Berlingske fjerner annonce-blokering

Berlingske har fjernet den blokade, der hindrede brugere af diverse reklameblokerings-software i at besøge deres sites, skriver Ingeniørens it-magasin, Version2.

Lisbeth Knudsen har blandt andet følgende at sige:

»Da vi i sin tid lavede blokeringen, var det knyttet til Aidonline, ikke fordi vi lige fandt på at blokere for adblockere. Og da gjorde vi det af principielle grunde, fordi Aidonline udnyttede vores indhold til at få vist deres egne annoncer,« forklarer hun.

Men, det er måske en lille sandhed med modifikationer. I Peter Nørregaards blogindlæg (på Version2), “Berlingskes desperate krigserklæring” har han kopieret den tekst ind, som Berlingske serverede for de brugere, der blev nægtet adgang:

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på www.berlingske.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidende

Samt, at den første kommentar til artiklen om, at Berlingske opgiver blokaden siger følgende:

Det er ikke korrekt når Lisbeth Knudsen påstår at det alene handlede om AidOnline. Berlingske.dk tilføjede javascript kode som specifikt rettede sig mod AdBlock Plus.

Berlingske lavede (eller rettere: kopierede fra andre) et script som checkede om du havde et bestemt ABP filter installeret. Reelt en snagen i private oplysninger. Lisbeth Knudsen har ret i at scriptet ikke er særligt avanceret, men det var rettet specifikt mod ABP, helt præcist Easylist filteret.

Se reaktionen fra Wladimir Palant her.

Hvor er det dog fantastisk, at læsere, der kender til sagen (og ikke mindst teknikken i sagen) er lynhurtige til at komme med de oplysninger, de sidder inde med, så vi andre hele tiden kan blive klogere. Dejligt at se kommentarfunktionen på artikler, når den virkelig virker.

Lisbeth Knudsen lægger avisklummer online og kalder det en blog

Stor respekt til Lisbeth Knudsen, som gør et stort stykke arbejde for nye medier herhjemme — men blogger, det kan man ikke kalde hende.

Tag for eksempel hendes seneste indlæg, “Mumbai – angreb skaber nye medier“. Hvor mange links kan du tælle i teksten?

Der er ellers nok at linke til:

Altsammen ting, som Lisbeth Knudsen nævner i sit indlæg, men uden at linke.

Dog skal det siges til hendes forsvar, at hun har en god pointe til slut:

For medierne giver begivenheden anledning til en anden analyse, som handler om, hvordan vi sikrer troværdighed og kildekritik i vores indhold, når begivenhederne skal rapporteres fra minut til minut, og vi bruger anonyme nyhedsleverandører fra de sociale medier som kilder. Vidste vi det ikke før, så viser Mumbai-aktionen os til gengæld, at de sociale medier nu spiller en ikke ubetydelig rolle i nyhedsformidlingen i en katastrofesituation, og vi kan ikke undvære dem.

Men det betyder stadig ikke, at “Chefredaktørens klumme” kan kalde sig “Chefredaktørens blog”.

Lisbeth Knudsen vil tjene penge på skræddersyet indhold

Berlingske-redaktør Lisbeth Knudsen har tilsyneladende ikke opgivet at tjene penge på indholdet på artikler. Så længe de er skræddersyet til læseren, vil han/hun gerne betale:

“[…] hvis man personaliserer indholdet tror jeg på, at det bliver muligt at tage penge for indholdet.”

Det siger hun til MediaWatch.

Jeg er som sådan enig med Lisbeth Knudsen i, at der kan være penge at tjene, hvis indholdet er tilpas skræddersyet til læseren. Men om de skal tjenes på, at læserne betaler for indholdet og at det kan lade sig gøre for Berlingske er jeg mere usikker på.

Jeg har svært ved at tro på, at Berlingske kan lokke deres læsere til at betale for indholdet, dertil er det ikke unikt nok.

Hun svarer lettere kryptisk på et spørgsmål fra journalisten:

Var det en fejl, at aviserne begyndte at lægge gratis indhold på nettet?

Det var kun i begyndelsen, at indholdet var det samme. I dag fungerer indholdet på nettet på nettets præmisser som appetizer til artiklerne i printavisen og som ekstra dokumentation. Alle muligheder på nettet skal udnyttes som avisen ikke har.”

Den forstår jeg ikke helt, især ikke sætningen »i dag fungerer indholdet på nettet på nettets præmisser som appetizer til artiklerne i printavisen og som ekstra dokumentation.« undrer jeg mig lidt over…