Indlæg tagget ‘præsidentvalg’

Lidt hurtige tal for CNN's live-dækning af Obamas indsættelse

21. januar 2009

Ifølge data fra CNN viste hjemmesiden flere end 21,3 millioner video-streams over en periode på ni timer frem til midt på eftermiddagen lokal tid. Obama blev taget i ed klokken 12.

Gennem hele valgdagen blev 5,3 millioner video-klip set. I den mest intensive periode viste CNN.com 1,3 millioner live-sendinger samtidig.

Politiken.dk: "Obama fik amerikanerne til at gå amok på nettet"

Tak til Kim Elmose for tippet.

CNN kombinerer live-tv med Facebook på "Inauguration Day"

12. januar 2009

Når Barack Obama indtager Det Hvide Hus den 20. januar, præsenterer CNN begivenheden i en kombination af live web-tv og Facebook.

En af mine kolleger har sendt mig linket til et kort indlæg hos Beet.TV, hvor du også kan se et screenshot:

Facebook Connect møder CNN live-tv
Image property of Beet.TV

Som man også kan se på screenshot'et er det nok mest interessante dog, at CNN (formentlig ved hjælp af deres Facebook Connect-integration) gør det muligt for seerne at opdatere deres Facebook Status.

Når statusopdateringen bliver postet til brugerens Facebook Feed vil der stå "via CNN.com Live", som bliver et link, som andre på Facebook kan klikke på og lande på CNN's live-transmission. Det er skisme smart.

Det understreger blot endnu en gang, at Facebook (og Facebook Connect) er noget, medierne skal tage seriøst (ikke ligesom Børsen) og bruge til at servicere deres brugere.

Følg Obama vs. McCain på iPhone

5. oktober 2008

Hos JD Lasica ser jeg, at Slate har lanceret en applikation, så man kan følge de seneste opinionsmålinger mellem Obama og McCain i kampen om det amerikanske præsidentsæde:

Today Slate introduces Poll Tracker '08, an application that delivers comprehensive up-to-the-minute data about the presidential election to your iPhone, iPhone 3G, or iPod touch. Using data from Pollster.com, the Poll Tracker '08 delivers the latest McCain and Obama polling numbers for every state, graphs historical polling trends, and charts voting patterns in previous elections. Poll Tracker '08 allows you to sort states by how contested they are, how fresh their poll data is, or how heavily they lean to McCain or Obama.

Helt klart noget, som mediehusene også kan overveje som mulighed, når der er andre større begivenheder.

Applikationen kan købes igennem Apples "App Store" til 99 cents.

Unge amerikanere følger valget på nettet

14. januar 2008

Jeg faldt lige over en ny undersøgelse af Pew Research Center i USA. Den handler om at amerikanerne nu i stor stil vælger nettet som informationskanal, når det drejer sig om nyheder om den igangværende præsidentvalgkamp.

Undersøgelsen, der bærer den sexede titel "Internet's Broader Role in Campaign 2008", fortæller at næsten en fjerdedel (24%) af alle amerikanere nu følger med i kampagnerne via nettet. Det er over dobbelt så mange som ved det seneste valg i 2004.

I gruppen af unge 18-29 år er andelen helt oppe på 42% – den største andel for noget medie. Det uddybes, at der for denne gruppe er tale om, at informationerne blandt andet spredes ved hjælp af sociale medier som MySpace og Facebook.

Jeg skal opfordre til, at du selv kigger på undersøgelsen, der godt kunne vække en smule spænding frem mod DONA/UPDATE-arrangementet med Lisbeth Klastrup den 24. januar. Her vil hun nemlig fortælle, hvordan situationen ser ud for de danske medier, med udgangspunkt i en stor undersøgelse hun gennemførte før og under november-valget 2007.