Indlæg tagget ‘Tips’

What The Trend fortæller dig, hvad en Twitter-trend egentlig går ud på

3. december 2009

What The Trend logo

Hvis du bruger Twitter, kender du sikkert deres "Trending Topics", som blot er en liste over de emner, ord, udtryk, der dominerer Twitter lige nu.

Men ofte er det svært at regne ud, hvad en trend går ud på. For eksempel er det svært at gennemskue ting som '#SeeNewMoonAgain' og '#whoiam'.

Men nu er der hjælp på vej. What The Trend vil nemlig løfte den opgave, det er at afdække, hvad de forskellige Twitter-trends går ud på.

Og her er faktisk forklaringer på netop '#SeeNewMoonAgain' og '#WhoIAm'.

What The Trend ser ud til at arbejde efter wiki-konceptet, det vil sige, at man selv kan redigere i beskrivelsen, hvis den er forkert, eller hvis man vil tilføje noget.

Så tippet er hermed givet videre: Hvis du ser en trend eller et tag på Twitter, du ikke helt forstår, så tjek What The Trend, så har den formentlig svaret.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Derfor elsker Dorte Toft internettet

20. november 2009

Dorte ToftDorte Toft, der blev landskendt i forbindelse med afsløringen af Stein Bagger og IT Factory, nævner nu fem rigtig gode årsager til, at hun holder så meget af internettet.

Det gør hun i blogindlægget 'Pli: 5 årsager til at elske nettet' på sin Bizzen-blog hos Berlingske Business:

  1. På nettet er det ikke bare god skik at kreditere andre, hvor de krediteres bør, det er også normen. Og man spreder glædeligt de gode ideer/tanker. At tage æren for andres ideer – at planke andre – er bare taberagtigt.
  2. På nettet er det god skik at hjælpe selv vildt fremmede, hvis de spørger om noget, man selv ved noget om. Er der nok personer, der følger ens Twitter- eller blog-strøm, spørger man selv yderst sjældent forgæves.
  3. På nettet kan man sende prøveballoner op, uden at blive til grin, hvis de fuser efter første kommentar. Og man får ikke blot fat i dem, man normalt lige vender ideerne med, og som nok for ofte vil synes, at ideerne holder.
  4. På nettet får man kontakt med mennesker, man måske aldrig ville have mødt, da man ikke færdes i samme kredse fysisk set (grundet aldersforskel, uddannelse, arbejde eller noget fjerde). En del af disse kontakter udvikler sig til rigtig gode bekendtskaber og i visse tilfælde også til genuine venskaber.
  5. På nettet får man en anskuelighedsundervisning i, hvor langt man når med at være mere åben over for kritik. Og man lærer selv at dosere sin kritik langt mere forsigtigt, hvilket man gang på gang bliver taknemmelig for. Der er jo sjældent brug for hård lud, mennesker imellem:-)

Listen er primært rettet mod den del af nettet, hvor Dorte stortrives, nemlig blandt tweets og blogindlæg.

Jeg synes, Dortes liste ser rigtig fornuftig ud, især punkt nummer fire er jeg meget enig i. Jeg har en lang række af interessante bekendtskaber, som jeg har fundet online – og der er mange, jeg aldrig har mødt personligt. Ikke desto mindre er der bare ting, jeg taler meget mere med disse personer om end folk, jeg har kendt i flere år.

Ganske enkelt fordi værktøjerne er der og gør det lettere end nogensinde før at finde folk, der deler ens interesse, uanset hvor vedkommende befinder sig.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Sådan kan du verificere et tweet

25. juni 2009

Twitterjournalism.com har skrevet et indlæg med titlen "How to verify a tweet", som journalister, der arbejder med Twitter bør læse.

Her listes otte metoder, som du kan bruge, når du skal verificere et tweet:

  1. Tidsstempel
  2. Andre tweets
  3. Autoritet
  4. Hvor mange tidligere tweets?
  5. Hvad er de tidligere tweets?
  6. Google dem
  7. Tjek for relaterede tweets
  8. Tal direkte til dem

Læs hele teksten hos Twitter Journalism.

Set i et Tweet fra Solana Larsen.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Godt dansk whitepaper om Twitter

29. april 2009

Via Christian Boghs indlæg "Whitepaper om Twitter" på Rescu's BloggingPR-blog blev jeg opmærksom på, at de har lavet et såkaldt "whitepaper" om mikroblogtjenesten Twitter.

Udover den basale info om Twitter, fokuseres der primært på en mere professionel brug af Twitter, men her er stadig noget at hente for privatbrugere og andre, der er nysgerrige på Twitter.

Whitepaper'et kan hentes i Rescu's "Whitepaper"-sektion eller via dette direkte link (PDF på 13 sider).


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Twitturly fortæller dig, hvad der er hot på Twitter lige nu

1. februar 2009

Mikroblogtjenesten Twitter er en service, som jeg bruger meget og holder meget af — men det kan være meget svært at danne sig overblikket og følge med.

Der er en stærk søgemaskine tilknyttet (Twitter Search — som hed Summize, indtil Twitter selv købte den), hvor man kan søge i hele Twitter, og så resulterer den dynamiske søgeresultater. Det vil sige, at den fortæller dig, hvor mange nye resultater, der er kommet på din søgning, siden du foretog den. Ret smart. Og vigtigere endnu: Der er RSS-feeds på søgningerne, så man fra fx Google Reader kan følge bestemte ord/sætninger på Twitter.

I dag er jeg så faldet over et for mig nyt værktøj, der gør det nemmere at følge med på Twitter. Twitturly hedder den, og den fungerer meget a la Digg, hvis du kender den. Ellers har folkene bag Twitturly en fin "About"-tekst:

The easiest way to understand how Twitturly works is, if you are familiar with digg, then you already know essentially what we do. If you don't know what digg is, then here is a quick run-down: On Digg, and Twitturly, people "vote" for a URL.

The more votes it gets the better it ranks. If it does well enough, it gets promoted to the home page and as the votes increase it gets displayed higher up the home page. Twitturly is different than Digg because instead of voting on our site, you vote by participating on Twitter. Each time that you send a link to your followers on Twitter, Twitturly takes a note of it and applies your vote to that URL.

Med andre ord: Twitturly overvåger Twitter for URL'er, og bruger blandt andet en linkforkortelsestjeneste som fx TinyURL (som er den, Twitter selv bruge til at trylle lange links korte), så der ikke opstår dubletter.

Jo flere gange, at link bliver nævnt på Twitter, jo højere bliver det placeret på Twitturly.

Twitturly har også et RSS-feed, hvor du kan følge med.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale