Journalisthøjskolen og Update får nyt design – og hvilket design!

Sammenlægning af Journalisthøjskolen og den grafiske højskole er nu en realitet. Derfor skal skolerne også have samme grafiske identitet.

Derfor har update.dk (tidligere CFJE – Center For Journalistik og Efteruddanelse) og journalisthojskolen.dk nu fået et ansigtsløft.

“Det har været vigtigt for os at skabe en fælles visuel identitet, som kan binde hele organisationen sammen”, udtaler kommunikationschef Frank Christensen, og han fortsætter: “samtidig er det vigtigt, at de enkelte uddannelsesenheder fortsat har mulighed for at profilere deres uddannelsestilbud på deres egne selvstændige sites.”

Opdateringen af update.dk var tiltrængt, det forrige design var mildest talt kaotisk og bar præg af at være kommet til verden i en tidligere internet-æra.

Men her stopper roserne også. For det nye design er så ustruktureret og uudholdeligt at se på, at man håber, det er lavet gratis af nogle af de studerende.

XXX
For det første er der alle X’erne. X’et er en vigtig del af den nye identitet for den samlede uddannelsesinstitution. I en videopræsentation præsenteres X blandt andet som alfabetets joker.

Se videoen og bedøm selv,hvad du mener. Som udgangspunkt kunne X have været et fint tegn at bruge, men jeg ville nok ikke overplastre navigationen i min hjemmeside (som skal holdes ren for overskuelighedens skyld) med X’er.

Hjemmeside (unavngiven formular)
Vi vender vores øjne med update.dk, og allerede fra sidens start, går det galt. I stedet for en ordentlig titel, der beskriver sidens indhold, står der “Hjemmeside (unavngiven formular)”.

Det er simpelthen så pinligt, at det skal give afslag i prisen.

Folk, der vil bogmærke update.dk, vil få den tekst som standard (det kan selvfølgelig ændres af brugeren), og hvis man deler siden på Facebook, vil den trække det ud. Det kan brugeren ikke ændre.

Så når man forsøger at dele update.dk på Facebook, får man dette resultat:

Bemærk, hvordan titlen bliver ført automatisk over, og at der ikke er knyttet nogen beskrivelse.

Jeg vil råde det firma, der har kodet update.dk til at kigge på “Share Partners“-siden på Facebook. Der kan man læse, hvilke meta-linjer i kildekoden, som Facebook gerne vil have.

Alle nyheder på én og samme URL
Nu vil vi gerne læse nogle af nyhederne på update.dk og journalisthojskolen.dk. Jeg hæfter mig ved, at alle nyhedsartiklerne for de to sites fører til samme side på det respektive site. Altså:

Alle links til nyhedsartikler på update.dk fører til:
http://www.dmjx.dk/nyheder/nyheder.html

Alle links til nyhedsartikler på journalisthojskolen.dk fører til:
http://journalisthojskolen.dk/nyheder/nyheder.html

Altså har hver enkel nyhed ikke sin egen URL, eller “permalink”. Det vil sige, at det ikke er muligt at linke direkte til en specifik nyhed fra Journalisthøjskolen eller Update!

Jeg har også forgæves lidt efter en søgefunktion, så jeg kan finde ældre nyheder frem. Den har jeg ikke kunnet finde.

Jeg har til gengæld fundet en navigationsmenu, der af uransaglige årsager er lavet i Flash-formatet. Hvorfor? Hvorfor ikke lave en menu, der er kodet som ren tekst. De fine funktioner, man har med, kan man sagtens kode sig til. Det behøver ikke være i Flash.

Designet, åh designet
Jeg skal nok lade være med at gå videre ind i designet, da jeg ikke har en designeruddannelse. Men umiddelbart giver det ikke det professionelle indtryk, som man forhåbentlig har sigtet efter.

For eksempel har man som baggrund på update.dk valgt et billede af nogle mennesker, der formentlig sidder og lytter på en underviser.

Udover, at det ser mærkeligt ud, så gentager billedet sig, når man scroller ned ad siden. Om det er en hyldest til webdesign anno 1995 eller en fejl, skal jeg af gode grunde ikke kunne sige. Men det burde blive fikset.

Da det er mandag, og jeg er i det gavmilde hjørne, vil jeg da gerne løfte sløret for hvordan det gøres. Det er simpel CSS.

I kildekoden findes linjen:

<body style='background-image:url(/CFJE/VidBase.nsf/cb_bg.jpg?OpenImageResource)'>

Den omskrives til:

<body style="background-image: url(/CFJE/VidBase.nsf/cb_bg.jpg?OpenImageResource); background-attachment: fixed;">

Og vupti! Så står baggrundsbilledet stille. Læs mere om background-attachment.

Jeg vil som nævnt ikke gå mere ind i designet, men i stedet opfordre dig til selv at klikke rundt på siden. Dem, jeg har vist siden til, er ikke begejstrerede.

Jeg vil råde de gode folk på Update, Journalisthøjskolen og Den Grafisk Højskole til at gribe knoglen og ringe til Børge Kristensen, der er en af pionererne inden for det danske hjørne af World Wide Web og som kan få noget usability indover update.dk.

Eller tilkald Jakob Nielsen. Bare gør et eller andet.

Opdatering @ 12:46
Update.dk’s titel er nu blevet sat til “UPDATE.DK (hjemmeside)”.
Opdatering @ 20:38
På Journalisthojskolen.dk’s side for nyheder, kan man læse følgende om det nye webdesign:

Kontrapunkt, som står bag udviklingen af den nye identitet, er kommet frem til en løsning hvor Mediehøjskolen, Journalisthøjskolen og UPDATE fremstår som de primære brands, men samtidig fremgår det tydeligt at disse brands hører under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Dette er løst ved at lade tre forskellige signaturfarver repræsentere de tre enheder, og lade en grå farve repræsentere den samlede organisation.

Fleksibilitet er et nøgleord for den nye visuelle identitet. Den kan ændres, tilpasses og varieres alt efter den platform, som den bruges på. Samtidig er den udviklet med særlig fokus på at fungere på digital kommunikation.

Jeg hæfter mig især ved formuleringen »udviklet med særlig fokus på at fungere på digital kommunikation«.

Nyhedsavisens kollaps: Pengene fra USA udeblev

Jeg gættede på det i går (mest baseret på formuleringen, at Morten Lund ikke ville tilføre kapital til Nyhedsavisen), og nu ser det ud til at være rigtigt.

Business.dk skriver i hvert fald, at den amerikanske venturefond Draper Fisher Jurvetson valgte ikke at skyde penge i Nyhedsavisen:

”Vi har set et tilsagn om finansiering, som vi har forholdt os til og en revisionspåtegning uden forbehold. Den finansiering er så ikke kommet. Længere er den sådan set ikke,” siger bestyrelsesmedlem i Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia, og adm., direktør i reklamebureauet GoViral, Jimmy Maymann.

Nyhedsavisen lukker og slukker

Gravsten for Nyhedsavisen

I skrivende stund er det sparsomt med informationen, men Nyhedsavisen lukker.

Det kommer kort efter, at Morten Lund bød på metroXpress.

Der vil formentlig komme mere om sagen de kommende dage, i takt med at de andre medier, for travlt med at fortælle deres læsere, at Nyhedsavisen er væk.

Opdatering @ 23:31:
I en mail til medarbejderne, skriver hovedaktionær Morten Lund (#):

Jeg er uendeligt ked af at måtte meddele at vi I dag har stoppet udgivelsen af Nyhedsavisen. Jeg har sammen med resten af bestyrelsen, ledelsen og chefredaktionen kæmpet til sidste bloddråbe for at redde projektet, som vi alle har troet på, men henset til lavkonjunktur og den generelt finansielle afmatning ser vi det desværre ikke længere muligt at fortsætte.

Af hele mit hjerte vil jeg takke alle partnere, medarbejderne og alle andre, der har arbejdet og kæmpet for Nyhedsavisen.

Opdatering: @ 23:36
»Avisens ejer Morten Lund vil uddybe beslutningen over for medarbejderne mandag formiddag klokken 10.« (#)
Opdatering @ 23:42:
»For det første er det bare dybt sørgeligt og lige nu meget uoverskueligt. Det er noget, vi har frygtet, siden vi startede den 6. oktober 2006. Vi har alle vidst, at vi løb en risiko. Det er også blevet sagt blandt medarbejderne, at vi startede med et brag, og at vi går ned med et brag. Det skal jeg lige love for, at vi gør.« (#)

Koncernchef i Berlingske Media betegner lukningn af Nyhedsavisen som ‘en god nyhed’. »Det er naturligvis beklageligt for medarbejderne. Men det ville være uholdtbart for det danske gratis-avismarked, med fortsat store tab,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk. (#)

Opdatering @ 23:48
Seneste blogindlæg er stadig indlægget om Berlingskes økonomiske tab, der slutter med ordene »LONG LIVE NYHEDSAVISEN !!« (#)
Opdatering @ 00:22
Adm. direktør i MetroXpress Søren Riis vurderer, at lukningen af Nyhedsavisen skaber basis for sund økonomi i de resterende gratisaviser. (#)
Opdatering @ 00:29
Nyhedsavisen var et fantasiprojekt, der har ødelagt konkurrenternes sunde forretninger. Sådan lyder reaktionen fra koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knuden. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 10:24
Morten Lund: »Fuck – I had to stop my paper – I hate Hate HATE to loose« (#)
Opdatering @ 01-09-2008 12:36:
Nyhedsavisens administrerende direktør, Morten Nissen Nielsen, måtte tage flugten, da han mandag formiddag blev passet op af vrede og frustrerede polske avisbude foran gratisavisens hovedkvarter på Holmen i København. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 13:01
Freeway har overtaget Avisen.dk og vil ikke udelukke et samarbejde med Berlingske (#)

Du kan følge med i sagen på…

Ærlighed varer længst: Medierne ved ikke nok om de nye medier

I dag da nyhedsbrevet af MediaWatch landede i min inbox, blev jeg nødt til at klikke mig ind på historien “Medier ved ikke nok om nye medier“:

Mange medievirksomheder vil gerne være med på new media – de ved bare ikke, hvordan de skal gribe det an, viser ny undersøgelse. Netværk er vejen frem.

Undersøgelsen, der dog ikke er videnskabelig repræsentativ, har ret, tror jeg.

I undersøgelsen deltager 25 virksomheder og forskere, deriblandt medievirksomehderne DR B&U, TV 2 Østjylland, TV 2 Midtvest, Århus Stifttidende og JP/Politiken. Blandt de medvirkende er der enighed om, at nye medier som for eksempel web-tv og mobiltjenester er vejen frem, men rapporten viser også, at størstedelen af virksomhederne ikke ved, hvordan de skal integrere de nye medier i deres virksomhed.

Jeg er dog ikke helt enig i konklusionen om, at der i højere grad skal bruges forskere. Netværkstanken er jeg til gengæld 100 procent enig i:

Undersøgelsen er første led i et større udviklingsprojekt, som Region Midtjylland har sat i gang. Den lægger op til, at virksomheder opretter et netværk med hinanden og kompetente forskere, hvor de kan diskutere de nye medier og dele erfaringer.

Uden at have et grundlag, der er bare i nærheden af at være videnskabeligt, tror jeg, det handler om for mediehusene at udnytte de unge mennesker, i stedet for nødvendigvis at sætte dem til “bare” at skrive artikler.

Det er de unge, der bruger disse medier og efterhånden er vokset op med dem. Digital natives, med andre ord.

En af mine kolleger, som jeg også gik på årgang med på Journalisthøjskolen, skal holde et oplæg om Google Docs for redaktionsledelsen. Det er rigtigt set af ledelsen, synes jeg.

Jeg siger ikke, at man ikke skal bruge forskere, men at medierne kan nå et langt stykke vej ved at bruge de mennesker, de allerede har siddende i stedet for at skulle lede efter den viden et andet sted.

Samtidig er brugen af de unges viden om de nye medier noget, der starter helt i begyndelsen af journalistuddannelsen. Derfor kan det kun gå for langsomt med at få de nye medier i fokus der.

Politiken forsøger sig med nyheder på engelsk – jamen, selvfølgelig!

Hos Kim Elmose ser jeg, at Politiken.dk forsøger sig med nyheder på engelsk:

Ideen har været der i lang tid, men behovet steg – bl.a. med den anden Muhammedkrise, som blev udløst af 17 medier – herunder Politiken – genoptryk af Kurt Westergaards Muhammedtegning i foråret 2008.

Når man tænker på de muligheder, der ligger i internettet og hvad det kan give at engelske læsere kan finde artiklerne via Google, kan det undre mig, at ingen andre har satset større på dette før.

Jeg håber, projektet bliver en succes for Politiken, som jeg synes har et godt forholdsvist unikt produkt, hvad angår indenrigsnyheder. Glæder mig til at se, hvordan det kommer til at gå med at få det omsat til engelsksprogede artikler.

For min skyld, må de gerne skrive et par bureauhistorier mindre (eller bare færre Paris Hilton-historier), hvis det betyder, at det kan få nogle vigtige historier ud i verden 😉

Dansk aviskrig har kostet islændinge 920 millioner kroner

Kenneth Ley Milling fra Update har tippet mig om dette blogindlæg om, at islændingene er på vej ud af de danske gratisaviser.

Læs indlægget og læg mærke til, hvad det har kostet islændingene at være spiller på det danske avismarked. Nu ser det imidlertid ud til, at festen er slut, og Island vågner til tømmermændene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor mange andre ting end aviser, man kunne have skabt for de penge.

Er Facebooks statusopdateringer en konkurrent til Twitter/Jaiku?

Samtale. Det er det, det hele handler om.Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter.

Jaiku har imidlertid været nede siden torsdag/fredag (i dag er tirsdag..!), så jeg tvivler på, at Jaiku bliver nær så interessant, når det engang vender tilbage, da der formentlig vil være færre brugere at snakke med – medmindre Jaiku serverer den hellige gral eller det, der ligner.

Der findes sågar værktøjer derude, som kan hjælpe folk med at finde deres Jaiku-kontakter på Twitter, som Benjamin har gjort her.

Jeg er på det seneste begyndt at bruge Twitter mere og mere. Til trods for det tæt på elendige muligheder for en reel samtale, så er et værktøj som Twitter Search (tidligere Summize) med til at give en et fedt overblik.

Man kan for eksempel overvåge et bestemt ord eller en sætning, og det er smart.

Desværre er Twitter holdt op med at sende SMS’er fra UK-mobilnummeret, som er det, der blandt andet bruges her i Danmark. Det er ganske enkelt for dyrt.

Facebook som mikroblogging?
I løbet af de seneste måneder har jeg imidlertid opdaget noget interessant: Flere og flere af mine venner på Facebook (som vitterligt er mine venner, også i “det virkelige liv”) er begyndt at bruge Facebooks statusopdateringer til at fortælle om, hvad de går og laver og tænker over.

Det sjove er, at folk bruger det som mikroblogging, og mange af dem ville man aldrig kunne have hevet over på Twitter eller Jaiku. Hvorfor gør de det så på Facebook? Simpelt: Der er mange læsere, og (næsten) alle ens venner er der jo. Det giver mening.

Og da Facebook åbnede op for, at man kan kommentere på andres statuspdateringer, blev det for alvor spændende. Endnu er der ikke mange i min vennekreds, der gør det – men det er formentlig kun et spørgsmål om tid. Her er med andre ord virkelig lagt i ovnen til en samtale.

Der er dog bagsider ved “mikroblogging” via Facebook-statusopdateringer:

  • Samtalerne er ikke søgbare, det vil sige, man kan ikke finde andres samtaler
  • Samtalerne kan ikke overvåges – som man for eksempel kan med Twitter Search
  • Samtalerne har (så vidt jeg ved) ikke noget API, som man kan bruge til (for eksempel) at trække dem ud

Jeg kan sagtens se fornuften i, at statusopdateringerne er private (eller i hvert fald kan sættes til at være det), men det kunne være rart med en feature, hvor man kan vælge at nogle statusopdateringer skal være private, mens andre godt må være offentlige og invitere til en snak, der også kan involvere folk, man ikke nødvendigvis er forbundet med på Facebook.

Facebook har allerede gjort det muligt at skilte med sine statusopdateringer andre steder (for eksempel på sin blog) ved hjælp af Facebook badges, men her ryger alle statusopdateringer selvsagt ud.

Så hvis/når Facebook begynder at dyrke statusopdateringerne mere og mere og øge fokus på dén del af forretningen, tror jeg, at tjenester som Jaiku og Twitter vil få svært ved at argumentere for deres platform. Men lad os nu se.

Rapport: Aviser bør skæve til The Economist

Jeg har tidligere skrevet om The Economists succes, og nu konkluderer en ny rapport, at også aviserne kan lære af det ugentlige tidsskrift. Det skriver MediaWatch:

“Når The Economist er interessant for avisbranchen, er det fordi det ugentlige oplag på ti år er fordoblet til ca. 1,3 mio. eksemplarer, indtægterne er øget og fokus har været på konsistent produktudvikling. “Economist-ånden” er med på alle platforme. Alene på Facebook har de en brugergruppe med 14.000 aktive debattører, mens economist.com har 2,6 mio. besøgende pr. måned. Gennemsnitslæseren har været abonnent i 8,5 år.”

Af samme årsager er det ikke underligt, at aviserne har Economist som forbillede.

“Selvfølgelig skal en avis ikke være et magasin, men de kan lære af den konsistent fokus på marketing, at få de bedste medarbejdere, management, innovation og at samtænke kommerciel og redaktionel ledelse. Og ikke mindst den stærke redaktionelle platform, som hele tiden fornyes ”

Læs mere hos MediaWatch (kræver abonnement).

Er Cisions blogundersøgelse spredt som spam?

Som jeg skrev tidligere i dag har firmaet Cision sendt et spørgeskema ud per mail.

Årsagen er, at man vil undersøge mulighederne for at kombinere PR-arbejdet med blogosfæren.

Pudsigt er det nu, at Cision har bragt sig i lidt af en knibe i netop blogland. Claus Dahl (fra classy.dk) betragter nemlig den måde, som Cision har inviteret folk til undersøgelsen som spam. Set på Jaiku.

Som forsvar har Kristine Tolborg fra Cision skrevet følgende kommentar til mit tidligere indlæg:

Jamen, lad mig da fluks afvise, at der skulle være tale om spam. Vi har gennemgået en lang række af de mest linkede til danske blogs og sendt undersøgelsen ud til de bloggere, der har offentliggjort deres email-adresse. Vi har altså ikke sendt ud i blinde eller på suspekt vis tilranet os email-adresserne, hvis det er det, der antydes…

Som svar skriver Claus:

Det er forkert hvad du siger, Kristine.
Bulk email til mennesker der ikke på forhånd har sagt ja til at modtage den er spam.

Det er sagen fuldstændig uvedkommende hvordan i har fået fat i f.eks. min email adresse. Det påhviler ikke mig at holde den hemmelig, men jer at undlade at bruge den i masseforsendelser.

Hvis jeg orkede at melde jer til politiet er jeg ikke et sekund i tvivl om at I ville få en bøde, sådan er præcedens så vidt jeg er orienteret.

Interessant.

Videnskabsministeriet definerer spam som »uønsket e-mail«, og vi har sågar en minister, der har erklæret spam’en krig.

På Wikipedia defineres spam således:

Spamming is the abuse of electronic messaging systems to indiscriminately send unsolicited bulk messages.

Så er det så, hvad man mener med “indiscriminately” (vilkårligt). Claus, og andre går jeg ud fra, føler sig vilkårligt udvalgt, mens Cision formentlig vil påstå, at man ikke har valgt vilkårligt, da man har valgt e-mail-adresser på de blogs, der er mest linket til.

Der er åbent for fortolkninger, indtil en fagmand kommer med en afgørelse…

Undersøgelse: Kan blogs bruges til PR-formål

I dag lå der i min mailbox en invitation fra selskabet Cision, der tidligere har været ude med blogundersøgelser. Emnet på e-mailen er "Kan bloggen bruges til PR-formål?" og indeholder en invitation til at deltage i et spørgeskema om, ikke overraskende, blogs og PR.

Jeg synes det er godt, at emnet bliver taget op, og forhåbentlig vil PR-selskaber kigge resultaterne igennem, så de får en bedre føling med, hvordan man omgås bloggere, nemlig at det ikke altid er nok bare at sende en pressemeddelelse ud per mail.

Jeg har ikke umiddelbart kunne finde spørgeskemaet nogle steder på Cisions hjemmeside, så du får spørgsmålene her.

Hvis nogen fra Cision læser med: Alle spørgsmålene er multiple choice, altså checkboxe i stedet for radioknapper. Det må være en fejl.
Opdatering @ 14:11:
Jeg er via Jaiku blevet gjort opmærksom på, at Cisions fremgangsmåde muligvis kan karakteriseres som spam…interessant.
  1. Køn
    • Mand
    • Kvinde
  2. Alder
    • Under 20
    • 21-30
    • 31-40
    • 41-50
    • 51-60
    • Over 60
  3. Uddannelsesniveau
    • Ufaglært
    • Faglært
    • Kort videregående uddannelse
    • Mellemlang videregående uddannelse
    • Lang videregående uddannelse
    • Andet
  4. Erhverv
    • Privat ansat
    • Offentlig ansat
    • Studerende
    • Selvstændig
    • Uden arbejde
  5. Har du ledelsesansvar?
    • Ja
  6. Bopæl
    • Storkøbenhavn
    • Øvrige Region Hovedstaden
    • Region Sjælland
    • Region Syddanmark
    • Region Midtjylland
    • Region Nordjylland
    • Udlandet
  7. Hvor længe har du blogget?
    • Under 1 år
    • 1-2 år
    • 2-3 år
    • 3-5 år
    • Over 5 år
  8. Læser du andres blogs?
    • Hver dag
    • Ofte
    • Af og til
    • Sjældent
    • Aldrig
  9. Kommenterer du på andre blogs?
    • Hver dag
    • Ofte
    • Af og til
    • Sjældent
    • Aldrig
  10. Hvis en PR-medarbejder (fra en virksomhed eller et PR bureau) henvendte sig med forslag til et produkt eller emne, der ligger inden for det område, du typisk skriver om, ville du så overveje at skrive om det på din blog?
    • Ja
    • Nej
    • Ved ikke
  11. Har en PR-medarbejder nogensinde henvendt sig til dig for at få dig til at skrive om et specifikt produkt?
    • Ja
    • Nej
  12. Har du tilmeldt dig eller kunne du forestille dig at tilmelde dig tjenester, som formidler kontakt mellem PR bureauer og blogskribenter?
    • Ja
    • Nej
    • Ved ikke

    Hvor enig er du i følgende udsagn:

  13. Bloggere er journalister og bør behandles som sådan af PR-medarbejdere.
    • Enig
    • Uenig
    • Hverken enig eller uenig
  14. PR-medarbejdere bør henvende sig til bloggere på samme måde, som de gør til traditionelle medier.
    • Enig
    • Uenig
    • Hverken enig eller uenig
  15. En acceptabel måde at henvende sig til en større gruppe bloggere på er at sende en pressemeddelelse til dem pr. mail.
    • Enig
    • Uenig
    • Hverken enig eller uenig
  16. PR-medarbejdere gør generelt et godt forarbejde med at identificere bloggernes individuelle interesser og sende dem relevant information.
    • Enig
    • Uenig
    • Hverken enig eller uenig
  17. Det er i orden, at PR bureauer betaler eller på anden vis kompenserer bloggere for at skrive om PR bureauets kunder.
    • Enig
    • Uenig
    • Hverken enig eller uenig
  18. Hvis PR bureauer kompenserer bloggere for at skrive om bureauets kunder, er det op til bloggerne selv at beslutte, hvorvidt betalingen/kompensationen skal offentliggøres eller ej.
    • Enig
    • Uenig
    • Hverken enig eller uenig
  19. Det er i orden at reklamere for et produkt eller en virksomhed på sin blog uden at gøre opmærksom på, at man er blevet betalt for det.
    • Enig
    • Uenig
    • Hverken enig eller uenig

Verve Wireless vil redde aviserne ved at putte dem på mobilen

Oplagstallene for papiraviser har det seneste stykke tid kun gået én vej: Ned. Et firma ved navnet Verve Wireless (der netop har hentet 3 millioner dollars – svarende til lidt over 14 millioner kroner – fra The Associated Press) vil redde avishusene ved at få dem på mobiltelefonen, skriver New York Times.

Systemet er enkelt. Avisproducenter kan oprette sider til mobiltelefoner og vælge selv at lægge lokale annoncer på eller lade Verve Wireless ligger landsdækkende annoncer på.

Verve Wireless udgiver pt. 4.000 aviser fra 140 udgivere. Kundekredsen huser blandt andet »Freedom Communications, the McClatchy Company and The New York Times Company’s Regional Media Group« og altså The Associated Press.

Håbet er, at annoncører vil betale mere for annoncer på mobilen end på nettet, men det ønske ser ikke ud til at blive opfyldt foreløbig. Ifølge eMarketer, der beskæftiger sig med forskning indenfor markedsføring, vil annoncører bruge 1,6 milliarder dollars (ca. 7,5 milliarder kroner) på mobilannoncer, mens der bruges 26 milliarder dollars (123,3 milliarder kroner), mere end 16 gange så meget, på nettet.

Aviserne skal med nu
Greg Sterling, der studerer det mobile internet for Opus Research, forklarer i artiklen, at det er vigtigt, at avishusene kommer med på det mobile internet nu:

It’s important and smart for newspapers to get out in front on the mobile phenomenon and not make the mistake they made in waiting too long to embrace the Internet.

Det er jo svært at være uenig med ham i. Heldigvis tyder mange ting jo på, at vi er forholdsvis godt med herhjemme, i hvert fald på det landsdækkende plan. Hvor godt lokalaviserne er repræsenteret på den mobile platform, har jeg umiddelbart ikke noget overblik over eller nogle tal for.

(Foto: Adrianna Calvo / Pexels)