Indlæg tagget ‘Vidensdeling’

Jeg skal tale om Twitter med Poul Madsen – kom med dine forslag og råd

26. august 2009

En gang i næste uge, er det planen, skal jeg tale Twitter med Poul Madsen, der er chefredaktør på Ekstra Bladet, da han gerne vil på Twitter og prøve kræfter med mediet.

I den forbindelse har jeg brug for al den input, jeg overhovedet kan få. Så derfor: Har du idéer, forslag, gode råd, do's and don'ts etc omkring, hvordan han kan/skal bruge et medie som Twitter, så læg en kommentar herunder eller send en mail til lkj@eb.dk.

Jeg skal selvfølgelig nok lade være med at tage credit for jeres idéer, hvis nogen af jer skulle frygte det.

På forhånd tak :-)

Der skal laves et linkmanifest – hjælp os!

5. december 2008

Du har måske læst Kim Elmoses artikel "Lær linkjournalistik", hvor han forklarer hvilken gavn medierne har af at linke, og linke godt.

Efter artiklen er Kim blevet spurgt, om han ville lave et manifest for linkjournalistik. Kim har spurgt, om jeg ville være med, og det ville jeg selvfølgelig.

Derfor har vi lagt seks punkter fra manifestet på onlineminds.dk, og vi vil gerne have din hjælp.

Så hvis du har kommentarer, tilføjelser eller andre former for input, så hop over på indlægget på Online Minds og kommentér derovre.

Reboot dag 1: Er online medieudviklingen ved at gå i stå?

27. juni 2008

Så er pulsen ved at være nede igen efter en god førstedag på Reboot med mange gode indslag (stor tak og respekt til Thomas Madsen-Mygdal for at gøre det igen-igen!) og en helt fænomenal fodboldkamp, der sendte det rigtige hold i finalen mod Tyskland ;-)

Dagens sidste indslag var af en af mine helte, Dan Gillmor, der har skrevet bogen "We The Media", der handler om græsrodsmedier og borgerjournalistik – og som er skrevet, før det blev "smart".

Efter Gillmors talk ville jeg lige have ham til at signere min udgave af hans bog (lidt fan-boy er man vel :-)), og mens jeg står og venter på, at han bliver ledig, møder jeg Henrik Føhns, som du måske kender fra DR's Harddisken.

Snakken falder hurtigt på dagen, der er gået, og vi bliver enige om, at selvom det har været en god dag, så har der ikke været så meget nyt under solen.

Gammel vin på….flasker
Howard Rheingold (som jeg havde hørt gode ting om via Kim Elmose) holdt en snak, der også kunne have fundet sted for to år siden. Ja, internettet er en stor ting og ja, kollaborative tiltag er rigtig gode, men vi kom ikke rigtig så meget dybere.

Gillmors snak var god, men pointerne og historierne var de samme som før, som Jesper Laugesen (fra laugesen.org) åbenbart også synes. Det skal dog ikke være et argument for, at du ikke læser Gillmors bog, hvis du ikke allerede har gjort det! :-)

Så spørgsmålet er, som jeg også talte med Føhns om:

Er vi – altså os som personer – nået til "the forefront" af medieudviklingen på internettet (ikke så sandsynligt), eller står udviklingen mere eller mindre stille i øjeblikket (mere sandsynligt)?

Og værre endnu:

Er online medieudviklingen (især hvad angår sociale medier) ved at gå i stå?

Ikke at der nødvendigvis er noget galt i det, enhver udvikling vil jo forløbe med varierende hastigheder, men jeg synes der var påfaldende mange pointer fra "de store", som man havde hørt før.

Anyway, i morgen venter den anden og sidste dag på Reboot, hvor jeg blandt andet skal høre om "open web", Jyri Engeström (der har grundlagt mikroblogtjenesten Jaiku) har en snak, og Chris Messinas indslag jeg bare ikke gå glip af!

Så talleyho! I morgen venter endnu en dag :-)

Du kan stadig følge Reboot10, som jeg skrev i mit tidligere indlæg.

Mylenberg: Ikke sikkert, det er rigtigt, at lægge kortene på bordet

3. juni 2008

Da jeg for nogle dagen siden skrev om, hvordan Ekstra Bladets metoder var til debat på Journalisthøjskolens blog, skrev jeg blandt andet:

Det, jeg allerbedst kunne lide ved hele sagen er den åbenhed, der har været: Chatsamtaler og al korrespondance mellem de pågældende mandspersoner og den falske 13-årige er lagt ud. Det er forbilledligt og viser en god brug af internettet, som jeg ikke kan forstå, at journalister ikke bruger hver gang de lancerer en stor sag/historie.

Det er Troels Mylenberg (der er leder for Center for journalistik på SDU) åbenbart ikke enig i. I en artikel på MediaWatch.dk er han citeret for at have sagt følgende:

"Vi har ikke nogen kutyme eller fast metode for hvordan man opererer presseetisk på området for web-tv. Ekstra Bladet har lagt alt frem, det kan man have sympati for, men det er ikke sikkert at det er den rigtige måde at gøre det, der vil gå noget tid før vi har oparbejdet et fælles sprog for etiske overvejelser i forhold flermedialitet."

Så hvad mener Mylenberg? At journalister fortsat skal holde kortene tæt til kroppen og ikke åbne op for processer og research ved hjælp af internettet, før han og andre har fundet »et fælles sprog for etiske overvejelser i forhold flermedialitet«?

Spørgeskema om corporate weblogs

31. marts 2008

Jeg er blevet kontaktet af to studerende ved Handelshøjskolen i København, Trine Mark Foged og Line Gaarde, der er ved at skrive opgave om corporate weblogs, altså virksomheders brug af blogs.

Line beskriver opgaven således:

Vi har valgt at skrive om hvordan virksomheder kan benytte corporate weblogs afsætningsmæssigt. Vi har fundet en del specialer vedrørende corporate weblogs, men har erfaret at størstedelen tager et kommunikationsmæssigt perspektiv, hvorfor vi synes det er interessant at tage et mere økonomisk.

Det som specialet gerne skulle ende som, er en konkret analyse af hvorfor det er relevant for virksomhederne at blogge samt hvorledes disse kan benyttes. Derudover har vi valgt også at se på forbrugersiden, for at se på hvilke motiver de har for at læse eller kommentere på virksomhedernes blogs.

Lyder det ikke interessant? Du kan hjælpe de to studerende ved at udfylde deres spørgeskema, der løber frem til den 11. april 2008.

Det minder mig om noget af den forskning, Charlene Li, har kigget på i forbindelse med Return On Blogging — som en pendant til Return On Investment.

Du kan følge Line og Trines opgave på www.FremMedBloggen.dk. Her kan du også læse mere om spørgeskemaet.

Jeg kan huske fra dengang jeg lavede opgave om corporate weblogs, hvor vigtigt det er, at få folk til at udfylde spørgeskemaet. Så giv lige en hånd med, ik? :-)