Chatbots ud, artikelbots ind

Originalgrafik: Rawpixel

For nogle år siden var chatbots det nye. Nu er de på vej ud, mens klogere robotter buldrer frem i den danske mediebranche.


Bemærk: Denne artikel indeholder en del links undervejs. De er alle samlet nederst i artiklen, så du kan læse uforstyrret.


I ugens løb var der to vigtige nyheder, der illustrerer tendenserne omkring robotter i mediebranchen.

Den ene historie er, at Quartz lukker deres ‘Brief’, der er en nyhedsopdatering, der i sin form minder meget om en chatbot.

Den anden nyhed var, at Ritzau har bygget en boligbot, der ifølge MediaWatch “på baggrund af bl.a. tingbogen leverer nyhedsnotitser om bolighandler til Ritzau-kunder”.

Chatbots er på vej ud, mens robotter, der skriver artikler, i den grad er på vej ind. Chatbots var på toppen af deres hype for nogle år siden, og det var blandt andet drevet af, at de er så nemme at bygge, at næsten alle kan gøre det. Det betød også, at der blev lavet mange (for mange) chatbots.

To slags chatbots

Groft sagt kan man kategorisere chatbots i to grupper: Servicebotten, der er der for at hjælpe brugeren, og indholdsbotten, der er der for at fortælle brugeren, hvad afsenderen gerne vil fortælle. Det er den sidste type, vi har set rigtig mange af i mediebranchen. Det har vi, fordi der dels er en stor vilje til at eksperimentere (nogle gange uden at gøre det fornødne forarbejde) og dels fordi mange medier konstant er på udkig efter trafikkilder.

Derfor er mange indholdsbots nærmest bare blevet nyhedsbreve på steroider, hvor brugeren chatter sig igennem noget, der også fint kunne være landet i indbakken. Det er ren push med illusionen om interaktion.

I november 2017 kom jeg på Journalisten med et oplæg til et manifest for medie-chatbots. Det gjorde jeg i et forsøg på netop at komme forbi push-teatret og rent faktisk bygge nogle chatbots, der kunne give brugeren værdi og handle om andet end at skabe trafik.

Da Wired dræbte chatbotten

Skønt indholdsbots aldrig har fået fat (det er et kæmpe slag for fortalerne, at Quartz nu lukker Brief), så har der været historier om velfungerede servicebots hist og her. Men det er slet ikke noget, der kan stå mål med løfterne, og i august 2018 erklærede teknologimagasinet Wired chatbots for døde. Anledningen var, at Facebook lukkede for deres digitale assistent, ‘M’:

“Despite the hype, M, which lived in Facebook Messenger, was presented as an experiment. The free service was only offered to 10,000 people in the San Francisco area, who used it to do things like book restaurant reservations, change flights, send gifts, and wait on hold with customer service. For those that had access, M was a fantastic perk. But for Facebook, it was a cost center.”

M skulle være et eksperiment, ja, men det var også meningen, at Facebook ville udvikle kunstig intelligens, der gradvist kunne overtage de opgaver, som menneskerne bag M udførte. Men det blev aldrig godt nok:

“One source familiar with the program estimates M never surpassed 30 percent automation.”

I maj måned i år (2019) skrev Verison2-bloggen Johnny Lüchau en artikel om chatbots, hvor han blandt andet refererede til netop Wireds 2018-artikel:

“Chatbots levede ikke op til forventningerne for 15 år siden, og på trods af fremskridt indenfor kunstig intelligens og machine learning så lever de (fleste) heller ikke op til forventningerne i dag […]

Det, der ærgrer mig mest ved de mange kiksede chatbot-eksperimenter, er, at det tager penge fra andre og mere profitable projekter indenfor salg og kundeservice.”

Så Quartz’ beslutning er seneste begivenhed i en nedadgående kurve for chatbots og især for indholdschatbots.

Som Nieman Lab skriver:

Just because people like to chat on their phones doesn’t mean they want to chat with you, news organizations.

Hold dig opdateret - følg Digital Ugerevy Få de vigtigste historier indenfor nye medier og digital udvikling:

Indholdsbotter i fremgang

Hvis vi så kigger på en anden type robotter – nemlig dem, der skriver artikler. Skønt de også har været hypet (af flere omgange) har det aldrig været i samme, nærmest overhysteriske, omfang som chatbots, alene af den årsag, at artikelrobotter er svære at lave.

De skal fodres med noget data, som de skal om sætte til noget tekst, mennesker gider læser. Det duer ikke at bruge den samme formulering hver gang, så der skal opsættes en masse regler, og robotten skal også helst selv lære noget hen ad vejen.

Til gengæld er de forretningsmæssige fordele lettere at få øje på end ved chatbots. Artikelbots gør det nemlig muligt for et medie både at skrue op for hastigheden, bredden og dybden i indholdet.

  • Hastigheden, fordi der kan skrives hurtigere og flere artikler
  • Bredden, fordi der kan skrives om områder, som der ellers ikke er ressourcer til
  • Dybden, fordi der er mulighed for at dække dele af et område, man ellers ikke havde ressourer til.

Et eksempel på det sidste er den robot, Ritzau og Nordjyske sammen præsenterede i august 2018:

917 lokale fodboldhold i Nordjylland oplever i august at få redaktionel dækning på nordjyskes nærlokale hjemmesider. De 917 fodboldhold har ikke tidligere fået fast dækning, fordi der bliver spillet for mange kampe til, at Nordjyske kunne gøre det til en sund forretning at skrive kampreferater om alle hold. Men det er der nu lavet om på.

Et andet eksempel på både at gå i bredden (og dybden) er svenske MittMedia, der har succes med at holde på abonnenterne via robotter og personalisering:

Indledningen på MittMedias forvandling startede for flere år siden, da de begyndte at supplere journalisternes arbejde med robotter, der skrev hyperlokale historier.

Det kunne for eksempel være artikler om aktuelle hushandler eller referater fra lokale fodboldopgør. Artiklerne bliver skrevet af United Robots, som Medietrends flere gange har omtalt.

Robot to the rescue

Ritzaus nyeste artikelbot, den om bolighandler, er et eksempel på at gå i bredden. Og så mener Ritzau også, at botten kan hjælpe lokalmedier med at få premium-indhold, de kan lægge bag deres betalingsvægge – og det er godt set. Fra MediaWatch-artiklen:

“Vi oplever et stigende behov for indhold, som medierne kan styrke deres digitale abonnementsprodukter med. Bolighandler er et interessant emne, der kan målrettes meget lokalt til regionale mediers betalende abonnenter,” udtaler adm. direktør i Ritzaus Bureau, Lars Vesterløkke, i meddelelsen.

I marts måned skrev jeg om den generelle tendens, jeg ser i mediebranchen, hvor ressourcer og investeringer bliver flyttet fra sociale medier til robotter.

Her har jeg også det vigtige forretningsaspekt med:

Uanset om man er annoncefinansieret eller lever af abonnenter (eller en blanding) skal der skabes tættere bånd mellem brugerne og indholdet, så relevansen øges. Annoncefinansierede medier har brug for trafik, og abonnementsfinansierede medier har brug for abonnenter. Begge har brug for robotter – både til at skabe indhold og til at pege brugerne hen til det rigtige indhold.

Der er ingen tvivl om, at artikelbots bliver en meget stor del af mediebranchens fremtid.

Penge og forskning i robotter

For det første er der de penge, Google giver til udvalgte projekter i mediebranchen, det såkaldte ‘Digital News Initiative’ (DNI), der alt andet lige vil spille en meget stor rolle i, hvor der bliver investeret i udvikling i den danske mediebranche.

I marts fik Jysk Fynske Medier 2,3 millioner kroner til personaliserede lokalnyheder:

Jysk Fynske Medier er også gået i luften med robotjournalistik. Robotterne skal skrive automatiserede artikler om ejendomshandel, sport og erhverv på hyperlokalt niveau. Her er det planen, at robotartiklerne skal være en del af det personaliserede produkt.

I 2017 fik Børsen Google-penge til et projekt sammen med Lasso News – i april året efter investerede JP/Politikens Hus 12 millioner i Lasso.

Derudover der det naturligvis også interessant ikke blot at følge pengene men også, hvad der bliver forsket i. Her er det interessant, at Journalistens digitale redaktør, Andreas Marckmann Andreassen, skal være fellow ved Syddansk Universitet, hvor han skal undersøge robotjournalistik.

Så hvor chatbots, især indholdsbots, mere og mere ligner en fodnote i medieudviklingen de seneste år, er artikelbots ved for alvor at bide sig fast – både for at aflaste journalister og (nok i højere grad) for at undersøtte forretningsudviklingen. ◾

Hvis du vil læse mere om robotjournalister, der ikke er ‘Sådan laver du’-artikler, kan jeg anbefale den norske essaybog ‘Autostory’. Bogen er blandt andet skrevet af Geir Terje Ruud, der var digital chefredaktør på Ekstra Bladet, da jeg var redaktionel projektleder og senere leder af det redaktionelle udviklingsteam.

Hold dig opdateret på det digitale

Jeg udgiver også Digital Ugerevy. Det er Danmarks mest komplette opdatering på sociale medier og digitale tendenser i mediebranchen. Og så er den gratis.

Læs mere / Kilder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.