Indlæg tagget ‘lokaljournalistik’

Sjælland får nyt, lokalt nyhedssite, men …

17. juni 2009

Nyhedsdækningen har fået et nyt dansk familiemedlem. Sjællandske og Dagbladet Frederiksborg Amtsavis er gået sammen om sn.dk (Sjællands Nyheder).

 Der er tale om en markant oprustning i forhold til det, der tidligere er blevet tilbudt af lokal nyhedsdækning på Sjælland. Ikke mindst er der tale om gratis nyheder, hvilket er et skifte for Sjællandske, der tidligere havde betalingsmur omkring sit indhold – med en beskeden trafik til følge.

Midt i glæden over oprustningen, så er der dog tale om en konservativ løsning, hvor der er plads til forbedringer, og hvor der – naturligvis – skal klares nogle børnesygdomme omkring blandt andet billedbrug, rubrikker, prioriteringer etc.

 Nu skal sn.dk have lov til at finde sig selv, sine brugere og ikke mindst gøre sig erfaringer omkring den redaktionelle profil, således at produktet optimeres i forhold til såvel annoncører som brugere.

 Men lad mig dog bare allerede nu påpeger nogle meget iøjnefaldende områder, som man klart bør overveje at se nærmere på. » Læs mere:Sjælland får nyt, lokalt nyhedssite, men …


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Borgerjournalistik har stort potentiale på JyskeVestkysten

12. januar 2009

MediaWatch har historien "Kamber: Borgerjournalistik rykker", hvor Mikael Kamber forklarer, at selvom borgerjournalistikken endnu ikke tjener de store penge, så er der et stort potentiale, og fem procent af trafikken på jv.dk tilhører borgerjournalistikken.

Kamber taler blandt andet også om "professionel coaching" af borgerjournalisterne og »et socialt site for de forskellige lokalområder, vi dækker«.

Det lyder spændende, især på lokalområdet er der gode muligheder for at lade brugerne komme til orde omkring sager, der vedrører dem, og som de ved noget om — i stedet for at de skal tage stilling til store emner som præsidentvalg, udenrigspolitik og lignende.

Jeg kender ikke mere til JyskeVestkystens satsning, end der står i artiklen, men jeg håber ikke, at man laver endnu et centraliseret site, hvor borgerne skal levere indholdet til JyskeVestkysten for at blive repræsenteret. I stedet bør man fra JyskeVestkystens side finde gode blogs, YouTube-brugere, (hobby)fotografer, der uploader billeder på for eksempel Flickr og så videre i lokalområdet og følge deres sites/profiler i stedet for at forlange, at de også skal levere deres indhold til mediet.

Selvfølgelig skal brugerne kunne bidrage med indhold (tekst, video, billeder) direkte til mediet, men mediet skal også kunne finde det gode indhold "derude" på internettet.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Drøje hug til Berlingskes dinby.dk

28. oktober 2008

I et blogindlæg hos MediaWatch retter Mads Kristensen en skarp kritik mod Berlingskes lokalsatsning.

Dinby.dk, som stedet hedder, får især kritik forlanceringen:

Udfordringerne er mange: Ganske lidt og meget sporadisk indhold rundt omkring. Indhold der er placeret forkert (forklar mig lige, hvorfor en daginstitutionsproblematik i Struer kvalificerer som en lokalnyhed i Herning?). Et uoverskueligt brugerinterface. Intet tegn på brugeraktivitet. Ingen ekstern synlighed. For bare at nævne nogen.

Jeg vil, uden at have kigget indgående på dinby.dk, erklære mig delvist enig i Mads' argumenter.

Satsningen handler formentlig om, at Berlingske nu vil konkurrere med lokalmedierne på det brugergenererede indhold (rigtigt set – brugergenereret indhold fungerer som tommelfinger bedst på lokal- eller nichesites), men nu skal der til at ske noget, hvis det ikke skal visne hen.

Men læs Mads' indlæg og tjek derefter dinby.dk og se, hvad du synes.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Lokationsbaseret breaking news – er der et marked for det?

20. oktober 2008

Her til aften har der været en brand i en boligblok i min hjemby, Nykøbing Falster. Det har ekstrabladet.dk og (selvfølgelig) folketidende.dk skrevet om. Folketidende har også et fotogalleri. Godt arbejde.

Sådan en nyhed er en stor nyhed og kvalificerer, ifølge min målestok, som "breaking news". For lokalbefolkningen.

På ekstrabladet.dk har vi vores breaking news, som vi udsender som SMS og e-mail, og andre medier har også en breaking news tjeneste, for eksempel TV 2 og business.dk.

Folketidende.dk har — desværre, ser det ud til — ikke en breaking news SMS-service, men "kun" en mobiludgave af folketidende.dk.

Som hyperlokal-"guruen" Rob Curley siger (et eksempel, der passer rigtig godt her): Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne gå ind på dit medie og se, hvad der ryger.

Det kunne de også i dette tilfælde. Men jeg vil gerne ændre lidt i Curleys citat og ændre det til:

Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne kigge på deres mobiltelefon og se, hvad der ryger.

Her mener jeg ikke, at de skal kunne gå ind på en mobilvenlig internetside (det kan de jo allerede) – nej, der skal lægge en besked, der forklarer dem, at der er — i dette tilfælde — brand.

Dette er nemt nok for et medie som Folketidende, men en større udfordring for medier som os og TV 2 — og ikke mindst Berlingske, der gerne vil satse lokalt, som du kan læse i Kim Elmoses indlæg.

For vi vil gerne fortælle beboerne, at det brænder i Nykøbing Falster (blandt andet fordi de så skynder sig ind på ekstrabladet.dk så snart de har muligheden) — men der er ikke nogen grund til, at vi også fortæller det til dem, der bor i Haderslev.

En mulig løsning er her, at folk der ønsker lokaliserede breaking news fra os, kan oplyse os deres postnummer eller kommune, og så får de både "nation wide" breaking news (dem vi udsender nu) og lokaliserede breaking news, som omhandler deres område.

Her vil vi som publicisten så kunne vælge hvilke(n) kommune(r) eller område(r), der skal modtage en breaking news-SMS – hvis noget for eksempel relaterer til både Lolland og Falster (for at blive i den analogi), er der en logik i både at sende til beboere i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.

Spørgsmålet her er så bare, om folk er tilpas nyhedshungrende til, at der er et marked for, at landsdækkende medier som os, TV 2 eller Berlingske begynder at udsende lokationsbestemte breaking news som SMS-beskeder?

Jeg tror det faktisk, og jeg tror, det vil kunne styrke mediernes brand (som i et brand) og omdømme i lokalområderne — og så skader det vel heller ikke med lidt konkurrence? ;-)


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale

Lokalmedier, se her: Mozilla Geode

9. oktober 2008

Jeg har læst lidt om det, men da jeg så det i Kim Elmoses favoritter, tænkte jeg, at jeg lige ville skrive nogle linjer om et af Mozillas nyeste tiltag: Geode.

Hvad er Geode? Jeg vil anbefale dig først og fremmest at læse introduktionen til Geode, som forklarer rigtig godt, hvad det her går ud på.

Kort fortalt er Geode et stykke software, der kan lokalisere dig. Det kan for eksempel bruges til at finde restauranter eller lignende i nærheden af, hvor du opholder dig lige nu.

Når man åbner en side, der bruger Geode, bliver man mødt af denne bar i toppen af skærmen:

Klik for større udgave
Klik på billedet for større udgave (åbner i nyt vindue)

Men der er også andre muligheder end restaurant-søgning:

The potential here is for more than just resturant lookups. For example, imagine an RSS reader that knows the difference between home and work and automatically changes it’s behavior appropriately. Or a news site whose local section is, in fact, actually local.

Og her begynder det at blive interessant. For prøv at forestil dig et medie, som skræddersyer sin forside alt efter, hvor du sidder. Der er muligheder (og gode annoncekroner) at hente. Så kan Lisbeth Knudsen få sit skræddersyede indhold. Godt nok ikke tilpasset efter brugerens interesser, men position.

Som det er nu, kan man godt få en persons (nogenlunde) position ved at kigge på IP-adressen (bruges blandt andet i Google Analytics, men dette er ikke altid særlig præcist. Men Geode vil i sagens natur være nødt til at være mere præcis.

Det er især interessant for lokalmedier, men landsdækkende kan også være med her.

Og kan position og interesser kombineres – ja, så har vi det helt personlige medie. Fremtidens medie.

Geode forventes implementeret i beta-udgaverne af Firefox 3.1 og kan også (hvis du ikke kan vente) hentes som en Firefox-udvidelse.


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale