Er Politikens Læs Også-links ved at tage overhånd?

Politiken.dk logo

Politiken.dk var et af de første (hvis ikke det første) medier herhjemme, der begyndte at linke systematisk til andre artikler om samme emne – hos dem selv. Min erfaring er, at Politiken.dk er langt dårligere til at linke, når det gælder om at linke til artikler hos andre onlinemedier, men det er en anden snak.

Jeg kan godt lide tanken om, at man binder sine artikler sammen via links og dermed gør det nemt for læseren at orientere sig om en sag og lignende. Men nu synes jeg, det er ved at tage overhånd for Politiken.dk.

Det er noget, jeg har observeret igennem det sidste stykke tid, og artiklen ‘Facebook-tjeneste kan afsløre om du pjækker‘ fik bægeret til at flyde over.

Artiklen handler om, at Facebooks nye ‘Facebook Places’-tjeneste (hvor man “checker ind” og dermed kan dele med sine venner hvor i den virkelige verden man er) kan misbruges. Det er, hvad det er.

Men lad os kigge på de links, som Politiken.dk mener er relevante i netop denne sammenhæng – for et krav til at have links, og så mange, midt inde i teksten må være, at de er relevante for netop det, læseren er i gang med at læse nu.

Her er, hvad der linkes til af relateret:

  • Data om hver femte Facebook-bruger lækket
  • Apple indrømmer overvågning af kunder
  • Facebook har rundet 500 millioner brugere
  • Facebook introducerer panikknap for unge
  • Hver tredje yngre kvinde tjekker Facebook når hun vågner

Med alt tydelighed er der bare blevet søgt på “Facebook” og “overvågning” (Apple-historien) og er der ellers blevet linket.

Men de historier, der linkes til, har jo intet andet at gøre med denne historie, end at de hander om Facebook. Faktisk synes jeg, den mest relevante historie er den om Apple, da han handler om samme emne som artiklen; overvågning.

Og helt ærligt, at Facebook har rundet 500 brugere, det er da ikke noget, man behøver score en ekstra sidevisning på, det skriver man da i en faktaboks!

I artiklen The Web Shatters Focus, Rewires Brains argumenterer Nicholas Carr for, at det forstyrrer vores læsning, og hjerne, når der er links inde i den tekst, vi skal læse.

Jeg er ikke helt enig med Carr, for jeg synes links inde i teksten kan gå an, hvis de er relevante. Men det er de ikke i ovennævnte tilfælde. Jeg bliver faktisk forstyrret i min læsning af Politiken.dk-artikler og er stort set holdt op med at læse artikler deres IT-artikler, fordi der står 5-10 andre artikler og råber efter min opmærksomhed i takt med, at jeg læser artiklen igennem.

Det er rigtig fint at linke, men det kan også tage overhånd. Måske er det på tide, Politiken.dk revurderer deres link-politik?

PS: Og læs lige denne underrubrik fra ovennævnte Politiken.dk-historie:

Facebook har i nat lanceret en ny service, Places, der via din mobiltelefon fortæller alle vennerne, hvor du befinder dig.

Og læs så artiklen, der netop siger at ens placering ikke bliver vist til alle vennerne. Og læs indlægget ‘The Facebook Places Privacy Settings You Need To Know‘ på AllFacebook-bloggen:

While you may be fine with Facebook’s existing Places privacy settings, I know there are plenty of friends on Facebook who I don’t want to track my location. As such, I’ll probably end up creating a “Close Friends” friends list to limit access to my location information.

Ergo: Du kan bestemme, hvem af dine venner, der må se, hvor du er. (Der er dog en risiko forbundet ved, at ens venner kan “tagge” en, så det ser ud som om, man er steder, hvor man ikke er.)

Måske Politiken også skulle revurdere deres anti-Facebook-holdning?

Opdatering @ 11:12:
The New York Times’ Gadgetwise-blog har et godt indlæg om Facebook Places, hvor der står lidt mere om den feature, der tillader, at man kan “checke” venner ind:

[…] if you are at a location but have not checked in, Facebook friends at the same location can check you in themselves, because Facebook shows your location to friends at the same location, whether or not you have actively checked in. Facebook will notify you that you have been checked in, but only after the fact. You can undo the check-in, but wouldn’t you rather be prompted to ask if they can check you in before, not after it happens?

For at gentage eksemplet ovenfor: Så skal du altså rent faktisk være på stripklubben (og have Places slået til på din Facebook-applikation), før andre kan tjekke dig ind.

Facebook har også selv skrevet om Facebook Places.

Opdatering @ 12:55:
Her er den gal igen i artiklen ‘TDC solgte telefon proppet med private fotos, video og sms’er‘, hvor der linkes til:

  • TDC meldt til politiet for fejlagtig annoncering
  • Skybrud giver stadig problemer for YouSee- og TDC-kunder
  • TDC har det dyreste bredbånd

De links er komplet irrelevante for den pågældende historie.

 

dk.hadnews.com kopierer Medieblogger, bør jeg være utilfreds med det?

Ved et rent tilfælde (jeg kan ikke engang huske hvordan) faldt jeg over dk.hadnews.com, en dansk gren af et åbenbart ret internationalt site, der bliver holdt opdateret ved automatisk at aggregere indhold fra især blogs.

Jeg har lagt mærke til, at det egenhændigt er Medieblogger, der vedligeholder Web & Tech-kategorien på den danske HadNews.

Umiddelbart blev jeg lidt fortørnet, men efter at have vendt det lidt, tror jeg faktisk ikke, jeg er så utilfreds med det. Det er der flere grunde til:

  1. Mediebloggers indhold når længere ud. I bunden står der “Source: Medieblogger” med et link til medieblogger.dk, så folk kan se, hvor indholdet kommer fra.
  2. Der er byline på, så man kan se navnet på den person, der har skrevet indlægget.
  3. Da det blot er RSS-feed’et fra Medieblogger, man har nuppet kommer der efter hvert indlæg links til 5 relaterede indlæg på Medieblogger – det vil sige, at det faktisk eksponerer 6 historie på Medieblogger og giver flere indgange ind til det indhold, jeg og de andre bloggere her på Medieblogger har skabt.
  4. Kommentarer bliver ikke vist.
  5. Jeg har ingen kommerciel interesse i Medieblogger.

Så alt-i-alt er jeg faktisk ikke særlig utilfreds, selvom det havde været fedt med en “Hey, vi bruger lige dit feed her, håber det er okay”-mail, for selvfølgelig er det okay.

Men jeg kan omvendt godt forstå, hvis andre bloggere er knapt så glade, især hvis de ikke har de 5 links til relaterede indlæg, som forresten er skabt af “Simple Tags”-plugin’et til WordPress. Specielt når man tager med i overvejelsen, at HadNews lige tilsætter indholdet nogle annoncer.

Hvad mener du? Er det i orden, at HadNews blot opretter et aggregat-site, hvor man kan læse hele blogindlæg?

PS: Jeg kiggede lige i FeedBurner-statistikken, og jeg har fået 4 (count ‘em, fire) sidevisninger på dk.hadnews.com, så det er ikke kolossale mængder trafik, vi her taler om – men mere konceptet, som jeg ser som et tegn på det “desintegrerede” internet, som Edward O’Hara (der desværre ikke er blandt os længere) tidligere har snakket om.

Times’ betalingsvæg halverer trafikken, men hvor bliver den af?

The Times logo

For et stykke tid siden indførte The Times Online (thetimes.co.uk) betalingsvæg på deres website, i håb om, at der er flere penge at tjene på, at folk betaler for at læse indhold end i at køre annonce-modellen.

Det betød blandt andet at The Drudge Report, der er en af de helt store trafikdrivere til engelsksprogede nyhedssites de-linkede The Times.

Ikke overraskende koster det på trafiksiden. Ifølge PaidContent, har Times mistet halvdelen af trafikken.

Hvad der vækker undren er, at der tilsyneladende ikke er nogle af de gratis alternativer, der kan notere sig en stigning. Der er altså en masse websurfere, der er forsvundet ud i ingenting. Eller hvad? Nej, selvfølgelig ikke.

For dette er det samme, som vi så på det danske gratisavismarked, da Nyhedsavisen måtte dreje nøglen om. De resterende gratisaviser kunne ikke notere sig en stigning i læsere til trods for det enorme antal læsere, som Nyhedsavisen efterlod.

Welcome to the internet my friend, how can I help you?
Årsagen er selvfølgelig, at dette er det 21. århundrede, hvor man ikke kun læser én avis – og ikke kun bruger én hjemmeside til at finde nyheder.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel. Jeg tjekker nyheder på ekstrabladet.dk, politiken.dk, berlingske.dk, news.bbc.co.uk og så videre – og så har jeg ikke listet de websites, jeg besøger via Twitter, Facebook og Google Reader.

Og jeg er næppe den eneste, der har det på denne måde. Så lad os sige, at Berlingske eller Politiken indfører betaling på deres website. Så vil jeg da bare blive ved med at tjekke de gratis alternativer.

Det svarer jo til at udregne landets befolkning ved at tage antal besøgende på alle websites og så lægge dem sammen. Sådan fungerer det jo ikke.

I stedet kunne det være interessant at se på hyppigheden, altså om folk så tjekker de gratis websites oftere. Endnu mere spændende bliver det dog at se eksempler på betalingsvillighed, når diverse gratis prøveperioder etc. udløber.

Opdatering 29-06-2010 @ 10:50
Som Ernst Poulsen gør opmærksom på i en kommentar til Facebook-posten til dette indlæg, er det faktisk alene registreringskravet (man kan melde sig til et indtil videre gratis preview) der har kappet halvdelen af trafikken væk.

Vil du med til Kindle-salon?

Amazon Kindle

I blogindlægget ‘Kindle-salon om modtræk til truslen mod DK-bøger, aviser, sproget m.v. opfordrer Dorte Toft til, at vi i Danmark mødes for at snakke om mulighederne for Amazons Kindle.

Jeg tilslutter mig og bakker op om forslaget. Indtil videre er der ikke nogen dato, men du kan stemme på nogle nominerede datoer efter, hvornår du kan. Og det synes jeg, du skal gøre, hvis du er interesseret i Kindle og lignende produkter og udviklingen indenfor e-paper og e-readers.

Så: Læs Dortes indlæg og skriv dig på listen, hvis det er noget, du kunne finde på at deltage i.

COP15 er overstået – er vi så ligeglade med klimaet?

Foto: Marina Avila
Foto: Marina Avila

Normalt plejer jeg at læse mine nyheder på nettet i løbet af dagen, hvilket betyder, at jeg som regel ikke behøver se TV-avisen om aftenen – fordi den ofte blot er et destillat af det, jeg har læst i løbet af dagen. Og så vil jeg hellere bruge min tid mere fornuftigt end at høre på gentagelser.

Men i går tænkte jeg, at jeg ville give mig selv lidt tid til at se TV-avisen, mest af alt fordi jeg sidder lidt fast i den bog, jeg læser nu, så TV-avisen var egentlig lidt en overspringshandling — ja, det lyder lidt kedeligt, det ved jeg.

Men jeg sad og så TV-avisen. Og efter de sædvanlige gentagelser, kom der et kort indslag, der var vinklet som en sand succeshistorie. Det gik nemlig ud på, at der er rigtig mange, der flyver rundt i Danmark i stedet for at tage tog eller, hvis man har rigtig god tid, bus.

Hovedpersonen i historien var flyselskabet Norwegian, som samtidig åbner en ny flyrute i Danmark her i løbet af januar måned. Det kan du læse mere om hos Norwegian – det er nogenlunde lige så kritisk, som indslaget om passager-stigningen var i TV-avisen i går.

Hvad med klimaet?
Men stop, hov – er der ikke noget med, at flytrafik er noget af det, der sviner allermest? Og hvor meget miljømæssig mening giver det at flyve over så små afstande, hvor flyet næsten kun lige når at nå topfarten, før man skal til at lande?

Og hov, har København ikke lige lagt lokaler til den største klimabegivenhed i de seneste mange år?

Svar på ovenstående er: ‘Ja’, ‘ingen’ og ‘ja’.

Hos Seat61 kan man se tal for forskellen i CO2-udledningen ved henholdvis fly og tog. Disclaimer: Tallene er fra EuroStar, der driver togdrift.

Alt dette var der bare ikke meget af i TV-avisens lynindslag, som værten Mette Walsted Vestergaard speakede henover. Her kunne man blot konstatere, at det er meget hurtigere (og at det er blevet billigere) at flyve rundt i Danmark i stedet for at tage det langsomme tog. Og hvilket signal sender det egentlig?

Vi skal vel værne om klimaet og begrænse CO2-udledningen? Også selvom COP15 klimatopmødet er overstået.

Da Air Greenland-direktør Michael Binzer chattede med læsere af Sermitsiaq, stillede jeg følgende spørgsmål:

Hvor meget kigger I på begrænsning af CO2-udledning per flyvning eller måske færre flyvninger for at mindske udledningen af CO2?

Til det svarede Binzer:

Pr. 01. januar begynder vi faktisk at rapportere Co2 kvoter til EU. Så vi kommer allerede med dette NU! og vi skal til at agere efter kvoter i fremtiden. Så evnen til at fylde vores fly fremadrettet er ret så vigtig – og her kommer en udskiftning af vores fly til mere brændstoføkonomiske fly ind i billedet

Jeg synes, det havde været rart, hvis TV-avisen lige havde spurgt Norwegian, om de har gjort sig nogle af de samme tanker (brændstoføkonomiske fly), når de nu vil til at have flere kortdistance-flyvninger.

PS: Jeg ville gerne have linket til indslaget i TV-avisen, men da DR’s player-teknologi hverken virker i min Internet Explorer, Firefox eller Chrome, valgte jeg at opgive. Her er den tekst, som DR beskriver indslaget med på dr.dk:

Billige flybilletter har fået danskerne til i stigende grad at hoppe på flyet mellem landsdelene. Antallet af rejsende mellem Aalborg og København er steget med 33 procent siden selskabet Norwegian for et år siden satte priserne kraftigt ned.

Times vil indføre betaling for nyheder

Times Online logo

Ifølge The Guardian, så vil The Times indføre betaling for nyheder og andet indhold i foråret 2010.

Dermed når man den deadline, som chefen Rupert Murdoch (Times hører under Murdochs News Corp) satte, som hedder senest sommeren 2010.

Jeg har tidligere taget spørgsmålet op, om vi virkelig bør se op til Rupert Murdoch, men den mulighed har man (desværre?) ikke, når man er en del af imperiet.

Hos The Times arbejder man med en abonnementsmodel (fast beløb, fri adgang) og en 24 timers adgang. James Harding, der er redaktør på The Times, mener, at dette vil styrke båndet med de loyale læsere:

He said the Times would also enhance its relationship with its most loyal readers through home delivery and a reward programme through the recently launched Times+ membership venture.

“Historically, newspapers have treated their best customers worst and their worst customers best,” he said.

“We give the paper away to people who could not care less and we pay little or no attention to people who love it and read it every day.”

På teknologi-bloggen TechCrunch er der imidlertid meget lidt begejstring at spore for The Times’ idé i indlægget ‘Operation Failure: Times Plans To Charge For One-Day Access To Online News‘, hvor man især går efter 24 timers modellen (som i mine øjne også er håbløs):

[…] everyone realized by now that people tend to cherry pick news content online based on their time and specific interests, and that there was quite some agreement around the fact that people vote with their wallets when given more individual choice (e.g. evolution of music album sales vs. single track sales). If you could choose between paying per single song stream rather than spend your money on 24-hour access to an entire album, which would it be?

Even if you still go out and buy the news as printed on actual paper and subsequently read every single article in it, how many people are like you, you reckon? And if you wanna read everything and everyone a daily newspaper has to offer anyway, why not just, erm, continue to buy the newspaper instead of paying for time-limited access to the digital version of it? Because the advertising alongside articles in the latter case is more interactive?

Og så er banen ligesom kridtet op, inden The Times vil til at have penge for deres indhold. Det skal blive spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Jeg kender ikke nok til det britiske mediebillede til at kunne komme med nogle vildt bevingede ord, men jeg kommer ikke umiddelbart til at savne The Times.

Så er spørgsmålet bare, hvor mange andre, der har det på samme måde.

Grønlandske Sermitsiaq lader læserne stille live-spørgsmål til Air Greenland-direktør

Foto: Sermitsiaq
Foto: Sermitsiaq

Folk, der måtte liige inde med spørgsmål til Air Greenland-direktøren Michael Binzer, kan her til aften få afløb for det på sermitsiaq.gl.

Interaktionen foregår via Cover it Live, et live-bloggingværktøj, som vi også har brugt, og stadig bruger, på ekstrabladet.dk.

Hvis du er hurtig, kan du måske nå ind og få svar. Jeg har lige fået svar på nogle CO2-spørgsmål i forbindelse med flyvning og CO2-kvoter :-)

Til jer, der ikke når det, må vi håbe, at hele chatten bliver lagt ud senere (opdatering: Det gjorde den, se opdatering nedenfor).

Opdatering 19-11-2009 @ 08:38:
Chatten kan nu læses her.

 

Skal vi virkelig se op til Rupert Murdoch?

Rupert Murdoch (Foto: World Economics Forum)Få mennesker har formentlig spillet en så stor indflydelse på det danske mediemarked uden at være klar over, det som australsk-amerikanske Rupert Murdoch (Wikipedia).

Knapt havde han luftet sine overvejelser om at tage betaling for indhold på andre News Corp-sider (som det gøres på The Wall Street Journal, før danske mediepersonligheder (i særdeleshed Berlingskes Lisbeth Knudsen) greb bolden og sagde, at det skal vi også til at kigge på det det danske hjørne af mediebilledet.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg ikke tror på betaling for dansksproget indhold, så det vil jeg ikke gøre. I stedet vil jeg forsøge at sætte lidt fokus på Mr Murdoch.

Hos Slate.com faldt jeg over artiklen ‘Read Between the Lies‘. Her kigger Jack Schafer (Wikipedia) nærmere på mediemogulen. Kort sagt er hovedpointen i artiklen: Når Murdoch taler, så enten lyver eller forhaler han. Når han ikke taler, så handler han.

Og i øjeblikket taler Murdoch rigtig meget.

Anledningen til artiklen er interviewet med Murdoch på australsk tv, som du kan se hos The Guardian.

Her kritiserer han Google, Microsoft, Ask.com og BBC for at stjæle indhold fra hans forretning. Han overvejer nu at holde Googles søgerobotter ude og i stedet forlange, at brugerne betaler for indholdet – noget, som kritikere af fremgangsmåden mener kun vil gøre ondt værre, da det forhindrer nye i at komme til:

The best pay-wall candidate in the Murdoch portfolio is the Wall Street Journal, which already charges for access while allowing nonpaying visitors to view some of its content. (Wired Editor-in-Chief Chris Anderson calls this model “freemium.”)

If Murdoch were to raise the Journal’s pay wall all the way to the heavens to block Google and Google News completely, it could lose 25 percent of its traffic, Bill Tancer of Experian Hitwise writes this week, and the move “could isolate the Journal from potential new online subscribers.”

Det bekymrer dog ikke Murdoch, der hellere vil have få læsere, som så betaler.

MySpace for 580.000.000 dollars
Murdoch er især kendt for at have skabt News Corp-dynastiet (Wikipedia), og han blev også “kendt” blandt brugere af ‘det sociale web’, da han i juli 2005 købte MySpace – læs om købet hos BBC News – et website, hvor brugerne kan lægge musik og billeder op af/med/om dem selv.

I dag spiller MySpace dog en mindre og mindre rolle, og i juni måned i år skar man 30 procent af medarbejderstaben.

MySpaces store konkurrent er, ikke overraskende, Facebook. Allerede i oktober 2007 skrev teknologi-bloggen TechCrunch om, at skiftet fra MySpace til Facebook var begyndt.

Skiftet skete, ifølge Google Trends, en måned senere:

Bedre er det næppe blevet af, at MySpace har forsøgt at kopiere Facebook-features (statusopdateringer, billedtagging etc) i stedet for at konsolidere sig på det marked, man sad så tydeligt på (og stadig sidder rigtig godt på); Musikere, kunstnere og andre kreative.

Udover den relativt korte succes som Murdoch nåede at have med MySpace er der langt i mellem snapsene. Han har ikke nogle store succes-historier fra nettet at fortælle. Hans penge er tjent på tv-signaler og papir.

Og det er denne mands snak om betalingsvægge på websites, som danske medieledere nu kigger til i håb om at få penge i netkassen. Men Murdoch snakker mere end han handler. Som Schafer skriver:

Murdoch is simply jawboning. Three months ago he promised that News Corp. would start charging for its newspapers by June 2010. Now he doubts that the company will hit that mark. In typical Murdochian fashion, he’s sowing confusion and harvesting bewilderment.

If it were in News Corp.’s economic interests to dig an Internet moat around its newspaper properties, Murdoch would have already done it rather than talk about it.

Schafer mener, at Murdoch gør dette af to årsager:

  1. For at signalere overfor konkurrenter hvilken retning, han gerne vil have, at News Corp tager.
  2. Det er hans (desperate, mener Schafer) forsøg på at få konkurrenterne til at følge med, da hans brede (“general interesest”) udgivelser risikerer at blive dømt irrelevante.

Jeg hælder mest til nummer 1, selvom der ikke er tvivl om, at vi ser kramper (ikke nødvendigvis dødskramper) fra “den gamle medieverden”. Vil du for eksempel betale 19 kroner for at få ugens nyheder opsummeret i et ‘elektronisk magasin’?

Jeg er ikke efter ugen.dk, fordi det er et Berlingske-produkt, men fordi jeg synes et ugentligt, elektronisk magasin strider mod alt, hvad internettet har lært os. Men det er muligt, jeg tager fejl. Det vil kun tiden vise.

Et er dog sikkert: Bare fordi Murdoch siger, at medierne skal til at tage betaling, så skal vi ikke stå som nyindkaldte rekrutter og spørge “Hvor meget?”.

Lad mig slutte med Schafers ord:

When Rupert Murdoch speaks, he’s either lying or filibustering. The only sensible time to listen for him is when he’s running silent.

180 Grader laver et bud på en dansk Digg med brugerprioriteret forside

På Kim Elmoses Mediehack-blog faldt jeg over indlægget ‘180grader.dk overlader prioriteringen til læserne, og Kim linker også til Journalisten.dk-historien ‘180grader giver magten til brugerne‘.

Historien går, kort fortalt, ud på, at den liberale onlineavis 180grader.dk nu har ændret sin forside, så den ikke længere er redaktionelt prioriteret, men i stedet efter, hvor mange stemmer en historie har.

Dette bliver kombineret med en tids-faktor, forklares det, hvis man holder musen over tallet til venstre.

Interessant er det dog, at det ikke kun er 180grader.dk-historier, men historier fra hele det danske mediebillede, som der vises.

Til Journalisten.dk siger chefredaktør Ole Birk Olesen:

Nu er det i højere grad op til brugerne at linke ud til relevante historier i andre medier, og derfor kan vores medarbejder bruge sin tid på at lave selvstændigt 180grader-stof. Og for eksempel på udlandsstoffet vil vi måske opleve, at vi er hurtigere end danske medier, fordi vores brugere hurtigere fanger historierne og linker til dem.

Det er et interessant eksperiment, især med at få linket til andre mediers historier.

Jeg er dog spændt på, hvad det er for noget “selvstændigt 180grader-stof”, der er tale om. Jeg tror ikke, at 180grader.dk skal lave egentlige nyheder – et marked, der allerede er godt pakket.

Men et ønske om god vind med projektet herfra – altid spændende at se, når nogle går nye veje i mediebranchen.

Hvor får MSN.dk al sin trafik fra?

MSN logoI de seneste par dage har jeg skrevet en del omkring Microsofts indtog på FDIMs realtidsliste på realtime.fdim.dk.

Sagen er opsummeret indlægget ‘Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej‘.

Som du kan læse i det indlæg, er der tale om, at Microsofts applikationer (Messenger samt online-applikationerne under ‘Live-paraplyen’) får lov at optræde på FDIMs topliste. En liste, der ellers kun er for websites, men det vil man lave om på med en regelændring.

Alt dette besvarer dog ikke et spørgsmål, der har eksisteret i lang tid: Nemlig hvordan Microsofts msn.dk-site kan lægge så højt hos FDIM.

Jeg vil understrege, at dette ikke handler om, at jeg skyder efter alle websites, der ikke er ekstrabladet.dk (hvor jeg arbejder) eller en af de andre “store”, men at jeg mener, der er grund til at betvivle, at msn.dk reelt har så meget trafik.

Start med at kigge på tallene fra FDIM, msn.dk er den mørkegrønne, der ligger nummer 3:

Lad os kigge på tal fra andre end FDIM. Eksempelvis Google Trends for Danmark:

Og Alexa.com:

Her er msn.dk kun lige synlig i bunden.

Så det rejser lidt spørgsmål om, hvordan msn.dk kan ligge højt hos FDIM. En mulighed er, at Microsoft scorer lidt trafik til msn.dk hver gang, en person logger på Microsofts Messenger-applikation.

Hvis det passer, så giver det lidt bøvl, for Microsofts Messenger-applikation får sin egen plads på FDIMs liste (fra december, formentlig) – og skal et logon på Messenger have lov at generere trafik til både Windows Live Messenger (som den kommer til at hedde på FDIM-listen) og ‘msn.dk’ på toplisten?

Carsten Andreasen, formand for FDIMs metodeudvalg, har forklaret mig, at der skal være en “brugergenereret handling”, før et hit må tælle i forhold til FDIM. Hvis vi taler om et popup-vindue i Messenger er vi, i min optik, ude i en gradbøjning af det begreb.

En anden mulighed er selvfølgelig også at Google Trends og Alexa er møg-upræcise. Det undrer mig blot, at ‘msn.dk’ ligger så lavt begge steder, mens ‘ekstrabladet.dk’ og ‘tv2.dk’ mere ligner situationen fra FDIM-listen.