

Betyder det så, at landsdækkende borgerjournalistik er dødsdømt? Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, at borgerjournalistisk rent kvalitativt set klarer sig bedre lokalt, i hvert fald som det ser ud nu. Og derfor må de store medier gøre op med den nuværende udvælgelsesproces, hvis de vil gribe virkelig fat om den spændende udvikling, som der sker lige nu omkring os.

Hvad mener du? Er der noget om snakken, eller kan borgerjournalistik snildt fungere på nationalt plan?

Godt møde om borgerjournalistik

Som Kim Elmose også har skrevet, havde Mads Kristensen inviteret til møde om borgerjournalistik i dag.

Til mødet havde Mads forberedt tre spørgsmål:

  1. Definitionen: Hvad er borgerjournalistik? Er det en ny genre, som har sine helt egne præmisser? Eller er det i virkeligheden et andet udtryk for brugergenereret indhold?
  2. Forandring: Hvad betyder det for medierne? Betyder det noget for den måde, medier bør arbejde på?
  3. Nye muligheder: Når vi får en demokratisering af journalistikken, hvilke muligheder giver det for, at nye medier kan opstå?

Mere uddybende om punkterne sagde Mads:

Definition
TV2’s 1234 viser, at der er brug for en definition. Ekstra Bladets nationen! har slået på tromme for, at folk nu kan komme til tale. Er det borgerjournalistisk, eller er det brugergeneret indhold?

Forandring
Michael Kamber har relanceret JydskeVestkysten på baggrund af hyperlokalt indhold. Problem: Man sagde, at journalisterne nu kunne koncentrere sig om ”det rigtige indhold”, og lade borgere om hundeshows og så videre. Tillidsmanden var ude at bakke ham op og sagde, at der skulle være et klart skel mellem brugergeneret indhold og det professionelle indhold.

France24 har lavet noget, der hedder ”Observers” [som Kenneth Ley Milling tidligere har blogget om her], hvor man beder folk fra rundt om på kloden om at sende indhold ind. Herefter er der en journalistisk bedømmelse af, om det er godt nok. Det virker ikke til, at de har så mange endnu, men det ser ud til at være af høj kvalitet.

Nye muligheder
OhMyNews. Kæmpeting og demokratisering af nyhederne i Sydkorea. En fra OhMyNews fortalte, at en stor del af det indhold, der kommer igennem er skrevet af folk, de selv har ansat. Pointen var, at man i Sydkorea kunne skabe et alternativ til de regeringsstyrede medier. Det handlede det mest om.

Aarhusvest.dk: Folk er blevet “uddannede” som borgerjournalister. Aarhusvest.dk er et godt eksempel på et nyt medie. 6753.dk fra et udkantsområde af Varde er et andet godt eksempel. Det er en WordPress-blog med en masse links, og det er blevet til et sted for information om en masse lokalt.

Det store emne: Definitionen
Umiddelbart udpegede Mads det tredje punkt, “nye muligheder”, som det han så som det mest interessante, hvor der muligvis kunne være den bedste diskussion.

Snakken kom dog hurtigt til at handle om punkt et, nemlig definitionen af borgerjournalistik. For hvad er borgerjournalistik egentligt? Er det, når læserne leverer indhold, som journalister redigerer og lægger på? Eller er det, når indlægget bliver lagt direkte på uden redigering? Eller ligger borgerjournalistik tæt op ad “public journalism”, hvor man som journalist tager samfundsanliggender op og er en del af løsningen i samarbejde med læserne?

Snakken gik livligt frem og tilbage, da alle synspunkter var repræsenterede, og det var faktisk en rigtig god snak, hvor folk argumenterede deres pointer. Personligt mener jeg, at begrebet “borgerjournalistik” dækker over, når borgere leverer indhold, hvad enten det til et af de etablerede medier eller deres eget (lokal)medie, så kunne jeg dog sagtens se det fra de andres synspunkt.

Der var også en debat om, hvorvidt det handler om, at nogle journalister fra de etablerede eller vil følge med, eller har opgivet at følge med i de nye onlinemedier.

Hvorfor er danske medier så konservative? Journalister skal kunne sælge idéen
Jeg stillede spørgsmålet om, hvorfor de danske medier er så konservative. Jeg brugte som eksempel, at der utallige gange har været folk fra det store udland i Danmark og fortælle om, hvordan borgerjournalistik og brugergenereret indhold virker, og alligevel sidder vi her med hænderne i skødet og prøver at redefinere begreberne, så de passer til os, i stedet for at lade dem tilpasse os.

Til det kom Morten Nielsen, konsulent hos Medie & Marked med en interessant pointe: Han mener, at journalister i højere grad bør blive bedre til at sælge gode idéer opad i virksomheden.

Det betyder blandt andet, at de skal blive bedre til at klæde de gode idéer på og indtænke strategi og budget, og det er jeg faktisk enig med ham i. For faktum er, at det er journalisterne, der oftest sidder og lytter, når folk som for eksempel Rob Curley er i landet. Og derefter oplever journalisterne det, at idéen så ikke når længere i virksomheden.

Her kunne det jo være fantastisk med et værktøj eller noget andet, der kan hjælpe journalisterne med at “sælge” idéen til chefen.

Vi snakkede også om priser for at starte et medie, og her pointerede jeg, at det faktisk ikke behøver koste en herregård, at få et netmedie op at stå. Der findes udmærkede publiceringsplatforme, som er open source og måske endda gratis som for eksempel WordPress (dansk), som er “state of the art” blogging software, og den formentlig mest udbredte af sin slags.

Derudover er Googles forskellige værktøjer gratis, blandt andet deres forskellige API’er, som gør det muligt at “leje” sig ind på forskellige Google-applikationer, som eksempelvis Google Maps.

Alle disser værtøjer ligger på nettet og venter, og det er lettere end nogensinde, at få sat dem op. Dog blev der også påpeget, at det der koster er at få en ordentlig drift og at få skræddersyet open source-softwaren [Wikipedia: EN | DA), så den passer til ens behov.

Citater fra mødet
Da mødet og snakken for alvor kom i gang, fravalgte jeg notaterne, i stedet har jeg samlet nogle citater fra mødet, sagt af de andre deltagere, som du kan læse herunder, indtil Mads får lagt en post om mødet ud, det går jeg ud fra han gør på Vadnu.com.

“Det virker som om, medierne har misforstået det, og ser det som “public journalism”, hvor man tager samfundsproblemer op og er en del af løsningen.”

“Journalistik og borgere er utopi. Du vil jo heller ikke overlade din bil til en borgermekaniker.”

“Min nabos anmeldelse af en koncert kan være lige så god som en journalists anmeldelse.”

“Eksempel fra TV2 Øst: En kaptajn fra Nakskov, der skrev en kommentar til en historie om nye love mod pirater. Næste dag var kaptajnens mening om den nye lov med i TV-programmet som en tophistorie.”

“Jeg tror, at de store medier lidt er ligesom Mærsks supertankere, der skal ned i fart, før de kan sadle om.”

“Jeg tror på, det er kommet for at blive. Det tager bare noget tid, inden journalister forstår det her.”

“Journalister skal spørge sig selv: Føler jeg mig som en, der er del af den fjerde statsmagt, eller er jeg en, der er med til at filtrere og skabe overblik.”

  • Drivkraft 1: Affekt, for eksempel at man er gal over noget.
  • Drivkraft 2: Den sociale bekræftelse, jeg vil være blandt ligesindede.
  • Drivkraft 3: For at fremme karrieren.
  • Drivkraft 4: Hvorfor betaler vi dem ikke?

“Der er en underskov af onlinemennesker, der skal overbevise avisen om, at det er noget, der skal satses på. Hvorfor sætter man ikke nettet længere op og giver dem nogle penge? Det er jo langt billigere at lave noget på nettet.”

FDIM: Skal det komme fra medierne?
Direktør for FDIM, Jon Lund, rejste til slut spørgsmålet, om brugerinddragelse/borgerjournalistisk i det hele taget skal komme fra medierne.

Og det er faktisk et godt spørgsmål, synes jeg. Personligt mener jeg, at vi er ved at finde ud af, at medierne ikke kan finde ud af det. Men det er et vigtigt spørgsmål.

Opdatering:
Mads har nu skrevet et referat/blogindlæg om mødet på vadnu.com.