Ole Munk anmelder Twitters nye design, men misforstår vist noget

Twitter-fuglI hvert nummer af Journalisten anmelder Ole Munk (der er designkonsulent og grafisk formgiver, @ole_munk på Twitter) et website. I Journalisten nummer 17 (3. november 2010) er turen kommet til Twitters nye design, som blev rullet ud til alle brugere for ikke så lang tid siden.

Det sker i artiklen “Sangfuglen slår igen“.

Alt i alt er det en fin anmeldelse. Munk er rigtig glad for det nye Twitter design (faktisk rigtig glad), men der er vist nogle ting, han har misforstået. Hvis du har læst artiklen og ikke undret dig over noget, kan du med fordel læse videre her :-)

Ole Munk skriver:

Svagheder [det gamle design], der sammen med Twitters åbne kode skabte grobund for et mylder af “parasit-applikationer”, som tilbød andre – og ofte bedre – adgangsveje til Twitter-universet.

“Parasit-applikationer”? Det er et utroligt negativt ladet ord at bruge om noget, som Twitter faktisk selv tilskynder ved at stille kode til rådighed. Derved gør de det muligt for alle, der har lysten og kompetencen, til at lave sin egen Twitter-applikation – enten til computeren eller mobilen.

Der er altså tale alt andet end “parasitter”, men tjenester, der til tider har gjort Twitter bedre. For eksempel er “retweet”-begrebet ikke Twitters eget. Det var et fænomen, der startede, og som Twitter så har formaliseret ved at bygge sin egen retweet-funktionalitet.

Samarbejdsaftaler – skriv under her
Munk skriver videre:

Nye samarbejdsaftaler med blandt andet YouTube og Flickr betyder, at også lænkede fotos og video kan ses direkte i højrepanelet. En stor gevinst for brugeren, samtidig med at Twitter.com bliver mere interessant for annoncører, idet fremtidige besøg på sitet må formodes at vare længere.

Der er to ting galt her. For det første er der ikke tale om “samarbejdsaftaler” med tjenester som YouTube og Flickr. YouTube har for eksempel sit eget API (YouTube APIs and Tools hedder det), ligesom Twitter også har (læs mere om Twitters API). Flickr har også et API (Flickr API). Det gør det nemt at vise YouTube-videoer eller Flickr-billeder på andre sites – og det kræver ikke en “samarbejdsaftale”. Det var vist noget, man gjorde i den gamle verden :-)

Tip: Hvis du ikke ved, hvad et API er, kan Wikipedia hjælpe dig. Kort fortalt går det ud på, at du kan lave services/applikationer, der fungerer op imod/sammen med en anden service, for eksempel Twitter.

For det andet: Annoncer. Twitters Biz Stone (@biz på Twitter) har tidligere været ude og sige, at man ikke vil have decideret annoncering på Twitter.com:

The idea of taking money to run traditional banner ads on Twitter.com has always been low on our list of interesting ways to generate revenue. However, facilitating connections between businesses and individuals in meaningful and relevant ways is compelling. We’re going to leave the door open for exploration in this area.

Så ingen annoncer, men en facilitering af forbindelserne mellem virksomheder og privatpersoner.

Mobilt redesign og dansk SMS
Ole Munk slutter af med et PS:

PS: En tilsvarende forbedring af Twitters mobil-applikation lader vente på sig, ligesom det fortsat ikke er muligt at tweete fra Danmark uden at være online. Hvorfor vi på dette punkt halter bagefter for eksempel Saudi-Arabien, Sri Lanka og Sverige er et spørgsmål, jeg har kvidret højlydt og længe om, uden at få svar.

Da Twitter redesignede sin iPad til at understøtte nye features, blev der også rullet en opdatering ud til iPhone-applikationen. Denne opdatering indeholdt dog ikke de ting, der gør iPad-udgaven specielt, formentlig fordi de ingen mening giver på et så lille display, som iPhonen er udstyret med sammenlignet med iPaden.

Derudover kan det nævnes, at Twitter-applikationen (som oprindeligt hed Tweetie, inden den blev købt af Twitter) længe har givet en bedre Twitter-oplevelse end det gamle design på Twitter.com. Derfor er det måske en anelse i overkanten at forvente et lignende redesign af iPhone-app’en – især når den nu fungerer så glimrende.

At det ikke er muligt at SMS’e til et dansk nummer kender jeg ikke årsagen til – muligvis fordi det er for dyrt at have en sådan tjeneste kørende i Danmark, men der er nu godt nyt til herr Munk:

Good news !, if your country and carrier is not listed here you can use our UK based one-way long code to post messages to Twitter. Send your Tweets to : +447624800379. However, all subscribers using this code (even in the UK) may be charged international messages rates.

Derudover har Twitter også et mobilsite på m.twitter.com, som virker fint på alle mobiltelefoner.

Værsgo’ Ole :-)
…så må du leve med den internationale takst, hvis du vil SMS’e.

DONA-arrangement om Twitter og mikroblogging for medier og virksomheder

Twitter logo Hvordan bruger man bedst Twitter, hvis man sidder på et medie eller i en virksomhed?

Det er emnet, når DONA (Danish Online News Association, hvor jeg er afgående bestyrelsesmedlem) afholder generalforsamling tirsdag den 20. april kl. 16.00.

Under overskriften “Twitter i professionel kommunikation” kan du høre følgende:

  • Kaare Sørensen (@kaaresorensen på Twitter) som er Jyllands-Postens korrespondent i New York, er hjemme i Danmark og vil fortælle, hvordan han bruger Twitter som journalistisk værktøj og som medie.
  • Louise Brincker, pressechef i Udenrigsministeriet og kommende kommunikationschef i DR, vil fortælle om @cop15, samt hvad udbyttet blev af mikroblogging under klimatopmødet i december 2009.
  • Kasper Kofod, Social Media Project Manager Novo Nordisk A/S fortæller om brugen af værktøjet Yammer, som er det corporate svar på mikroblogging. Flere og flere virksomheder bruger tjenesten til intern kommunikation.

Klik dig ind på indlægget om arrangementet på DONA-bloggen for at se, hvordan du nemt kan tilmelde dig til arrangementet.

What The Trend fortæller dig, hvad en Twitter-trend egentlig går ud på

What The Trend logo

Hvis du bruger Twitter, kender du sikkert deres “Trending Topics”, som blot er en liste over de emner, ord, udtryk, der dominerer Twitter lige nu.

Men ofte er det svært at regne ud, hvad en trend går ud på. For eksempel er det svært at gennemskue ting som ‘#SeeNewMoonAgain’ og ‘#whoiam’.

Men nu er der hjælp på vej. What The Trend vil nemlig løfte den opgave, det er at afdække, hvad de forskellige Twitter-trends går ud på.

Og her er faktisk forklaringer på netop ‘#SeeNewMoonAgain‘ og ‘#WhoIAm‘.

What The Trend ser ud til at arbejde efter wiki-konceptet, det vil sige, at man selv kan redigere i beskrivelsen, hvis den er forkert, eller hvis man vil tilføje noget.

Så tippet er hermed givet videre: Hvis du ser en trend eller et tag på Twitter, du ikke helt forstår, så tjek What The Trend, så har den formentlig svaret.

“In reply to” er væk på Twitter – umuligt at se, hvad der bliver svaret på

Twitter er ikke verdens bedste værktøj til samtaler. Kommentarer til forskellige tweets (beskeder på Twitter) er ikke trådet, så det totale overblik får man aldrig.

Dog har man haft mulighed for at se, hvilken besked, der bliver svaret på, når man læser et tweet, som er et svar til et andet tweet.

Indtil nu. Twitter har nemlig fjernet den del, hvor der står “In reply to” efterfulgt af et brugernavn, som var et link til det tweet, som personen svarede på. Det vil sige, at alle tweets, som relaterer til noget, der står i et andet tweet, nu blot er enheder, der flyder rundt på Twitter uden, at brugerne kan se, hvad der bliver svaret/kommenteret på.

Twitter-brugerne er sure og forundrede over, hvor funktionen blev af. Twitter har intet annonceret, så måske er det en fejl, men der er intet meldt ud.

Bruger du Twitter i en tredjepartsapplikation, lader det dog til, at du kan tage den med ro, her er stadig meta-forbindelsen mellem original-tweet’et og svar-tweet’et.

Opdatering: De er tilbage!
Twitter har skrevet, at de har opdaget fejlen, og “in reply to” er nu tilbage på Twitter.com.

Bo Elkjær taler om Twitter i KommunikationsCast på søndag

Hvis du interesserer dig for Twitter som værktøj og Twitters rolle i journalistikken, så skal du høre KommunikationsCast-podcastet på søndag.

Der kan du nemlig høre min kollega, Bo Elkjær, der tidligere har delt ud af sine Twitter-erfaringer, tale om Twitter som et værktøj i forbindelse med hans arbejde som journalist på Ekstra Bladet.

Bo, der vandt Cavling-prisen 2003, har blandt andet brugt Twitter, da han dækkede Stein Baggers retssag — mig bekendt første gang herhjemme, at Twitter er blevet brugt så ambitiøst og direkte som reporter-værktøj. Det var i hvert fald første gang, det blev brugt i en dansk retssag, er jeg ret sikker på.

Blandt andet snakker mr. Elkjær om netop tegnbegrænsningen på 140 tegn på Twitter:

Det er det, der gør det sjovt. Man kunne kalde det haiku-journalistik. […] det er det med at du er nødt til at sige pointen. Der er ikke rum til nuancer eller detaljer. Man skal lige ind til benet. Og det er jo også essensen i nyhedsjournalistik

Og om, at det er vigtigt at være på niveau med de andre:

Folk snakker med og gør det på niveau med hinanden. […] Man kan ikke hæve sig som journalist. Eller tale ned til folk.

Ny medvært på KommunikationsCast
Men det kan du høre mere om på søndag, som også byder på en overraskelse. Mikkel Westerkam, der udgør 50 procent af KommunikationsCast, fortæller mig nemlig, at hans nye medvært bliver afsløret, da den anden halvdel, Katrine Emme Thielke, smutter på barsel.

Hvor er overblikket, når vi mikroblogger på Twitter?

Der er blevet skrevet mangt og meget om det: Blogs er på vej ud, fordi vi i stedet skriver små beskeder på eksempelvis Twitter.

At blogging går ned ad — det er mit klare indtryk, at det er gør det — er formentlig en kombination af, at nogle er rykket videre til medier som Twitter og Facebook (af flere forskellige årsager) samt, at blogs har fundet et leje. Dem, der ville se, hvad det var for en størrelse, har måske indset, at det ikke var dem eller slet og ret opgivet.

Ikke desto mindre er der dog én ting, jeg savner i og med, at folk blogger mindre og tweeter og mikroblogger mere: Overblikket. Lad os tage sommerens Reboot-konference som eksempel.

Et mindre hav af dem, jeg følger på Twitter var til konferencen. Men det var umuligt for mig, og andre der ikke var på konferencen, at danne sig et overblik. Det skyldtes flere ting:

  • 140 tegn er ofte ikke nok til at opsummere pointer fra et foredrag
  • Beskederne indeholdt abrupte indslag fra oplæg, som var totalt indforståede og gav ingen mening for folk, der ikke var til foredraget. Et eksempel, jeg fandt via en Google-søgning på hashtag’et fra Reboot #reboot11:
    #reboot11 solar oven build kit available.. Who wants to build it??(#)

  • Vi druknede i “På vej til #reboot11. Glæder mig.”-tweets. En bøn: Det er fint, du skal på Reboot, men du støjer, når du skriver noget så intetsigende. Skriv i stedet, hvad du skal høre om i løbet af dagen, så vi ved, om vi skal holde øje med dine tweets.
  • Der blevet tweet’et så meget fra Reboot, at det blev et ‘trending topic’ på Twitter – det betyder kort fortalt, at “#reboot11”-tagget var et af de mest brugte ord/vendinger på Twitter i de timer. Det betød, at en mindre styrke af spam-Twitter-konti og andre irriterende mennesker opdagede dette og så det som en oplagt mulighed til at drive trafik til deres Twitter-profiler eller de reklame-sites, som de linkede til. Med andre ord: Støj på kanalen.
  • Mængden. Der var mere kvantitet end kvalitet. Det virkede næsten som om, mange tweetede mere fordi de kunne, end de følte, at de burde.

Jeg kan ikke selv sige mig helt fri for ovenstående. Jeg var på Reboot #10 i 2008, hvor jeg også skrev en masse tweets — men det er først, når man sidder udenfor konferencen og følger med i, hvad der bliver skrevet, at man opdager, hvor lidt overblik man har.

De bedste indlæg jeg læste fra Reboot, var faktisk Kim Elmoses indlæg på hans Mediehack-blog (Disclaimer: Kim er formand for DONA, hvor jeg sidder i bestyrelsen samt god ven og tidligere kollega). Her var en person, der havde taget sig tid til at skrive mere end 140 tegn og skrive noget sammenhængende og opsummerende omkring nogle af de ting, han havde hørt om på Reboot. Dét gav mening, når man ikke kunne være der.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det bedste sted at følge med i Reboot var på den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk (Disclaimer: Jeg sidder i bestyrelse med Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk i DONA). Jeg fik færre informationer, men de var langt bedre.

For mig beviste det, at selvom Twitter er et hurtigt og mobilt praktisk medie, så er det ikke uden problemer. Jeg vil ikke være foruden at læse blogindlæg, hvor folk skriver længere og reflekterer dybere over de ting, de oplever eller mener.

Jeg siger ikke, at Twitter ikke kan bruges som reporter-værktøj fra konferencer. Men det kræver, at dem der “tweeter” spørger sig selv: Ville jeg forstå det her, hvis jeg ikke var her, eller er det bare for internt? Så er vi allerede nået et stykke.

Twitter er fint, men det er langt fra en schweizerkniv indenfor nye medier.

Mark Jensen fortæller Ulla Snetoft Ødum en ting eller to om Twitter

Som en der bruger mikrotjenesten Twitter, både personligt og professionelt i forbindelse med mit arbejde, vil jeg lige rette lidt opmærksomhed i retning af min ven og bestyrelsesmakker i DONA, Mark Jensens indlæg ‘Åbent brev til Ulla Snetoft Ødum‘ om netop Twitter.

Marks indlæg er en reaktion på en kommentar, som Ulla Snetoft Ødum har lagt på K Forum til artiklen ‘Twitter: The second Second Life?‘.

Den Twitter-kritiske og…lad os sige “knapt så researchede” kommentar har følgende ordlyd:

Tak for god og tankevækkende artikel om Twitter. Må jeg bare som kynisk, skuffet og gnaven ex-twitter bruger sige, at du har så evigt ret i dine kommentarer om, at twitter fejler totalt på det sociale plan. Det er egen erfaring her, men ikke desto mindre et meget godt indblik i, hvorfor det går galt. Ingen bruger det! Det har overhovedet ikke fanget an i DK. Det er bare en tom skal og et mediehype der oven i købet har verdens dårligste brugerflade og er fyldt med latterligheder og fejl, der kan bringe selv den mest it-glade bruger i knæ. I tried – and it failed vil jeg sige herfra.

Jeg har officielt opgivet twitter i går, farvel twitter, med meget blandede følelser og slet irritation over, at det ingen bruger det. For det er et godt koncept og der er et stort potentiale, men intet netværk, intet forum, er bedre end sine brugere. Og brugerne er der ikke. Danskerne er nogle sløve padder. Klart det ikke fanger an, hvis man går derind glad og fro og forventningsfuld og opdager, at man snakker med sig selv. Alen lange dialoger med ens underjeg. Det bliver jo trættende i længden. Nu taler jeg om den sociale del af twitter, ikke den nyhedsopdaterende del, som jeg i øvrigt er skeptisk overfor – der findes vel andre kanaler til den slags.

Somehow så kan danskeren ikke håndtere mere end 1 medie og når nu Facebook er hver danskers kæreste eje plus minus, så er det for meget at skulle opdatere flere steder. Hvilket det i princippet også er. Der må være grænser for ens egne selvreflektoriske og selviscenesættende evner. Det korte og det lange er, at det duer ikke. Twitter har tabt. Jeg giver det max max 6 mdr, så er den fugl så død som en stægt hanekylling på et spyd. Og jeg kan sige det med god samvittighed, for jeg ser tendensen. Jeg har selv ihærdigt prøvet nu i et godt stykke tid, twittet løs og lokket venner ind på uanstændige måder bare for at få gang i snakken. Intet skete. Man tilmelder sig og følger ikke op og her er vi tilbage til den anden pointe omkring brugerloyalitet, men ikke overraskende vil jeg sige. Se venedig og dø.

Hvis man så oven i det tillægger, at det er en utrolig dårlig platform, som hele tiden går ned og har haft så mange børnesygdomme, at man skulle tro intet var tilbage. Man kan ikke finde sine venner, søgefunktionen på venner via hotmail har ikke fungeret i laaang tid, og kan man ikke finde sine venner – end ikke, når man har fået deres absurde brugernavn på mail! – så er det jo håbløst. Den slags barrierer er alt alt for stor i en verden hvor alt ellers kan klares med et klik.

Så altså en platform der ikke fungerer efter hensigten kombineret med en mentalitet, der er så langsom og så lidt forandringsvillig, at en skildpadde ville gå hurtigere – i slow motion, så ser jeg bare ikke nogen fremtid for twitter. Men det er min mening. Og den er bitter. I tried. I really tried!

No more twitts. The twitt really is dead.

Det er denne kommentar Mark tager fat på og giver en kærlig behandling. Jeg vil egentlig ikke sige så meget om kommentaren, for jeg synes, Mark siger det ret godt.

COP15 er både på Twitter og Facebook

COP15-logoTil december lægger København hus til klimatopmødet COP15. Og arrangørerne har, selvfølgelig kan man sige, været opmærksomme med at komme ud og være der, hvor folk er.

Arrangørerne bag har således oprettet både en Twitter-konto (twitter.com/cop15) og Facebook-side (facebook.com/cop15), hvor du kan følge med.

En af de ting, jeg godt kan lide ved Twitter-profilen er, at det ikke kun er indlæg fra hjemmesiden, der trækkes ind via TwitterFeed, men at der også er mere “personlige” indlæg imellem, som eksempelvis dette:

100 days to go until the UN Climate Change Conference 2009 in Copenhagen – thanks for following and RT’ing! #cop15 #climate http://cop15.dk(#)

Bemærk i øvrigt også, at COP15-folkene bruger hashtags, så folk der sidder og følge med, hvad der bliver skrevet om klimaet på #climate-tagget også ser COP15’s egne tweets.

Der er også en YouTube-bruger på youtube.com/cop15, men om det også er topmødearrangørerne, der står bag den er nok mere tvivlsomt. Den indeholder i hvert fald ingen videoer og har blot YouTube-standardbilledet som avatar. Det ville ellers være oplagt.

Følg Medieblogger på Twitter

I disse tider med masser af kommunikationskanaler og værktøjer, kan det være svært at følge med, og det er vigtigt for udbydere af indhold at være så mange steder som muligt.

Derfor kan du nu også følge Medieblogger på Twitter på twitter.com/medieblogger.

Til at starte med bliver der kun postet de seneste indlæg her fra medieblogger.dk, men med tiden er det planen, at der også skal være tweets, som ikke nødvendigvis linker til et indlæg på bloggen.

Hvis du hellere vil følge med fra din e-mail, har vi også et nyhedsbrev.

Pepsi bruger Twitter – det gør Politiken og Forbrugerrådet til et alvorligt problem

Twitter logoDet er ikke nemt at være virksomhed og agere på og i forhold til de sociale medier.

Gør man intet, så har man kommunikationsfolk og brugere, der er sure over det. Og går man aktivt ud og bruger de sociale medier og integrerer sit website med disse services, så er det også et problem. Det i hvert fald det indtyk, man sidder med efter at have læst Politikens artikel ‘Twitter gør dig til en reklamesøjle‘.

Her føler man tilsyneladende, at man er kommet på sporet af en god historie: Mikroblogtjenesten Twitter er gratis, men men men, de beskeder (“tweets”), man skriver på Twitter kan bruges af andre på deres websites, for eksempel virksomheder:

Der er fri adgang for firmaer til at bruge hvad du skriver på Twitter til reklameformål, og det kan blive dyrt for brugeren, mener Forbrugerrådet.

[…]

Som så mange andre sociale medier koster det ikke penge at oprette en profil på Twitter. Men gratis er det alligevel ikke, og prisen kan være høj på det personlige plan.

Hallo, hvad sker der? I artiklen er eksemplet Pepsi, der trækker tweets ind, der indeholder “Pepsi”. Slikproducenten Skittles har gjort det samme på deres website. Med andre ord så tager virksomheden den snak der er om produkterne og placerer den på selve websitet. Det må beskrives som gennemskuelighed og, synes jeg, god stil.

Men nej. For i Politiken-artiklen er det blevet lavet om til, at dine tweets kan bruges som reklamer. Vrøvl. For skriver du for eksempel “Pepsi sucks – give me a coke!”, så bliver det også vist. Klik på billedet i artiklen og læg mærke til det tweet, hvor en bruger faktisk skriver, og jeg citerer: “I love coke”.

Jeg kan slet ikke forstå, at Forbrugerrådet har behov for at gå ud og markere sig her, hvor man med alt synlighed ikke føler sig hjemme. Det er en integreret del af Twitter, at tweets kan trækkes ud. Vil man ikke spille med der, kan man under indstillinger sætte hak i “Protect my tweets” – en knap der har beskrivelsen:

Only let people whom I approve follow my tweets. If this is checked, you WILL NOT be on the public timeline. Tweets posted previously may still be publicly visible in some places.

Dette skriver man ikke noget om i artiklen.

Reklamesøjle?
Til gengæld bruger man ordet “reklamesøjle”. Er der overhovedet dækning for det? For betyder reklamesøjle ikke, at eksempelvis Pepsi ville skrive på DIN Twitter-profil med reklamer for dem selv? Og det er jo ikke det, der er tale om her.

Pepsi gør derimod folk fortalere for produktet Pepsi – forudsat at det, de har skrevet er positivt. Har de skrevet noget negativt om Pepsi, så har det den modsatte virkning. Det er reglerne i det spil, som Pepsi er trådt ind i.

Om artiklens vinkel skyldes en manglende viden om Twitter eller en modvilje mod tjenesten, skal jeg ikke kunne sige. Jeg vil blot håbe, at interesserede også ser dette indlæg og får hele historien med.

PS: Da jeg postede linket til Politiken-artiklen på Facebook, fik jeg følgende kommentarer:

Klassisk udslag af, at det som bekendt er meget nemmere at kritisere end at forstå? :-)
Trine-Maria Kristensen

Jeg tror der er en jurist i forbrugerrådet og en journalist på Politiken, der godt kunne bruge en krammer. Mon ikke det kunne få dem til at sige ‘EJ, hvor er det fedt at Twitter kan [indsæt hvadsomhelst fra de seneste 5 artikler om Twitter]!’
Asbjørn Poulsen