Flere medier bygger gratis apps til abonnenter

Som abonnementsmedie er det allervigtigste, at man skaber værdi og er synlig overfor dem, der betaler for adgangen. Det kan oplagt være at give dem gratis adgang til nye produkter – måske endda produkter, andre skal betale for.


Fordelen ved (hovedsageligt) at leve af abonnenter er, at man “blot” skal sørge for at skabe værdi for dem og forblive relevant, så de bliver hos en. Der er ikke annoncører (og det hav af tredjeparts teknologileverandører, der følger med), der skal holdes glade og tilfredse – det handler udelukkende om brugeroplevelse og “value for money” for ens abonnenter.

Men det forpligter også – og risikoen er, at man bliver glemt og valgt fra, hvis folk ikke føler, de får nok værdi, eller brugt ens produkter og indhold nok.

Øger værditilbuddet

Derfor begynder flere abonnementsmedier nu at lave produkter, der lægger sig op ad de eksisterende produkter eller målretter sig til det eksisterende marked; abonnenterne. Håbet er, at man som medier øger sit værditilbud, så man holder bedre på abonnenterne – og lokker nye til.

En tendens lige nu er, at abonnementsmedier tilbyder deres abonnenter en gratis app. I app’en finder de indhold, der ligger op ad det, de allerede kan få som abonnenter.

Alene i denne uge meldte to medier ud, at de vil gøre netop det. The Guardian lancerede en daglig app uden reklamer, skrev Digiday, og TechCrunch kunne fortælle, at The Information arbejder på ‘Ticker’, der er deres første app målrettet forbrugere.

The Guardian:

Digiday skriver om The Guardians nye app:

“The draw of the new app is that it won’t carry ads and will offer a more streamlined news product. The new app lets users scroll horizontally through the paper’s sections, like national, world, culture, sports, and swipe right to read the stories within that section.”

App’en er et skridt på vejen mod at få flere digitale abonnenter – samt The Guardians strategi om at nå to millioner finansielle “støtter” (The Guardian tager også imod donationer) i 2022.

The Information:

The Informations app ligger lidt længere væk fra deres nuværende abonnementsprodukt, der henvender sig til professionelle i tech-branchen:

“The Information describes Ticker as its first consumer app. The assumption is that anyone who’s currently paying the $399 annual fee for an Information subscription needs it for their job — whether they’re an investor, entrepreneur or some other professional in the tech industry.

The new app, meanwhile, is designed for anyone who might be interested in keeping up-to-date with the latest tech news, and it’s priced much more affordably, at $29 per year. (Information subscribers will get access as well.)”

Ifølge TechCrunch kommer inspirationen til app’en fra The Informations egen “Briefings”-sektion på deres website.

Det lyder også som om, The Information (selvom TechCrunch ikke nævner det) er blevet inspireret af The Economists ‘Espresso’-app. Espresso startede som en selvstændig app, hvor man kan få de vigtigste historier fra dagen i meget kort form – ofte så kort, at det kan være på en smartphone-skærm, uden man behøver swipe.

Espresso-formatet blev så populært, at det nu også er bagt ind i The Economists “hoved”-app.

Information:

Og apropos The Economists Espresso, er der også et dansk medie, der er med på tendensen om gratis apps til abonnenter, nemlig Information.

I slutningen af september lancerede de ‘Miniature’ (som jeg også skrev om), hvor man meget i stil med Espresso får de vigtigste historier opsummeret. Derudover vælger Information-redaktionen tre historier fra dagens avis, som Miniature-abonnenter også kan læse.

Pris: 79 kroner om måneden – gratis for abonnenter.

Innovation ved siden af

Det, The Guardian, The Information og Information gør, er det, man kalder “adjacent innovation”, og denne Harvard Business Review-artikel fra 2012 giver os en definition på, hvad det går ud på:

“An adjacent innovation involves leveraging something the company does well into a new space. Procter & Gamble’s Swiffer is a case in point. It arose from a set of needs P&G knew well and built on customers’ assumption that the proper tool for cleaning floors is a long-handled mop. But it used a novel technology to take the solution to a new customer set and generate new revenue streams. Adjacent innovations allow a company to draw on existing capabilities but necessitate putting those capabilities to new uses. They require fresh, proprietary insight into customer needs, demand trends, market structure, competitive dynamics, technology trends, and other market variables.”

Det er en lidt længere definition – hvis du gerne vil have en kortere, får du en fra en artikel fra Insurance Innovation Reporter:

“Simply put, adjacent innovation includes taking existing products into new markets and digital channels, or creating new digital products for existing markets.”

Det er til at forstå – og det er præcis, hvad medierne gør. Det gør de som nævnt for at forblive relevante – og for at skabe et produkt, man som abonnent helst skal tjekke hver dag. Det stiller nogle krav til, at det skal være let at gå til og ikke skal tage hele dagen at komme igennem – derfor “briefing”-formatet.

Jeg har tidligere skrevet om, hvor glad jeg er for mit abonnement på The Information (blandt andet fordi de ikke udgiver ret meget), og jeg glæder mig naturligvis til at få adgang til Ticker, når den lancerer senere på efteråret.◾

Hold dig opdateret - følg Digital Ugerevy Få de vigtigste historier indenfor nye medier og digital udvikling:

Lars K Jensen

Lars er journalist af baggrund og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i mere end 10 år, bl.a. som leder af Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam og chef for produktudvikling hos Infomedia.

Han hjælper medier og virksomheder med at forstå deres brugere og udvikle deres digitale produkter. Lars udgiver også Digital Ugerevy.

Kontakt Lars på lars@larskjensen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.