BT begejstres over anti-ældnings-molekylet ‘rapamycin’ – meeen, læs lige The Economist, inden du jubler

Ny pille giver dig 23 ekstra leveår“, skriver BT. Vi kan nu tage en pille (indeholdende molekylet ‘rapamycin’), som kan forlænge vores liv med 23 år. Eller hvad?

Nej, for der er kun udført forsøg på mus. BT har ellers talt med en dansk læge, Henning Kirk, som er umiddelbart begejstret, men samtidig maner til ro:

De nye forsøgsresultater tegner rigtig lovende og er absolut værd at gå videre med. Men det er vigtigt at bemærke, at der indtil nu kun er foretaget museforsøg med midlet. Man kan ikke drage helt sikre paralleller fra mus til mennesker.

[…]

Det er vigtigt stadig at slå koldt vand i blodet. Tingene er ikke helt så enkle, som vi ofte går og tror. Der er så mange ukendte faktorer, som indvirker på, om vi lever i længere eller kortere tid. Vi kender stadig ikke alle mellemregningerne. F.eks. ved vi ikke, om der er en indbygget grænse for, hvor længe vores hjerne kan fortsætte med at danne nye celler, eller hvor længe den kan kontrollere stress.

Men læser man BT’s artikel, kan man sidde med det indtryk, at når rapamycin (eller rapamysin, som BT kalder det), kommer i en variant til mennesker, så sluger man bare sådan en pille, og så er man kørende.

Nej, så simpelt er det ikke. The Economist har nemlig også skrevet om rapamycin i artiklen “Extending lifespan: Of mice and monkeys“, hvor man også skriver om forsøg med et forlænget liv via kostændringer.

Her står der i slutningen af artiklen at læse:

That is not to recommend people take doses of rapamycin. Its main medical use is to suppress the immune system, so anyone consuming it casually would open himself to serious infection.

Lige dén vinkel glemte BT. Så der er ganske vist udsyn til et håb om, at man en dag kan få en pille (eller andet medikament) baseret på rapamycin. Men der er vist lang vej endnu.

Hvad vigtigere er, så tyder det på, at man kan fremkalde samme reaktion ved kostændringer:

What is equally interesting is that both the TOR pathway [tilføjelse: det er rapamycin] and the one controlled by sirtuins [tilføjelse: det er kosten] are also affected by caloric restriction. It looks, in other words, as if the drug-based and diet-based approaches are acting in similar ways.

Det er i sandhed interessant – men det er som bekendt meget mere besværligt at gennemføre kostomlægninger end at tage en pille :-)

Hvor er det dog en storartet finesse ved internettet, at man lynhurtigt kan dobbelttjekke historier som denne og få hele sandheden med.

The Economist skriver om avisernes/mediernes fremtid

Jeg har endnu ikke haft tid, og får det næppe i dag, derfor skriver jeg et indlæg om det, mens jeg husker at gøre det, at dybdelæse lederen og artiklen som The Economist har skrevet om nogle af de udfordringer og fremtidsmuligheder mediebranchen står overfor.

Lederen: The rebirth of news.

Artiklen: Tossed by a gale.

God fornøjelse og læselyst.

Journalisthøjskolen stiller tekniske krav til de studerende

Bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Kristian Strøbech, der er lektor på Journalisthøjskolen og som nu står for Nye Medier-delen på skolen har sendt mig en mail for at fortælle, om skolens nyoprettede IT-curriculum.

I dette curriculum listes en række tekniske krav, som skolen stiller til de journaliststuderende, opdelt i kategorierne “Research”, “Formidling” og “Filer”.

Jeg kan kun tilslutte mig et tiltag som disse, og det glæder mig rigtig meget, at skolen endelig har fået trukket en person som Strøbech, der underviste mig i nye medier i 2. halvår 2006, mit 7. semester på Journalisthøjskolen) frem i lyset. Især er jeg glad for, at RSS er inkluderet, for det er en genial måde enten at overvåge et medie, en blog eller søgeord på fx blogs eller Twitter.

Nogle (mig selv inklusiv) vil nok sige, at man burde have lavet dette tiltag noget før, men det er rigtig godt at se, at der bliver stillet krav i denne retning. Som Strøbech siger i denne artikel på business.dk:

“Der er ikke tale om et tilbud til de studerende. IT-forståelse er en helt grundlæggende journalistisk kompetence, og i 2009 er det ganske enkelt utænkeligt, at en nyuddannet journalist ikke kan arbejde på nettet” siger Kristian Strøbech.

Præcis. Kendskab til IT og nye medier er simpelthen blevet en så fundamental del af journalistikken, at man sagtens kan forlange, at journalister har kendskab til det.

Det bliver rigtig interessant at se, om det giver et udslag ude på arbejdspladserne, når de første kuld, der har været igennem fire år på “den nye” Journalisthøjskole bliver færdiguddannede og har disse kompetencer siddende på rygradden.

Dorte Toft får eJour-prisen

Onlinemagasinet eJour, der skriver om nye medier og holder til på Journalisthøjskolen i Århus, har annonceret vinderen af dette års eJour-pris: Det blev Dorte Toft, der fortjent fik prisen.

Prisen får Dorte Toft for sit vedholdende arbejde, og blogging, omkring Stein Bagger og IT Factory.

Udover artiklen om, at Dorte har fået prisen, er der også et interview med hende, hvor hun blandt andet taler om sin programmørbaggrund.

Stort tillykke til Dorte og helt rigtigt set af eJour-holdet!

Ti ting, journalister skal vide i 2009

På journalism.co.uk (via Twitter) er jeg faldet over artiklen “Ten things every journalist should know in 2009“.

Artikel opremser ti ting, ikke overraskende, som man mener, journalister anno 2009 bør kende til. Jeg vil måske sige, at det kun drejer sig om netjournalister, men det må stå til fri fortolkning :-)

En kort opsummering (jeg vil dog anbefale dig at læse den hele!) af listen er:

  1. Twitter
  2. RSS
  3. Linkjournalistik
  4. Læserne er klogere, end vi tror
  5. Omskrivninger af PR-materiale dur ikke
  6. Google er din ven
  7. Du behøver ikke selv eje og hoste teknikken
  8. Multimedier må aldrig være for multimediernes skyld
  9. Skriv søgemaskinevenligt
  10. Lær mere om privatlivsspørgsmål (privacy) og sociale netværk

The New York Times kan være i alvorlige problemer i maj

Via JournalismNews på Twitter blev jeg opmærksom på VentureBeat-artiklen “If the New York Times dies, does the news die?“, som så igen henviser (er det ikke fantastisk med links?) til The Atlantic-artiklen “End Times“, der er skrevet af Michael Hirschorn.

Heri skriver Hirschorn om, at The New York Times er i alvorlige økonomiske vanskeligheder, som kan få store konsekvenser for avisen allerede i maj måned:

Earnings reports released by the New York Times Company in October indicate that drastic measures will have to be taken over the next five months or the paper will default on some $400million in debt. With more than $1billion in debt already on the books, only $46million in cash reserves as of October, and no clear way to tap into the capital markets (the company’s debt was recently reduced to junk status), the paper’s future doesn’t look good.

Nu skal jeg ikke kunne sige, om The New York Times rent faktisk knækker midt over eller lukker avisen og fortsætter online. Men tallene er nu ret interessante.

Ifølge artiklen havde The New York Times 20 millioner unikke brugere på netavisen i november måned (valget har formentlig øget dette tal en anelse), hvilket placerer The New York Times på en femteplads over mest besøgte nyhedssites på nettet.

Avisen har kun en million læsere. Alligevel er denne million, som betaler for avisen, mere værd end de 20 gange så mange, der læser online. Interessant.

The Atlantic-artiklen handler blandt andet om, at vi måske skal begynde at overveje, hvordan en verden uden The New York Times vil se ud, eller en verden hvor The New York Times kun eksisterer på nettet. Hvilket vil betyde en drastisk nedgang i antallet af ansatte, som vil få indflydelse på journalistikken.

Læs artiklen, det er spændende læsning.

Opdatering 13. januar 2009 @ 18:55
Du kan høre mere om The New York Times’ vanskeligheder i DR2 Udland i aften.
Opdatering 19. januar 2009 @ 15:39
The New York Times meddeler, at den mexicanske rigmand Carlos Slim Helú er klar til at investere 250 mio USD i foretagendet.

Århus Vest og Jyllands-Posten i samarbejde

Via Peter Froms blogindlæg på Journalist 2.0 ser jeg, at borgermediet Århus Vest og Jyllands-Posten indleder et samarbejde om indhold.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at en af Århus Vests artikler hver uge trykkes JP Århus. Det kan Århus Vest-folkene se tre hovedfordele ved:

  1. JP Århus’ mange tusinde læsere bliver opmærksomme på, at borgerportalen er her, og vi håber, at det vil skaffe os mange flere læsere. Vi har savnet en måde at skabe kontakt til nye læsere, og den kontakt har vi fået nu.
  2. Det er i forvejen borgerportalens opgave at skrive artikler, som folk også uden for de udsatte boligområder skal læse, så de får et mere fuldgyldigt billede af, hvordan livet er i eksempelvis Vestbyen.
  3. Vi tager samarbejdet som et skulderklap for det store arbejde, som borgerjournalisterne gør. JP Århus’ redaktør Jens Kayser siger, at i nogle sager er vi tættere på kilderne, end avisen selv er, og at der derfor er historier, som han gerne vil have i avisen.

Dette er faktisk ret interessant og godt set af Jyllands-Posten. Problemerne for de fleste borgerjournalistiske medier vil (som jeg ser det) være, at det er svært at fange læsere ved siden af de eksisterende mediestrømme og -traditioner. Jeg håber, at samarbejdet vil give Århus Vest-borgerportalen al den opmærksomhed, den fortjener.

Pseudochok: Erhversredaktører ser ikke blogs som erstatning for journalistik

Med lidt undren læser jeg Journalisten-artiklen “Erhvervsredaktører maner til blog-ro“:

Redaktørerne på JP Erhverv og Berlingske Business går sammen om at dæmpe den blog-begejstring, der har spredt sig efter Dorte Tofts blog om IT Factory. Det erstatter ikke journalistikken, lyder budskabet.

Hvem har nogensinde påstået, at blogs på noget tidspunkt vil erstatte journalistikken? Hvem har sagt, at journalister vil holde op med at skrive artikler og i stedet begynde at blogge. Ikke nogen, så vidt jeg ved, så d’herrer redaktører ser vist spøgelser på gangene, der ikke er der.

Argumentationen lyder blandt andet:

På baggrund af den seneste tids begejstring for Dorte Tofts IT-blog, virker indlægget som et lille træk i håndbremsen.

»Ja, det kan du godt sige. Jeg blogger selv og er begejstret for formen. Det er bare vigtigt at skelne mellem blog og journalistik, og jeg synes måske den seneste debat gør for lidt ud af den skelen,« siger Jens Christian Hansen, blandt andet med henvisning til et debatmøde i Foreningen for undersøgende journalistik.

Nu var jeg til det debatmøde, der henvises til, og der fortalte Jens Christian Hansen, redaktør på Berlingske Business, henviser til, og der forklarede han, at han bruger sin blog til kommentarer. Kommentarer. Så er man, for nu at sige det lige ud, altså også selv ude om, hvis man får et snævert syn på blogmediet.

Læs blot indlægget/lederen “Hvad er der galt i TDC-toppen?“, der slutter af med:

Incitamentsordninger i sig selv er ikke af det onde. Dog bør der være en snæver kobling over til afkastet for selskabets andre interessegrupper; aktionærer, medarbejdere og kunder.

Altså blandt andet om TDC-kunderne er blevet mere tilfredse eller mere utilfredse. Hvad mener du?

For nu at sætte det lidt på spidsen, et klassisk tilfælde af “jeg siger lige en masse, og så kan I fortæller, hvad I mener om dét.” Prøv at fjerne “Hvad mener du?”-sætningen fra indlægget. Så har du en helt almindelig kommentar, som er klar til at blive printet i en af de store morgenaviser.

Men læs lige kommentarerne. Der ligger en del historier og venter. Utilfredse TDC-kunder, der siger tingene, som de mener, de er. Og endda en kommentar fra en tidligere TDC-ansat:

Jeg arbejdede som mellemleder i TDC i perioden hvor Alder overtog forretningen. Det virkede på mange måder som om Alder havde mange ambitioner, men ikke forstod at det er dumt som det første at begynde at skære i budgetter til salgsafdelingen når man ønsker højere salgstal. TDC er STADIG et gammelt monopol og min opfattelse var at der absolut INGEN stemning var for forandring og ny ledelse.

Hvis ikke ledelsen kommer den slags til livs, så bliver TDC den største underskudsforretning fondene nogensinde har gjort sig.

Jeg ser ikke Jens Christian Hansens navn optræde én eneste gang blandt kommentarerne. Ingen samtale mellem den, der skriver bloggen og dem, der læser den. Det er jo en forskel i forhold til Dorte Toft, der var og er aktiv i kommentarerne til og debatten om hendes indlæg. Og det har givet bonus.

Blog = 2 veje
Dorte Toft gjorde netop det, at hun brugte sin blog (på netop Berlingske Business, ironisk nok) til at grave videre i sagen og få kommentarer fra læsere, der gav uvurderlige oplysninger i sagen om IT Factory og Stein Bagger.

Altså hvor Dorte ikke blot skrev indlæg på bloggen men også læste, de kommentarer hun fik, og hun tog dem seriøst. Og så må man jo på Berlingske Business kigge indad og spørge sig selv om, hvorfor kilderne gik til Dorte Toft (som endte med at skrive om historien for Computerworld) og ikke til Business’ egne journalister. Vi havde det oppe at vende til debatmødet, hvor ordet “specialisering” blev nævnt mere end én gang…

Denne sag viser om noget, at blogmediet har andre styrker end blot at være et sted, hvor man lufter sine holdninger og/eller kommentarer, men en direkte kanal for journalistens reserach.

Dorte Toft selv har lagt en kommentar til artiklen på Journalisten.dk, som jeg vil råde dig til at læse. Og så vil jeg egentlig lade Dorte tale for sig selv i stedet for at gentage hende her.

Så nej, blogs erstatter ikke journalistikken. Men den supplerer den. Og den er pokkers god til det, hvis den bliver brugt på den rigtige måde.

Opdatering @ 23:33
Jeg havde slet ikke set, at Kim Elmose også har et indlæg om sagen.

Gå på opdagelse i IT Factorys ufrivillige arkiver på nettet

I dag da jeg Google “IT Factory” opdagede jeg, at man stadig kan se, de sider fra deres hjemmeside, som Google har cachet (altså gemt), inden IT Factory lukkede hjemmesiden.

Der er blandt andet denne side, der indeholder nyheder om IT Factory fra 11. november 2008, blandt andet:

IT Factory udleverer fremover kun økonomiske- og regnskabsoplysninger såfremt disse er revideret af selskabets revisor.

Det kan man måske egentlig godt forstå.

Wayback Machine har gemte sider fra itfactory.com fra 6. december 1998 til 4. februar 2008.

Mens de formentlig bliver liggende, så rydder Google løbende op i cachen, så det skal være nu, inden det er for sent, hvis der skal findes noget der.

Har journalisterne så lært noget af Stein Bagger-sagen?

En del af hele misæren Stein Bagger og IT Factory har drejet sig om, hvordan det kunne bliver ved så længe. Vi har ikke tradition for erhvervsjournalistik herhjemme, og uddannelserne er ikke gode nok til det, sagde Politikens Stig Ørskov i går på TV 2 News.

Journalisterne, undtagen én), var alt for ukritiske og købte blot historien om, at det gik fantastisk i IT Factory, og at Stein Bagger var dansk erhvervsliv store redningsmand.

Det passede som bekendt ikke. IT Factory var ikke meget mere end et luftkastel (selvom softwaren måske var god nok) og Stein Bagger blev eftersøgt i stedet for efterspurgt.

Så kan man så spørge sig selv, om journalisterne så har lært noget. Er de blevet mere kritiske overfor deres oplysninger og deres rigtighed? Ikke rigtig, hvis man skal tro Journalistens artikel “DR undskylder avis-and om Stein Bagger“. Heri er listet nogle af de medier, der hoppede med på DR Nyheders usande historie om, at Stein Bagger rent faktisk var landet.

Nu kan vi så se videoklip, hvor Stein Bagger går hen til en skranke og melder sig selv, vi kan se, hvor han har boet, på et tidspunkt bliver hans Armani-jakkesæt vel hængt op ved siden af Christian IVs blodige tøj på Rosenborg Slot.

Hvis man spørger mig, har alt dette taget overhånd, og for få stiller spørgsmål som, hvordan dette kunne ske, og at der må være andre, der har kendskab til svindlen. Det lyder mystisk, at én person skulle kunne drive sådan et svindelnummer bag bagom alle andre. Ligesom det lød mystisk, at IT Factory kunne tjene så mange penge.

Har journalist-uddannelserne medskyld i, at IT Factory kunne fuske så længe?

et tip fra Karin Høgh sidder jeg i skrivende stund og ser et program på TV 2 News med Ole Krohn og Stig Ørskov.

Stig Ørskov fremførte blandt andet argumentet, at erhvervsjournalistik aldrig har været prioriteret særlig højt her i Danmark, blandt andet har Journalisthøjskolen aldrig prioriteret erhvervsjournalistik særlig højt. Derfor har IT Factory og Stein Bagger fået lov at fortsætte deres fordækte forretning så længe.

Og det kan jeg kun give ham ret i. Da jeg gik på Journalisthøjskolen, og det er altså ikke lang tid siden (2003-2007) var der ikke meget erhvervsjournalistik på programmet. Og det er jo påfaldende, at ingen af de andre it- og erhvervsjournalister herhjemme tilsyneladende har sat spørgsmålstegn ved IT Factorys imponerende tal men bare slugt de gode historier.

Dorte Toft, derimod, udviste sund skepsis og blev ved med at grave i IT Factory — og det er blandt andet det arbejde, vi ser høsten af i disse dage.

Er det muligt, at IT Factory-sagen var blevet oprullet tidligere, hvis erhvervsjournalistikken (med en kritisk tilgang til stoffet) havde et større fokus på uddannelserne? Det er svært at tro andet.

At Danmark er så relativt tilbagestående hvad angår online journalistik (dybe links-debatten, mangel på interaktivitet, flermedialitet, etc.) kan jo også skyldes, at blandt andet Journalisthøjskolen tilsyneladende har kigget den anden vej og uddannet journalister til aviser og TV, mens nettet har udfoldet sig med buldrende fart.

Journalisthøjskolen er nu, endelig, begyndt at sætte fokus på de nye medier (ikke mindst takket være Kristian Strøbechs ihærdige arbejde), nu mangler vi bare at få erhvervsjournalistikken op på højde med følelsespornoen (ja, undskyld udtrykket, men det er det altså), der trives på bedste vis på Olof Palmes Allé i Århus Nord.

Skal du finde noget på politiken.dk? Så brug Google

Da jeg for et stykke tid siden var på besøg på Journalisthøjskolen for at tale om nye medier, skulle jeg vise et kort, som Politiken havde lavet.

Jeg kunne ikke finde kortet ved at søge på politiken.dk, og i stedet fandt jeg det ved at søge via Google.

Nu ville jeg lige teste, om søgefunktionen på Politikens netavis egentlig gør det, den skal. Prøv en søgning på “skyderier københavn” på politiken.dk:

Søgningen gav ingen resultater

Så prøver vi samme søgning på Google, denne gang med “site:politiken.dk” inkluderet for at indikere, at vi kun vil søge på politiken.dk:

Resultaterne 1 – 10 ud af ca. 1.230 fra politiken.dk for skyderier københavn.

Google er med andre ord langt bedre til at finde indhold på politiken.dk end Politikens egen søgemaskine. Det ville jeg måske lige notere mig, hvis jeg arbejdede med teknikken på politiken.dk.

DR’s Harddisken om Google News vs de danske dagblade

Hos Kim Elmose ser jeg, at DR’s Harddisken har taget fat på Google News.

Du kan blandt andet høre Googles danske chef, Peter Friis, tale om, at Google netop ikke kapitaliserer på de danske mediers indhold, men i stedet driver ny trafik til medierne, så de kan kapitalisere på det. Google tjener ikke penge på Google News, men det kan de danske medier komme til ved at få mere og bedre trafik.

Michael Arreboe fra politiken.dk medvirker også, hvor han siger, hvorfor Politiken ikke vil være med i en dansk Google News. Et argument er blandt andet, at Google skal bevise, at de kan drive trafik, og at Google skaber en platform, de kan kapitalisere på.

Lyt til udsendelsen her.