DONA-formand klar med ny blog hos fagbladet ‘Journalisten’

Kim Elmose © flickr

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Kenneth Ley Milling.

*

DONA-formand, Kim Elmose, blogger nu også for fagbladet ‘Journalisten‘. Med titlen “Bøvl & Begejstring” vil Elmose stille skarpt på webkommunikation, sociale medier og alle de mange muligheder, der åbner sig, hvis man som journalist tør favne begge dele.

Kim Elmose er kendt for at være den diplomatiske revser. Med sit mangeårige engagement og deltagelse i udviklingen af journalistik og medier online er han i stand til at se igennem de mange dårlige undskyldninger, der har præget mediebranchen gennem årene og i høj grad har sinket udviklingen af den. Det første indlæg “Tag dog ansvar for egen weblæring” handler om, at journalister selv skal tage teten, når det drejer sig om, at tillære sig færdigheder med blog, wikis og sociale medier.

“Det handler jo bare om at bruge de muligheder, der allerede eksisterer i den virkelighed, vi opererer i.”

Her henviser han til, at de fleste web-tjenester for det første er gratis – for det andet har myriader af let forståelige vejledninger online. Vejledninger som er let tilgængelige, og som man frit kan benytte sig af. I sin egenskab af formand for DONA (Danish Online News Association) står han i spidsen for de danske webkommunikatører, der ønsker at hjælpe og dele viden om online-værktøjer med andre.

Der er – Ifølge Kim Elmose – INGEN gyldig undskyldning. Sid ikke på hænderne og vent på din arbejdsgiver – hjælp dig selv!

Blogging er ingenlunde nyt for Elmose, der tidligere bestred jobbet som blogredaktør hos internetavisen Politiken.dk. Han er fast blogger på webnørde-bloggen Onlineminds.dk og har stadig sin egen velkendte blog – Mediehack – som er en af Danmarks mest kendte medieblogs.

Linktip: Kronik om Twitters rolle i forhold til eksempelvis Iran

På denne blog er der blevet skrevet en del om Twitter, også i forbindelse med mediets rolle i forbindelse med urolighederne i Iran. Prøv blot en søgning på “twitter”.

Via Facebook er jeg blevet gjort opmærksom på, at Kim Elmose (som også er formand i DONA, hvor jeg er bestyrelsemedlem) sammen med Peter Mose (der er journalist og medforfatter til ‘Håndbog for Statsministre’) skrevet en klumme om Twitter og den udvikling, det har været udefor.

Du kan læse kronikken på information.dk, men den er bag en betalingsvæg de første 48 timer, så hvis du ikke kan vente, kan du læse den på DONA-bloggen.

Bemærk: Når du læser klummen, bliver der præsenteret nogle tal for, hvor mange “tweets” (beskeder på Twitter) der blev skrevet om valget i Iran. Disse tal skal tages med en vis usikkerhed, da populære emner på Twitter hurtigt bliver offer for spam – det samme gælder for Iran.

Deadline søger: Twitter-kritiker

Jeg har netop talt med Kim Elmose (som er en god ven, tidligere kollega og formand i DONA, hvor jeg er bestyrelsesmedlem) og han havde en lille spøjs historie at fortælle.

Han var blevet ringet op af en person fra DR’s Deadline, der i aften, Skt. Hans Aften, blandt andet handler om mikroblogtjenesten Twitter.

I studiet er Poul Madsen, som er chefredaktør for ekstrabladet.dk, hvor jeg arbejder, fordi vi har brugt Twitter meget under urolighederne i Iran, som jeg tidligere har skrevet lidt om.

Deadline var nu ude at lede med lys og lygte efter en person, der kunne være skeptisk overfor dette, og efter at have prøvet sig hos en anden person, som havde stillet vedkommende videre, var turen nu kommet til Elmose.

Han forklarede personen fra Deadline, at han godt kunne sidde og fortælle lidt om faldgruberne ved Twitter og faktatjek, som ved alt anden journalistik, men at han ikke kunne være decideret kritisk overfor Ekstra Bladets brug af Twitter, da han synes, at Ekstra Bladet gjorde det godt på den front.

(Faktisk ville faktatjek og 5 minutters research have afsløret, at den gode herr Elmose er yderst positiv overfor Twitter og mediers brug af det.)

Dette huede imidlertid ikke rigtig den DR-ansatte, der noget nedslået efter lidt kommunikation frem og tilbage med Kim meddelte ham, at de ville finde en anden. Kim har også skrevet et tweet om det.

Dur ikke, dur ikke, dur ikke, dur!
Dette er en klassisk arbejdsgang inden for journalistik: Vi får en person ind, som vil fortælle om noget, lad os have en “modkilde”, som kan modsige vedkommende. Det bliver godt TV.

Der, hvor det tipper er, når man så, efter at have kontaktet en person, der ved en del om disse sociale medier, fravælger ham, fordi han rent faktisk er enig med den person, man har i studiet.

Det kan sammenlignes lidt med, at man ringer til 10 økonomiprofessorer omkring den nye bankpakke. 9 af dem er positive, mens den ene er negativ. Hvem kommer i spalterne? You guessed it, det gør vedkommende, der er uenig.

Men jeg synes, det er et problem. Jeg kan godt forstå, at Deadline vil have modvægten, men i tilfældet med Twitter, hvor “det skeptiske” må være at spørge ind til kildekritik og faktatjek, er det en opgave, der sagtens kan løftes af studieværten, og som man ikke behøver have et navn eller en titel ind for at repræsentere.

Når det er sagt, så glæder jeg mig dog lidt til at se, hvem Deadline har fundet frem, som vil være “skeptisk”. Ifølge Twitter (pudsigt nok) tyder det på at være Astrid Haug fra digitaletanker.dk (tak til min kollega Anders Kjærulff for linket og Karin Høgh for retweet). (Se kommentar fra Astrid Haug nedenfor)

Det første Kim sagde, da jeg snakkede med ham var, at han havde behov for at høre en sige, at han havde gjort det rigtige. Det gjorde du, Kim :-)

Ingeniørforeningen henter webredaktør fra Politiken

Politikens blogredaktør, og min gode ven, Kim Elmose har annonceret på sin Mediehack-blog og Twitter, at han per 1. marts har fået et nyt job: Webredaktør for Ingeniørforeningens website, ida.dk:

Jeg skal stå for udviklingen af sitet, koordinering af leveringen af indhold, coaching og undervisning af interne redaktører, der skal levere indhold til Ida.dk. Selvfølgelig skal jeg og mine fremtidige kolleger også undersøge, hvordan vi kan bruge sociale medier på sitet.

I første omgang vil jeg dog tage fat på at sikre, at web 1.0 –udgaven af Ida.dk er landet ordentligt, før vi begynder at lege med web 2.0 – værktøjer.

Kim Elmose er en af de bedste personer, IDA kan få til dette job — faktisk var det Kim, der fik mig sådan for alvor interesseret i, hvad der rent faktisk sker inden for nye medier, heriblandt blogging og andre former for tovejs-kommunikation. Så jeg skylder Kim det meste af det, jeg ved ;-)

Heldigvis lover Kim os, at han på ingen måde er færdig med blogs :-)

Stort tillykke til Kim og IDA herfra!

Der skal laves et linkmanifest – hjælp os!

Du har måske læst Kim Elmoses artikel “Lær linkjournalistik“, hvor han forklarer hvilken gavn medierne har af at linke, og linke godt.

Efter artiklen er Kim blevet spurgt, om han ville lave et manifest for linkjournalistik. Kim har spurgt, om jeg ville være med, og det ville jeg selvfølgelig.

Derfor har vi lagt seks punkter fra manifestet på onlineminds.dk, og vi vil gerne have din hjælp.

Så hvis du har kommentarer, tilføjelser eller andre former for input, så hop over på indlægget på Online Minds og kommentér derovre.

Er medier og jurister enige om dybe links?

MediaWatch har skrevet artiklen “Nyhedstjeneste linker dybt til dagblade, som handler om, at flere medier (undtagen Berlingske, der åbenbart ikke anerkender nettets natur) at givet tilladelse til, at siden eBuzz må indekserer og linke direkte til deres artikler.

Det er jo en lidt anden snak end den, som Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, luftede på DONAs mailliste, og som jeg skrev om, hvor hun skrev:

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?

Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

[…]

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,

Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Det giver jo alt andet lige det indtryk, at i hvert fald Schelin måske ikke er helt på linie med den holdning, som medierne har til de såkaldte “dybe links”.

Kim Elmose har også skrevet om nyheden, og han konkluderer følgende:

Men lad os glæde os over, at der er bevægelse i holdningen til dybe links – så fx. også Google News kan begynde at indeksere til glæde for læserne – og i sidste ende også aviserne.

Jeg er også tilhænger af Google News (især fordi, jeg kan få RSS-feeds på søgeord og blive holdt automatisk opdateret på et enkelt emne) — men jeg tror, at det, der gør, at der er stod modstand mod netop Google News er, at den indekserer enkelte billeder og (dele af) artikler og nogle gange viser dem på en Google-side og ikke hos mediet selv.

Jørgen Schultz-Nielsen fra JP har dog stadig en, synes jeg, lidt mærkelig tilgang til de “dybe links”, da han ønsker at kontrollere, hvem der må linke:

“Vi har en meget liberal holdning til dybe links og har principielt intet imod dem, for vi lever af trafik. Men vi har givet vores tilsagn (til Ebuzz.dk, red.) under forudsætning af, at vi kan trække det tilbage, hvis vi ændrer strategi, eller hvis vores nyheder indgår i sammenhænge, vi ikke kan stå inde for,” siger Jørgen Schultz-Nielsen og tilføjer:

“I vores nyhedsjournalistik på nettet linker vi også til andres artikler. Det er nettes natur, men vi forbeholder os retten til, at ikke alle og enhver skal kunne udnytte vores materiale. Vi skal kunne trække os ud, hvis et site ikke er foreneligt med vores redaktionelle brand og strategi.”

Der er lagt op til nogle interessante fortolkninger.

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først ;-)

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?

Journalisten.dk har skrevet om vores manifest

Du har muligvis allerede set det hos Kim, men Journalisten.dk har i dag publiceret en artikel om vores manifest.

I artiklen taler Kim og jeg lidt om, hvorfor vi synes, det var på sin plads med et borgerjournalistisk manifest. Det bedste ved artiklen i mine øjne er nu, at Jens Jørgen Madsen slutter artiklen med Kims citat og en opfordring til debat/dialog:

Målet er nu, at alle andre journalister blander sig i debatten og kommer med indspark til manifestet.

»Når der bliver skabt nye rene borgerjournalistiske medier – hvilket der forhåbentligt vil komme mere af – så bør de også bekende sig til udmærkede dogmer om, at medierne skal være tilstræbt objektive og høre begge parter i en sag. Derfor ser jeg manifestet som en brobygning og et ‘Så Vågn Dog Op og Eksperimenter’ til mine kolleger i pressen,« siger Kim Elmose.

For mere information kan du læse mit oprindelige indlæg om manifestet.

Præsenterer: Det borgerjournalistiske manifest

Udviklingen går stærkt indenfor de nye medier i øjeblikket, og især indenfor brugergenereret indhold og borgerjournalistik er der sket store ting bare indenfor de seneste seks måneder.

Men hvor der ikke mangler forandringer, mangler der til gengæld en hel central definition af, hvad borgerjournalistik rent faktisk er. Derfor præsenterer vi (mig + Kim Elmose, Kenneth Ley Milling, Mads Kristensen og Lisbeth K. Larsen) nu det borgerjournalistiske manifest.

Manifestet opstod oprindelig som idé efter et møde, Mads indkaldte til, og som blev afholdt den 9. januar 2008.

Her snakkede vi frem og tilbage, og en klar konklusion var efter mødet var, at der netop mangler en præcis definition af, hvad borgerjournalistik er. Er det for eksempel nok at stille borgerne spørgsmål (fx gennem spørgeskemaer) eller skal de aktivt bidrage med indhold?

Du kan læse hele manifestet nedenfor, men inden du gør det, vil jeg lige præsentere dem, der sammen med mig står bag det.

Kim Elmose er i skrivende stund blogredaktør på Politiken, efter at have været netchef på Ingeniøren. Kim blogger fast på Mediehack og er makker med Kenneth og jeg på Online Minds.

Kenneth Ley Milling er webredaktør hos Update (tidligere Center for Journalistik og Efteruddannelse). Han blogger blandt andet på Kenley, Journalist 2.0 og Mobiljournalistik.dk og er også med i Online Minds med Kim og jeg.

Mads Kristensen, som lever på VadNu.com, arbejder som konsulent med nye medier. Mads blogger også på Journalisten.dk og på Mediawatch.dk.

Lisbeth K Larsen er friskuddannet journalist fra RUC, hvor hun skrev speciale i brugergenereret indhold med udgangspunkt i Ekstra Bladets nationen!.

Og så til manifestet:

* * * * * *

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

  1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
  2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
  3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
  4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
  5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
  6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
  7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
  8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
  9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
  10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
  11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.

Underskrivere
Kim Elmose | Kenneth Ley Milling | Mads Kristensen | Lars K Jensen | Lisbeth K Larsen

* * * * * *

Du kan også læse manifestet her. Læs også Mads’ indlæg om manifestet på hans blog på Journalisten.dk.

Nokia N95 som reporterværktøj

Som du kan læse i Kim Elmoses blogindlæg, har han brugt sin Nokia N95 8GB-mobiltelefon som reporterværktøj — i den forstand, at Kim har knipset nogle billeder af en kinesisk pro-OL demonstration.

Billederne blev, da Kim havde mailet dem til redaktionen, brugt i denne artikel på politiken.dk. Fantastisk at se en mobiltelefon, og herr Elmose (der ikke arbejder som skrivende journalist eller fotograf men som blogredaktør), træde i karakter, når der ingen fotograf var at få til opgaven.

Som jeg også har skrevet i en kommentar (som i skrivende stund afventer godkendelse) til Kims indlæg, så mener jeg ikke at det er det specifikke værktøj (i dette tilfælde N95 8GB) der er det vigtigste, mens mest, at personen med telefonen tænker i de baner, at billedet er af acceptabel kvalitet og at det er nemt at få fra telefon til nettet.

Generalforsamling i DONA – hvor var du?

I aftes var der generalforsamling i den, trods navnet, danske forening for online kommunikatører, DONA — det står for Danish Online News Association.

Kim Elmose, som nu er formand i foreningen (TILLYKKE!) havde spugt, om jeg ville være interesseret i en bestyrelsespost, og selvfølgelig var jeg det. Som sagt, så gjort.

Kim afløser Børge Kristensen, som jeg havde den fornøjelse at blive undervist af, da jeg gik på Esbjerg Mediehøjskole, hvor han underviste i, yes du gættede det, netjournalistik.

Jeg fik også talt med Ernst Poulsen, som startede DONA, og som underviste os én dag på Journalisthøjskolen — mere var der åbenbart ikke plads til at give til internettet i faget medieteori. (Men avisernes historie fik vi da styr på.)

Men det er en anden historie. I stedet vil jeg fokusere på fremmødet til generalforsamlingen. Som ikke var prangende. Langt fra.

Hullebulu, hvor var du henne?
Hvor var de journalister og andre kommunikatører, der skriver til nettet, og gerne vil udfordre mediets og tage det nye steder hen? Hvor var bare nogle af de mere end 1.000 (et tusinde!) mennesker, der abonnerer på den succesrige “DONA-liste”, hvor medlemmer og andre interesserede deler erfaringer, viden, tips og så videre? Generalforsamlingen var selvfølgelig annonceret på maillisten.

Ofte, når der er et arrangement, der handler om fremtiden for journalistikken på nettet, så står der DONA på arrangementet på den ene eller anden måde. Og her kommer folk. Men hvorfor ikke til generalforsamlingen, hvor beslutningerne om foreningen bliver taget?

Måske skyldes det, at netjournalisterne og -kommunikatørerne derude ikke kender til foreningens eksistens? Det er selvfølgelig muligt, men så er det noget, vi i bestyrelsen skal have kigget på hurtigst muligt.

Jeg skal nok stoppe formaningerne her — og sige, at det også var den første generalforsamling, jeg var til. Men ikke den sidste.

Fem mål
På generalforsamlingen blev de nye mål for DONA præsenteret (udover den nye hjemmeside, som vi alle glæder os mægtig meget til):

  • Vi vil fortsat arrangere spændende og engagerende medlemsmøder med fokus på net og intranet, i samarbejde med relevante partnere. Målet er minimum 4 møder over det næste år.
  • Vi vil arbejde for at styrke netværksdannelse blandt foreningens medlemmer. Det skal ske gennem sociale aktiviteter (fredagsbar etc), via DONA­-mailinglisten og det nye www.dona.dk, som er under udvikling.
  • Vi vil skaffe flere medlemmer
  • Vi vil skaffe flere indtægter fra salg af bannerannoncer og stillingsannoncer på dona.dk
  • Vi vil produktudvikle DONA-listen, så de enorme mængder af viden som lægges ud bliver samlet og struktureret til glæde og genanvendelse.

Allesammen punkter som jeg støtter op om.

Hvad angår punktet om flere medlemmer, ligger der her klart en udfordring. For måske er kendskabet til foreningen ikke godt nok derude? Jeg kendte ikke til den, før jeg lærte Kim Elmose at kende under mit praktikophold på Ingeniøren tilbage i 2005.

Hvad mener du? Er kendskabet til DONA godt nok? Kender du til foreningen i forvejen? Og hvad kan der gøres?

Hvad skal journalister kunne?

Kim Elmose er faldet over et interessant indlæg hos en af mine store helte, Mindy McAdams.

Det har fået Kim til at stille spørgsmålet: Hvilke færdigheder skal en journalist mestre?.

Et relevant spørgsmål. Så skynd dig over på Kims blog og læs.

Indtil videre ser listen således ud:

  • Viden om Content Management Systemer til publisering på nettet – herunder blogsystemer
  • Viden om mobile værktøjer og strategier for mobile medier
  • Viden om sociale medier – hvad kan de og hvilke er der?
  • Viden om økonomi og forretningsmodeller
  • Forretningsfærdigheder – hvordan starter du en virksomhed op
  • Viden om ledelse
  • Viden om marketing, salg og søgemaskineoptimering
  • Viden om at engagere sig i og drive communities

CNN: Nu med borgerjournalistik

Endnu et indlæg om CNN her på medieblogger. For ikke så forfærdelig langt tid siden fyrede de en medarbejder for at blogge og nu vil de prøve kræfter med borgerjournalistik skriver Stefan fra Overskrift.dk.

Det nye borgermedie hedder iReport og praler i øjeblikket af 89.944 iReports på verdensplan, heraf 915 styks den sidste måned.

Kim Elmose går mere i dybden med iReport ovre på Mediehack.

Politiken nu også med trackback på artikler

Politikens blogredaktør, Kim Elmose, skriver på sin Mediehack-blog, at Politiken nu også har trackbacks fra blogindlæg på artikler, ligesom også Information og vi har det.

Politiken har blot valgt en anden udbyder, nemlig svenske Twingly, hvor vi og Information bruger den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk.

Du kan se eksempel på trackback-funktionen til denne artikel: Malou Aamund forlader Ny Alliance.

Tillykke til Kim og de andre med den nye funktion.

Opdatering:

Forholdet mellem politikere og blogs skranter igen

Mange politikere har igen lagt blogmediet på hylden, her to uger efter valgkampen. Det viser tal fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk.

Det er emnet for en artikel, som jeg netop har publiceret på ekstrabladet.dk’s nationen!.

Indekstallene fra Overskrift.dk viser med al tydelighed, at det er gået ned ad bakke, siden valget tirsdag den 13. november i år.

Jeg kan kun være enig med Christian Bogh fra Rescu og Kim Elmose fra Politiken, som lægger ord til min artikel:

Det er en skam og bevidner samtidig, at mange politikere aldrig rigtig har forstået det her “blog-noget”. Dialogen på deres blogs har været tæt ved ikke-eksisterende, og at bloggene atter bliver gemt og glemt er blot toppen af kransekagen.

Spørgsmålet er så bare, om det er godt eller skidt, at mange af politikerne forlader deres såkaldte blogs?