DONA-formand klar med ny blog hos fagbladet ‘Journalisten’

Kim Elmose © flickr

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Kenneth Ley Milling.

*

DONA-formand, Kim Elmose, blogger nu også for fagbladet ‘Journalisten‘. Med titlen “Bøvl & Begejstring” vil Elmose stille skarpt på webkommunikation, sociale medier og alle de mange muligheder, der åbner sig, hvis man som journalist tør favne begge dele.

Kim Elmose er kendt for at være den diplomatiske revser. Med sit mangeårige engagement og deltagelse i udviklingen af journalistik og medier online er han i stand til at se igennem de mange dårlige undskyldninger, der har præget mediebranchen gennem årene og i høj grad har sinket udviklingen af den. Det første indlæg “Tag dog ansvar for egen weblæring” handler om, at journalister selv skal tage teten, når det drejer sig om, at tillære sig færdigheder med blog, wikis og sociale medier.

“Det handler jo bare om at bruge de muligheder, der allerede eksisterer i den virkelighed, vi opererer i.”

Her henviser han til, at de fleste web-tjenester for det første er gratis – for det andet har myriader af let forståelige vejledninger online. Vejledninger som er let tilgængelige, og som man frit kan benytte sig af. I sin egenskab af formand for DONA (Danish Online News Association) står han i spidsen for de danske webkommunikatører, der ønsker at hjælpe og dele viden om online-værktøjer med andre.

Der er – Ifølge Kim Elmose – INGEN gyldig undskyldning. Sid ikke på hænderne og vent på din arbejdsgiver – hjælp dig selv!

Blogging er ingenlunde nyt for Elmose, der tidligere bestred jobbet som blogredaktør hos internetavisen Politiken.dk. Han er fast blogger på webnørde-bloggen Onlineminds.dk og har stadig sin egen velkendte blog – Mediehack – som er en af Danmarks mest kendte medieblogs.

Der var hold i rygterne: JP/Politikens Hus lukker tre community-sites

Der var noget om snakken, da Kenneth Ley Milling den 2. februar her på Medieblogger skrev, at han havde hørt rygter om, at JP/Politikens Hus ville lukke community-sites’ne Ask Alex, Navlestreng.dk og Decorate.dk.

Journalisten skriver nu: JP/Politikens Hus lukker tre internet-sites:

JP/Politikens Hus lukker sine tre internet-sites decorate.dk, navlestreng.dk og ask-alex.dk som selvstændige sites og forretningsområder og lægger dem i stedet ind under andre af mediehusets hjemmesider. Det fortæller Jyllands-Postens bladdirektør Klaus Høeg-Hagensen til Journalisten.dk.
(Opdateret)

»Det gør vi fordi, der er meget langt til, at vi får en ordentlig indtjening på de tre sites,« siger Klaus Høeg-Hagensen.

Som konsekvens af beslutningen er en del af medarbejderne blevet afskediget, mens andre er blevet tilbudt job andre steder i JP/Politikens Hus.

Journalisten.dk i gang med 600.000 kroners redesign

Som jeg skrev for et halvt års tid siden, har Journalisten.dk fået 600.000 kroner fra hovedbestyrelsen i Journalistforbundet.

Og nu er pengene blevet omsat til handling.Journalisten.dk har nemlig relanceret siden, som Kim Elmose også har skrevet om, blandt andet med foto og web-tv som noget nyt.

Du kan blandt andet se et tv-indslag om Jyske Banks tv-satsning – et ganske fint tv-indslag, lige bortset fra, at jeg mangler en embed-feature og godt kunne undvære rulleteksterne til sidst, der er lige lovlig meget tv 1.0 til min smag ;-)

Men tillykke til Journalisten, jeg glæder mig især til at følge med i, hvad der kommer til at ske på fotosiden.

Opdatering @ 14:37
Jens Jørgen Madsen, der er redaktør for Journalisten.dk, har i en mail forklaret mig, at man ikke har brugt samtlige 600.000 kroner på redesignet:

Der var sat 200.000 af i år. Ca. halvdelen heraf er gået til re-design af det nye selvstændige blogunivers + den ny forside af Journalisten.dk og alt det andet du ser i dag (samt etablering af billeddatabase, så vi også med tiden kan få den del med.)

Han fortæller, at resten skal gå til indhold.

Hvorfor tror folk, at bloggen som medie er død?

Det startede med en artikel på Wired.com:

Thinking about launching your own blog? Here’s some friendly advice: Don’t. And if you’ve already got one, pull the plug.

Steder som Twitter, Flickr og Facebook har overtaget bloggens plads.

Siden har masser af medier og blogs over hele verden taget bloggens “død” om som emne. Herhjemme blandt andet Berlingske Nyhedsmagasin, som har skrevet en fornuftig artikel om, at bloggen måske slet ikke er død — i artiklen citeres Christian Bogh og Tine-Maria Kristensen.

Og nu kommer Journalisten så med en pudsig artikel, der konkluderer, at weblogs ligger døde hen:

Blogovervågningstjenesten Technorati har siden 2002 overvåget 133 millioner blogs. Af disse er 94 procent i dag mere eller mindre døde, skriver Berlingske Nyhedsmagasin. Kun 1.5 millioner havde blogget indenfor de seneste syv dage.

At en blog ikke er opdateret indenfor en uge er åbenbart det samme som, at den er død. Havde journalisten fra Journalisten læst mere af artiklen fra Berlingske Nyhedsmagasin, havde han måske set den føromnævnte artikel, hvor to af de danskere, der ved mest om blogs, siger, at bloggen netop ikke er død:

Bloggen er besværlig: Er det så i virkeligheden billedet? At bloggerne kollektivt har forladt tasterne? Svaret er nok nærmere, at der er sket en udrensning, fordi bloggerne har opdaget, at det faktisk er krævende at skrive en blog, og de har derfor fundet vej til andre sociale medier. Det mener blog-ekspert Trine-Maria Kristensen fra SocialSquare.

Det tror jeg er meget rigtigt set. Blogmediet har nu fundet sit leje. Dem der “lige skulle prøve det” er nu væk og rykket videre og tilbage er (for det meste) kun dem, der mener blogmediet seriøst.

Hverken Twitter, Flickr eller Facebook kan på noget som helst tidspunkt overtage den plads, som for eksempel denne blog har i min verden. Her kan jeg fordybe mig i emner, der interesserer mig uden at skulle bekymre mig om begrænsning eller at blive skubbet ud af en liste, fordi så mange andre også bidrager med indhold. Her er det med andre ord mig, der bestemmer :-)

Så er bloggen død? Hvis man ser en blog som et massemedie, alle skal have, så ja. Hvis man ser bloggen som et personligt medie, så i allerhøjeste grad nej. Ganske rigtigt, mange er holdt op med at blogge for i stedet at bruge Twitter, men en Twitter-kanal er ikke en blog, ikke når man kun har 140 tegn at gøre godt med, og Twitter er så elendigt et medie til samtale, som det nu engang er.

Som Christian Bogh også skriver:

Min kommentar var, at selvfølgelig er bloggen ikke død – den er bare ved at blive voksen. Og derfor vil bloggen begynde at blive mere et kommunikationsværktøj (et godt et af slagsen) og mindre et hype eller en craze (for at blive i de amerikanske termer), som bloggen var i begyndelsen og til dels stadig er det her i Danmark.

Christian linker også til en undersøgelse foretaget af Jupiter Research, som han skriver følgende om:

Undersøgelse viser, at blogs er bedre til at skabe forretning end andre former for sociale netværk. Sociale netværk skaber kontakt mellem folk, mens blogs skaber dialog. En dialog som folk stoler enormt meget på. Så meget at mere end 50 procent af dem som jævnligt læser blogs, følger bloggens anbefalinger, når de skal købe noget.

Så skulle myten om, at bloggen er død vist være manet til jorden.

Journalisten lægger hele bladet på nettet – gratis

Jeg har tit tænkt over, hvorfor man ikke gjorde det, men nu sker det: Journalisten lægger hele sit blad ud.

Det sker både i en Flash-baseret løsning, hvor man kan bladre i magasinet, og i en for mig mere fornuftig udgave, hvor alle artikler kan læses som andre artikler på journalisten.dk.

En smart ting ved Flash-udgaven er dog, at adressen (URL’en) skifter hver gang, man bladrer. Det betyder, at man kan linke direkte til en specifik side. Det minder utrolig meget om programmet til årets FagFestival, og er sikkert baseret på samme system.

Fordelen ved den anden løsning er dog, at der hurtigt og nemt kan søges i artikler, og at de også bliver indekseret af søgemaskiner som Google.

Rigtigt set af Journalisten-folkene at lægge bladet ud. Det øger den potentielle læserskare til alle i hele verden, der kan læse dansk, og det er jo værd at tage med.

Var CNNs hologram overhovedet et hologram?

Så kom det: Interview via hologram“, skrev Journalisten om CNN’s hologram-interview.

Men var det nu også virkelig et hologram?

Nej, siger Hans Jurgen Kreuzer. Han er professor i teoretisk fysik og hologramekspert (ja, de findes) ved Dalhousie University. Til CBC News i Canada siger han, at det teknisk set ikke var et hologram. Australske The Age har skrevet om det:

[…] the so-called holograms were simply 2D images superimposed onto the TV broadcast.

The images were in fact tomograms, or images captured from all sides – in this case by 35 high-definition cameras set in a ring inside a special tent – reconstructed by computers and displayed on the screen.

A real hologram would have meant the images were projected into space, which did not occur as Blitzer and Cooper could not see their interview subjects.

I stedet for at se et hologram, så værten i studiet altså ikke andet end den røde prik i gulvet, der indikerede, hvor “hologrammet” ville være, når det blev lagt “ovenpå” broadcast-udsendelsen.

Uanset om det teknisk set var et hologram eller ej, er det stadig interessant at se, når nogle giver sig til at eksperimentere med medierne, og CNN har vist både vilje og vej.

Teknologien som CNN bruger er, ifølge The Age, en kombination af norske Vizrt og israelske SportVu.

Normændenes næste udfordring er nu et rigtigt hologram:

In an interview with Norwegian publication DagensMedier, Vizrt technical director Ole Jacobsen said that, contrary to CNN’s claims, “it’s not technically a hologram”, which would be the company’s “next challenge”.

Journalisten tager fat på DMJXs nye design

Jeg har tidligere skrevet om det nye hjemmesidedesign til Journalisthøjskolen og Update, og nu har fagbladet Journalisten også taget fat.

Udgangspunktet er Ernst Poulsens indlæg, hvor han lister 10 kritikpunkter.

Læs gerne Ernst Poulsens indlæg, der er også links til andre indlæg om det nye hjemmesidedesign.

I Journalistens artikel har de talt med en række personer fra branchen. Blandt andet Line Rix, som er partner i 1508, der (ironisk nok) også selv er blevet kritiseret for det visuelle design, de lavede til Århus Universitet.

Systemfejl: Journalisten i offensiv borgerjournalistik-satsning

Ifølge Computerworld har Journalisten.dk problemer med sikkerheden.

Det betyder, at tilfældige, der surfer forbi siden, får administratorrettigheder til at skrive og redigere historier.

I det muntre hjørne finder jeg det ironisk, at det sker for netop Journalisten, hvis redaktør, Jakob Elkjær, tidligere har været ude med riven overfor borgerjournalistik og brugerinddragelse.

For her må da være tale om totalbrugerinddragelse ;-)

Mobil: Går det rigtig godt eller skidt?

Der bliver sagt mange forskellige ting om nyheder på mobilen i øjeblikket. Journalisten.dk skriver, at nyheder på mobilen har få læsere:

Mobiltelefonen bliver slet ikke brugt til at læse nyheder i det omfang, som man i sin tid troede. Mobilen er mest til snak og SMS, er meldingen på den igangværende konference for den internationale avisbranche.

Men “konferencen for den internationale avisbranche” har åbenbart ikke så godt indblik i det danske marked. I hvert fald skriver Politiken.dk, at danskerne er vilde med mobilnyheder:

Ifølge en uofficiel undersøgelse fra mediebureauet Mediaedge:cia havde JP/Politikens hus for eksempel 1,6 millioner sidevisninger i april på mobiludgaven af deres websites, skriver mediawatch.dk.

Det svarer til en stigning på 470 procent i forhold til samme måned sidste år.

TV 2 kunne præstere 1,4 millioner sidevisninger og 87.000 unikke brugere.

Til gengæld skriver Journalisten.dk:

Store mediehuse gør i disse år et stort nummer ud af at levere deres nyheder på alle platforme – heriblandt mobiltelefonen. Herhjemme har således både Politiken og Jyllands-Posten fine nyhedstjenester tilpasset mobilen, men det er noget nær spildte kræfter.

De to udsagn må siges at pege i to meget forskellige retninger. Så hvem skal man tro på? Den uofficielle undersøgelse eller konferencen for den internationale avisbranche? Jeg holder mest på den første, da der her er tale om konkrete tal. De tal, jeg har set for vores mobiltjeneste er også noget mere muntre end Journalisten.dk antyder.

Derfor undrer det mig også, at Journalisten.dk skriver, at »det er noget nær spildte kræfter« uden tilsyneladende at tjekke tallene for JP/Politikens Hus’ mobiltilbud. For det gå jo tilsyneladende meget godt?

Lever Pressenævnet i 1990?

Med underkæben i gulvhøjde læser jeg Journalisten.dk’s artikel “Journalistens redaktør skeptisk over for kendelse“.

I den står at læse:

Pressenævnet vurderer, at det af hensyn til nye læsere var godt, at Journalisten.dk indarbejdede rettelsen, men Journalisten.dk burde også af hensyn til læsere af den oprindelige artikel have bragt en nyhed om, at Journalisten.dk havde foretaget rettelsen med samme placering som den oprindelige artikel. Kun fordi praksis for, hvordan man skal foretage rettelser på nettet ikke tidligere har været klar, slipper Journalisten.dk for kritik i denne omgang.

Mener man det seriøst? Åbenbart, ja:

»For fremtiden vil det være sådan, at journalister og netaviser nu har mulighed for at vide, hvordan rettelser skal foretages. Derfor kunne man forestille sig, at hvis der kommer en ny sag, hvor man har gjort det på samme måde, så kan man ikke påstå, at praksis har været uklar, og så vil Pressenævnet kunne udtale kritik,« siger højesteretsdommer Thomas Rørdam, der har været med til at behandle sagen.

Jeg kan (måske!) se det fungere i aviser, men på nettet? Heldigvis står Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, da også skeptisk overfor dommen, og det samme gør Politiken.dk’s nyhedschef, Christian Lindhardt:

»Jeg tror ikke, at Pressenævnet har overvejet, hvad det vil sige at give rettelsen samme placering som artiklen. Nogle tophistorier ligger på i to minutter. Andre ligger på i to timer. Der er en masse ting, der gør, at man ikke kan sige, at den skal have samme placering. Jeg tror, at det ville være godt, hvis Pressenævnet fik lidt mere erfaring med, hvordan netmedier fungerer.«

Sådan.

Jeg er helt enig med både Lindhardt og Elkjær. Det ville klæde Pressenævnet at træde ud af 1990 og erkende, at der altså er store forskelle på netmedier og trykte medier.

Det bliver spændende at se, hvordan sagen udvikler sig.

600.000 kroner til billeder og video på journalisten.dk

Fagbladet Journalistens onlinearm, journalisten.dk, får intet mindre end 600.000 kroner til at indbygge video og foto, skriver Journalisten.dk selv.

Hjemmesiden skal nemlig ikke kun henvende sig til ordjonglørerne, men også videojournalsiter, fotografer, grafikere og andre som formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård forklarede.

Uden at være mere inde i sagen, end at jeg har læst artiklen, så synes jeg, det lyder rigtig fornuftigt.

Selvom jeg oprindeligt er en af “ordjonglørerne”, så bliver det spændende at se, hvad holdet bag kan tilføre Journalisten.dk – især indenfor et marked som onlinevideo, som er noget, alle snakker om, men som få har succes med.

Journalisten.dk har skrevet om vores manifest

Du har muligvis allerede set det hos Kim, men Journalisten.dk har i dag publiceret en artikel om vores manifest.

I artiklen taler Kim og jeg lidt om, hvorfor vi synes, det var på sin plads med et borgerjournalistisk manifest. Det bedste ved artiklen i mine øjne er nu, at Jens Jørgen Madsen slutter artiklen med Kims citat og en opfordring til debat/dialog:

Målet er nu, at alle andre journalister blander sig i debatten og kommer med indspark til manifestet.

»Når der bliver skabt nye rene borgerjournalistiske medier – hvilket der forhåbentligt vil komme mere af – så bør de også bekende sig til udmærkede dogmer om, at medierne skal være tilstræbt objektive og høre begge parter i en sag. Derfor ser jeg manifestet som en brobygning og et ‘Så Vågn Dog Op og Eksperimenter’ til mine kolleger i pressen,« siger Kim Elmose.

For mere information kan du læse mit oprindelige indlæg om manifestet.

Lektor på Journalisthøjskolen: Vi skal bruge brugerne!

Normalt gør jeg det, når en sag, som jeg har skrevet om her udvikler sig, at jeg tilføjer det i “Opdatering”-feltet under artiklen.

Men i forbindelse med sagen om Journalisten, der gerne vil aflive testen om, at brugergenereret indhold kan have kvalitet kommer Kristian Strøbech der er lektor og leder af projektgruppen for Nye Medier på Journalisthøjskolen med en helt fantastisk kommentar.

Jeg var så heldig at blive undervist af Kristian Strøbech, da jeg havde multimedieforløbet på 7. semester på Journalisthøjskolen. Han er om nogen en mand, der har forstået, hvor medierne er på vej hen. Og den slags kan synes sjældne i uddannelsesmiljøet.

Du finder Strøbechs kommentar under lederen på Journalisten.dk. Læs den!

PS: Ole Nørskov, tidligere redaktør på Journalisten.dk (nu på MediaWatch), har også lagt en kommentar, som er en læsning værd. Den finder du på samme side.

Journalisten: Den demokratiske medierevolution er afblæst

Via Kim Elmoses korte sætninger på Twitter ser jeg, at Journalistens chefredaktør, Jakob Elkjær, har en leder, hvor han afliver den forandring, som brugernes indtræden på mediemarkedet (med sociale medier som blogs, YouTube etc.) skulle have skabt.

Mads Kristensen har ikke meget til overs for dét syn, og Kim Elmose og Ernst Poulsen har også være ude at markere.

Jeg vil da også gerne knytte et par ord på Elkjærs leder, som jeg vil anbefale, at du læser, inden du læser videre her.

Det overrasker jo nok de færreste, at jeg er meget uenig med Jakob Elkjær. Jeg er nemlig overbevist om, at brugerne (det kan vi jo egentlig ikke kalde dem længere) kommer til at bidrage med noget stort til mediebilledet.

Jakob Elkjær: »[…] YouTube genererer ikke nyheder af sig selv«.
Forkert. Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvad Jakob Elkjær bruger YouTube til, men han må da kunne huske historien om en studerende i Florida, der blev udsat for ekstensiv brug af “tasers” under et besøg af John Kerry:

Den historie startede på YouTube med, at en anden studerende uploadede den video, han havde optaget med sin mobiltelefon. De optagelser blev siden brugt i TV, og andre personer, der var tilstede uploadede senere også deres videoer til YouTube.

Der er tonsvis af eksempler på medier, der bruger YouTube, enten fordi det var der, videoen lå først, eller fordi der ligger videoklippet, som illustrerer lige præcis den historie, journalisten sidder med.

YouTube genererer historier hver dag. Det er bare ikke historier (hvorfor vil Elkjær kun tale om “nyheder” i forbindelse med YouTube? — det handler vel om historier?), som de danske journalister definerer dem.

Hvorfor ligger Face The Candidates (i forbindelse med det amerikanske valg) på et site, der ikke genererer nyheder, Jakob Elkjær?

Et andet brugerdrevet medie, hvor der bliver genereret nyheder: LiveLeak. Jeg har tidligere skrevet om LiveLeak, og det var på LiveLeak, at man som det første sted kunne se, at Saddam Husseins henrettelse slet ikke var foregået så stille og roligt, som myndighederne ellers påstod. Altså endnu en historie, som opstod på et brugerdrevet medie.

Hvad havde vi regnet med?
Elkjær skriver:

Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.

Og hvad har vi på medierne så gjort for at få godt indhold? Bevares, TV2 har reklameret lidt i deres nyhedsudsendelser for, at man kan indsende sine videoklip, men får det folk derude til at gøre det? Tilsyneladende nej.

Lad os se det i øjnene: Danmark er langt bagefter lande som USA hvad angår medieudvikling, og herhjemme kan man altså ikke bare starte en tjeneste, og så læne sig tilbage i den tro, at der vil komme den ene Cavling-aspirant efter den anden sivende ind. Sådan fungerer det ikke.

Vi skal fortælle danskerne, hvorfor de skal sende deres lyd, video og billeder til os og give os tilladelse til at videreformidle det, som vi har lyst til. For det er jo reelt det, vi beder dem om.

Og hvad med et medie som Wikipedia, der jo er 100% brugerdrevet. Vil Jakob Elkjær mene, at det ikke fungerer? Kan artiklerne i Wikipedia heller ikke stå alene? Jo de kan så.

Brugermedier giver gode lokalmedier
Og hvad med lokalmedier? Der er jo opstået nogle kedelige monopoler blandt lokalaviserne rundt omkring, hvor kun de stærkeste har kunnet klare sig. Det vil sige, at der nu kun sidder én avis/blad på et område.

Her kan et borgerjournalistisk medie altså virkelig tilføre noget. Tag for eksempel Århus Vest, der er oprettet af brugere fra Århus Vest, hvor de selv dækker deres bydel.

Et borgerjournalistisk lokalmedie vil jo hver dag året rundt have en bredere og dybere dækning af lokalområdet, fordi det er baseret på de personer, der bor der, og ikke en eller anden journalist, som helst ikke vil forlade sin telefon, hvor han/hun tror, at historierne kan ringes hjem.

Enig, der er mange kommentarer på Nationen (hvor jeg pt. arbejder), der er under et acceptabelt niveau. Men hvorfor skal vi tale de store mediehuse, når vi taler borgerjournalistik?

Jeg er overbevist om, at borgerjournalistik hører meget bedre hjemme på et lokalt plan. Så tager borgerne stilling til ting, der ligger dem nær, og som de har forstand på (garanteret mere forstand på end så mange andre), i stedet for at de kommenterer på storpolitik og kriminalstatistikker.

Eksperter på eget liv
Marianne Hansen fra Update sagde det så rigtigt engang: »Vi skal passe på ikke at gøre folk til eksperter på andet end deres liv.« Og hvor er det rigtigt. Hvis vi beder borgerne om at tage stilling til store emner, som de egentlig ikke rigtig har forudsætning for at vide noget om, så skal man ikke spille overrasket, hvis man får noget, som man ikke umiddelbart ikke mener, man kan bruge til det helt store.

Lad folk bidrage med indhold og viden indenfor de emner, de rent faktisk har forstand på og/eller har oplevet. Ellers gør vi dem en kæmpe bjørnetjeneste.

Og skal vi på de store medier så ikke bare aftale med os selv, at vi skal blive bedre til at opfordre menneskerne derude i den virkelig verden til at tage fede billeder og skyde dokumenterende videoklip, som vi så eksponerer på en god måde?

For vi er sgu ikke gode nok til at lukke brugerne ind herhjemme. Og det er en af grundende til, at det står til, som det gør med borgerjournalistikken! Lad os komme videre og droppe konservatismen og selvforherligelsen og lukke andre mennesker ind. Vi journalister kan jo ikke vide alt.