Stor forskel i brugen af Google+ og Facebook

The Wall Street Journal har i går (28. februar) skrevet artiklen ‘The Mounting Minuses at Google+‘, der handler om det, som de fleste – interesserede – nok godt vidste; at Google+ i faktisk forbrug er langt bagefter Facebook.

I artiklen står der:

Visitors using personal computers spent an average of about three minutes a month on Google+ between September and January, versus six to seven hours on Facebook each month over the same period, according to comScore, which didn’t have data on mobile usage.

Tallene fra comScore plejer at være ret troværdige, skønt de selvfølgelig hverken kommer fra Facebook eller Google sev. Skønt mobil-tallene ikke er med, er der ingen grund til at tro, at det vil ændre noget som helst til Google+’s fordel.

Sat på grafik ser det således ud (klik på billedet for større version):

Google+  vs Facebook

(Jeg har skrevet ekstrabladet.dk på, fordi jeg har lavet den i min arbejdstid :-)

Om utroværdigheden af Facebooks Like/anbefal-tal

Jeg har tidligere skrevet om, at de tal, man kan se på Facebook-knapper etc. ikke er de reelle tal. Årsagen er, at det tal, brugeren ser, er en sum af

  1. antal gange, artiklen er delt
  2. antal gange, artiklen er kommenteret på Facebook
  3. antal likes/anbefalinger til artiklen på websitet og på facebook.com

Især punkt nummer tre er relevant, når man læser Filip Wallbergs udmærkede gennemgang af brugernes brug af ‘Like’ på danske websites i artiklen ‘Anbefaling af historier i netmedierne: Hvad liker vi?‘ på Kommunikationsforum.

For der er den fejlkilde, at ‘likes’ foretaget på facebook.com tæller med i tallene. Altså, hvis en person deler en artikel på Facebook og eksempelvis 34 af vedkommendes venner klikker ‘Like’ til den delte artikel på facebook.com, så tæller det med i statistikken.

Eksempel, lad os tage ekstrabladet.dk-artiklen ‘AGK med gigantunderskud‘. Hvis man trækker Facebook-statistikken for den artikel (direkte fra Facebook’s API), ser det således ud:

<like_count>11</like_count>
<total_count>47</total_count>
<comment_count>15</comment_count>
<share_count>21</share_count>

Altså et, beskedent, ‘like’-tal på 11. Problemet er bare, at vi – ikke længere – har Facebooks Like/Recommend/Anbefal-knap på ekstrabladet.dk. Det tal er udelukkende for aktivitet på facebook.com, og siger altså ikke noget om, hvordan folk bruger vores indhold, men hvordan de reagerer på det i en kontekst, som vi ikke er herre over. Og en kontekst som afhænger af en lang række faktorer, blandt andet hvem der har delt artiklen på Facebook, hvilken kommentar, der er knyttet til den delte artikel, hvem der ellers har klikket ‘Like’ etc.

Eksempelvis kan en bruger (det kunne være mig) godt klikke ‘Like’ til en artikel, som vedkommende er direkte uenig i eller utilfreds med, blot fordi, vedkommende der har delt den har knyttet en passende eller sjov (eller begge) kommentar til den delte artikel.

Dette ikke for at tage noget fra Filips arbejde, som jeg synes er imponerende og vigtigt. Det er blot vigtigt at være opmærksom på denne fejlkilde, inden vi kaster os ud i ‘de opadvendte tommelfingre’.

Og hvis man tager Filips konklusion, at brugerne sjældent klikker Like/anbefal, og tager ovenstående fejlkilde med i ligningen, må konklusionen være, at brugerne klikker endnu mindre på ‘Like’/anbefal – så det styrker blot pointen fra Kommunikationsforum-artiklen.

Se de reelle Facebook-tal, nu med knap til din browser

Tilbage i maj måned skrev jeg indlægget ‘Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler‘, der gik ud på, hvordan man kan slå en URL op i Facebooks database/API, og se de korrekte tal for deling etc. på Facebook:

[…] det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

I det indlæg forklarede jeg, hvordan du kan lave en søgemaskine i Googles Chrome-browser, der giver dig hurtig adgang til tallene. Nu fik jeg taget mig sammen og lavet en browser-knap (‘bookmarklet’), der gør det samme.

Det fungerer ganske enkelt på den måde, at du trækker et link op på din browsers værktøjslinje, og så har du nem adgang (et klik) til Facebook-tallene for den side/artikel, du har åben i browseren.

Som udgangspunkt virker bookmarklet’en kun i Chrome- og Firefox-browserne. Du kan også få den til at virke i Internet Explorer og andre browsere, så skal du blot fjerne ‘view-source’ fra koden til bookmarklet’en, når du har tilføjet den til din browser.

Hent bookmarklet’en »

Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler

Facebook logo

Via Facebooks egne ‘plugins’ er det muligt at vise ens brugere, hvor mange der har klikket ‘Like’ (‘Synes godt om’) eller ‘Recommend’ (‘Anbefal’) til forskellige sider på ens website. Vi bruger blandt andet funktionen på ekstrabladet.dk.

Det er en fin ting at have (da det gør det let for ens brugere at poste indholdet videre på Facebook), men det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

Men kan man så se de enkelte tal? Ja, det kan man. Men det kræver et opslag i en Facebook-database via Facebook-API’et. Den gode nyhed er, at det heldigvis ikke er særligt svært og kan gøres ved at paste URL’en for den artikel, man vil se tal for, ind i en URL.

URL’en du skal have fat i hedder (og hold nu fast):

https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20like_count,%20total_
count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count%20from%20link_stat%
20where%20url=”DIN URL HER”

Teksten DIN URL HER skal erstattes af URL-adressen (http://…) på den artikel, som du vil se tallene for.

Lad os tage et eksempel: Peter og Amalie går fra hinanden

Pt. står der på artiklen ‘5327’ ved Facebook Share-knappen og ‘5k’ ud for ‘Recommend’/’Anbefal’-knappen i bunden af brødteksten. Altså det samme.

Tag nu den URL og sæt den ind i den laaaaange URL ovenfor. Så ender du med denne URL.

Nu har du noget XML-data foran dig, som ser forskelligt ud, alt efter hvilken browser, du bruger. For at være sikker på, at du ser den bedste version bør du højreklikke og vælge ‘Vis kilde’, ‘View source’ – eller hvad det nu hedder i din browser.

Så vil du kunne se, hvad de forskellige tal repræsenterer. For eksemplet ovenfor ser det således ud:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<fql_query_response xmlns="http://api.facebook.com/1.0/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" list="true">
<link_stat>
<like_count>1602</like_count>
<total_count>5327</total_count>
<comment_count>2780</comment_count>
<share_count>945</share_count>
<click_count>0</click_count>
</link_stat>
</fql_query_response>

Det er kun det, der står imellem ‘<link_stat>’ og ‘</link_stat>’, som du skal interessere dig for.

Det første tal (‘like_count’) er, ikke overraskende, hvor mange ‘likes’ artiklen/URL’en har fået. Jeg er ikke klar over, om dette både inkluderer hvor mange, der har klikket ‘Like’/’Recommend’ på selve siden og på facebook.com (hvor man kan klikke ‘Like’/’Synes godt om’ det link, som en ven har postet/delt), eller om det kun er ‘Like’/’Recommend’-klik på selve websitet. Det er formentlig begge dele. Dem har der været 1602 af.

Tal nummer to (‘total_count’) er summen af alle tallene. Det er dette tal, der vises på frontend’en, hvor brugeren kan se det. I dette tilflælde altså på ekstrabladet.dk, og tallet er 5327.

Det tredje tal (‘comment_count’) fortæller os, hvor mange kommentarer, artiklen har fået på Facebook. Altså: Hvor mange kommentarer er der kommet til de posts på Facebook, hvor folk har delt linket? Her er jeg ikke sikker på, om det vil puste tallet ekstra op, hvis man samtidig bruger Facebooks eget kommentarsystem (hvilket vi ikke gør). Tallet her er 2780.

Tal nummer fire (’share_count’) er udtryk for, hvor mange der har delt artiklen på Facebook, altså på den gamle måde, hvor man enten klikker ‘Share on Facebook’ eller manuelt kopierer linket ind på facebook.com. Tallet for denne artikel er 945.

Hvad angår ‘click_count’, må jeg blive dig svar skyldig, så måske kan du slette den fra URL’en, som laver databasekaldet.

Kort fortalt kan man se udfra de ovenstående tal, at det er ‘comment_count’, der trækker tallet godt opad. Man kan dog godt argumentere for, at sumtallet stadig er validt, hvis man godtager at det siger noget om, hvor mange der har reageret på artiklen – altså ikke nødvendigvis hvor mange, der har delt den.

Tip: Nem adgang via browser-søgning i Chrome
Sidder du i Googles Chrome-browser (hvilket jeg synes, du burde), så kan du gøre det endnu nemmere at se de reelle Facebook-tal for en vilkårlig URL. Det gør du ved at lave en ny søgemaskine. Klik dig ind i Chromes indstillinger ved at klikke på svensknøglen i øverste højre hjørne og derefter ‘Options’.

Under ‘Search’ klikker du ‘Manage search engines…’.

Lav en ny søgemaskine med følgende info (Navn og keyword er vejledende):

Navn: Facebook statistik
Keyword: fbstat
URL: view-source:https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20
like_count,%20total_count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count
%20from%20link_stat%20where%20url=%22%s%22

Hvis du har problemer med at se den lange URL, kan du bare højreklikke her og vælge at kopiere URL’en.

(Bemærk, at der står ‘view-source:’ foran URL’en – det betyder blot, at du lander direkte i kildekoden, hvor du nemt kan aflæse tallene.)

Så har du en søgemaskine i Chrome, så du bare kan skrive ‘fbstat’ efterfulgt af et mellemrum, URL’en på den artikel/side, du vil se statistik for og et tryk på Enter-tasten for at få vist den mere detaljerede statistik.

Google Translate på ekstrabladet.dk, en kort opsamling

Som dem der følger mig på Twitter (der hedder jeg @larskjensen) måske ved, så har vi fået implementeret Google Analytics-tracking på de Google Translate-bokse, der ligger på alle artikler på ekstrabladet.dk (undtagen sport-artikler, men der er vi ved at rulle det ud i skrivende stund).

Så tænkte jeg, at i stedet for at pushe tal ud på må og få, var det måske en meget god idé, at få samlet op på dem :-)
Så her følger tallene i mere eller mindre tilfældig rækkefølge.

Vi implementerede Google Analytics-tracking på Google Translate-boksene per 29. marts i år. Så alt, hvad disse tal relaterer til, foregår efter den dato.

I de første dage umiddelbart efter implementeringen lå vi på cirka 300 oversættelser om dagen i gennemsnit (#). Sidenhen er tallet faldet en lille smule, men ikke meget. Det ligger nu på omkring 260-270 oversættelser hver dag. Det synes jeg egentlig er ret godt. Nu var der heller ikke defineret nogle deciderede succes-kriterier, så det er selvfølgelig let at sige :-)

Noget andet er sprogfordelingen, som man også kan se i Google Analytics. Jeg lavede denne grafik efter en uge, hvor jeg samler op på de mest brugte sprog:


[ Billedet lå på Yfrog, der siden er blevet overtaget af ImageShack, og i den forbindelse er det forsvundet :( ]


Mest brugte sprog under ‘Other’ er tyrkisk efterfulgt af græsk, kan jeg i øvrigt oplyse (#).

I går besluttede jeg mig for at stille min nysgerrighed og svare på spørgsmålet ‘hvor sidder/bor de folk, der oversætter artikler på ekstrabladet.dk?’. Også det svar kunne jeg finde i Google Analytics, og lidt overraskende fandt jeg frem til, at 82% af dem, der oversætter artikler på ekstrabladet.dk opholder sig i Danmark. Nummer to er Polen med 9,2% (#).

Næste logiske skridt var nu at finde ud af, hvilke artikler, der er de mest oversatte i den periode. Da jeg havde klikket lidt rundt i Google Analytics fandt jeg ud af, hvordan det kunne gøres, og listen over mest oversatte artikler på ekstrabladet.dk (29. marts – 14. april 2011) ser således ud:

  1. Overraskelse: Seest ude af X Factor
  2. Nyt jordskælv ryster Japan: Atomkraftværk ramt
  3. Jeg er stolt af mine 108 kilo
  4. ekstrabladet.dk beklager: Billedet var et falsum
  5. Dansker: Sådan oplevede jeg sandstormen
  6. Død på stedet: Cyklist ramt af to motorcykler
  7. Han vil have godt af fængslet
  8. Kidnapnings-alarm forsinket i tre timer
  9. 41-årig indlagt efter altanbrand
  10. Stødte ind i mystisk eneboer i mørket: Han havde langt hår og skæg

Som flere bemærkede (#) er den mest oversatte artikel (Overraskelse: Seest ude af X Factor) helt tilbage fra 27. februar 2009. Det er mere end to år siden, og derfor bør det undre, hvorfor den topper listen. Det satte jeg mig for at undersøge.

For det første kiggede jeg på statistikken for netop den artikel – og der kunne jeg se, at trafikken til den toppede omkring den 25./26. marts – altså kort tid før vi fik tracking på vores Analytics-boks. Trafikken til artiklen flader stille og roligt ud, uden dog at ramme 0 på noget tidspunkt.

Jeg satte mig for at kigge på referrals til den artikel (altså hvor trafikken kommer fra) og fik, ikke overraskende, svaret ‘Google’. Jeg ændrede det derfor til ‘keywords’, så jeg kunne se, hvad dem der fandt artiklen havde søgt på. Svaret var, ej heller særlig overraskende, ‘x-factor’ og ‘x factor’. Jeg satte mig derfor for selv at prøve søgningerne:

Bemærk, at I begge søgninger ligger artiklen ‘Overraskelse: Seest ude af X Factor’ på første side, endda i toppen og med en lille thumbnail og playikon ved siden af, da Google tilsyneladende ved, at der er et tv-klip på den artikel. Altså en prominent placering.

Kigger jeg på, i hvilket land dem, der har læst artiklen, opholder sig i, får jeg kun ‘Danmark’. Dette bekræftes af, at resultatet forsvinder, hvis man ændrer søgningen til for eksempel engelsk. Ergo må det altså være folk i Danmark, som 1) har klikket sig ind på artiklen via en Google-søgning, og som 2) foretrækker artiklen på et andet sprog den dansk.

Mere har jeg ikke fået gravet mig ned i tallene i denne omgang. Efterhånden som jeg finder flere tal for brugen af Google Translate på ekstrabladet.dk, vil jeg (såfremt jeg finder dem interessante og værd at dele) poste dem løbende på min Twitter-profil.

Opdatering @ 14:39:
Jeg kan tilføje, at grunden til, at det netop var den 25. marts, at artikel fik flest besøg selvfølgelig er, at det var den dag, der blev afholdt X-Factor-finale i Parken.

 

Times’ betalingsvæg halverer trafikken, men hvor bliver den af?

The Times logo

For et stykke tid siden indførte The Times Online (thetimes.co.uk) betalingsvæg på deres website, i håb om, at der er flere penge at tjene på, at folk betaler for at læse indhold end i at køre annonce-modellen.

Det betød blandt andet at The Drudge Report, der er en af de helt store trafikdrivere til engelsksprogede nyhedssites de-linkede The Times.

Ikke overraskende koster det på trafiksiden. Ifølge PaidContent, har Times mistet halvdelen af trafikken.

Hvad der vækker undren er, at der tilsyneladende ikke er nogle af de gratis alternativer, der kan notere sig en stigning. Der er altså en masse websurfere, der er forsvundet ud i ingenting. Eller hvad? Nej, selvfølgelig ikke.

For dette er det samme, som vi så på det danske gratisavismarked, da Nyhedsavisen måtte dreje nøglen om. De resterende gratisaviser kunne ikke notere sig en stigning i læsere til trods for det enorme antal læsere, som Nyhedsavisen efterlod.

Welcome to the internet my friend, how can I help you?
Årsagen er selvfølgelig, at dette er det 21. århundrede, hvor man ikke kun læser én avis – og ikke kun bruger én hjemmeside til at finde nyheder.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel. Jeg tjekker nyheder på ekstrabladet.dk, politiken.dk, berlingske.dk, news.bbc.co.uk og så videre – og så har jeg ikke listet de websites, jeg besøger via Twitter, Facebook og Google Reader.

Og jeg er næppe den eneste, der har det på denne måde. Så lad os sige, at Berlingske eller Politiken indfører betaling på deres website. Så vil jeg da bare blive ved med at tjekke de gratis alternativer.

Det svarer jo til at udregne landets befolkning ved at tage antal besøgende på alle websites og så lægge dem sammen. Sådan fungerer det jo ikke.

I stedet kunne det være interessant at se på hyppigheden, altså om folk så tjekker de gratis websites oftere. Endnu mere spændende bliver det dog at se eksempler på betalingsvillighed, når diverse gratis prøveperioder etc. udløber.

Opdatering 29-06-2010 @ 10:50
Som Ernst Poulsen gør opmærksom på i en kommentar til Facebook-posten til dette indlæg, er det faktisk alene registreringskravet (man kan melde sig til et indtil videre gratis preview) der har kappet halvdelen af trafikken væk.

Hvor får MSN.dk al sin trafik fra?

MSN logoI de seneste par dage har jeg skrevet en del omkring Microsofts indtog på FDIMs realtidsliste på realtime.fdim.dk.

Sagen er opsummeret indlægget ‘Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej‘.

Som du kan læse i det indlæg, er der tale om, at Microsofts applikationer (Messenger samt online-applikationerne under ‘Live-paraplyen’) får lov at optræde på FDIMs topliste. En liste, der ellers kun er for websites, men det vil man lave om på med en regelændring.

Alt dette besvarer dog ikke et spørgsmål, der har eksisteret i lang tid: Nemlig hvordan Microsofts msn.dk-site kan lægge så højt hos FDIM.

Jeg vil understrege, at dette ikke handler om, at jeg skyder efter alle websites, der ikke er ekstrabladet.dk (hvor jeg arbejder) eller en af de andre “store”, men at jeg mener, der er grund til at betvivle, at msn.dk reelt har så meget trafik.

Start med at kigge på tallene fra FDIM, msn.dk er den mørkegrønne, der ligger nummer 3:

Lad os kigge på tal fra andre end FDIM. Eksempelvis Google Trends for Danmark:

Og Alexa.com:

Her er msn.dk kun lige synlig i bunden.

Så det rejser lidt spørgsmål om, hvordan msn.dk kan ligge højt hos FDIM. En mulighed er, at Microsoft scorer lidt trafik til msn.dk hver gang, en person logger på Microsofts Messenger-applikation.

Hvis det passer, så giver det lidt bøvl, for Microsofts Messenger-applikation får sin egen plads på FDIMs liste (fra december, formentlig) – og skal et logon på Messenger have lov at generere trafik til både Windows Live Messenger (som den kommer til at hedde på FDIM-listen) og ‘msn.dk’ på toplisten?

Carsten Andreasen, formand for FDIMs metodeudvalg, har forklaret mig, at der skal være en “brugergenereret handling”, før et hit må tælle i forhold til FDIM. Hvis vi taler om et popup-vindue i Messenger er vi, i min optik, ude i en gradbøjning af det begreb.

En anden mulighed er selvfølgelig også at Google Trends og Alexa er møg-upræcise. Det undrer mig blot, at ‘msn.dk’ ligger så lavt begge steder, mens ‘ekstrabladet.dk’ og ‘tv2.dk’ mere ligner situationen fra FDIM-listen.

Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej

FDIM og Microsofts logoer

Faste læsere af denne blog har muligvis læst indlæggene ‘Microsoft overtager FDIMs liste‘ og ‘Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen‘ om, hvordan Microsoft pludselig indtog flere pladser i toppen af FDIMs realtids-tal på realtime.fdim.dk – og hvordan den ene pludselig forsvandt igen.

Jeg har for lidt siden talt med Carsten Andreasen, der sidder som formand for FDIMs metodeudvalg og til dagligt arbejder i Danmarks Radio, omkring situationen.

Årsagen er, først og fremmest, at Microsoft gerne ville have nogle bedre tal (FDIM-tal i stedet for egne tal, da FDIM-tallene er officielle) at give til mediebureauerne.

live.messenger.dk
Forklaringen er for det første, at den side (‘live.messenger.dk’) der var på listen, og så blev fjernet igen, er Microsofts Messenger-applikation. Altså tal for de bannere, der er i Messenger, og som alle, der bruger programmet sikkert kender til.

Dette betyder dog, at man introducerer et program/applikation i en liste, der ellers kun inkluderer websites, og det var her, jeg ikke forstod, hvad der foregik.

Der bliver imidlertid lavet om på dette ved en ændring i FDIMs regelsæt, således at Messenger-applikationen også kan tælle med på listen. Ændringen skal godkendes af bestyrelsen og herefter i høring hos medlemmerne. Ifølge Carsten Andreasen burde ændringen være på plads i næste måned, altså december.

I den forbindelse omdøbes tjenesten fra ‘live.messenger.dk’ til ‘Windows Live Messenger’.

windowslive.dk
Hvad angår ‘windowslive.dk’, som i øjeblikket ligger nummer 1 og viderestiller til en underside på ‘microsoft.com’, så dækker den over alle Microsofts online-tjenester under Live-parablyen. Det er blandt andet:

  • Web Messenger (den browser-baserede messenger)
  • Hotmail
  • Skydrive
  • Billeder

At der står ‘windowslive.dk’ betyder ikke, at dette site har al den trafik, det er blot den side, der nævnes, da den “samler op” på de forskellige tjenester i parablyen, så at sige.

Dette bliver, ifølge Carsten Andreasen, kommunikeret ud i morgen torsdag, således at det fremgår tydeligt, hvad der er tale om her.

Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen

FDIM logoI går skrev jeg om, at Microsoft havde overtaget FDIMs liste og sat sig på 3 placeringer i top 4 i realtids-listen på realtime.fdim.dk.

(Hvis du ikke er klar over det, så er FDIM-listen den officielle liste for websites popularitet i Danmark.)

Nu er et site, live.messenger.dk, så pludselig forsvundet fra listen. Hvilket egentlig giver meget god mening, eftersom Microsoft ikke ejer messenger.dk – det tilhører i stedet en englænder, der har sat sitet op med en række søgeordsbaserede annoncer, som han så tjener penge på, hvis nogen klikker.

Ikke desto mindre var det dette site, der i går aftes var det mest besøgte i Danmark ifølge FDIM. Men det er der altså ændret på nu, så sitet er pist væk fra listen.

På listen er stadig ‘windowslive.dk’, hvilket dog ikke giver meget mening, da det henviser til en side på microsoft.com. Som en kollega har forklaret mig, så er det formentlig ‘live.com’, der måles på (skønt, der altså står noget andet hos FDIM), hvilket også kan ses på Google Trends:

Tilbage står, stadig, spørgsmålet om, hvorvidt trafikken fra ‘live.com’ som site reelt trækker så meget trafik, eller om Microsoft-tjenester som Hotmail, Messenger (eksempelvis ‘MSN i dag’-vinduet, der popper op, når man logger på Messenger) etc. tæller med.

Spammer Microsofts Windows Live Search med referrals til blogs? Eller tester de bare?

På det seneste er jeg i min statistik (via MyBlogLog) begyndt at se et antal referrals (altså henvisninger) fra Microsofts Windows Live Search.

Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, hvis ikke det var fordi, at jeg tidligere aldrig har fået henvisninger fra Windows Live Search. Det kunne selvfølgelig skyldes, at flere er begyndt at bruge søgemaskinen. Men henvisningerne kommer fra søgninger på generiske ord som “medier”, “december”, “boersen”, “soeren”, men også “medieblogger”, som dog synes mere reel.

Det pudsige er, at jeg ud fra min statistik kan se, at henvisningerne er kommet fra den første side i søgeresultaterne. Og det giver ingen mening, for hvis du søger efter fx “december” eller “boersen” på Windows Live Search, så dukker min blog slet ikke op.

Der fik mig til at skrive et tweet:

All of a sudden I’m getting a pretty amount of referrals from Microsoft’s Live Search. What’s up with that?

Inden længe var der svar fra Frank H Madsen:

@larskjensen Meget mærkeligt. Er det mon Live, der referal-spammer igen?

Frank gav mig også et link til denne Google-søgning, og på den første side, som søgningen returnerede, læser jeg noget, som jeg kan genkende:

I have been seeing referrers from search.live.com for some strange and very generic keywords, things like “article”, “design”, and “sites”. Visiting the referring URL returned no link back to any of my sites.

Altså præcis det samme som jeg har oplevet. Dengang i juli var det MSN Search, det drejede sig om. Den, som i dag hedder Windows Live Search.

Et andet sted står under overskriften “Yell if Microsoft’s Live.com Spammed You Too“:

These referer headers are spoofed as the keywords from these supposed searches are sometimes in no way related to the requested page. Additionally, for most of the other supposed searches, the requested pages do not rank in the top 10 (first page of results) in a way to send this traffic.

Et tredje sted står at læse, at der er tale om “officielle test” fra Microsofts side:

First, we appreciate the concerns and issues that have been raised and apologize for any inconvenience this might have caused.

Second, we want to explain what this is all about. The traffic you are seeing is part of a quality check we run on selected pages. While we work on addressing your concerns, we would request that you do not actively block the IP addresses used by this quality check; blocking these IP addresses could prevent your site from being included in the Live Search index.

Please keep the feedback and thoughts coming as we will use this to help improve this process and make sure that it impacts your sites as little as possible.

thanks
– msndude (msd)

Så er spørgsmålet så, om Microsoft kører disse test igen. Noget kan tyde på det. Men hvad er så meningen med disse “quality checks”? Hvordan kan man teste sine systemer ved at forfalske en henvisning fra side x til side y, skønt der ikke optræder et link til side y på side x? Det giver ingen mening for mig.

Irriterende er det i hvert fald, da det giver støj i min statistik — lige præcis den statistik, jeg bruger mest: Den hvor jeg kan se, hvordan folk lander her på denne blog.

Opdatering 21-05-2009 @ 09:51
Alene i dag har jeg fået 7 henvisninger fra Windows Live Search, hvoraf nogle være falske:

Tidspunkt Søgestreng
00:39 pressemeddelelser
02:46 youtube
04:02 economist
04:19 blogs
07:02 medieblogger
07:17 medier
09:42 forside

Arto gik efter færre sidevisninger, mens BT har pumpet tallet op..?

I mit forrige indlæg omkring Arto/Freeway (læs især kommentarerne, der er rigtig gode) fortalte Daniel Møller, der er projektleder hos Arto, i en kommentar, at man har forsøgt at mindske antallet af sidevisninger:

Derudover har vi også aktivt indført funktioner som begrænser antallet af sidevisninger – således popper information om vennelogins, nye beskeder og mails, nye debatindlæg i tråde man deltager i osv. automatisk op på skærmen, uden at man behøver at skulle sidde og refreshe og tjekke de forskellige sider konstant – det har også betydet et væsentlig fald, omend sværere at måle den præcise betydning af.

Det fik mig til at undre mig lidt. For hvorfor har man haft et ønske hos Arto om at nedbringe antallet af sidevisninger, når så mange andre har en interesse i at øge antallet, især BT, som jeg tidligere har skrevet om?

Derfor skrev jeg til Daniel for at høre begrundelsen og fik svaret:

Det er korrekt at der normalt er et økonomisk incitament for at øge antallet af sidevisninger i forhold til reklame-indtægter.

Vi opdagede dog at mange brugere bare sad og trykkede F5 i deres gæstebog rigtig ofte for at se om der skulle være kommet en ny besked til dem.
Mange af disse hits reducerede reelt blot vores klik-rate på annoncer og betød dermed ikke en øget indtjening.
Istedet kunne vi med push-teknologi øge brugeroplevelsen, således at brugerne automatisk kunne få besked om interessante handlinger på siden (såsom at de har modtaget en ny besked) uden at de skulle sidde og trykke F5 (refresh) hele tiden for det. Så de sidevisninger vi har arbejdet på at skære fra er så at sige det “overflødige fedt” :)

Angående om det handlede om færre sidevisninger eller bedre brugeroplevelse svarede Daniel:

Altså det er måske en anelse vendt på hovedet at vores primære formål var at reducere overflødige sidevisninger, det var nok mere en sidegevinst af at vi ønskede at optimere brugeroplevelsen.

Altså var det primært for at øge brugeroplevelsen, og samtidig indså man, at en stigning i antallet af sidevisninger ikke øger clickraten på annoncerne – og så tjener man ikke flere penge.

Otte former for humor på ni sider
Derfor kan det undre mig, at BT.dk har været så ivrige efter at øge antallet af sidevisninger — eksempelvis denne BT-artikel om, at der er otte former for humor, fordelt med en form for humor per side. Farvel overblik.

BT’s pludselige flirt med de mange sider per artikel skyldes formentlig et ønske fra annonce-afdelingen, der dermed kan præsentere annoncørerne for et højt antal sidevisninger. Men tallet er pumpet kunstigt op, og jeg tvivler på, at folk klikker på flere annoncer, blot fordi en historie er inddelt i ni undersider. Selvfølgelig er der forskel på, om en person sidder og refresher sin indbakke på Arto eller skifte side i en artikel, men læseren er der jo trods alt for at læse artiklen — ikke for at se, om der dukker spændende annoncer op.

Og så irriterer man brugeren ved at bruge ni sider på noget, der havde egnet sig fint til en punktopstilling i én artikel. Den første form for humor er sarkasme, og her står blot:

Sarkasme

Hvis noget er åbenlyst ironisk, kan det være sjovt.

Det må der også være læsere, der har påpeget overfor BT. Så måske går der ikke så længe, før BT afslutter flirten og gør egne tal mere reelle?

BT.dk spinner 9 sidevisninger på artikel om svineinfluenzaen

Via et tweet fra Bjarne Tveskov blev jeg opmærksom på BT.dk’s “Svineinfluenza – hvad er det og hvordan undgår du det? — kort fortalt en what-is-what-artikel om svineinfluenzaen, fordelt på 9 undersider.

BT kan muligvis fortælle deres annoncører et antal sidevisninger, der er (unaturligt) højt, men til gengæld formår de at yde en dårlig service for deres læsere. For hvor mange gider læser artikler, hvis de skal klikke sig igennem en artikel, velvidende at overblikket over artiklen forsvinder som det første. Læseren er muligvis det næste.

Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites

DR Medieforskning har lavet en undersøgelse af danskernes internetforbrug, og konklusionen er klar:

Danskerne tilbringer nu mere tid på internettet på sider med sociale netværk, dating og brugergeneret indhold, end de opholder sig på store mediesites med nyheder og baggrund.

[…]

Når danskerne er på nettet, er det kun 15 procent – eller knap en sjettedel af tiden, de tilbringer på mediesites som for eksempel dr.dk, tv2.dk eller de store danske avisers hjemmesider.

Derimod tilbringer de 17 procent af tiden på sider med sociale netværk, dating og brugergenereret indhold. Her taler vi for eksempel om sider som Facebook, Google, Youtube og MSN.

Nu er Google i den grad et vidt begreb, da de både leverer søgning, e-mail, dokumenter, nyheder, kort/geografi, website-analyse, feedlæser, oversættelser, dynamisk startside etc.

Men det er stadig en vigtig konklusion, som medierne ikke må sidde overhørig. Hvis man vil vokse i det “modne” (skriver DR i artiklen) webmarked, må man være tilstede der, hvor folk er, og det gælder steder som Facebook, YouTube og Arto.

Flere medier, min egen arbejdsplads inklusiv, har implementeret en “Bookmark”-feature, hvor læserne kan gemme/dele den pågældende historier på steder som Facebook og bogmærketjenesten delicious. Så noget sker der da. Men mere skal til for at sikre mediernes repræsentation på sociale websites. Det på tide for medierne at tænke indhold den anden vej.

Internettet overhaler aviserne som nyhedsmedie i USA

Hos TV 2 er jeg faldet over historien “Flere henter nyheder på nettet:

En amerikansk undersøgelse viser, at 40 procent af USAs befolkning i dag finder deres nyheder på nettet. I september 2007 var tallet kun 24 procent. Dermed har internettet overhalet aviserne.

Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af Pew Research Center for People & the Press. TV 2 linker ikke til undersøgelsen (fy fy skamme!), men det gør CNET til gengæld i deres artikel fra 24. december, og du kan læse om undersøgelsen på people-press.org.

Som man kan læse på tallene, er der dog stadig langt op til tv-mediet, som ifølge tallene bruges af 70 procent af amerikanerne til at følge nyheder, og derfor stadig indtager førstepladsen:

TV fører stadig
Image property of people-press.org

Facebook overhaler BBC i Storbritannien

Allfacebook.com har kigget i comScores tal og skriver, at Facebook overhaler BBC i Storbritannien, hvad angår unikke besøgende.

Som Nick O’Neill så rigtigt skriver:

This is a big announcement suggesting that yes, news about your friends matters more than news about the world.

Det understreger bare endnu en gang, hvor vigtigt det er for medier at have en form for repræsenation i Facebook-universet.

Gad vide hvordan tallene ser ud for Danmark?