Her er, hvad AidOnline skulle have gjort

AidOnline-sagen kører endnu, mens vi venter en afgørelse. I mellemtiden er jeg kommet i tanke om en fremgangsmåde, som AidOnline kunne have valgt uden at støde samtlige annoncører og websites med annoncer.

For nogle år siden var der et program, jeg kan ikke huske navnet, som man kunne installere. Dette program betød, at man kiggede på annoncer i sin browser, altså direkte i browseren ikke på websites, mens man surfede.

Disse annoncer genererede så nogle penge, som man kunne få udbetalt (dengang betalte man minuttakst for at være på nettet), når man havde surfet nok til at have nået et bestemt beløb.

Denne metode påvirkede på ingen måde de websites, man besøgte (som AidOnline gør, da den erstatter eksisterende bannere med dem fra AidOnlines partnere), og alle kunne dermed være glade.

Det kan undre mig, at AidOnline ikke har valgt denne model, i stedet for at gå ind og erstatte bannere og derved pille ved indtjeningen hos de medier, som bestemmer over bannerpladsen og selv sidder og sælger bannere til præcis disse pladser.

Dem, der vil støtte disse organisationer digitalt kunne have en annonce for AidOnlines partnere kørende konstant i deres browser, som genererede penge til organisationen.

Skørt AidOnline-annoncekoncept nasser på netmediernes trafik

Med underkæben i gulvhøjde læser jeg om AidOnline-annonceprogrammet hos MediaWatch.

Det går i sin enkelthed ud på, at brugere kan installere et program, som så erstatter bannerannoncerne på de store websites, som for eksempel ekstrabladet.dk hvor jeg arbejder, og erstatter dem med annoncer for “velgørende organisationer”, som for eksempel Røde Kors, som jeg ellers altid har haft høje tanker om.

Altså sidder de og lukrerer på den trafik, som medierne genererer, uden at medierne kan notere et salg og indtjening. Det kan skabe en ond spiral, for det indhold, der trækker læserne til er skabt af mennesker, hvis løn (blandt andet) er betalt af annoncerne. Ikke af Røde Kors.

Min fornemmelse for, at Røde Kors måske har misforstået dette koncept blev manet i jorden med artiklen “Røde Kors: Netmedier må finde nye indtægter“.

Her siger fundraising-chef i Røde Kors, Kenneth Øhrberg, at bannerannoncer som koncept er på vej ned, og selvom de udgør “50 procent af mange internetmediers annonceomsætning”, er det jo ikke sikkert, at det er sådan om to år, er hans logiske slutning.

Jeg er ganske enkelt målløs.

Bannerannoncerne er også med til at betale min løn, og hvis dette tiltag vinder stort indpas, går medierne ned i indtægt og må til at kigge på spareplaner. Hvordan netmedierne skal tjene penge er jo netop nu et stort debatemne, som endnu ikke er besvaret.

Skuffet over Røde Kors
Og jeg står meget uforstående over for Røde Kors’ attitude. For mig svarer det til, at man forhindrer dem i at stemme dørklokker og sige “I må simpelthen bare finde en anden måde at tjene penge på, dørklokker er gammeldags”.

Og samtidig gå hen og rive den nærmeste Røde Kors-plakat ned og i stedet indsætte en reklame for eksempelvis Politiken.dk – eller hyre en række mennesker på trykkerierne til at klippe alle Røde Kors-annoncer ud og erstatte dem med annoncer for webmedier — ikke at det kan lade sig gøre, men princippet er det samme. Og det tror jeg egentlig heller ikke, at Røde Kors vil synes om.

Jeg er meget skuffet over Røde Kors, og jeg er ikke den eneste, eksempler: 1, 2, 3.

Surfing kan betyde liv og død
Besøger man aidonline.com, kan man se en annonce med følgende tekst:

“Din surfing på internettet kan betyde forskellen på liv og død for mennesker i nød”
– Anders Ladekarl, Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Jeg betragter mig selv som meget næstekærlig, men det der er rimelig far-fetched.

Nu vil jeg læne mig tilbage, folde hænderne og håbe, at Røde Kors genfinder besindelsen og indser at det koncept, som de og 11 andre har sluttet sig til, er i strid med den sunde fornuft.

Samtidig opdager jeg lige, at der er en kontra-kampagne på vej: stop-aidonline.dk. Der ønskes god vind herfra.

Følg sagen:

Opdatering @ 10:58:
Jeg glemte at skrive om forretningsmodellen for AidOnline:

80 procent af Aidolines annonceindtægter ved brug af det nye computerprogrammet doneres til organisationerne, 20 procent går til drift af virksomheden. #

Opdatering @ 11:10:
Michael Keldsen, fra firewerx.dk, har også et indlæg med titlen “Aid Online stjæler penge fra hjemmesider og annoncører“.
Opdatering @ 11:24:
SOS-Børnebyerne har meldt ud, at de ikke deltager i AidOnline-kampagnen (via tweet fra Pierre Vendelboe).