Der er i øjeblikket en del omtale af værktøjet/browser-udvidelsen Privacyfix, blandt andet Ars Technica og DR.dk herhjemme.
Privacyfix vil gøre det nemt for dig at få styr på dine privatlivs-/privacy-indstillinger på Facebook og Google. Det er et meget fint formål, men jeg står simpelthen af, når jeg bliver mødt af listen over, hvad Privacyfix beder om adgang til:

Det er muligt, at der vitterlig er brug for den enorme ladeportåbning ind til dine data, men come on; hvorfor skal Privacyfix have adgang til (og kunne ændre) din browserhistorik? Og hvorfor skal den kunne håndtere mine andre browserudvidelser og -temaer/-skins?
Det er forhåbentlig/formentlig bare mig, der ser spøgelser (eller lignende), men jeg trækker alligevel en streg i sandet og lukker pænt privacyfix.com igen. Men kast dig ud i det – hvis du tør :-)





