Mobiltelefon (Foto: Pexels / Kaique Rocha)

Medieblogger nu pænere på iPhone – men ikke uden problemer

Blot en hurtig servicebesked:

Jeg har netop aktiveret WPTouch-plugin’et på medieblogger.dk, hvilket betyder, at hvis du besøger sitet med en iPhone, vil du blive serveret for en version af sitet specielt tilrettet til den.

Det lyder smart, og det er det sådan set også. Der er blot det problem, at IntenseDebate, som jeg bruger til kommentarer på Medieblogger spiller knapt så godt sammen med WPTouch. Faktisk virker det ikke.

Derfor har jeg truffet et valg: Jeg fortsætter med WPTouch-temaet. Man kan se, hvor mange kommentarer, der er til et indlæg, men ikke se selve kommentarerne. Vil man se dem, kan man skifte væk fra det mobilvenlige tema (under selve indlægget) og se kommentarerne der.

Og så håber jeg ellers, at WPTouch snart bliver opdateret, så det virker med IntenseDebate :-)

Linktip: New Scientist skriver om, hvordan mobile applikationer påvirker vores liv

Forleden dag skulle jeg med toget, og ingen togtur uden læsestof. Derfor købte jeg mig New Scientist, som jeg har læst sporadisk i før. Jeg købte primært bladet på grund af forsidehistorien “I, Phone”.

I bladet er der nemlig en glimrende artikel om mobile applikationer (med fokus på iPhone) og hvordan de påvirker vores liv.

Så hvis dette er noget, der interesserer dig, vil jeg kraftigt anbefale dig at læse artiklen.

Mine første ti dage med Apple iPhone 3GS

Foto:  William Hook

Folk, der kender mig ved, at jeg bestemt ikke er det, man kalder en ‘Apple fan-boy’, altså en person, der blindt roser alt, hvad Apple udgiver. Faktisk holder jeg ikke engang af Apple-produkter, tværtimod. Indtil for lidt over en uge siden.

Her købte jeg nemlig Apples nyeste iPhone, den der har efternavnet ‘3GS’.

Og hvorfor gjorde jeg så det, når jeg nu har (læs: havde) så meget imod Apples produkter. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg så en fiks reklame, der fik mig til at tænke, at jeg bare måtte have en iPhone. Det var derimod en kombination af, at flere og flere omkring mig havde en – og at jeg der havde oplevet, at det virkede som en ret fed telefon (/mobil computer) – samt, at mine Nokia-telefoner fremstod som mere og mere stenalder for hver gang, jeg så, hvad iPhone-brugerne kunne gøre med deres telefon.

Det er altså ikke, fordi jeg er medløber og skal have det “de andre har”, men simpelthen fordi jeg indså, at iPhone var, ud fra mine behov, den helt rigtige telefon.

Det var faktisk først, da jeg havde bestilt telefonen, at jeg så en reklame for iPhone 3GS. Reklamerne betød med andre ord intet i mit valg.

Da jeg så fik min telefon, og havde overstået den første ladning, kunne jeg gå i gang. Og her følger mine oplevelser fra mine første ti dage med iPhone.

Selve systemet og ‘touch’-konceptet
En af mine største overvejelser omkring iPhonen var touch-interfacet. Telefonen har kun to knapper, som jeg bruger. En, der sætter den i ’standby’-tilstand og en, som går tilbage til hovedmenuen. Resten gør man ved at trykke på displayet. Og det er noget af et skift fra mine tidligere Nokia-telefoner hvor displayet stort set er det eneste på telefonen, man ikke rører ved.

Det faldt mig dog ret lige for at gå i gang med touch-interfacet. Det skyldes formentig, at iPhonen er så intuitivt bygger op i dens ‘user interface’, som betyder, at telefonen (i hvert fald for mit vedkommende) rent faktisk ikke behøver en manual. Og det er et imponerende stykke arbejde, synes jeg.

Det eneste, der drillede i starten var at få SIM-kortskuffen ud, deaktiveret PIN-kode beskyttelsen fra den gamle telefon, og så få aktiveret telefonen via iTunes. Faktisk var det først, da jeg installerede iTunes på Windows XP, at jeg kunne få aktiveret telefonen. Om den fejl ligger hos iTunes-programmet eller Windows Vista, skal jeg ikke kunne sige.

Browseren
De tre Nokia N-series mobiltelefoner, jeg har haft (N95-1, N95 8GB, N85), har alle haft en ting til fælles: Det første, jeg gjorde, når jeg telefonen var klar første gang var at installere Opera Mini-browseren.

Det gjorde jeg, fordi den browser, der følger med Symbian-operativsystemet ganske enkelt er en hån mod de muligheder, der ligger i det mobile internet.

Browseren baserer sig ikke på logik, den kan ikke altid hente siderne rigtigt og ofte skal man slås med horisontal scroll, der er et stort no-no. Derfor har jeg altid valgt Opera Mini (som jeg fik anbefalet tilbage i 2005 af Kurt Westh-Nielsen, da vi begge var på Ingeniøren).

Derfor var jeg meget spændt på at se browseren på iPhone. Det er, ikke overraskende, Apples egen browser, Safari, der har fået lov at optræde i en mobiludgave. Og klarer den så jobbet tilfredsstilllende?

Ja, det må jeg sige. Browseren er meget hurtig, hvilket især skyldes WebKit-kernen, som Safari baserer sig på. Der er mulighed for at arbejde med flere vinduer, som gør, at man som bruger kan følge flere “spor” i sin browsing. Det lyder basalt, men det er et voldsomt løft, når man kommer fra en minimal browser, som Opera Mini.

Jeg savner dog en søgefunktion i browseren, hvor jeg kan søge efter ord eller sætninger på den pågældende side. Opera Mini har den feature, og Safari på iPhone mangler den. Det er muligt, den er der, men jeg har ledt efter den – uden succes.

Et andet minus er, at Flash endnu ikke virker til iPhone. Flash er på vej til en lang række mobiltelefoner, som jeg tidligere har skrevet om, men altså ikke iPhone. Dog kommer iPhone med en YouTube-applikation installeret som kan afvikle YouTube-videoer, men andre Flash-oplevelser, går man glip af.

Opdatering: Flash er dog på vej til iPhone, skriver Read Write Web.

Det betyder dog også, at Flash-annoncer ikke virker, og det er måske ikke så slemt, når man sidder på en mobil dataforbindelse og browser(?)

Applikationerne
Hjertet i iPhone og det, som alle skriver og har skrevet om, er telefonens mulighed for at installere applikationer via Apples App Store. Her ligger alle de applikationer til iPhone, som Apple har godkendt – og det betyder, at de har fået et kvalitetsstempel. Nogle koster penge, andre er gratis.

Den første applikation, jeg installerede er Facebook-applikationen, som er lavet af Facebook selv. Dette må siges at være noget af en opgradering i forhold til den mobile udgave af Facebook (m.facebook.com), som jeg er vant til.

Applikationen gør det nemt at danne sig et overblik, opdatere status, kommentere på andres status og billeder samt selv uploade billeder. Jeg har dog ikke kunnet finde ‘events’, altså begivenheder, i applikationen, men det lader til at være på plads til version 3 af Facebook-applikationen, som er på vej.

Næste applikation var Twitterific Premium, og her tog jeg faktisk mig selv i at gøre noget, jeg ellers aldrig havde troet på. Jeg købte nemlig noget digitalt via mikrobetaling. Applikationen koster nemlig 24 danske kroner. Forskellen her er dog, at man rent faktisk får noget unikt, man ikke kan andre steder, og en funktionalitet, som jeg er villig til at betale for.

Twitterific fungerer upåklageligt og ser samtidig også godt ud. Touch-interfacet spiller rigtig godt, både i Facebook-applikationen og i Twitterific. På mine Nokia-telefoner brugte jeg Twibble, som er god på den platform, men kommer til kort i forhold til de ting, der kan lade sig gøre på iPhone-platformen.

Herudover har jeg installeret forskellige applikationer, der kan give mig tog- og bustider, uploade billeder til FLickr og sidst men bestemt ikke mindst en applikation, der emulerer den legendariske TB-303 bassline fra Roland. Den koster 30 kroner, som jeg rask væk betalte for at få et stykke ægte vintage til min nye telefon :-)

Kameraet
Apple iPhone 3GS har et kamera på 3.2 megapixels og med autofokus. Umiddelbart lyder det ikke af meget i forhold til de andre kameratelefoner derude, der bryster sig med 8 megapixels og højere. Og selvom iPhone mangler en blitz (det gør den virkelig!), så er jeg meget imponeret af de billeder, som det forholdsvis lille kamera spytter ud.

Megapixels er en ting, optik en anden. Og Apple har faktisk formået at få puttet et ganske hæderligt kamera i iPhone. Her kan du se to billeder, jeg har taget af noget mad i vores kantine:

Djævlefrikadeller

Min oplevelse er, at de billeder, iPhone 3GS producerer er på højde med de billeder, der kommer ud af min Nokia N85, der har 5 megapixels og Carl Zeiss-optik.

Autofokusdelen af kameraet fungerer på den måde, at man kigger på displayet, når man har aktiveret kameraet. Herefter trykker man blot på den del af billedet, som man vil fokusere på. Kameraet fokuserer, og så trykker man på udløserknappen, som også sidder i touch-displayet. Det er ret godt tænkt.

Kompas og GPS
En af de nye hardware-features i iPhone 3GS er et digitalt kompas, der sammen med A-GPS (Assisted GPS) nu gør det endnu nemmere at finde vej.

Jeg ved ikke hvorfor, men GPS’en i iPhone er bare bedre til at finde min position. Både indendørs og udendørs. Og med kompasset kan man faktisk se på Google Maps både hvor man er, og hvilken vej man vender. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for at komme for sent til festen.

Det mest negative: Batteriet
For mig er det største minus ved iPhone 3GS batteriet. Det bliver simpelthen drænet for hurtigt, og hver gang jeg skal åbne et applikation for at tweete, tjekke e-mail eller læse nyheder/blogindlæg tager jeg mig selv i lige at tænke over, hvor meget det mon kommer til at dræne batteriet.

Og sådan skal det ikke være. Selvfølgelig trækker GPS og kompas sin del af batteriet, men selvom man blot browser med Safari-browseren, så går batteriet mod 0 for hurtigt.

Apple har tidligere meldt ud, at de er klar over denne problematik (som gælder for 3.0 af styresystemet, og dermed også gælder for dem, der opdaterer deres tidligere iPhone til denne version), og at man mener at kunne løse en stor del af det med en opgradering.

Konklusionen
Alt i alt er jeg enormt begejstret for min telefon. Faktisk mere end jeg selv havde forestillet mig, at jeg skulle blive – og det har overrasket selv mig.

Det er især applikationerne og Safari-browseren, der får det mobile internet til at komme til sin ret, der gør udslaget og gør, at jeg undrer mig over, at jeg ikke har skiftet til iPhone før, det er jo trods alt et stykke tid siden, de første iPhones kom til Danmark.

Selvfølgelig har iPhone 3GS sine minusser, læs ovenfor, men det bliver vejet op af en telefon, der bare er møglækker og virkelig understreger, at Apple har rødderne et andet sted (i computerbranchen) end Nokia, Sony-Ericsson og de andre mobilproducenter.

Heldigvis har mange af disse set skriften på væggen og er på vej med telefoner, der kører på Googles open source-operativsystem Android, som også tager mobiltelefonen et skridt videre fra det, vi kender i dag.

Men iPhone er bare udført så gennemført, at man må tage hatten af for folkene bag, også selvom man har været indædt modstander, indtil man selv fik telefonen.

Ja, der er stadig problematikken, at du skal have Apples egen iTunes-software for at lægge musik på din iPhone (det har indtil videre betydet, at min telefon indholder lige præcis ingen musik) og specifikationerne er på papiret dårligere end andre telefoner på markedet, men brugeroplevelsen på iPhone er så skyhøj, at man er parat til at gå lidt ned i specs for at få en fed oplevelse. Dét kunne mange lære noget af.

Jeg vil bestemt ikke udelukke, at min næste telefon også bliver en iPhone, men det kan lige så vel blive en Android. Det bliver i hvert fald ikke en telefon på Symbian-operativsystemet (som det ser ud nu), som Nokia i øjeblikket sværger til, ikke mindst fordi de rent faktisk har købt softwaren.

Og husk på, at jeg bestemt ikke var en Apple-person før dette, så dette er altså ikke ment som lutter reklame for iPhone. Men samtidig synes jeg også, man skal anerkende, når nogen udfører et godt stykke arbejde – og det synes jeg faktisk, Apple har gjort her.

Flash kommer til mobiltelefonen senere i år – ikke iPhone

Via dette tweet fra svenske Svartling blev jeg opmærksom på, at Adobe annoncerer Flash til mobiltelefoner senere i år.

Dog ikke til iPhone i denne omgang. Indtil videre gælder det følgende styresystemer: Google Android, Microsoft Windows Mobile, Nokia Symbian og Palm WebOS.

Spørgsmålet er så bare, om det betyder, at mediernes mobile satsninger nu skal til at have animerende, blinkende og larmende annoncer?

Mobilupload-programmet ShoZu skal til at koste penge – for nye brugere

Shozu er en applikation til mobiltelefoner, der gør det muligt at uploade video og billeder til en lang række tjenester som fx YouTube, Flickr og Facebookse den fulde liste — og er derved oplagt for folk på farten, for eksempel journalister, der skal uploade indhold fra mobilen.

ShoZu har i et stykke tid lidt efter en forretningsmodel, så de kunne tjene penge – blandt andet ved at placere annoncer i selve programmet.

Nu har folkene bag meldt ud, at de vil til at tage penge for programmet. Det er dog kun nye brugere, der vil blive berørt. Følgende står at læse i en nyhedsmail fra ShoZu:

Going forward, we will begin charging for the mobile application. If you’re already a ShoZu user, you’ll be happy to know that there’s no charge to continue using it. If you’re new to ShoZu’s mobile application, then there is a one-time charge to download the application and join thousands of happy ShoZu users.

ShoZu har den fordel, at det er en applikation til flere platforme (se listen af telefoner) og flere websites — og at den er nem at bruge.

Jeg ved ikke, om det kommer til at påvirke, at ShoZu bliver hentet mindre (jeg har ikke kunnet finde nogen pris nogle steder) — men det får formentlig betydning for Update.dk, som mig bekendt bruger ShoZu, når du underviser i, hvordan man kan uploade billeder og videoklip fra mobiltelefonen.

Når det er sagt, så tror jeg faktisk, at jeg gerne ville betale for ShoZu. Det afhænger selvfølgelig af prisen. Hvor meget er folk villige til at betale for en mange platforme til mange services-applikation?

Hvornår mon det mobile internet slår igennem og bliver mainstream?

Folk, der kender mig vil muligvis have svært ved at forstår dette, men i feriedagene omkring jul og nytår har jeg faktisk ikke været meget i nærheden af en computer.

I stedet har jeg holdt mig opdateret på nyheder, blogindlæg og så videre samt håndteret e-mails, Facebook og (kalender)aftaler via mobiltelefonen. Jeg har den stort set altid i nærheden og jeg behøver ikke vente på, at den starter op eller at sætte mig hen foran skærmen, jeg skal blot hive fat i mobilen, og så kan jeg følge med der.

Det har jeg gjort primært via Opera Mini, som er en mobil udgave af den norske browser Opera.

Hvad er Opera Mini så?
Til de teknisk interesserede kan jeg fortælle, at kernen i Opera Mini er en serverfarm, der står hos Opera-folkene i Norge. Når man via Opera Mini på mobiltelefonen vil se en hjemmeside, bliver denne side først lagt på en server hos Opera, som pakker det ned, så dataene fylder mindre, og sender det til mobiltelefonen, hvor dataene bliver pakket ud, og derfor går det hurtigere og koster mindre i dataoverførsel — ikke at det betyder så meget, da jeg har flatrate på datatrafikken på min arbejdsmobil.

Derudover går Opera Mini også ind og tilretter siderne, så de ser fornuftige ud på skærmen på min mobil. Og det betyder, at det er utroligt nemt at navigere rundt på nettet fra mobiltelefonen, og når Facebook så oven i købet har lavet en mobilvenlig version af sitet, så bliver det ikke meget nemmere.

Derudover har jeg også brugt wap.tv-guiden.dk til tv-programmer og mobil.pol.dk samt mobil.eb.dk til at holde mig opdateret på nyheder — men med Opera Mini kan jeg uden problemer sagtens sidde og læse artikler på for eksempel The Economists hjemmeside og hos New York Times — og jeg kan tilmed abonnere via RSS.

Det betyder, at jeg ikke behøver surfe rundt på de forskellige hjemmesider med min mobiltelefon for at se, om der er sket noget nyt — jeg skal blot gå ind på Feeds-oversigten i Opera Mini, og så kan jeg derfra holde mig opdateret.

Brug mobilen som forbrugsmedhjælper
Jeg brugte også Opera Mini forleden, da jeg stod og kiggede efter interessante spil til min Nintendo Wii-spillekonsol. Som nogle nok ved, er det mere end svært at vurdere et spil ud fra indpakningen, så jeg greb til min mobil og læste nogle anmeldelser af de forskellige spil og endte med ikke at købe det spil, jeg egentlig havde udset mig, da de kritiserede styringen i spillet. Der sparede jeg mig selv for en del besvær.

Derudover bruger jeg Googles Gmail-applikation til mobiltelefoner, som gør det nemt at håndtere e-mails fra mobilen og Goosync til at synkroniserer frem og tilbage mellem min mobil og Google Calendar.

Værktøjerne er der — hvornår sker der noget?
Det lyder måske mægtig smart og imponerende, men det er faktisk alle værktøjer, som man ikke behøver have en Nokia smartphone i N-serien for at bruge. Både Opera Mini, Gmail-applikationen og Goosync understøtter et hav af mobiltelefoner.

Det betyder også, at mulighederne for at bruge det mobile internet (ikke mobile internet som 3’s EazyInternet, men internet på mobiltelefonen) faktisk allerede er derude, der er blot to hindringer:

  1. Folk ved det ikke
  2. Det er stadig rimelig dyrt, da udbyderne virker rimelig nærige med at yde flatrate på datatrafikken på mobiltelefonen

Jeg begyndte at bruge det mobile internet meget mere, da jeg fik flatrate på datatrafikken (og jeg satte også Opera til at vise billeder — en smart indstilling, hvis man vil spare penge er, at billeder ikke skal vises, de udgør de fleste kilobyte af den data, der skaloverføres), og jeg går ud fra, at andre også vil begynde at interessere sig for og bruge det mobile internet mere, hvis de ikke skal bekymre sig om, at det kommer til at koste kassen, når den næste regning kommer.

Men alt dette har fået mig til at tænke lidt over, hvornår det mon slår igennem. Jeg har lagt mærke til, at nogle af mine venner, som jeg ellers ikke vil beskrive som teknik-frontløbere, er begyndt at opdatere deres Facebook-profil fra mobiltelefonen. Så der sker altså noget.

Men det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår det mobile internet får sit store gennembrud og bliver mainstream. Det vil nok ikke blive lige så udbredt som internettet på computeren (det er trods alt nemmere at danne sig overblik på en skærm, der er 17+ tommer), men det må da for pokker snart ske.

Århusianere kan gå på biblioteket på mobilen

Susanne Mikkelsen har på Biblog skrevet om, hvordan Århus Kommunes Biblioteker har lanceret en mobil tilgang til deres biblioteker. Sitet finder du ved at pege din mobilbrowser ind på m.aakb.dk – en URL, der er tilpas kort til mobiltelefoner.

På Århus-bibliotekernes side “Få biblioteket i lommen kan du læse, hvad borgerne i Århus kan bruge den mobile adgang til bibliotekerne til — blandt andet fornyelse af lån og musikanbefalinger fra Gaffa.dk.

Det kunne jeg saftsuseme godt have brugt, da jeg boede i Århus :-)

Du kan læse mere om mobilsitet i pressemeddelelsen fra bibliotekerne.

Om teknikken skriver folkene bag:

m.aakb.dk supporterer mindste HTML kompabilitet MP 1.0 (Mobile Profile 1.0) som understøtter XHTML og Style sheets. Javascript er ikke understøttet i denne standard.

Der er dog lige nogle få ting, der skal ordnes, inden mobilsiden er 100% valid ;-)

Men bortset fra kodevalidering ser det virkelig interessant ud, og jeg vil gerne sige tillykke til alle biblioteksbrugere i Århus Kommune.

Lokationsbaseret breaking news – er der et marked for det?

Her til aften har der været en brand i en boligblok i min hjemby, Nykøbing Falster. Det har ekstrabladet.dk og (selvfølgelig) folketidende.dk skrevet om. Folketidende har også et fotogalleri. Godt arbejde.

Sådan en nyhed er en stor nyhed og kvalificerer, ifølge min målestok, som “breaking news”. For lokalbefolkningen.

På ekstrabladet.dk har vi vores breaking news, som vi udsender som SMS og e-mail, og andre medier har også en breaking news tjeneste, for eksempel TV 2 og business.dk.

Folketidende.dk har — desværre, ser det ud til — ikke en breaking news SMS-service, men “kun” en mobiludgave af folketidende.dk.

Som hyperlokal-“guruen” Rob Curley siger (et eksempel, der passer rigtig godt her): Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne gå ind på dit medie og se, hvad der ryger.

Det kunne de også i dette tilfælde. Men jeg vil gerne ændre lidt i Curleys citat og ændre det til:

Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne kigge på deres mobiltelefon og se, hvad der ryger.

Her mener jeg ikke, at de skal kunne gå ind på en mobilvenlig internetside (det kan de jo allerede) – nej, der skal lægge en besked, der forklarer dem, at der er — i dette tilfælde — brand.

Dette er nemt nok for et medie som Folketidende, men en større udfordring for medier som os og TV 2 — og ikke mindst Berlingske, der gerne vil satse lokalt, som du kan læse i Kim Elmoses indlæg.

For vi vil gerne fortælle beboerne, at det brænder i Nykøbing Falster (blandt andet fordi de så skynder sig ind på ekstrabladet.dk så snart de har muligheden) — men der er ikke nogen grund til, at vi også fortæller det til dem, der bor i Haderslev.

En mulig løsning er her, at folk der ønsker lokaliserede breaking news fra os, kan oplyse os deres postnummer eller kommune, og så får de både “nation wide” breaking news (dem vi udsender nu) og lokaliserede breaking news, som omhandler deres område.

Her vil vi som publicisten så kunne vælge hvilke(n) kommune(r) eller område(r), der skal modtage en breaking news-SMS – hvis noget for eksempel relaterer til både Lolland og Falster (for at blive i den analogi), er der en logik i både at sende til beboere i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.

Spørgsmålet her er så bare, om folk er tilpas nyhedshungrende til, at der er et marked for, at landsdækkende medier som os, TV 2 eller Berlingske begynder at udsende lokationsbestemte breaking news som SMS-beskeder?

Jeg tror det faktisk, og jeg tror, det vil kunne styrke mediernes brand (som i et brand) og omdømme i lokalområderne — og så skader det vel heller ikke med lidt konkurrence? ;-)

Følg Obama vs. McCain på iPhone

Hos JD Lasica ser jeg, at Slate har lanceret en applikation, så man kan følge de seneste opinionsmålinger mellem Obama og McCain i kampen om det amerikanske præsidentsæde:

Today Slate introduces Poll Tracker ’08, an application that delivers comprehensive up-to-the-minute data about the presidential election to your iPhone, iPhone 3G, or iPod touch. Using data from Pollster.com, the Poll Tracker ’08 delivers the latest McCain and Obama polling numbers for every state, graphs historical polling trends, and charts voting patterns in previous elections. Poll Tracker ’08 allows you to sort states by how contested they are, how fresh their poll data is, or how heavily they lean to McCain or Obama.

Helt klart noget, som mediehusene også kan overveje som mulighed, når der er andre større begivenheder.

Applikationen kan købes igennem Apples “App Store” til 99 cents.

Her er mine værktøjer – hvad bruger du?

Som jeg skrev her for noget tid siden, har jeg været på Journalisthøjskolen for at fortælle om nye medier.

Hvad jeg havde tænkt mig at gøre i den forbindelse, men som jeg ikke fik gjort var at vise en side fra min præsentation. Der er ikke noget særligt over den, det er blot logoerne for de værktøjer, jeg bruger i mit arbejde som blogger, semi-journalist og interesseret i nye medier.

Jeg har valgt at publicere den her af to årsager. Dels fordi jeg af og til bliver spurgt om, hvilke værktøjer, jeg bruger (og umuligt kan nævne dem alle), og fordi jeg faktisk selv kan bruge sådan en oversigt til noget :-)

Du kan klikke på billedet for at få en større version. Billedet inkluderer både software, webtjenester og hardware (mobil og kamera). Du kan også Se billedet med noter (med links til de forskellige services/ting).

Hvilke værktøjer bruger du som blogger/journalist?

Podcasting er kun et telefonopkald væk

Karin Høgh har tippet mig om et værktøj, som lyder smart: Cinch.

Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at man ringer til et nummer, indtaler en besked og så har man det som lyd på nettet og et podcast, som der kan abonneres på ved hjælp af et RSS-feed.

Det er skisme smart, og derfor må jeg overraskende konstatere, at Karin omtalte det allerede i februar måned.

Jeg har ikke fået testet det, men det lyder godt nok smart. Så klik dig ind på Karins indlæg og læs mere, hvis du er blevet nysgerrig.

Smagsdommerne og Facebook – let og lige til

Når jeg nu var efter decorate.dk for manglende integration/link med Facebook, så skal jeg huske at rose, når der er nogen, der bruger det klart største sociale netværk herhjemme ordentligt.

Det gør DR-programmet “Smagsdommerne“. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om det er DR selv, der har lavet Facebook-gruppen for Smagsdommerne, men det fungerer — og det er nemt for mig som Smagsdommerne-seer.

Det er så let, at jeg (hvis jeg var DR) ville lave det for alle programmerne:

Man melder sig ind i gruppen, og så bliver man automatisk (der skal selvfølgelig sidde en i den anden ende og gøre det, men for brugeren er det automatisk) til den næste Smagsdommerne-udsendelse på DR2, som man har oprettet som “event” (begivenhed) på Facebook.

Læs om næste udsendelse
En ting er, at jeg kan tilmelde mig, og så kan mine Facebook-venner se, at Lars skal se Smagsdommerne, men det smarte er, at jeg kan læse mere om programmet. For inde på selve eventets side på Facebook kan jeg klikke mig videre til omtalen af programmet på dr.dk.

Det vil sige, at det lige pludselig er meget nemt for mig at finde ud af, hvad der kommer op at vende i den næste udgave af Smagsdommerne. Så hvis jeg gerne vil kunne være mere “med” i programmet, kan jeg jo tage ind og se de film og teaterstykker eller læse i de bøger, som bliver omtalt i programmet. Og så får man nu engang mere ud af programmet.

Så ros til DR (på gruppens side på Facebook lader der til at være en forbindelse til DR) for at bruge Facebook på en god måde. Og hvis jeg bruger Facebook Mobile, kan jeg faktisk læse om det næste Smagsdommerne-program på min mobil. Det er da smart.

Telias nye iPhone-abonnementer rammer helt forbi

På Politiken.dk læser jeg, at Telia lancerer nye abonnementer til iPhone, som Telia indtil videre har eneret på at sælge i Skandinavien.

Hele 11 abonnementer er der ifølge Politiken.dk tale om, men ingen af dem svarer til iPhones funktionalitet, da der ikke er nogle anstændige data-ordninger iblandt:

Dataprisen ottedobles fra 1,25 kroner til 10 kroner per megabyte. De 1,25 kroner gælder i dag på iOn abonnementet, når du bruger mere end de 300 megabyte, som er inkluderet.

Telia On 12timer koster eksempelvis 399 kroner per måned. Man betaler 1.299 kroner for en iPhone 3G 8GB, og får så 12 timers taletid per måned, fri sms og skal betale 33 øre i opkaldsafgift.

Ingen data inkluderet
Her er altså ingen data inkluderet i abonnementet. Den samlede pris er 3.693 kroner for 6 måneder.

Men hvad Telia nok har kalkuleret med, kommer det beløb stensikkert højere op, da hver megabyte data koster en mindre formue i forhold til de 1,25, man betaler med iOn-abonnementet.

Til at starte med lancerede Telia iPhonen uden flatrate-muligheder på dataen (som er det, der driver det mobile internet, blandt andet) og nu hæver man prisen på det.

Det giver ingen mening, for de nye Telia-abonnementer gør ikke iPhonen mere attraktiv for dem, der vil bruge telefonen til det, den er rigtig god til: Websurfing.