Har Dansk Journalistforbund gjort i nælderne med ACTA?

I øjeblikket kører der en diskussion på journalisten.dk omkring Dansk Journalistforbunds opbakning til ACTA (Wikipedia: dansk / engelsk), hvor flere af indlæggene bestemt er værd at læse.

Årsagen til debatten er, at Dansk Journalistforbund har meldt ud, at man støtter ACTA – men uden at drøfte det med medlemmerne, eller i de relevante udvalg. Ups.

Blandt andet skriver formanden for forbundet, Mogens Blicher Bjerregård:

Når det drejer sig om ophavsret er der ingen tvivl om, at vi skal bakke op.

…som ikke overraskende har trukket nogle reaktioner.

Hvis du har noget at sige i debatten, så deltag på journalisten.dk.

Opsamling: Dansk Journalistforbund har nu fået en Facebook-side

I tirsdags, den 9. marts, skrev jeg om, at Dansk Journalistforbund havde oprettet en personprofil på Facebook i stedet for en side (Page).

Det førte blandt andet til en kommentar fra Esben Ørberg, der er kommunikationschef i forbundet, på kommunikationsforum.dk-udgaven af mit indlæg:

DJ flytter fra gruppe til side
Kære Lars K. Jensen
Tak for skub. Vi er i gang. Med at flytte fra ‘Gruppe’ til ‘Side’. Gruppen giver forvirring og som professionel organisation skal vi naturligvis have en fanside med fans i stedet for en gruppe med medlemmer. Det får vi snart!

Efter noget tid blev jeg kontaktet af en fra forbundets kommunikationsgruppe og med lidt hjælp så gik det, så forbundet fik oprettet siden ‘Dansk Journalistforbund – medier & kommunikation‘.

Som du kan se på kommentarerne på Facebook-siden, er det ikke alle, der er enige med mig i, at en Facebook-side er det rigtige. Og det er en fin diskussion at få, for jeg kender en del, der har svært ved at skelne mellem forskelle og fordele ved sider kontra grupper på Facebook.

En dikussion om netop dette havde jeg også på kommunikationsforum-udgaven af indlægget.

Og, som det sidste, så gjorde en af mine venner mig opmærksom på (som kommentar til den Facebook-post, der linker til indlægget – ja, man skal tjekke over det hele), at det faktisk er imod Facebooks regler at bruge en personprofil til sin organisation. Og det er jo i sig selv et ret godt argument, for at oprette en gruppe eller, som i dette tilfælde, en side.

I mine kommentarer på kommunikationsforum kan du læse nogle af mine argumenter for at bruge en Facebook Page.

Dansk Journalistforbund er på Facebook – men med en personprofil?

Facebook er blevet the place to be, når det gælder om at være tilstede på de sociale medier. Det er der vist ingen tvivl om.

Facebook har blandt andet den fordel, at der er en profiltype til stort set alle, lige gyldig hvem man er, og hvilket formål man måtte have med at være på Facebook:

  1. Personprofiler til personer/mennesker
  2. Grupper til communities og lignende
  3. Pages/Sider til virksomheder og lignende

Derfor undrer det mig, at jeg fik en venne-invitation på Facebook fra Dansk Journalistforbund. Ja, forbundet har nemlig oprettet en personprofil (du kan se den her) i stedet for en gruppe eller, mere oplagt, oprettet en Facebook Page.

Jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages (jeg har galt dem “geniale”), og jeg kan faktisk ikke forstå, at forbundet ikke har gjort det. Der er nogle problematikker ved den løsning, som forbundet har valgt på Facebook:

  • Hvem står bag? Okay, man kan nok regne ud, hvis man læser opdateringerne, at det rent faktisk er en fra forbundet, der er involveret, men vi kan ikke være helt sikker.
  • Du giver adgang til din profil. I forlængelse af det forrige punkt, så giver vi vedkommende, der har oprettet denne profil til Dansk Journalistforbund adgang til de dele af en profil, som vi kun vil vise til vores venner — selvfølgelig forudsat vi bliver venner med forbundet. Dermed giver vi adgang til en person, vi basalt set ikke aner, hvem er. Her er “fan”-relationen til en Facebook Page meget bedre for os som privatpersoner.
  • Det virker uprofessionelt. Måske er dette det, som de fleste vil lægge mærke til: Det signal, det sender. I min bog giver det ikke plusser, at man opretter et forbund for “alle der som ansatte eller freelancere skaber indhold til medierne med en journalistisk og/eller kreativ indfaldsvinkel” (kilde) som en personprofil på verdens største sociale netværk. Det virker knapt så professionelt.

Skulle der være en fra Dansk Journalistforbund, der læser med her, så kan du læse her, hvordan du opretter en Facebook Page. Og her kan du læse om fordelene ved at have en Page.

DONA-formand klar med ny blog hos fagbladet ‘Journalisten’

Kim Elmose © flickrDONA-formand, Kim Elmose, blogger nu også for fagbladet ‘Journalisten‘. Med titlen “Bøvl & Begejstring” vil Elmose stille skarpt på webkommunikation, sociale medier og alle de mange muligheder, der åbner sig, hvis man som journalist tør favne begge dele.

Kim Elmose er kendt for at være den diplomatiske revser. Med sit mangeårige engagement og deltagelse i udviklingen af journalistik og medier online er han i stand til at se igennem de mange dårlige undskyldninger, der har præget mediebranchen gennem årene og i høj grad har sinket udviklingen af den. Det første indlæg “Tag dog ansvar for egen weblæring” handler om, at journalister selv skal tage teten, når det drejer sig om, at tillære sig færdigheder med blog, wikis og sociale medier.

“Det handler jo bare om at bruge de muligheder, der allerede eksisterer i den virkelighed, vi opererer i.”

Her henviser han til, at de fleste web-tjenester for det første er gratis – for det andet har myriader af let forståelige vejledninger online. Vejledninger som er let tilgængelige, og som man frit kan benytte sig af. I sin egenskab af formand for DONA (Danish Online News Association) står han i spidsen for de danske webkommunikatører, der ønsker at hjælpe og dele viden om online-værktøjer med andre.

Der er – Ifølge Kim Elmose – INGEN gyldig undskyldning. Sid ikke på hænderne og vent på din arbejdsgiver – hjælp dig selv!

Blogging er ingenlunde nyt for Elmose, der tidligere bestred jobbet som blogredaktør hos internetavisen Politiken.dk. Han er fast blogger på webnørde-bloggen Onlineminds.dk og har stadig sin egen velkendte blog – Mediehack – som er en af Danmarks mest kendte medieblogs.

Hvad er et illoyalt link?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme :-)

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.

Fotograf slæber Connery.dk i retten på grund af brugerne

Hos ComON læser jeg, med lidt undren, at en fotograf trækker drengerøvs-sitet Connery.dk i retten. Årsagen: Nogle brugere af sitet har lagt fotografens billeder på forummet.

Det skal folkene bag Connery.dk, DotGEIL, nu bøde for, mener fotografen. Pris: 65.000 kroner.

Jeg kan godt forstå, at fotografen er utilfreds over at se sine billeder florere på internettet, men Connery.dk er altså ikke dem, man skal gå efter.

Andre sager har tidligere skabt præcedens for, at site-indehavere ikke kan dømmes for, hvad andre publicerer på deres side, blandt andet Craigslist, som jeg tidligere har skrevet om.

Connery.dk får opbakning af FDIM, mens fotografen får opbakning af Dansk Journalistforbund, der fører sagen. Så det er altså ikke småting vi har med at gøre her.

Men hvordan man kan få den idé, at Connery.dk skal holdes til ansvar, forstår jeg ikke. Som jeg læser artiklen, har man fjernet billederne, så snart man blev opmærksomme på det:

»Vi mente, at når vi har fjernet billedet og oplyst om brugerens ip-adresse, så kunne de sagtens finde frem til brugere præcis som musikindustrien har for vane at gøre, og så var sagen ude af vores hænder. Men modparten mener, at sagen er principiel, så nu vil de have os for retten,« siger Jakob Nørgaard, der er medejer af Dotgeil.

Sagen ville være en helt anden, hvis Connery.dk sad og forhåndsgodkendte alle indlæg på foraene. Men det gør man ikke. Man giver faktisk sågar IP-adressen på den bruger, der har uploadet billederne ulovligt, så ser er noget at gå videre med i jagten på synderen.

Jon Lund, fra FDIM, og DotGEIL frygter, at det kan betyde, at udenlandske fora vinder frem:

FDIM frygter, at udenlandske fora vil vinde frem, hvis sagen bliver tabt. For så vil den danske lovgivning virke hæmmende. Det mener man også hos Dotgeil.

»Der vil måske ske det, at mange danske firmaer flytter deres aktiviteter til udlandet, så de ikke ligger under for dansk lovgivning. Vi flytter i hvert faldt til udlandet, hvis vi taber sagen,« siger Jakob Nørgaard, der kan forestille sig, at Dotgeils servere havner i USA.

Selvfølgelig. Og man må jo også begynde at overveje, om man ønsker medlemsskab af et forbund, der lever i en pre-web verden.

Jeg glæder mig til at følge sagen, som ifølge ComON starter 6. januar næste år.

Hvem vil DU gerne se til fagfestivalen?

Dansk Journalistforbunds logoSkæbnen har villet det så godt, at jeg er kommet med i programudvalget til Dansk Journalistforbunds Fagfestival, som udspiller sig næste år, altså i 2008. Når der er blevet peget på mig, gætter jeg på, at det må være fordi, jeg kan bidrage med noget new media og teknik-møder-journalistik.

Men da flere hjerner som bekendt tænker meget bedre end én, har jeg tænkt, at det da ville være dumt, hvis jeg ikke spurgte alle jer hoveder derude om, hvem I gerne vil se til Journalistforbundets Fagfestival 2008 indenfor det felt.

Jeg skal til det første møde i programudvalget på onsdag den 28. november, og her er overskriften “Organisationen, brainstorming på temaer og keynote speakers”, og det er her, I kommer ind i billedet :-D

Så kom med jeres bud på personer og emner!

Jeg har indtil videre tænkt i emner som community-genereret indhold (nægter at bruge ordet ‘bruger’) og hyperlokal, og i den forbindelse vil det jo være oplagt at hive fat i en mand som Rob Curley.

Derudover har jeg også tænkt i retning af en person som Peter Brodersen, der står bag Findvej, da han kan sige noget om, hvilke gevinster, der kan være ved at bruge værktøjer som Google Maps, og hvor nemt det er at komme i gang — også selvom han ikke er journalist :-)

Men kommentarfelterne er åbne, jeg glæder mig allerede!