Papir er bedre tjent som pengesedler

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Michael Winther-Rasmussen.

*

Aviser er blevet et dyrt bekendtskab, og der er god grund til at dagbladene bør se seriøst på deres forretningsmodel.

Udgifterne er massive og svære at minimere, mens indtægterne svinder ind. Det er faktisk blevet en rigtig dårlig forretning at lave aviser.

I USA har Moody, der blandt andet vurderer virksomheders kreditværdighed, valgt at advare investorer, der overvejer at putte penge i avisproduktion.

Der er simpelthen brug for et kritisk blik på hele branchen.

Moody peger i særdeleshed på det helt fundamentale problem, at kun en lille del af udgifterne er bundet i produktion af det redaktionelle indhold – altså selve kerneydelsen. Gennemsnitligt står den del af forretningen kun for 14 procent af udgifterne. 70 procent går til trykning, distribution og administration. De resterende 16 procent går til annoncesalg, der ligesom produktionen af indhold er helt afgørende for dagbladets eksistens.

Der er brug for nytænkning.

Det gælder også i Danmark. Nøjagtigt som i resten af den vestlige verden, er det trængselstid for bladhusene. Abonnenterne forsvinder, konkurrencen skærpes og annoncørerne holder på pengene.

Det er naivt at tro, at abonnenterne vil vende tilbage, og spørgsmålet er om ikke også annoncørerne har opdaget, at der er mere fornuft i at bruge pengene anderledes og i hvert fald i mindre omfang på de trykte medier.

Det er en rigtige tabersituation, der kun forværres de steder, hvor der også er en gæld at tage hensyn til.

Desværre ligger løsningen ikke lige for. Det er åbenlyst, at der skal fokuseres anderledes, og det vil være katastrofalt at sætte kniven ind i produktionen af indhold. Selvom det faktisk ofte er det der sker, når der skal spares. Det forringer produktet, der dermed bliver endnu sværere at sælge, hvorfor indtægterne falder. Til gengæld følger udgifterne til trykning, distribution og administration ikke med ned.

Det er altså på den største udgiftspost, at der skal kigges på. Man kunne tage springet, og satse alene på onlinemediet, hvorefter udgifterne ville blive markant formindsket. Onlinemediet er dog i sig selv ikke stort nok til at kunne agere indtægtsmotor for bladhusene.

Der er derfor god grund til at fastholde avisproduktionen, men det skal ske på nye betingelser.

Blandt løsningerne er at udlicitere opgaver, fordele udgifter på flere bladhuse og en reduktion i udgivelsesfrekvensen.

Det er klart, at der er konkurrencehensyn, der gør, at flere dagblade ikke vil kunne dele udgifter mellem sig udover de områder, hvor det allerede finder sted. Eksempelvis i forhold til udbringning af aviser, som det blandt andet er tilfældet i dag, hvor Bladkompagniet står for en betragtelig del af udbringningen. En klar gevinst for dagbladene, der ville stå med en uoverskuelig økonomisk udfordring, hvis de hver i sær selv skulle bringe aviserne ud.

Samarbejdet sker også på trykkesiden.

Gevinster er der i endnu højere grad at hente på samarbejde på tværs mellem medier, der ikke er i direkte konkurrence mellem hinanden. I særdeleshed geografisk. Genbrug af indhold, ensartet redigering af fællessider ligger lige for, men man skal formentligt gå endnu længere, hvis det rigtigt skal kunne mærkes på økonomien. Spørgsmålet er dog ikke hvor meget selvstændig styring over alle aspekter af avisproduktionen, som dagbladene vil holde fast i. Spørgsmålet er i virkeligheden, hvor meget de har råd til at holde fast i.

Det sidste store – og i virkeligheden ganske ømme punkt – som bladhusene skal se på, er udgivelsesfrekvensen. Skal avisen komme seks eller syv dage om ugen? Hvor afgørende er det. Og ikke i forhold til selvopfattelsen, for den tjener man ingen penge på, men i forhold til fastholdelse af læsere og annoncører. Det er trods alt dem, der skal betale.

Min påstand er, at flere lokale og regionale dagblade kunne reducere i udgivelserne. I første omgang kunne man droppe den ene ugedag, hvor der er en gratis, husstandsomdelt avis (i øvrigt ofte ejet og drevet af selvsamme bladhus).

Hvad med at smelte de to aviser tættere sammen. Drop betalingsavisen den ene dag og gøre indholdet i gratisudgaven lidt bedre (så der er endnu flere læsere og dermed annoncekroner at hente).

Der ligger i dag to forskellige redaktionelle fokus på betalingsavisen og den gratis avis, men er det den rette løsning?

Personligt trives jeg fint med gratisavisen alene, fordi den fortæller mig, hvad der skal ske fremadrettet (begivenheder den kommende uge) og bringer petitstof fra mit lokalområde. Min lokale betalingsavis fokuserer på ting, der er sket (og som jeg altså er gået glip af! Fedt) og dækker typisk et større områder, hvorfor det hyperlokale petitstof ikke er med.

Alt i alt er det gratis produkt bedre for mig end det betalte. Jeg er næppe den eneste, der har det på den måde.

Hvorfor ikke bringe de to udgivelser tættere på hinanden? Det kunne jo være, at der kom nye abonnenter til, hvis man smeltede medierne sammen, og lavede en gratis – lidt mere lokalfokuseret – udgivelse, der kom på gaden én gang om ugen. Den ville også kunne give læserne et indtryk af, hvad de kunne få, hvis de valgte at modtage avisen hver dag (mod betaling, naturligvis).

Under alle omstændigheder skal der ske noget. Tænkes alternativt og ikke mindst slagtes nogle hellige køer rundt omkring. Til gengæld er det meget vel dem, der rent faktisk gør det, der kommer sejrrigt ud i den anden ende.

Tror du, metroXpress og 24 Timer bliver til én avis i 2009?

Så går året på hæld, og det begynder så småt at blive tid for gætterier og spådomme for, hvad der kommer til at ske i 2009.

Selvom ledelserne på de to aviser siger de modsatte, tror jeg, at metroXpress og 24 Timer bliver til én avis. Nu skal de for eksempel til at dele indhold, som MediaWatch skriver — en artikel, som er et citat af denne Business.dk-historie, men som MediaWatch vist har glemt at linke til.

Avisernes deling af indhold skyldes blandt andet arbejdsnedlæggelser. Business.dk skriver:

For at være rustet til et annoncemarked, der har dystre udsigter det kommende år, har 24timer og MetroXpress, som fusionerede i maj, nedbemandet sammenlagt 30 stillinger.

13 redaktionelle stillinger bliver nedlagt i løbet af denne uge. 10 af dem er på 24timer.

Det gælder blandt andet chefredaktør på 24timer, Marianna Grams stilling. Hun har derfor valgt at tage tilbage til sin tidligere arbejdsplads, Politiken.

Jeg tror, at vi meget vel kan se metroXpress og 24 Timer slå pjalterne sammen i 2009, uden at jeg skal kunne sige det med sikkerhed, selvfølgelig. Men jeg kan sagtens forestille mig, at de økonomiske nedgangstider og avisernes generelt faldende oplag giver en, måske kærkommen, lejlighed til at lade to blive til en.

Hvad tror du?

Newspaq skal levere til Avisen.dk

Så er første hak for Nyhedsavisen på nettet, Avisen.dk i hak. Morten Wagner har valgt Newspaq til at levere nyheder til sitet.

Det skriver MediaWatch:

Avisen.dk kom i gang næsten inden for de lovede 24 timer. Nyhedsbureauet Newspaq leverer nyhedsfeedet.

Det oplyser Morten Wagner, der står bag Avisen.dk, som ejes af Freeway-koncernen.

Aftalen vedrørende et partnerskab om sitet er dog endnu ikke faldet på plads.

Freeway leder efter partner til avisen.dk

Kim Elmose har blogget, at Freeway søger nye partnere til avisen.dk.

På MediaWatch kan man læse, at Morten Wagner (Freeway-boss) har fuld mødekalender:

“Jeg har møde med Eb.dk om ti minutter, med Politiken kl. 12 og talte i går med Lisbeth Knudsen. Per Mikael Jensen har jeg selv kontaktet, men han var også interesseret. Derudover har vi fået et hav af henvendelser fra nyhedsleverandører som Ritzau, Netposten og Newspaq,” siger Morten Wagner.

Som ansat i JP/Politikens Hus håber jeg, selvfølgelig, at Freeway vil vælge os som partner. Uden at det skal blive en salgstale, så har JP/Politikens Hus en god palette indenfor indhold (ekstrabladet.dk) til artikler med mere (uden at generere nogen) dybde (politiken.dk), der begge er placeret, og yder, godt indenfor deres respektive felter.

Derudover er det selvsagt en god idé for JP/Politikens Hus at komme i kontakt med det netværk af brugere, som Freeway har, hvis altså et eventuelt samarbejde kommer til at gå begge veje.

Der er imidlertid intet andet at gøre end at vente og se, hvad der sker.

Berlingske-blogger Dorte Toft lader til at have et anderledes syn på Freeway og Morten Wagner end mig (tak til Kim Elmose for link):

Han synes at være ret så ligeglad med, hvem det bliver, blot leverancerne begynder inden 24 timer. Fjernere fra en pulicist-sjæl kommer man vel ikke. Det handlede altså blot om klik og annoncer.

Opdatering @ 17:46
Avisen.dk har indtil videre valgt Newspaq som feed-leverandør af nyheder. Partner-rollen er ifølge MediaWatch stadig åben. (#)

Nyhedsavisens kollaps: Pengene fra USA udeblev

Jeg gættede på det i går (mest baseret på formuleringen, at Morten Lund ikke ville tilføre kapital til Nyhedsavisen), og nu ser det ud til at være rigtigt.

Business.dk skriver i hvert fald, at den amerikanske venturefond Draper Fisher Jurvetson valgte ikke at skyde penge i Nyhedsavisen:

”Vi har set et tilsagn om finansiering, som vi har forholdt os til og en revisionspåtegning uden forbehold. Den finansiering er så ikke kommet. Længere er den sådan set ikke,” siger bestyrelsesmedlem i Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia, og adm., direktør i reklamebureauet GoViral, Jimmy Maymann.

Nyhedsavisen lukker og slukker

Gravsten for Nyhedsavisen

I skrivende stund er det sparsomt med informationen, men Nyhedsavisen lukker.

Det kommer kort efter, at Morten Lund bød på metroXpress.

Der vil formentlig komme mere om sagen de kommende dage, i takt med at de andre medier, for travlt med at fortælle deres læsere, at Nyhedsavisen er væk.

Opdatering @ 23:31:
I en mail til medarbejderne, skriver hovedaktionær Morten Lund (#):

Jeg er uendeligt ked af at måtte meddele at vi I dag har stoppet udgivelsen af Nyhedsavisen. Jeg har sammen med resten af bestyrelsen, ledelsen og chefredaktionen kæmpet til sidste bloddråbe for at redde projektet, som vi alle har troet på, men henset til lavkonjunktur og den generelt finansielle afmatning ser vi det desværre ikke længere muligt at fortsætte.

Af hele mit hjerte vil jeg takke alle partnere, medarbejderne og alle andre, der har arbejdet og kæmpet for Nyhedsavisen.

Opdatering: @ 23:36
»Avisens ejer Morten Lund vil uddybe beslutningen over for medarbejderne mandag formiddag klokken 10.« (#)
Opdatering @ 23:42:
»For det første er det bare dybt sørgeligt og lige nu meget uoverskueligt. Det er noget, vi har frygtet, siden vi startede den 6. oktober 2006. Vi har alle vidst, at vi løb en risiko. Det er også blevet sagt blandt medarbejderne, at vi startede med et brag, og at vi går ned med et brag. Det skal jeg lige love for, at vi gør.« (#)

Koncernchef i Berlingske Media betegner lukningn af Nyhedsavisen som ‘en god nyhed’. »Det er naturligvis beklageligt for medarbejderne. Men det ville være uholdtbart for det danske gratis-avismarked, med fortsat store tab,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk. (#)

Opdatering @ 23:48
Seneste blogindlæg er stadig indlægget om Berlingskes økonomiske tab, der slutter med ordene »LONG LIVE NYHEDSAVISEN !!« (#)
Opdatering @ 00:22
Adm. direktør i MetroXpress Søren Riis vurderer, at lukningen af Nyhedsavisen skaber basis for sund økonomi i de resterende gratisaviser. (#)
Opdatering @ 00:29
Nyhedsavisen var et fantasiprojekt, der har ødelagt konkurrenternes sunde forretninger. Sådan lyder reaktionen fra koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knuden. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 10:24
Morten Lund: »Fuck – I had to stop my paper – I hate Hate HATE to loose« (#)
Opdatering @ 01-09-2008 12:36:
Nyhedsavisens administrerende direktør, Morten Nissen Nielsen, måtte tage flugten, da han mandag formiddag blev passet op af vrede og frustrerede polske avisbude foran gratisavisens hovedkvarter på Holmen i København. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 13:01
Freeway har overtaget Avisen.dk og vil ikke udelukke et samarbejde med Berlingske (#)

Du kan følge med i sagen på…

Dansk aviskrig har kostet islændinge 920 millioner kroner

Kenneth Ley Milling fra Update har tippet mig om dette blogindlæg om, at islændingene er på vej ud af de danske gratisaviser.

Læs indlægget og læg mærke til, hvad det har kostet islændingene at være spiller på det danske avismarked. Nu ser det imidlertid ud til, at festen er slut, og Island vågner til tømmermændene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor mange andre ting end aviser, man kunne have skabt for de penge.

Vi ser et skift mellem medieplatforme, ikke medieudbydere

(Bemærk: Hvis du i forvejen følger nyheder mere på nettet end i avisen og følger medieudviklingen, vil der ikke stå noget nyt i dette indlæg for dig.)

“Hvis vi bare laver en bedre avis, så kommer folk tilbage og begynder at købe aviser igen, og faldet i oplaget vil blive standset.”

Det er ud fra den slutning, at danske aviser i øjeblikket går og grubler og grubler over, hvordan de atter kan få gang i oplaget og – i sidste ende – tjene flere penge.

Den antagelse indeholder dog en fatal fejl. At man tilsyneladende tror, at det er de andre aviser (især gratisaviserne) der har snuppet læserne. Altså at de er flyttet til andre udbydere af samme form for indhold på samme platform, papiret.

Men sådan er det ikke. Folk skifter ikke fra avis til avis, men fra avis til nettet. De skifter platform, ikke udbyder. At nogle så formentlig skifter udbyder, mens de skifter platform (for eksempel fra Berlingske-aivsen til Politiken.dk) kan jo ikke udelukkes.

Indser man dette, er konklusionen klar:
Folk kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi vi laver bedre aviser. Det er muligt, at man kan trække gode læsertal ved at have gode historier at slå på, men det er kortvarigt.

Avisen får baghjul
Internettet er avisen langt overlegen på flere punkter, og det er folk ved at indse. Det er for eksempel muligheden for at sende links til artikler, at en artikel bliver liggende på samme adresse, at man kan komme direkte fra sin yndlingsblog til de artikler, der linkes til.

Nettet giver avisen endefuld på især to punkter: Hypertekst og hastighed.

Dette er langt fra nyt, men det er nu, det rammer bredt. De danske netaviser har oprustet så længe og er nået så langt, at de faktisk, i læsernes øjne, er fuldbyrdede konkurrenter til deres trykte kolleger. Og læserne vælger nettet, blandt andet på grund af hypertekst og hastighed:

“Jeg kan læse artiklen lige nu i denne fem minutter lange pause, og jeg kan på få sekunder sende den videre til dem, jeg tror, vil være interesserede”.

Med papiravisen skal du enten overrække artiklen fysisk eller scanne artiklen ind, hvis du vil dele den. Og det er for besværligt.

På ekstrabladet.dk har du måske opdaget en “Bookmark”-knap. Her kan folk tilføje den pågældende artikel til for eksempel Facebook og del.icio.us.

Her viser statistikken, at der i gennemsnit hver dag i måneden bliver bookmark’et cirka 100 ekstrabladet.dk-artikler på de tjenester, primært Facebook og MSN Live. Det synes jeg er ret pænt, når man tager i betragtning, at funktionen aldrig er blevet beskrevet og ikke ligger det bedste sted i artikelskabelonen.

Så folk vil altså gerne enten dele artiklerne med deres venner eller have dem gemt som favoritter, de gerne vil kunne finde tilbage til.

Og på nettet er det nemt. Det kan gøres med få klik.

Samtidig er det også nemmere for journalister at binde en bestemt artikel sammen med ældre/samtidige artikler om samme emne, så læseren får et bedre overblik. På papir er man nødt til at referere tidligere artikler, som for eksempel “Som X skrev i sidste uge…”. På nettet er der kun et klik mellem de nuværende og den artiklen fra sidste uge.

På grund af alt det ovenstående og mange andre grunde, er netartikler mere indbydende og nemmere at have med at gøre end avisartikler. Og derfor fravælger folk papiravisen til fordel for netavisen.

Og derfor må man spørge sig selv, om folk overhovedet vil, eller kan, vende tilbage til avisen, når de har lavet skiftet til nettet. Jeg tvivler.

Nyhedsavisen vil stadig bringe os revolutionen

Et godt eksempel på, at man skal vælge sine ord med omhu.

Først blev vi lovet en revolution, så blev den forsinket.

Okay, så en lancering af en ny version af en hjemmeside blev forsinket, det er der ikke noget nyt i. Det jeg studser over er, at nyhedsavisen, og journalisten.dk, bruger ordet “revolution”, som jo i den grad lægger i ovnen til store ting. Læs blot hvor mange gange ordet optræder, også i dette citat:

»Vi trækker revolutionen ud, lad mig sige det sådan. Da Freeway kom ind over i februar, var vi nødt til at rulle tingene lidt tilbage, så de kunne lave en platform, der ligner deres andre hjemmesider,« forklarer Ole Wejse Svarrer over for Journalisten.dk.

Revolution? Hvad ligger der præcis i den revolution, som Nyhedsavisen (og journalisten.dk ved at bruge ordet så flittigt) har stillet os i udsigt? Det nærmeste vi kommer det, er disse to afsnit:

Morten Wagner har understreget, at brugerne skal have det, de klikker på, og han afslørede over for Journalisten.dk, at han har en personlig vision om, at nyhederne skal være cirka halvanden gang længere, så de kan nå mere i dybden.

Ole Wejse Svarrer har blandt andet lovet brugerne en personlig forside, hvor de selv kan vælge, hvad der er på siden, når de åbner den. Han har også varslet, at det vil være slut med anonyme kommentarer, der er blevet alt for grove.

Så lad os opsummere, hvad revolutionen går ud på:

  1. Brugerne skal have det, de klikker på
  2. Artiklerne skal være længere (en personlig vision, vel at mærke)
  3. Brugerne skal kunne lave deres egen forside

Punkt 3 blev vi også serveret, da vi på 7. semester på Journalisthøjskolen i 2006 var på besøg hos Nyhedsavisen. Men det er altså ikke blevet til noget endnu.

Ikke nok med, at det er blevet forsinket – så lyder det hele i mine ører altså ikke særlig revolutionært. Kan brugerne bidrage med deres egne billeder til historierne, så de kommer ind i artiklen? Bliver hele avisen.dk nu publiceret under en Creative Commons-licens? Eller kan Nyhedsavisen nu læses på e-papir?

Viva la revolution.

12 års overskud er brugt

MediaWatch skriver i dag, at Børsen har regnet sig frem til følgende:

Den danske dagbladsbranche har tabt flere penge på 16 måneders aviskrig, end de i alt har tjent fra 1995 til 2006 [1,5 milliarder kroner].

Læs hele artiklen: 12 års overskud brugt på aviskrig.

I forgårs kunne vi læse, at 24timer ind til videre har kostet JP/Politikens Hus 300 millioner kroner.

Hvor længe mon det fortsætter?