Indlæg tagget ‘uddannelse’

Linktip: Journalisthøjskolens rektor, Anne-Marie Dohm, taler om Twitter og Iran i dimissionstalen

5. juli 2009

Alt hvad der er sket i forbindelse med de sociale medier vedrører i højeste grad journalister, også herhjemme. Derfor glæder dig mig at se, at Journalisthøjskolens rektor, Anne-Marie Dohm, taler om den rolle, som medier som Twitter og YouTube spiller under styreformer som den i Iran.

Læs hele Dohms tale på journalisthojskolen.dk.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Journalisthøjskolen stiller tekniske krav til de studerende

2. februar 2009

Bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Kristian Strøbech, der er lektor på Journalisthøjskolen og som nu står for Nye Medier-delen på skolen har sendt mig en mail for at fortælle, om skolens nyoprettede IT-curriculum.

I dette curriculum listes en række tekniske krav, som skolen stiller til de journaliststuderende, opdelt i kategorierne "Research", "Formidling" og "Filer".

Jeg kan kun tilslutte mig et tiltag som disse, og det glæder mig rigtig meget, at skolen endelig har fået trukket en person som Strøbech, der underviste mig i nye medier i 2. halvår 2006, mit 7. semester på Journalisthøjskolen) frem i lyset. Især er jeg glad for, at RSS er inkluderet, for det er en genial måde enten at overvåge et medie, en blog eller søgeord på fx blogs eller Twitter.

Nogle (mig selv inklusiv) vil nok sige, at man burde have lavet dette tiltag noget før, men det er rigtig godt at se, at der bliver stillet krav i denne retning. Som Strøbech siger i denne artikel på business.dk:

"Der er ikke tale om et tilbud til de studerende. IT-forståelse er en helt grundlæggende journalistisk kompetence, og i 2009 er det ganske enkelt utænkeligt, at en nyuddannet journalist ikke kan arbejde på nettet" siger Kristian Strøbech.

Præcis. Kendskab til IT og nye medier er simpelthen blevet en så fundamental del af journalistikken, at man sagtens kan forlange, at journalister har kendskab til det.

Det bliver rigtig interessant at se, om det giver et udslag ude på arbejdspladserne, når de første kuld, der har været igennem fire år på "den nye" Journalisthøjskole bliver færdiguddannede og har disse kompetencer siddende på rygradden.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Har journalist-uddannelserne medskyld i, at IT Factory kunne fuske så længe?

8. december 2008

et tip fra Karin Høgh sidder jeg i skrivende stund og ser et program på TV 2 News med Ole Krohn og Stig Ørskov.

Stig Ørskov fremførte blandt andet argumentet, at erhvervsjournalistik aldrig har været prioriteret særlig højt her i Danmark, blandt andet har Journalisthøjskolen aldrig prioriteret erhvervsjournalistik særlig højt. Derfor har IT Factory og Stein Bagger fået lov at fortsætte deres fordækte forretning så længe.

Og det kan jeg kun give ham ret i. Da jeg gik på Journalisthøjskolen, og det er altså ikke lang tid siden (2003-2007) var der ikke meget erhvervsjournalistik på programmet. Og det er jo påfaldende, at ingen af de andre it- og erhvervsjournalister herhjemme tilsyneladende har sat spørgsmålstegn ved IT Factorys imponerende tal men bare slugt de gode historier.

Dorte Toft, derimod, udviste sund skepsis og blev ved med at grave i IT Factory — og det er blandt andet det arbejde, vi ser høsten af i disse dage.

Er det muligt, at IT Factory-sagen var blevet oprullet tidligere, hvis erhvervsjournalistikken (med en kritisk tilgang til stoffet) havde et større fokus på uddannelserne? Det er svært at tro andet.

At Danmark er så relativt tilbagestående hvad angår online journalistik (dybe links-debatten, mangel på interaktivitet, flermedialitet, etc.) kan jo også skyldes, at blandt andet Journalisthøjskolen tilsyneladende har kigget den anden vej og uddannet journalister til aviser og TV, mens nettet har udfoldet sig med buldrende fart.

Journalisthøjskolen er nu, endelig, begyndt at sætte fokus på de nye medier (ikke mindst takket være Kristian Strøbechs ihærdige arbejde), nu mangler vi bare at få erhvervsjournalistikken op på højde med følelsespornoen (ja, undskyld udtrykket, men det er det altså), der trives på bedste vis på Olof Palmes Allé i Århus Nord.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Oplæg og "hands on" om Google Maps

17. november 2008

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival '08 en "hands on" session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med 'googlemaps181108', hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

8 mio filantrop-dollars skal give aviserne succes på nettet

24. juni 2008

Ifølge New York Times har filantropen Leonard Tow givet 8 millioner dollars til to journalistikskoler for at finde ud af, hvordan aviserne kan få succes på nettet.

Der er tale om 5 millioner dollars til Columbia University’s Graduate School of Journalism og 3 millioner dollars til The City University of New York’s Graduate School of Journalism.

"I’m really worried about the print-journalism side of the business," said Mr. Tow, 80. "There’s so much contraction of employment going on; every day you pick up the paper and this chain or that chain has laid off another 10 percent, and we’re watching advertising support slowly disintegrate."

Læs hele artiklen, hvor du også kan læse, hvordan de to skoler vil bruge pengene.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale