Indlæg tagget ‘netjournalistik’

Hvornår er det okay at rette i online-artikler – og hvornår er det 1984?

28. september 2009

Foto: ElbridgeGerryJeg har gjort det til en del af mit arbejde at give lidt feedback på nogle artikler fra ekstrabladet.dk til en journalist og en praktikant.

Den ene dag kommer jeg ind til praktikanten, hvor hun siger, at hun netop lige er i gang med at rette nogle af de ting, som jeg har påpeget under feedback'en. Jeg synes selvfølgelig, det er rart at se en dedikation (og tiltro) af en sådan grad, men det fik mig samtidig også til at tænke:

For hvor går grænsen for, hvor meget man kan tillade sig at redigere i artikler på nettet – især hvad angår artikler, der er en del af 'den lange hale', altså artikler der ikke længere er en del af nyhedsflowet, men blogger ligger på hylderne på websitet.

Ministeriet for Sandhed og deres version af sandheden
Et af kerneelementerne i George Orwells klassiske 1984-bog er Ministeriet for Sandheds arbejde med konstant at omskrive historien, så den passer til partiet og dets politik. Det indebærer blandt andet at fjerne gamle aviser og få trykt nye med et indhold, der passer partiet bedre.

Et arbejde, der fører til, at hovedpersonen Winston Smith opdigter 'Kammerat Ogilvy'.

Med internettet er det blevet endnu nemmere at rette i artikler, som man også kan læse om i The Economist 'Intelligent Life'-magasin.

Dette er selvfølgelig en god ting, for det gør det lettere at rette fejl. Da man således sammenlignede Encyclopedia Britannica med Wikipedia, blev de fejl der blev opdaget på Wikipedia rettet næsten med det samme – en luksus som Britannica-folkene ikke havde.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det også åbner op for en glidebane, der går i retning af Ministeriet for Sandhed, og der skal vi ikke hen.

Et eksempel: Jeg synes for eksempel det er fint, når en kollega opdaterer en historie om et rådyr i et hegn (efter det blev påpeget på dseneste.dk), så artiklen starter med følgende:

OBS: Nogle informationer i denne artikel er senere blevet tilbagevist. For den mest præcise artikel i sagen, følg dette link: Bøf-Jensen offer for bagvaskelse

Det havde dog ikke været i orden, synes jeg, at omskrive artiklen fuldstændig – eller at gøre ingenting. For eksempel faldt jeg på et tidspunkt over en historie hos et dansk medie (jeg kan ikke huske hvilket) om en gruppevoldtægt, som en pige havde anmeldt. Voldtægten viste sig senere hen at være opdigtet, men det meldte artiklen ikke noget om.

Her synes jeg, man burde have opdateret artiklen efter eksemplet med rådyret.

Men det bliver nemt en glidebane. For eksempel er det farligt at begynde at rette i lederartikler og lignende, som eksempelvis kunne være skrevet før Irak-krigen (altså pre-19. marts 2003) og indeholde nogle ting, der viste sig ikke at passe.

Hvad synes du? Er det okay at rette i artikler på nettet? Og hvordan skal rettelserne i så fald indarbejdes – skal det tydeligt kunne ses, når der er blevet rettet/tilføjet noget? Og skal der være en bagatelgrænse?

The New York Times tager panoramabilledet et skridt videre

8. september 2008

En god grund til at købe aviser og/eller magasiner er billeder. Store flotte billeder. Aviserne sparer på trykomkostningerne, og det går udover billederne, så man efterhånden kun ser rigtig fede billeder i magasiner. National Geographic har for eksempel nogle imponerede billeder.

Og nu lader det imidlertid til, at billederne på nettet får et — tiltrængt — nøk i den rigtige retning.

På Journalisten.dk læser jeg om et panorama-foto taget under John McCains tale. Billedet kan ses her.

Klik på "Full Screen" i øverste venstre hjørne og lad det rive benene væk under dig.

Panorama-formatet er nu ikke helt så gennembrydende, som Journalisten får det til at lyde som. Flere ejendomsmæglere har brugt det til affotografering af lejligheder, og DR har også brugt teknologien, blandt andet til royal dåb (også af kirken) og nyhedsstudiet.

Billedet på New York Times overstiger dog de andre i kvalitet.

Journalisthøjskolen: Det er en gimmick
I artikel på Journalisten.dk udtaler leder for fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen, Søren Pagter sig. Han er imponeret, men kalder det en »gimmick«:

»Når først vi har set panoramabillederne nogle gange, kan de ikke bidrage med noget nyt,« siger Søren Pagter.

Konservatisme, når det er bedst. Jeg har tidligere brokket mig over konservatisme blandt journalister, og Pagters udtalelse er et meget godt billede på det.

Det minder om noget, som en konservativ medieperson kunne finde på at sige om Google Maps, inden det vandt indpas.

Jeg ser personligt panoramabilleder som et superlækkert format, der kan redde fotografernes værdighed på internettet, hvor alle kan uploade billeder og få dem brugt til historier.

Og så har panoramabillederne samme feature som Google Maps, som scorer højt hos brugerne: Træk og slip. Brugeren kan selv trække frem og tilbage og bestemme, hvordan og i hvilken rækkefølge, indholdet skal serveres.

Et drømmescenarie må være at kombinere Google Maps med panoramabilleder. Meeen, når vi først har set det nogle gange, kan det jo ikke bidrage med noget nyt, vel? :-)

Newspaq skal levere til Avisen.dk

2. september 2008

Så er første hak for Nyhedsavisen på nettet, Avisen.dk i hak. Morten Wagner har valgt Newspaq til at levere nyheder til sitet.

Det skriver MediaWatch:

Avisen.dk kom i gang næsten inden for de lovede 24 timer. Nyhedsbureauet Newspaq leverer nyhedsfeedet.

Det oplyser Morten Wagner, der står bag Avisen.dk, som ejes af Freeway-koncernen.

Aftalen vedrørende et partnerskab om sitet er dog endnu ikke faldet på plads.

Reboot dag 1: Er online medieudviklingen ved at gå i stå?

27. juni 2008

Så er pulsen ved at være nede igen efter en god førstedag på Reboot med mange gode indslag (stor tak og respekt til Thomas Madsen-Mygdal for at gøre det igen-igen!) og en helt fænomenal fodboldkamp, der sendte det rigtige hold i finalen mod Tyskland ;-)

Dagens sidste indslag var af en af mine helte, Dan Gillmor, der har skrevet bogen "We The Media", der handler om græsrodsmedier og borgerjournalistik – og som er skrevet, før det blev "smart".

Efter Gillmors talk ville jeg lige have ham til at signere min udgave af hans bog (lidt fan-boy er man vel :-)), og mens jeg står og venter på, at han bliver ledig, møder jeg Henrik Føhns, som du måske kender fra DR's Harddisken.

Snakken falder hurtigt på dagen, der er gået, og vi bliver enige om, at selvom det har været en god dag, så har der ikke været så meget nyt under solen.

Gammel vin på….flasker
Howard Rheingold (som jeg havde hørt gode ting om via Kim Elmose) holdt en snak, der også kunne have fundet sted for to år siden. Ja, internettet er en stor ting og ja, kollaborative tiltag er rigtig gode, men vi kom ikke rigtig så meget dybere.

Gillmors snak var god, men pointerne og historierne var de samme som før, som Jesper Laugesen (fra laugesen.org) åbenbart også synes. Det skal dog ikke være et argument for, at du ikke læser Gillmors bog, hvis du ikke allerede har gjort det! :-)

Så spørgsmålet er, som jeg også talte med Føhns om:

Er vi – altså os som personer – nået til "the forefront" af medieudviklingen på internettet (ikke så sandsynligt), eller står udviklingen mere eller mindre stille i øjeblikket (mere sandsynligt)?

Og værre endnu:

Er online medieudviklingen (især hvad angår sociale medier) ved at gå i stå?

Ikke at der nødvendigvis er noget galt i det, enhver udvikling vil jo forløbe med varierende hastigheder, men jeg synes der var påfaldende mange pointer fra "de store", som man havde hørt før.

Anyway, i morgen venter den anden og sidste dag på Reboot, hvor jeg blandt andet skal høre om "open web", Jyri Engeström (der har grundlagt mikroblogtjenesten Jaiku) har en snak, og Chris Messinas indslag jeg bare ikke gå glip af!

Så talleyho! I morgen venter endnu en dag :-)

Du kan stadig følge Reboot10, som jeg skrev i mit tidligere indlæg.

8 mio filantrop-dollars skal give aviserne succes på nettet

24. juni 2008

Ifølge New York Times har filantropen Leonard Tow givet 8 millioner dollars til to journalistikskoler for at finde ud af, hvordan aviserne kan få succes på nettet.

Der er tale om 5 millioner dollars til Columbia University’s Graduate School of Journalism og 3 millioner dollars til The City University of New York’s Graduate School of Journalism.

"I’m really worried about the print-journalism side of the business," said Mr. Tow, 80. "There’s so much contraction of employment going on; every day you pick up the paper and this chain or that chain has laid off another 10 percent, and we’re watching advertising support slowly disintegrate."

Læs hele artiklen, hvor du også kan læse, hvordan de to skoler vil bruge pengene.