Abelone Glahn fremhæver mangler ved en MediaWatch-artikel om Facebook – men Politiken hopper direkte på limpinden

Jeg glæder mig til den dag, hvor alle journalister læser med de steder, hvor vi andre diskuterer journalistik og taler om (nye) medier. Men der går åbenbart lidt endnu.

Facebook taber opbakning” skrev MediaWatch den 30. juli (man skal være betalende abonnent for at kunne logge ind og læse den).

Artiklen handler om, at Facebook, ifølge Gemius-tal, som Mindshare har behandlet, siger, at de unge bruger Facebook mindre, muligvis i takt med, at forældre etc. er begyndt at komme på Facebook.

Det ved vi ikke, for MediaWatch linker (igen!) ikke til nogle tal eller til undersøgelsen.

Det får Abelone Glahn til at skrive indlægget “Facebook fjer bliver til fem høns, hvor hun blandt andet skriver:

Det virker lidt sært, at man (Mediawatch eller Gemius eller Mindshare – det fremgår ikke lige) ligefrem gisner om, hvorfor facebook bruget er faldet blandt de unge. Det ville være rigtig dejligt, hvis Mediawatch linkede til selve undersøgelsen, så man kunne læse belægget for udsagnet.

Især virker det langt ude, at man gisner om, at det skulle skyldes bedsteforældrens fremmarch. Så vidt jeg ved, er det stadig sådan på facebook, at man ikke kan tvinges til at være venner med hverken forældre eller bedsteforældre. Man skal aktivt connecte sig med dem, og det kan man jo bare lade være med, hvis man ikke vil være “venner med dem”!

[…]

Jeg ville jo tillade mig at gisne i en helt anden retning – maj måned er eksamensmåned, så mon ikke mange unge har været helt fornuftige og skåret facebookbrugen ned …

Iøvrigt vil jeg gerne gentage, hvad jeg tidligere har skrevet her:
Det viser sig, at rigtig mange af de helt unge er glade for, at deres forældre er med på facebook, for så føler de sig lidt sikrere end på ungdomsportaler, hvor der er risiko for falske profiler/pædofile mm. Sådanne er jo mere gennemskuelige på facebook, hvor flere kan få indblik i whereabouts.

Jeg er meget enig med Abelone, også i, at eksamenerne kan spille ind, men ikke desto mindre bliver MediaWatch-artiklen ukritisk citeret i Politiken under den lidt bombastiske overskrift “Unge vender Facebook ryggen“. Vi taler altså kun om en tilbagegang blandt de 15-24-årige på 5 procent, så dækningen nu ligger på 70 procent, folkens.

I Politiken-artiklen bliver der ikke sat mange spørgsmålstegn ved tallene og årsagerne, faktisk ikke et eneste, så nu er der blot at vente og se, om andre “bider på”. Det ville ellers klæde en avis som Politiken at gå bare lidt mere kritisk til tal som disse.

Især når der i en kommentar fra Morten Bay til MediaWatch-artiklen står:

Jeg vil gerne lige se tallene for de unge igen for oktober. 5 procentpoint passer ret fint med det antal af unge, der måske ikke lige bruger så meget tid på Facebook, som de plejer på grund af noget, der hedder eksamen.

Derudover har Abelone Glahn og Mads Kristensen også lagt kommentarer, hvor de forklarer, at de hælder til eksamen som årsag.

Faktisk gør hverken MediaWatch eller Politiken en dyd ud af at forklare, hvordan tallene er beregnet. Det samme galdt, da MediaWatch skrev om tal for danskernes brug af Twitter. Her måtte Paw Saxgren fra Mindshare gøre det i en kommentar til MediaWatch-historien “Kun 4 procent bruger Twitter:

Netop mulighederne for feeds/ API’er og vel også framing af indhold giver os selvfølgelig nogle generelle metodemæssige udfordringer (og særligt på sigt, hvor indhold vil blive tilgået fra endnu flere platforme).

Twitters trafik opgøres i Gemius software panel. Gemius oplyser at den installerede software måler kald fra brugerens computer til et givent domæne. Jeg må dog være svar skyldig på hvorvidt dette inkluderer de ovenfor beskrevne scenarier.

I Mindshares optik handler det dog om eksponeringsmuligheder. Med mindre at annoncer kan placeres direkte i feed’et/ indholdet, er det derfor besøg på domænet, der er interessant.

Sidst er det vigtigt at bemærke at de fire procent vedrører brugere, der overhovedet har besøgt domænet twitter.com indenfor en måned. Selv hvis halvdelen af brugerne aldrig besøgte Twitter.com domænet (og Twitter dermed ville have 280.000 danske brugere), vil det stadig ikke ændre ved, at det fra et markedsføringsmæssigt perspektiv, vil være et nichemedie, og at medieomtalen i den kontekst har været uforholdsmæssig stor.

Det havde klædt MediaWatch-journalisten til den historie at få den forklaring med i artiklen.

MediaWatch skriver, at få danskere bruger Twitter – men er tallene nu også korrekte?

Man kunne jo snart starte en blog, der udelukkende beskæftigede sig med at gå journalisters research efter i kortene.

Kun 4 procent bruger Twitter“, skriver MediaWatch:

I maj har knap fire procent, eller cirka 143.000 af den voksne befolkning har været på Twitter. Til sammenligning har 53 procent af personer 15 år eller derover besøgt deres profil på Facebook i samme periode.

Det lyder jo interessant, og man vil gerne læse mere. Undersøgelsen må jo findes et sted, og måske journalisten linker til den? Nej:

Det er mediabureauet Mindshare, der har behandlet maj-tallene fra analysebureauet Gemius.

MediaWatch – stedet hvor man spørger, og ingen svarer
Så jeg lægger en kommentar, hvor jeg spørger, om der måske findes et link til undersøgelsen. Intet svar.

Jeg er ikke den eneste, der ligger inde med spørgsmål. Ricki Mae Melchior spørger om, hvordan trafikken er målt. Et meget, meget relevant spørgsmål.

Twitter fungerer nemlig på den måde, at man kan bruge twitter.com, men mange bruger forskellige programmer og applikationer til at bruge Twitter, da Twitter har et åbent API. Det betyder, at man kan lave applikationer, hvorfra man kan skrive til og læse på Twitter. Det er i sin essens altså ikke nødvendigt at bruge twitter.com.

Det står der ikke noget om i artiklen.

Det får Mads Kristensen til i sin kommentar (nummer 3 uden svar fra journalisten) at stille spørgsmålet:

Kan det virkelig passe, at Mindshare ikke er klar over, hvordan Twitter reelt fungerer via API’er og 3. parts applikationer, før de går ud og kommenterer på deres egen undersøgelse? Virker ikke helt gennemtænkt.

Og det venter vi så pænt på at få svar på. Det havde nu været rart, hvis journalisten bag artiklen, havde tjekket de tal og sat sig ind i, hvordan Twitter som tjeneste fungerer, så vedkommende kunne have spurgt dem, der står bag undersøgelsen.

Tilbage står blot, at fire procent af danskerne bruger Twitter. Men vi aner ikke, om det tal passer.

Sideinddeling: Logik for perlehøns

Det er smart at dele lange artikler op på nettet. Det viser erfaringer fra flere danske medier, som alle har opnået stigning i sidevisninger.

MediaWatch: Opdeling af artikler på nettet betaler sig

Læs artiklen, en herlig gennemgang af klar logik indenfor webdesign. Har du ikke MediaWatch-login, så undlad bare at logge ind for at læse den, der er ikke meget nyt under solen dér.

(PS: Jeg er personligt imod en sideinddeling af artikler, da det gør teksten mindre scan- og søgebar for mig, læseren. Men hvad betyder det, hvis man får et højere sidevisnings-tal, man kan fortælle annoncørerne om?)

The Economist havde 2,3 mio podcast-downloads i oktober

Jeg har godt lagt mærke til, at The Economist, som er mit absolutte yndlingsmagasin, er begyndt at podcaste, men jeg havde ingen idé om, at det gik så godt.

I november måneds udgave af “Publisher’s newsletter” fra The Economist står der:

If you haven’t listened to any of our podcasts yet, now is the time to try them. Last month, podcasts from The Economist were downloaded 2.3 million times. And this week, we’re ranking 13th in Apple’s US podcast list, putting us ahead of both Barack Obama’s official podcast and programmes offered by the BBC.

Imponerende.

Til sammenligning er DR’s De Sorte Spejdere, som formentlig er Danmarks mest hentede podcast — ifølge MediaWatch — blevet hentet over en million gange i løbet af de første første fem måneder i 2008.

Dagens citat

»Hvis man kan se kampene gratis på nettet, hvorfor skulle man så gide betale for at se de tv-kanaler, der reelt har rettighederne til at vise kampene? Hvis vi fører tankerækken helt til ende, så vil det jo i sidste ende komme til at betyde, at produktet mister sin værdi, og det går ud over både tv-kanalerne, rettighedshaverne og klubberne. Til sidst spørger fansene måske, hvorfor der ikke længere kommer gode spillere til deres klub, og svaret er så, at det er fordi, klubberne ikke har penge, fordi fansene ser holdets kampe på nettet.«

Christopher Stokes fra NetResult maler fanden på væggen på grund af ulovlig sport på nettet (#)

Drøje hug til Berlingskes dinby.dk

I et blogindlæg hos MediaWatch retter Mads Kristensen en skarp kritik mod Berlingskes lokalsatsning.

Dinby.dk, som stedet hedder, får især kritik forlanceringen:

Udfordringerne er mange: Ganske lidt og meget sporadisk indhold rundt omkring. Indhold der er placeret forkert (forklar mig lige, hvorfor en daginstitutionsproblematik i Struer kvalificerer som en lokalnyhed i Herning?). Et uoverskueligt brugerinterface. Intet tegn på brugeraktivitet. Ingen ekstern synlighed. For bare at nævne nogen.

Jeg vil, uden at have kigget indgående på dinby.dk, erklære mig delvist enig i Mads’ argumenter.

Satsningen handler formentlig om, at Berlingske nu vil konkurrere med lokalmedierne på det brugergenererede indhold (rigtigt set – brugergenereret indhold fungerer som tommelfinger bedst på lokal- eller nichesites), men nu skal der til at ske noget, hvis det ikke skal visne hen.

Men læs Mads’ indlæg og tjek derefter dinby.dk og se, hvad du synes.

Ærlighed varer længst: Medierne ved ikke nok om de nye medier

I dag da nyhedsbrevet af MediaWatch landede i min inbox, blev jeg nødt til at klikke mig ind på historien “Medier ved ikke nok om nye medier“:

Mange medievirksomheder vil gerne være med på new media – de ved bare ikke, hvordan de skal gribe det an, viser ny undersøgelse. Netværk er vejen frem.

Undersøgelsen, der dog ikke er videnskabelig repræsentativ, har ret, tror jeg.

I undersøgelsen deltager 25 virksomheder og forskere, deriblandt medievirksomehderne DR B&U, TV 2 Østjylland, TV 2 Midtvest, Århus Stifttidende og JP/Politiken. Blandt de medvirkende er der enighed om, at nye medier som for eksempel web-tv og mobiltjenester er vejen frem, men rapporten viser også, at størstedelen af virksomhederne ikke ved, hvordan de skal integrere de nye medier i deres virksomhed.

Jeg er dog ikke helt enig i konklusionen om, at der i højere grad skal bruges forskere. Netværkstanken er jeg til gengæld 100 procent enig i:

Undersøgelsen er første led i et større udviklingsprojekt, som Region Midtjylland har sat i gang. Den lægger op til, at virksomheder opretter et netværk med hinanden og kompetente forskere, hvor de kan diskutere de nye medier og dele erfaringer.

Uden at have et grundlag, der er bare i nærheden af at være videnskabeligt, tror jeg, det handler om for mediehusene at udnytte de unge mennesker, i stedet for nødvendigvis at sætte dem til “bare” at skrive artikler.

Det er de unge, der bruger disse medier og efterhånden er vokset op med dem. Digital natives, med andre ord.

En af mine kolleger, som jeg også gik på årgang med på Journalisthøjskolen, skal holde et oplæg om Google Docs for redaktionsledelsen. Det er rigtigt set af ledelsen, synes jeg.

Jeg siger ikke, at man ikke skal bruge forskere, men at medierne kan nå et langt stykke vej ved at bruge de mennesker, de allerede har siddende i stedet for at skulle lede efter den viden et andet sted.

Samtidig er brugen af de unges viden om de nye medier noget, der starter helt i begyndelsen af journalistuddannelsen. Derfor kan det kun gå for langsomt med at få de nye medier i fokus der.

YouTube på dansk 5. plads

Ifølge nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM), som denne gang også har inkluderet sites, der ikke er FDIM-medlemmer, kommer YouTube ind på en 5. plads på listen over antal brugere med 1,2 millioner brugere, skriver MediaWatch.

Dermed overhaler YouTube ekstrabladet.dk (hvor jeg sidder), som ellers normalt indtager 5. pladsen på FDIMs liste over deres medlemmer baseret på trafik.

Du kan se hele listen hos MediaWatch.

Tallene er en del af en undersøgelse, som du kan læse mere om hos FDIM. Derudover er min Jaiku-buddy Anders Bendix i skrivende stund tilstede til det arrangement, hvor FDIM præsenterer tallene, og du kan følge hans mikroreportage.

Ny internetradiokanal skal udfylde DRs public service-hul

Morten Arnfred, Caroline Søeborg Ahlefeldt, Erik Aschengreen, Ida Auken, Bent Fabricius Bjerre og andre vil starte en ny internetradio per 1. maj, der skal udfylde det hul i den klassiske public service, som man ikke mener, DR udfylder. Det skriver MediaWatch.

Interessant.

Det minder ret meget om Radiofonisk Selskab, som jeg tidligere har skrevet om. Også det opstod i protest mod DR, der drejede det sig blot om montager.

Det lader til, at internettets muligheder først er ved at gribe rigtig fat i radiomediet. Selvfølgelig er podcasts nået langt, men nu lader det til, at utilfredse, og prominente, mennesker for alvor starter deres egne kanaler, som modsvar til det, de er så trætte af.

Er det papiret, der trækker JP/Politikens Hus ned?

Jeg sidder og læser MediaWatch-artiklen “JP/Politiken taber penge på minoritetsandele“, hvor man kan læse, at nogle af de 50 procent-ejerskaber, som JP/Politikens Hus (som jeg sidder og arbejder i) ikke har kunnet redde regnskabet.

Det er en ting. En anden ting er, at det tilsyneladende er papirforetagender, der trækker ned:

Blandt synderne er Trykkompagniet, som JP/Politiken ejer sammen med Det Berlingske Officin, og som de seneste fire år har tabt cirka 60 mio. kr.

Også Dansk Avisomdeling har trukket i den gale retning med et tab på 12 mio. kr. det sidste år.

Over de sidste fire år har de to altså kostet 72 millioner kroner. En pæn sjat.

Hopper vi tilbage til 5. marts og Business.dk-artiklen “JP/Politiken taber 134 millioner“, står følgende at læse:

Underskuddet før skat for 2007 lyder på 134 mio. kr., mod et overskud i 2006 på 112 mio. kr. Samtidig er omsætningen steget fra 3,5 til 3,7 mia. kr. Det fremgår af en kortfattet regnskabsmeddelelse.

[…]

”2007 var kendetegnet ved, at de digitale medier udviklede sig stærkt, vores lokalaviser klarede sig meget flot, og vi har overskud i vores svenske forretning. Vores forlagsaktiviteter havde til gengæld et hårdt år og kom kun ud med et lille overskud,” siger Lars Munch.

[…]

24timer har formentlig belastet regnskabet med i omegnen af 250 mio. kr. i 2007. JP/Politiken har gennem den seneste tid skruet kraftigt ned for oplaget på gratisavisen, for at gøre den mere rentabel, ligesom man har indstillet husstandsomdelingen. Avisen udkommer i dag i 260.000 eksemplarer – cirka halvdelen af da den var størst.

Jeg ved godt, at netforretningen stadig ikke giver et lige så stort overskud som papirforretningen for nogle af de danske medier (det gør den til gengæld hos eksempelvis VG – det var i hvert fald det sidste, jeg hørte), men alligevel er det påfaldende at se så store tal (især hvad angår 24 Timer), der relaterer til printbranchen. Det har stort set kun gået én vej. Ned.

Hvor længe kan det fortsætte?

MediaWatch-redaktør uenig med Journalisten-redaktør

Debatten fortsætter ovenpå den leder, som Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, har skrevet.

Senest har MediaWatchs redaktør, Ole Nørskov (tidligere redaktør på Journalisten.dk) skrevet et blogindlæg som svar til Jakob Elkjær.

Jeg er meget enig med Ole, jeg kan især godt lide passagen:

Brugerne flygter fra de traditionelle medier. De flygter derhen, hvor de kan få deres nysgerrighed stillet. Allerede i dag producerer verdens ”brugere” så mange flere nyheder end de traditionelle medier, at der slet ikke er nogen sammenligning. De nyheder ligger bare ikke på dagbladenes eller tv-stationernes hjemmesider og de er ofte ikke skrevet efter den journalistiske nyhedstrekant – så journalister har måske svært ved at anerkende dem som nyheder.

“Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.
Så er vi da kommet et stort skridt væk fra det poetiske vrøvl.

Jakob Elkjær insisterer også i dette afsnit på at blande begreberne sammen. En ”demokratisk revolution” er tilsyneladende for ham ikke en rigtig demokratisk revolution, hvis den ikke finder sted hos Ekstra Bladet eller TV 2. For pokker – det er jo hele problemstillingen i en nøddeskal: Det er SVÆRT for de traditionelle medier at få del i den demokratiske revolution. Den har jo netop det iboende og vidunderlige karaktertræk, at den er decentral. Ekstra Bladet kan lige så lidt som Jakob Elkjær styre udviklingen på internettet.

Journalisten.dk har ikke trackback-funktion, så man kan ikke se, hvem der linker til lederen. Men du kan se nogle af dem på Google Blogsearch.

Netannoncer gik 39 procent frem i 2007

Annoncering på nettet, som indtil videre er det bedste bud på en forretningsmodel der virker for medierne, vokser hastigt. Sidste år gik det 39 procent, svarende til 2,5 milliarder kroner, skriver MediaWatch:

“En samlet omsætning på 2,5 mia. kr. viser, at nettet nu er blevet fast inventar på alle virksomheders mediaplaner – og den meget kraftige vækst viser den stadig større betydning som internettet bliver tillagt.

Det, der før var en lille å, har nu udviklet sig til en kæmpe flod med voldsom strøm i netmediernes sejlretning,” siger Christian Peytz, formand for FDIM, i en pressemeddelelse.