Er Politikens Læs Også-links ved at tage overhånd?

Politiken.dk logo

Politiken.dk var et af de første (hvis ikke det første) medier herhjemme, der begyndte at linke systematisk til andre artikler om samme emne – hos dem selv. Min erfaring er, at Politiken.dk er langt dårligere til at linke, når det gælder om at linke til artikler hos andre onlinemedier, men det er en anden snak.

Jeg kan godt lide tanken om, at man binder sine artikler sammen via links og dermed gør det nemt for læseren at orientere sig om en sag og lignende. Men nu synes jeg, det er ved at tage overhånd for Politiken.dk.

Det er noget, jeg har observeret igennem det sidste stykke tid, og artiklen ‘Facebook-tjeneste kan afsløre om du pjækker‘ fik bægeret til at flyde over.

Artiklen handler om, at Facebooks nye ‘Facebook Places’-tjeneste (hvor man “checker ind” og dermed kan dele med sine venner hvor i den virkelige verden man er) kan misbruges. Det er, hvad det er.

Men lad os kigge på de links, som Politiken.dk mener er relevante i netop denne sammenhæng – for et krav til at have links, og så mange, midt inde i teksten må være, at de er relevante for netop det, læseren er i gang med at læse nu.

Her er, hvad der linkes til af relateret:

  • Data om hver femte Facebook-bruger lækket
  • Apple indrømmer overvågning af kunder
  • Facebook har rundet 500 millioner brugere
  • Facebook introducerer panikknap for unge
  • Hver tredje yngre kvinde tjekker Facebook når hun vågner

Med alt tydelighed er der bare blevet søgt på “Facebook” og “overvågning” (Apple-historien) og er der ellers blevet linket.

Men de historier, der linkes til, har jo intet andet at gøre med denne historie, end at de hander om Facebook. Faktisk synes jeg, den mest relevante historie er den om Apple, da han handler om samme emne som artiklen; overvågning.

Og helt ærligt, at Facebook har rundet 500 brugere, det er da ikke noget, man behøver score en ekstra sidevisning på, det skriver man da i en faktaboks!

I artiklen The Web Shatters Focus, Rewires Brains argumenterer Nicholas Carr for, at det forstyrrer vores læsning, og hjerne, når der er links inde i den tekst, vi skal læse.

Jeg er ikke helt enig med Carr, for jeg synes links inde i teksten kan gå an, hvis de er relevante. Men det er de ikke i ovennævnte tilfælde. Jeg bliver faktisk forstyrret i min læsning af Politiken.dk-artikler og er stort set holdt op med at læse artikler deres IT-artikler, fordi der står 5-10 andre artikler og råber efter min opmærksomhed i takt med, at jeg læser artiklen igennem.

Det er rigtig fint at linke, men det kan også tage overhånd. Måske er det på tide, Politiken.dk revurderer deres link-politik?

PS: Og læs lige denne underrubrik fra ovennævnte Politiken.dk-historie:

Facebook har i nat lanceret en ny service, Places, der via din mobiltelefon fortæller alle vennerne, hvor du befinder dig.

Og læs så artiklen, der netop siger at ens placering ikke bliver vist til alle vennerne. Og læs indlægget ‘The Facebook Places Privacy Settings You Need To Know‘ på AllFacebook-bloggen:

While you may be fine with Facebook’s existing Places privacy settings, I know there are plenty of friends on Facebook who I don’t want to track my location. As such, I’ll probably end up creating a “Close Friends” friends list to limit access to my location information.

Ergo: Du kan bestemme, hvem af dine venner, der må se, hvor du er. (Der er dog en risiko forbundet ved, at ens venner kan “tagge” en, så det ser ud som om, man er steder, hvor man ikke er.)

Måske Politiken også skulle revurdere deres anti-Facebook-holdning?

Opdatering @ 11:12:
The New York Times’ Gadgetwise-blog har et godt indlæg om Facebook Places, hvor der står lidt mere om den feature, der tillader, at man kan “checke” venner ind:

[…] if you are at a location but have not checked in, Facebook friends at the same location can check you in themselves, because Facebook shows your location to friends at the same location, whether or not you have actively checked in. Facebook will notify you that you have been checked in, but only after the fact. You can undo the check-in, but wouldn’t you rather be prompted to ask if they can check you in before, not after it happens?

For at gentage eksemplet ovenfor: Så skal du altså rent faktisk være på stripklubben (og have Places slået til på din Facebook-applikation), før andre kan tjekke dig ind.

Facebook har også selv skrevet om Facebook Places.

Opdatering @ 12:55:
Her er den gal igen i artiklen ‘TDC solgte telefon proppet med private fotos, video og sms’er‘, hvor der linkes til:

  • TDC meldt til politiet for fejlagtig annoncering
  • Skybrud giver stadig problemer for YouSee- og TDC-kunder
  • TDC har det dyreste bredbånd

De links er komplet irrelevante for den pågældende historie.

 

God stil fra DR: Linker til et andet medie – i et tweet!

Dette indlæg skriver jeg ikke, fordi jeg er ansat på ekstrabladet.dk, men fordi jeg er en stor fan af god journalistik, og især onlinejournalistik på mediets præmisser.

Og det er det, DR har præsteret her. På deres Twitter-konto for breaking news, ‘drbreaking‘, har man udsendt følgende “tweet”:

En ældre kvinde er fundet død i Hornbæk skriver eb.dk. Hun er tilsyneladende dræbt af “stump vold”. Læs mere hos eb.dk http://korturl.dk/dhz (#)

Linket peger så på en artikel på ekstrabladet.dk, hvor man kan læse mere om historien. Det er hurtigt, enkelt og smukt, hvis jeg selv skal sige det.

Det lever 100 procent op til Jeff Jarvis’ regel, “cover what you do best. Link to the rest“.

For betyder det, at jeg så holder op med at abonnere på DR’s breaking news på Twitter, når de alligevel bare linker videre? Nej, tværtimod!

Det betyder nemlig, at jeg nu vil holde endnu mere øje med deres tweets, fordi jeg ved, at de også skriver breaking news og linker til de andre medier. Hvis de fører den taktik helt ud i livet, bliver det med meget stor sandsynlighed den danske breaking news-kanal på Twitter, jeg vil følge allertættest.

På Wikipedia står der følgende i definitionen af ordet ‘Hyperlink‘:

[A hyperlink] makes a logical connection between two places in the same or different documents.

Sæt lige to fede streger under “locigal connection”. For det er, hvad links er.

Facebook “framer” sider – må de det?

Hvis man bruger Facebook (og hvem gør efterhånden ikke det?) og klikker på nogle af de links, som ens venner poster, som peger på andre sider, så vil man opdage, at Facebook er begyndt at “frame” de sider, der bliver linket til. Det kan se således ud.

Det vil sige, at der er en Facebook-bar/-ramme øverst, og så vises originalsiden under denne bar. Det er formentlig ment som en service for brugeren (selvom jeg kan have svært ved at se argumentet), men det er et problem: Det er dårlig netikette, og man må ikke – i hvert fald ikke, hvad angår danske netmedier. Her er nogle uddrag:

Der må heller ikke linkes på en måde, så ekstrabladet.dk eller ekstrabladet.tv kommer til at se ud, som om det er en del af en anden hjemmeside (såkaldt “framing”), medmindre du har indgået en aftale med Ekstra Bladet.
–> ekstrabladet.dk

Det er ikke tilladt at etablere links til Berlingske.dk på en sådan måde, at Berlingske.dk fremtræder i det fremmede websites frame.
–> berlingske.dk

Det er ikke tilladt at etablere links til Berlingske.dk på en sådan måde, at Berlingske.dk fremtræder i det fremmede websites frame.
–> bt.dk

Der må heller ikke linkes på en måde, så Jyllands-Postens website kommer til at se ud, som om den er en del af en anden hjemmeside, medmindre du har indgået aftale med os.
–> jp.dk

Faktisk var det netop framing, der fik Danske Dagblades Forening til at gå efter Gulex.dk, som vi var nogle stykker, der snakkede om på Jaiku. For eksempel skrev Mads Kristensen følgende:

Jeg har aldrig helt forstået argumentet mod at linke dybt. Men jeg kan godt se, hvis man kan have noget imod framingen. For hvordan tæller trafikken i systemer som f.eks. Gemius, som mediabureauerne bl.a. bruger til at planlægge annoncekøb ud fra? Og noget helt andet er, at det virker en anelse smart at hijacke andres content på denne måde.

Det er jeg meget enig i. Hvis jeg skulle linke til et andet blogindlæg,, kunne jeg da aldrig drømme om at pakke det ind i en Medieblogger-ramme, for måske at score nogle ekstra sidevisninger. Men Facebook gør det altså rask væk.

Spørgsmålet er så, om Danske Dagblades Forening skal gå ind i sagen, eller hvordan den skal gribes an? Eller skal Facebook bare have lov?

Debatarrangement om links og medier

Kim Elmose og jeg har har i regi under foreningen for onlinejournalister og -kommunikatører DONA (hvor Kim er formand, og jeg sidder i bestyrelsen) besluttet os for at arrangere et debatarrangement omkring de såkaldte “dybe links” og medier.

Her er beskrivelsen af arrangementet med information om tilmelding, tid, sted etc.:

Et link er et link. Eller er det?

For nyligt blussede debatten omkring dybe links i det online mediebillede herhjemme atter op.

De store mediekoncerner og brancheforeningerne Danske Dagblades Forening og Danske Publicister er henholdende overfor at lade andre linke til deres artikler, og automatiserede tjenester der linker til mediernes indhold, som for eksempel Google News, vil man ikke lege med.

Det er imidlertid ikke alle medier, der deler det syn på internettet og links. Blandt andet Information har udtrykt ønske om en danske Google News, men branchens forening er skeptisk.

DONA, foreningen for online journalister og kommunikatører inviterer nu til debataften med sagens parter:

  • Anders Lassen, administrerende direktør for Infomedia og Digitale Publicister
  • Nikolai Thyssen, chef for nye medier på Information
  • Ordstyrer for debatten er Henrik Føhns fra DR’s Harddisken.

Til arrangementet kan du høre deltagernes synspunkter og også få luftet dine egne spørgsmål omkring dybe links og onlinemedier.

DONA byder derudover på en sandwich og en forfriskning.

Tilmelding og pris:
Da der kun er et begrænset antal pladser, beder vi om, at du tilmelder dig arrangementet. Det gør du ved at sende en mail til donakasserer@gmail.com med dit navn og din adresse (din fysiske postadresse, ikke e-mail).

Det er gratis at deltage, men der er et “no show fee” på 250 kroner. Det vil sige, det koster dig 250 kroner, hvis du tilmelder dig og ikke dukker op.

Seneste tilmeldingsfrist er 2. februar, og sidste mulighed for afbud uden No Show Fee er 4. februar klokken 12.

Tid og sted:
Torsdag den 5. februar 2009 klokken 17-19
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg C
Find vej

(Endnu) en grund til at linke – trafik til dig

Jeg tjekkede lige Google Analytics-statistikken for Medieblogger og fik mig lidt af en overraskelse.

Trafikken her på bloggen er steget dramatisk siden den 4. december, som denne graf over antal sidevisninger viser (klik på billedet for større version):

Hvad skete der så den 4. december? Jo, jeg skrev indlægget “Her er familien Baggers blog” – og det har drevet trafik, direkte fra Google-søgninger, hvor folk søger efter bloggen.

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk har også skrevet et indlæg om bloggen (inklusiv link til bloggen), og han har fortalt mig, at også hans trafik steg kraftigt efter han skrev indlægget.

Nu er familiens blog (som du finder på familienbagger.blogspot.com) røget til tops i Google (hvor den bør være), men indtil det skete, har folk været nødsaget til at finde adressen på bloggen på de steder, hvor der er skrevet om den.

Og meget, meget, meget få artikler har faktisk haft et link til familiens blog. Kim Elmose nævner denne artikel på politiken.dk som et eksempel (det er den eneste artikel, hvor jeg har set et link til bloggen), men journalisten har skrevet “hjemmeside” i stedet for “blog”, og så kommer den ikke frem, når man søger på “familien Baggers blog” på fx Google.

Så det at linke eksterne kan altså også i høj grad være med til at drive trafik til ens artikler. Havde medierne husket at linke til bloggen, hver gang de omtalte den, så havde jeg ikke fået så meget trafik, jeg havde slet ikke haft grund til overhovedet at skrive indlægget.

Endnu en grund til at huske at linke.

Der skal laves et linkmanifest – hjælp os!

Du har måske læst Kim Elmoses artikel “Lær linkjournalistik“, hvor han forklarer hvilken gavn medierne har af at linke, og linke godt.

Efter artiklen er Kim blevet spurgt, om han ville lave et manifest for linkjournalistik. Kim har spurgt, om jeg ville være med, og det ville jeg selvfølgelig.

Derfor har vi lagt seks punkter fra manifestet på onlineminds.dk, og vi vil gerne have din hjælp.

Så hvis du har kommentarer, tilføjelser eller andre former for input, så hop over på indlægget på Online Minds og kommentér derovre.

Infomedia forstår de nye medier – kommenterer på blogs

I går skrev jeg indlægget “Hov, hvad er det? Infomedia tjener penge på dybe links” omkring Infomedias “Webovervågning”-tjeneste, hvor de linker dybt/direkte til artikler på 1800 forskellige medier, som de har på deres overvågningsliste.

Det fik administrerende direktør for Infomedia, Anders Lassen, til at skrive en kommentar her på bloggen, hvor han forklarer lidt af økonomien bag projektet, nemlig at Infomedia betaler de medier, som de linker dybt til.

Så tak til Anders for den afklaring, og godt at se det blive forklaret i en kommentar, som alle læsere af indlægget også kan læse.

Her er familien Baggers blog

Mange medier har nævnt den, men få har formået at linke til den. Familien Baggers blog, skrevet af familien til den forsvundne Stein Blogger.

Hvis du vil læse familiens blog direkte fra hestens mund, kan du gøre det på familienbagger.blogspot.com.

Jeg måtte forbi hardwareonline.dk’s forum for at finde linket.

Hov, hvad er det? Infomedia tjener penge på dybe links

Jeg skal lige, som det også står i sidebaren til højre, understrege, at jeg her skriver som privatperson og ikke på vegne af hverken Ekstra Bladet eller JP/Politikens Hus.

Debatten om dybe links fortsætter på DONAs mail-liste, som desværre ikke er offentlig.

Her er jeg blevet opmærksom på Infomedias webovervågning. Et produkt, hvor man betaler Infomedia for at holde øje med, hvad netmedierne skriver, hvis man er parat til at betale for det:

Du kan få adgang til Webovervågning enten ved at tegne en fastpriskontrakt eller en løbende afregnet kontrakt. Ved en fastpriskontrakt betaler du forud for en nærmere aftalt periode (typisk 12 måneder), mens du afregnes månedligt bagud ved en løbende afregnet kontrakt.

Prisen fastsættes ud fra antallet af bruger-ID og søgeprofiler samt eventuelt ekstra webkilder, hvis du ønsker at overvåge andre webkilder end de 1800, der overvåges som standard. Derudover afregnes et fast opstartsgebyr.

Priserne:

Opstartsgebyr DKK 1.000
Bruger-ID (inkl. 3 søgeprofiler) DKK 1.000 pr. måned
Ekstra bruger-ID pr. stk. (inkl. 3 søgeprofiler) DKK 600 pr. måned
Ekstra søgeprofil pr. stk. DKK 200 pr. måned
Overvågning af ekstra webkilde pr. stk. DKK 100 pr. måned

I produktbladet for “Webovervågning” står der:


Med Webovervågning får du:

  • Alle nyheder fra danske websites leveret pr. mail, når det passer dig – enten på et bestemt klokkeslæt eller løbende dagen igennem
  • Nyheder med dybe links til langt de fleste lukkede websites
  • Statistik med grafik, der viser medietrykket over tid
  • Arkiv med artikler fra de 1800 websites flere år tilbage, for nogle websites helt tilbage til år 2000
  • Fuld kontrol over din overvågningsprofil og mulighed for at justere blandt andet søgeord og modtagere
  • Alle nyheder præsenteres med en overskrift, kilde og dato samt et link direkte til den webside, hvor omtalen findes.

Ikke ulig Google News. Det koster bare penge. Og det lyder jo mistænkelig meget som de automatiserede services, som de store dagblade gerne vil forhindre i at eksistere. Og hvem ejer Infomedia? Ja, lad os læse Om Infomedia:

Ejerforhold

Infomedia er ejet ligeligt af de to store danske mediekoncerner JP/Politikens Hus A/S og Berlingske Media.

Nu arbejder jeg selv for en af de to koncerner, men helt ærligt – hvad sker der? Tankegangen lader til at være: “Folk må ikke linke direkte, og automatisk, men vi må godt gøre det til 1800 andre medier” (Infomedias “overvågningsliste” tæller 1800 medier).

Så det vil sige, at Infomedia tjener penge på at linke til andre netmediers indhold. Det samme argument, som de store huse bruger imod at tilladelse en tjeneste som for eksempel Google News at få adgang til de danske netmedier.

Lisbeth Knudsen fra Berlingske har tidligere sagt:

Der er grund til at være agtpågivende over for en så stor spiller på markedet som Google. Vi ønsker, at vores egne hjemmesider, ikke Google, skal være indgangen til nyhedsbilledet. (#)

En person skriver på DONA-listen, at Infomedia kun linker, hvis de har fået lov, det tilføjer selvfølgelig lidt perspektiv, men det ændrer stadig ikke på, at jeg finder det en anelse dobbeltmoralsk.

Og er vi så derhenne, at de store mediehuses modstand mod dybe links måske i virkeligheden skyldes, at det vil udvande deres Infomedia Webovervågning-produkt direkte? Og at Google tilmed har fundet en forretningsmodel, der gør, at Google News er gratis at bruge for brugeren. Det har Infomedia ikke.

Og hvis Infomedia kan få lov til at linke dybt til 1800 medier, så kan andre vel også?

Og hvorfor skal man spørge om lov, før man linker? Medierne får læsere, der bliver sendt direkte ind på de artikler, der interesserer dem, så de ikke skal trawle igennem en forside med en masse historier, som alligevel ikke interesserer dem. Det vil sige, at man kan målrette annoncerne på de enkelte artikler endnu mere. Er det ikke en gevinst for medierne?

Lisbeth Knudsen lægger avisklummer online og kalder det en blog

Stor respekt til Lisbeth Knudsen, som gør et stort stykke arbejde for nye medier herhjemme — men blogger, det kan man ikke kalde hende.

Tag for eksempel hendes seneste indlæg, “Mumbai – angreb skaber nye medier“. Hvor mange links kan du tælle i teksten?

Der er ellers nok at linke til:

Altsammen ting, som Lisbeth Knudsen nævner i sit indlæg, men uden at linke.

Dog skal det siges til hendes forsvar, at hun har en god pointe til slut:

For medierne giver begivenheden anledning til en anden analyse, som handler om, hvordan vi sikrer troværdighed og kildekritik i vores indhold, når begivenhederne skal rapporteres fra minut til minut, og vi bruger anonyme nyhedsleverandører fra de sociale medier som kilder. Vidste vi det ikke før, så viser Mumbai-aktionen os til gengæld, at de sociale medier nu spiller en ikke ubetydelig rolle i nyhedsformidlingen i en katastrofesituation, og vi kan ikke undvære dem.

Men det betyder stadig ikke, at “Chefredaktørens klumme” kan kalde sig “Chefredaktørens blog”.

Digitale Publicister – foreningen uden hjemmeside

Som svar på en intern henvendelse blev jeg, lidt tilfældig, opmærksom på en forening, der bærer navnet “Digitale Publicister”.

Jeg har, selvom jeg vel er digital publicist med denne blog, aldrig hørt om den forening, og besluttede mig derfor for at søge efter dem på nettet.

Det førte til, at jeg faldt over deres hjemmeside, www.digitalepublicister.dk, men de gode mennesker i foreningen har tilsyneladende for travlt med at publicere digitalt andre steder:

Velkommen til Digitale Publicisters hjemmeside. Her vil du fra medio april 2008 kunne finde flere oplysninger om Foreningen, der blev stiftet 27. marts 2008 med henblik på først og fremmest at varetage de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser.

Det vil sige, at de snart er otte måneder efter deres egen deadline med hjemmesiden. Det må siges at høre til i den pinlige ende.

Med udgangspunkt i den igangværende debat om dybe links (søg blot på Google Blog Search – hele verden griner af os, blandt andet Jeff Jarvis) er det spændende at se, hvordan Infomedia og Danske Dagblades Forening vil varetage “de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser”.

Hvis du absolut vil vide mere om foreningen, så har Danske Dagblades Forening en artikel fra 27. marts 2008 om foreningen.

Opdatering @ 11:45:
I april 2008 skrev eJour en kort note om oprettelsen af Digitale Publicister:

Forening for ‘publicister’
Selv om vi allerede har FDIM (Foreningen for Danske Internet Medier), har foreningsglade folk i Danske Dagblades Forening fundet, at der er behov for endnu en forening og har 27. marts stiftet Digitale Publicister. Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog er en publicist en “person, der skriver i tidsskrifter og blade, udsender (aktuelle) pjecer” o.lign.

Til formand er valgt Infomedias adm. direktør Anders Lassen. Mere i DDFs nyhedsbrev 28. marts. I en Børsen-artikel 26. marts (kun for abonnenter) peges på interessemodsætninger mellem de to foreninger FDIM og den ny DP, bl.a. at de ser forskelligt på søgemaskiners linking til stof på netmedierne. (#)

Er medier og jurister enige om dybe links?

MediaWatch har skrevet artiklen “Nyhedstjeneste linker dybt til dagblade, som handler om, at flere medier (undtagen Berlingske, der åbenbart ikke anerkender nettets natur) at givet tilladelse til, at siden eBuzz må indekserer og linke direkte til deres artikler.

Det er jo en lidt anden snak end den, som Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, luftede på DONAs mailliste, og som jeg skrev om, hvor hun skrev:

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?

Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

[…]

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,

Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Det giver jo alt andet lige det indtryk, at i hvert fald Schelin måske ikke er helt på linie med den holdning, som medierne har til de såkaldte “dybe links”.

Kim Elmose har også skrevet om nyheden, og han konkluderer følgende:

Men lad os glæde os over, at der er bevægelse i holdningen til dybe links – så fx. også Google News kan begynde at indeksere til glæde for læserne – og i sidste ende også aviserne.

Jeg er også tilhænger af Google News (især fordi, jeg kan få RSS-feeds på søgeord og blive holdt automatisk opdateret på et enkelt emne) — men jeg tror, at det, der gør, at der er stod modstand mod netop Google News er, at den indekserer enkelte billeder og (dele af) artikler og nogle gange viser dem på en Google-side og ikke hos mediet selv.

Jørgen Schultz-Nielsen fra JP har dog stadig en, synes jeg, lidt mærkelig tilgang til de “dybe links”, da han ønsker at kontrollere, hvem der må linke:

“Vi har en meget liberal holdning til dybe links og har principielt intet imod dem, for vi lever af trafik. Men vi har givet vores tilsagn (til Ebuzz.dk, red.) under forudsætning af, at vi kan trække det tilbage, hvis vi ændrer strategi, eller hvis vores nyheder indgår i sammenhænge, vi ikke kan stå inde for,” siger Jørgen Schultz-Nielsen og tilføjer:

“I vores nyhedsjournalistik på nettet linker vi også til andres artikler. Det er nettes natur, men vi forbeholder os retten til, at ikke alle og enhver skal kunne udnytte vores materiale. Vi skal kunne trække os ud, hvis et site ikke er foreneligt med vores redaktionelle brand og strategi.”

Der er lagt op til nogle interessante fortolkninger.

Hvad er et illoyalt link?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme :-)

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.

YouTube tager de direkte links et skridt videre: Link direkte til et bestemt tidspunkt

Uden at gøre det store nummer ud af det, har YouTube gjort det muligt at linke direkte til et tidspunkt i et videoklip.

Det fungerer simpelthen ved, at man tilføjer #t= efterfulgt af det antal minutter og sekunder, man vil ind i vidoen.

Lad os tage denne Joy Division-optagelse (“Transmission”) som eksempel:

http://www.youtube.com/watch?v=6ZwMs2fLoVE

Lad os så sige, at vi vil springe digtoplæsningen i starten over. Så hedder linket:

http://www.youtube.com/watch?v=6ZwMs2fLoVE#t=0m14s

Jeg kan desværre ikke få det til at virke med indlejring/embedding af YouTube-klip.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt vi kommer til at se den funktionalitet på nogle af mediernes web-tv, men det er utrolig brugervenligt og understreger nettets absolutte styrke: At der ikke er en fast kronologi, men at brugeren selv sammensætter fortællingen.

Men så længe forretningsmodellen i web-tv hedder annoncer i starten af, undervejs eller i slutningen af indslagene, er der nok en lav sandsynlighed for, at en feature som denne bliver implementeret. Hvilket jo egentlig er forståeligt nok :-)