(Fra Solana Larsen seminar) 

? fra salen: "Hvad er forskellen på dit redaktør job hos Global Voices i forhold til et redaktørjob hos Washington Post eller en anden avis?"
- Der er jo grænser for, hvad jeg kan bede folk om. De er jo frivillige. Der er jo også noget med sproget, når man skriver journalistisk. Der skal være en højere grad af korrekthed i en avis end i en blog. Når de frivillige skriver kan det være svært at skulle punke dem med nyhedstrekanten. Desuden ved mine skribenter i Kina jo alligevel bedre, hvad der er vigtigt i Kina ligenu, end jeg gør. Jeg kan eksempelvis bede skribenten om at bringe et par yderligere links, for at underbygge en dokumentation, fortæller Solana.

? fra salen: "Hvad er jeres regler omkring brug af billeder?"
- Vi har faktisk ikke nogen faste regler. Men det er klart, at vi må ikke bringe copyrightet materialer på sitet, det er klart. Men for eksempel Saddam Hussiens hænging – den bragte vi ikke, svarer hun.

? fra salen: "Hvem er det der læser jeres blogs? Er det primæt de rige vestlige lande, der læser bloggen?"
- Det er klart amerikanske og engelske gæster er hyppige på sitet. Men der er overraskelser. Kina kommer ofte nu too eller nummer tre. Også Malaysia og Indien er hyppigt repræsenteret.

? fra salen: "Hvor arbejder GV sammen med etablerede medier?"
- Det er typisk noget, hvor vi kan bidrage med nogert til avisernes websites. Desværre er ulempen, at de (aviserne) enten selv eller via Technorati laver en automatisk, digital filtrering, der ikke nødvendigvis er kvalitativ. Det gør vi. GV's film er udvalgt af levende mennekser hos GV.

? fra salen: "Hvorfor linker eller bruger Politiken ikke fra Global Voice's database?" (henvendt til værten Kim Elmose, Blogredaktør)
- Jeg har faktisk et par gange sendt links og hints rundt til mine kolleger på politiken. Måske kunne man i fremtiden forestille sig, at vi ville trække nogle feeds fra Global Voices. Men det handler jo også om at journalisterne skal kunne se fidusen i det. GV er måske ikke lige i journalisternes bevidsthed, når den daglige historie skal ud over disken, forklarer Kim Elmose.

Solana Larsen, Global Voices sammen med Politikens blogredaktør Kim Elmose til seminar i ITU (Foto: Lisbeth Klastrup/DONA)

(Fra Solana Larsen seminar)

Amira Al Hussaini er lokal redaktør for GV i Bahrain, hvor hun har måttet bryde mange barrierer ned i forhold til den journalistik, der traditionelt bruges i Bahrain. 

? fra salen: "Hvad er de største udfordringer ved at være redaktør i Bahrain?"
- Det er naturligvis at skulle balance historierne, så de ikke fremstår uredelige og partiske. Det kan være svært med en sværm af skribenter, der virkelig bløder for det de skriver, svarer Amira.

? fra salen: "Hvad er din drøm for GV i fremtiden? Kunne du tænke dig en GV-TV-kanal eller nye websteder eller noget andet?"
- Vi er jo allerede på vej med oversættelser til forskellige sprog, hvor vi på den måde giver stemme til folk, der ellers ikke ville blive hørt. Samtidigt drømmer jeg om at skabe endnu flere bidragydere fra den 3. verden, end der er idag, siger Amira.

? fra salen: "Hvordan bringer du din journalistiske baggrund ind i arbejdet?"
- Blogging er meget friere end almindelig journalistik. Jeg føler mig mere fri simpelthen. Man er helt frigjort for sædvanlige redaktionelle procedurer og sædvaner og formater. Men det er klart, at jeg bibringer jo hele det etiske aspekt ved journalistik. De etiske overvejelser gør jeg nok i højere grad end vores skribenter, svarer Amira

(Fra Solana Larsen seminar) 

Solana Larsen beskriver, hvordan hun sammen med en horde af skribenter og andre redaktører fra hele verden, holder flyvende redaktionsmøder. Således har hun i den forgangne uge diskuteret vinkling på en større USA-historie med 'holdet'.

Samtidigt har Global Voices fået det arrangeret det som ethvert andet community, hvor de forskellige bidragydere kan se, hvem hinanden er, hvor man kommer fra etc.

Og endeligt koordineres 'The Global Summit' via den interne blog. Her mødes man i den gammeldaws analoge verden – senest i Delhi (2006) – hvor cirka 80 af de mest aktive GV-bloggere bliver fløjet ind. Anekdotisk skulle summit 2007 have været holdt i Tyrkiet… Men da man i Tyrkiet nu også har forbudt brugen af blog-softwaren WordPress (NB.: denne blog er i WordPress) måtte mødet aflyses, nu er mere moderne lande som Kenya (Nairobi) inde i billedet i stedet.

Når så Summit er slut, så skrives der IKKE noget referat. Man gemmer bare chatlogs og udvalgte blogtråde – og det er det :-)

(Fra Solana Larsen seminar) 

Ved seminaret i ITU (5/12-07) fortalte Solana Larsen om uddannelsesprojekter for kvinder i Bangladesh, hvor kvinder igang med at tage sig en mere boglig uddannelse, lærer at blogge og dermed dele viden ud med familie, venner og alle andre.

I Sierra Leone opøver praktikanter evnen til at blogge. Når de ryger i praktik langt ******* i vold fra hovedredkatoinen, blogger de hjem om deres oplevelser og med deres historier.

Der dukker sjove historier op med den måde at arbejde på. For eksempel kan man i skrivende stund se, at der er en voksende gruppe mennekser, der blogger hos bl.a. GV, skriver om, at Google og Facebook p.t. ikke er tilladt i Tyrkiet.

(Fra Solana Larsen seminar) 

Der spørges fra salen om, hvordan historierne bliver til. Afleverer folk selv input eller sætter Global Voices (GV) folk til at skrive noget bestemt? 

Solana: Det vender begge veje. GV har over 100 mennesker, der skriver gratis på en fri creative commons licens. Omvendt kan GV prøve at finde ud af for eksempel, hvem som kunne skrive noget om og fra OL i Beijing i 2008. Cirka 1/3-del er folk, der selv kommer til GV og spørger om ikke de kunne få lov til at skrive noget fra deres område eller deres speciale-område. På anbefaling fra Reuters har GV lige ansat en kenyansk kvinde, der i sin blog skriver supergodt om miljø og natur.

"Afviser I nogle," spørges der fra salen. Solana svarer 'Ja' – der er jo nogle, der ikke er helt er uvildige. Eksempelvis kan dedikerede Hugo Chavez-fans i Venezuela ikke blogge hos Global Voices.

Solana fortæller dog om dilemmaet med, at GV gerne vil have bloggere fra rimeligt ufrie stater, hvor der måske kun er begrænset eller slet ingen frie journalister, der kan fortælle folk om lokale forhold – holdt op imod muligheden for at tjekke kilderne og undersøge vedkommende.